Det norske flag blev designet i 1821. Det er baseret på det danske Dannebrog, fra dengang Norge var i union med det danske kongerige fra 1397 indtil 1814. Flaget har et blåt kors som symboliserer foreningen mellem Norge og Sverige i 1814-1905. Det norske flag bruges også i Jan Mayen og Svalbard, som er en del af det norske rige.
Norges nationaldag fejres 17. maj hvert år. Den kaldes også “Grunnlovsdagen”. Der kunne skrives mangt og meget om landet og mine oplevelser, men lad dette indlæg være en skarpskåret lille mini-lykønskning til vores broderfolk.
Hvorfor 17. maj?
Datoen markerer, at Norge fik sin egen forfatning den 17. maj 1814 i Eidsvoll. Det var et vigtigt skridt mod selvstændighed fra Danmark og senere unionen med Sverige (1814-1905). Dagen markeres fortsat traditionelt med børnetog (flag og musik) og mange voksne er iklædt en “bunad”. En bunad er en norsk festdragt baseret på traditionelle folkedragter. Den bæres ved særlige lejligheder som netop 17. maj, konfirmationer og bryllupper. Det estimeres, at 70% af norske kvinder og 20% af mændene ejer en, og de går ofte i arv. De er kendt for broderier, uldmaterialer og sølvsmykker.
Det bør vel også tilføjes, at den norske kongefamilie sædvanligvis ses at vinke til børnetoget i Oslos hovedstrøg Karl Johans gate; aktuelt er for en gang skyld dog det norske kongehus i en noget fragil tilstand af forskellige personlige årsager, hvilket sikkert også vil tiltrække opmærksomheden ekstra fra såvel presse som befolkningen.
Markeringen af 17. maj er ikke blot en folkefest, men en folkelig fest. En fejring af frigørelse. For i Norge er det nationale i høj grad forbundet med den nationale frigørelse. Det er ikke strækmarch, men karneval. Det kunne vi danske nok lære af nordmændene. De husker noget, vi danske vist nok har glemt. De kan lære os noget af nationalfølelse. »Heia Norge!« herfra.
Norge aktuelt
Vores nordiske “broderfolk” fremstår aktuelt som et stabilt og ikke mindst rigt land. Sidstnævnte skyldes i væsentlig grad udvindingen af naturressourcer (olie og gas) fra Nordsøen. Oljefondet alias “Statens pensjonsfond utland” er en af verdens største investeringsfonde og tjener som hovedformål at spare de massive indtægter fra olie og gas til fremtidige norske generationer. Den norske stat udtrækker normalt cirka 3 procent pro anno som supplement til det norske statsbudget. Den norske oliefond havde ved udgangen af 2025 en værdi på godt 21.000 milliarder norske kroner – eller næsten 14.000 milliarder danske kroner.
En politisk perspektivering
Den nuværende (og tidligere hhv. norske statsminister og NATO-generalsekretær) finansminister Jens Stoltenberg er naturligvis bevidst om dette. Nyligt (maj 2026) er nationalbudgettet justeret på en række punkter (skatte- og afgiftsændringer m.m.). Apropos punktjusteringer og tidligere NATO-generalsekretærer kunne den tidligere danske NATO-generalsekretær Anders Fogh Rasmussen passende inkludere det norske “broderfolk” i sit nyligt præsenterede politiske projekt: Alliancen kalder han D7 – Democracy 7 – og den skal bestå af Canada, Storbritannien, Australien, New Zealand, Sydkorea, Japan og så EU. Blot en idé til den pertentlige, US-begejstrede (tidligere?) og selvbevidste eks-statsminister. Sammenlagt ville D7 (eksklusiv Norge) stå for omkring 30 procent af den globale BNP, og det er ifølge Foghs vurdering vægt nok til at modstå Trump, Xi Jinping og Putin.
Ifald Norge blev inddraget, ville det betyde en afgjort potentiel forsyningssikkerhed af fossilt energi og med tiden gevinsten af forventelig udvinding af sjældne jordarter. Norge gemmer Europas største kendte forekomst af sjældne jordarter, primært lokaliseret i Fensfeltet ved Ulefoss i Telemark. Det enorme fund i den udslukte vulkan kan blive afgørende for den grønne omstilling og Europas fremtidige selvforsyning.
###########
Hvad er typisk for Norge anno 2026?
Blot for at nævne noget – blandt meget:
> Naturen
Norge er kendt for sin dramatiske natur med fjorde, fjelde og vandfald. Steder som Geirangerfjorden er verdenskendte.
> Friluftsliv (“ud i naturen”)
Nordmænd elsker at være ude — vandring, skiløb og hytter i fjeldene er en stor del af kulturen.
> Koldt klima
Lange vintre, især i nord, med sne og mørke perioder. Om sommeren kan der til gengæld være lyse nætter.
> Høj levestandard
De fleste har det økonomisk godt, og velfærdssystemet er stærkt (gratis uddannelse og sundhed).
Hertil kommer, at nordmændene drikker meget kaffe — faktisk blandt de meste i verden per person.
Refleksioner
Den største “svaghed” ved Norge i nutiden forekommer at være prisniveauet. Ved min første rejse i sommeren 1966 var der rørende billigt. I nutiden er der irriterende dyrt. Hertil kommer en trist erkendelse fra mit nylige forårsbesøg (maj 2026), nemlig et anseelig antal tiggere i den norske hovedstad fra sydeuropæiske, mellemøstlige og afrikanske områder.
