foto: Mario Wallner
Baggrund for borgerforslag
Borgerforslag blev indført i Danmark i 2018 som en måde at give almindelige borgere større mulighed for at påvirke den politiske dagsorden. Initiativet udsprang af en folketingsbeslutning fra 2. juni 2016, hvor Folketinget ønskede at skabe mulighed for, at borgerdrevne forslag kunne blive behandlet i Folketinget.
Ordningen blev etableret som en forsøgsordning og trådte i kraft den 24. januar 2018. Formålet var blandt andet at øge den demokratiske deltagelse og give borgere bedre mulighed for at blive hørt og få politisk indflydelse.
Et borgerforslag kan oprettes af personer med stemmeret til folketingsvalg. Der skal være mindst tre medstillere, og hvis forslaget inden for 180 dage får 50.000 støttere, kan det komme videre til Folketinget.
Det er dog vigtigt, at 50.000 støtter ikke automatisk betyder, at forslaget bliver til lov. Grundloven giver kun ministre og medlemmer af Folketinget ret til formelt at fremsætte forslag i Folketinget. Derfor skal et parti eller et folketingsmedlem fremsætte borgerforslaget som et beslutningsforslag, hvorefter Folketinget behandler det.
Borgerforslag kan derfor ses som et supplement til det repræsentative demokrati: Borgerne kan sætte bestemte emner på den politiske dagsorden, mens det fortsat er Folketinget, der træffer den endelige beslutning.
Et interessant resultat: Ordningen har faktisk ført til konkrete politiske ændringer. Frem til marts 2026 var der stillet over 2.400 borgerforslag, hvoraf 60 havde opnået mindst 50.000 støtter og var blevet behandlet i Folketinget.
Debut
For første gang er blogejeren aktiv i dette “koncept”. Eksemplet på autorisation af bedemænd er angivet i koncentreret form som:
- Ingen krav i dag: Man skal have autorisation til at arbejde med el eller bygning, men alle kan arbejde med døde mennesker uden uddannelse.
- Baggrund: Provst Kirsten Jørgensen, Frederiksberg Provsti (hører under Københavns Stift red.) står bag forslaget efter sager med forsinkede bedemænd, forkerte biler og glemte urner.
- Formål: At sikre faglige krav, klare etiske standarder og mulighed for straf, hvis bedemænd ikke gør deres arbejde ordentligt.
Vi har registreret, at du ønsker at følge borgerforslaget “Indførelse af statslig autorisation af bedemænd i Danmark.”.
“Kære Erik Hulegaard
Tak for din støtte til borgerforslaget “Indførelse af statslig autorisation af bedemænd i Danmark.
Hvis borgerforslaget inden for 180 dage får 50.000 støttere, er det klar til nærmere gennemgang hos os i Folketingets Administration, inden det kommer til behandling i Folketinget.
Du kan læse borgerforslaget herunder.”
Forslaget kan læses i linket til slut, men i essens lyder, at man for at opnå den statslige autorisation som bedemand skal igennem et uddannelsesforløb, der både behandler fagets etiske og mere logistiske og lavpraktiske aspekter. Uddannelsen skal altså både klæde bedemændene mentalt på til at arbejde med døde mennesker og være i kontakt med pårørende i sorg såvel som at leve op til hygiejnestandarder og mestre løfteteknikker, så man undgår arbejdsskader.
Hvorfor?
I mit tidligere professionelle liv (hospitalsverden) fik jeg et ret nuanceret kendskab til bedemandsbranchen. Som i alle brancher er der mange fagfolk, der opfører sig efter reglerne, tjener penge og med større eller mindre held og evner forsøger at stabilisere og/eller forøge deres indtjening, nogle gange med midler helt ud til kanten.
Men der findes også i de fleste brancher nogle (en del?), der qua branchens mere eller mindre vedtagne legale forretningsgrundlag forsøger individuelt at gradbøje de vedtagne regler og normer. Eksempler på dette i bedemandsbranchen kan med mellemrum læses i medierne, i nyere tid blandt andet i Kristeligt Dagblad (26/08/26).
Avisen beretter om en del mildt sagt uheldige episoder, hvor pårørende er blevet udfordret grundet manglende kompetencer eller ligegyldig sløseri i bedemandsfaget. Faktisk er det et emne, der før eller siden berører de fleste borgere/deres pårørende, enten direkte eller indirekte.
Selv har jeg også oplevet mindre heldige øjeblikke i forbindelse med bobehandling, der af diskretionære årsager ikke skal specificeres i denne sammenhæng.
“Når det så er sagt” (et af nutidens modeudtryk), er der naturligvis (forhåbentlig) et flertal af tilfredsstillende oplevelser med fagets såvel kvindelige som mandlige repræsentanter. Det skal jo i sandhedens og fuldstændighedens interesse tilføjes, at processen med afdøde ikke kan laves om (modsat i mange andre sammenhænge).
Aktuelle fakta:
Den største aktør i branchen er lige nu Houkjær Begravelse, der siden 2015 er gået fra at eje fire bedemandsforretninger til i dag at eje over 100 fordelt over hele landet. Også Begravelse Danmark, der har over 30 fysiske butikker, og den digitale bedemandsforretning Bedre Begravelse er store aktører på markedet. De to forretninger blev i 2020 samlet, idet Begravelse Danmark købte Bedre Begravelse. Såfremt den tendens til fusionering fortsætter, må det formodes (?) – især hvis borgerforslaget vedtages – at standarter og tilstrækkelig professionel assistance bliver en korrekt ekspedition “på den sidste vej”.
Afledte refleksioner
For knap 40 år siden sad jeg i et mindre kælderrum under et bedemandsfirma et sted i Danmark. Årsagen var ret speciel. Den daværende Landsforening for Bedemænd søgte en sekretariatschef. Jeg havde – som x antal andre – søgt stillingen, eftersom jeg “efter moden overvejelse” mente at kunne honorere de kravsspecifikationer, der blev oplyst i stillingsannoncen.
Ansættelsesudvalget (panelet) bestod af tre bedemænd fra den daværende bestyrelse fordelt fra Københavnsområdet, Øerne og Jylland. D´herrer var temmelig forskellige, ikke bare i udseende, men også i væremåde. Der foregik ikke en egentlig formaliseret test, men derimod i min optik en langt mere understøttende og grundig vurdering i form af et nærmest krydsforhør om faglige og personlige holdninger.
Jeg kunne have fået stillingen, mente også i alt ubeskedenhed at være egnet, men trak min ansøgning dagen efter. Det var et spørgsmål om den måske vigtigste og alternative betydning af ordet kemi, nemlig “personkemi”, der