Jeg har rejst > 20 gange i det sydlige Norge (inkluderet Bergen). Der er stadig meget at se. Man skal altid være tilbageholdende med at anbefale – det gælder om begivenheder, lande, seværdigheder og ….mennesker.
Bloggen har tidligere omtalt forskelligt fra Norge:
https://hulegaard.dk/kunstens-milliarder-nasjonalmuseet/ eller https://hulegaard.dk/nobels-fredssenter/ eller https://hulegaard.dk/sidste-norske-skrig/ . Et andet eksempel til oplevelse kunne være:
Henie Onstad Kunstsenter – https://www.hok.no/et absolut ledende museum i Norge for moderne og nutidig kunst. Opstartet i 1968 med en kollektion af olympiske figurer. Ikke overraskende, eftersom Sonja Henie (1912-1969 ) var Norges skøjteprinsesse, der vandt utallige præmier, heriblandt hele 3 olympiske guldmedaljer.
Stedet indeholder såvel indendørs udstilling som en skulptur park og beliggende ved Høvikodden lidt vest for Oslo. Profilen minder meget om det danske kunstmuseum Louisiana ved Humlebæk.
Såfremt læseren efter kunstoplevelsen passerer den nærliggende bænk, anbefales varmt at tage plads og nyde det enestående norske natursceneri som så mange andre steder i det pragtfulde nordiske land. Hvis der sidder en ældre herre og stirrer drømmende ud over den pragtfulde natur, kan det sagtens være blogejeren på genbesøg. 😉
Aktuelle fotos fra Oslo in addition:
https://no.wikipedia.org/wiki/Barcode
Rådhuset (ve.) – https://snl.no/Oslo_r%C3%A5dhus
Akershus Fæstning (hø.) – https://www.forsvarshistoriskmuseum.no/akershus-festning/en
Bibliografi
https://gad.dk/den-danske-bog-om-norge
Andre links
https://www.norden.org/da/information/fakta-om-norge
Fint destillat af de norske dyder. Jeg tager især hatten af for deres beslutning om at etablere oliefonden til gavn for folket og fremtiden snarere end multinationale virksomheder.
@Eric: Jeg deler din anerkendelse af den norske oliefonds bestemmelser. Den er grundlagt af flere hensyn. Kortfattet kan tilføjes:
For det første: Økonomisk stabilitet og opsparing (Handlingsreglen)For at undgå “den hollandske syge”, hvor en pludselig stor rigdom ødelægger det øvrige erhvervsliv. Derfor har Norge indført en såkaldt handlingsregel. Den dikterer, at politikerne kun må bruge det forventede reelle afkast af fonden over statsbudgettet. På den måde forbliver selve grundkapitalen urørt.
For det andet: Global spredning og langsigtet fokusFonden må som udgangspunkt ikke investere inden for Norges grænser. Ved udelukkende at investere i udlandet undgår man at presse priser og lønninger op derhjemme (=inflation). Det fungerer samtidig som en buffer, hvis olieprisen falder, hvilket unægtelig er klogt taget de aktuelle volatile oliepriser i betragtning.
Meget aktuel blog! Med Norges historie som en relativ ung selvstændig stat, er det måske meget naturligt, at dagen fejres mere organiseret end vores grundlovsdag. Jeg var med til at fejre Grunnvoldsdagen i 1970 i London, så nordmændene tager helt sikkert dagen mere højtideligt end vi gør med 5. juni. Selvom Norge har forsøgt at undgå at olieindtægterne skader den øvrige økonomi, så er leveomkostningerne som du skriver steget meget. Et andet og større problem kan blive klimaet hvis havstrømmene i Atlanderhavet skrifter retning og klimaet bliver meget koldere. Et andet mere aktuelt spørgsmål er om Norges befolkning ønsker et fremtidigt EU-medlemskab. Men smukt ser der ud på dine billeder.
@Per Jan: Helt rigtigt, havstrømmene synes at bevæge sig i anden retning. Nordmændene har en del at tænke på, også i henseende til stabiliteten af deres olieplatforme i Nordatlanten. Og endelig – 1972 og 1994 – afviste et mindre flertal medlemskab af EU. EØS-samarbejdet mener man (indtil videre) er tilstrækkeligt, men ændrede politiske forhold i disse tider kan måske motivere Norge til at “tænke mere klart”.
Det er interessant, hvordan nordmændene har formået at gøre nationalfølelse til noget folkeligt og hyggeligt med brnetog, bunad, pølser, is og brassband i stedet for noget højtideligt og stift. I Danmark nøjes vi som regel med at vifte lidt halvhjertet med Dannebrog.
Ja, Norge er blevet dyrt. Til gengæld får man udsigt til fjorde, natur i verdensklasse og kaffe nok til at holde hele Skandinavien vågen.
Dit ‘heia Norge!’ er svært at være uenig i — især når det kommer fra én, der tydeligvis har set mere af landet end de fleste norske influencere 🙂
@Uffe Jerner: Der venter to ture mere i år til forskellige norske destinationer, hvoraf bloggen forventes at “dokumentere” indtryk fra den ene (efterår 2026).
Når man betragter “Barcode”-området i Oslo centrum, forekommer det lidt internationalt. Oslo støtter det op med statistikken, der kan berette om, at cirka en tredjedel af befolkningen i den norske hovedstad har indvandrerbaggrund; dog langtfra svenske Malmø, hvor 50 procent er passeret. Nævnte interessante demografiske tal har næppe krydset norske influencere, hvor den (uforståelige) succes kan aflæses af antal følgere og mindre relevante kendsgerninger.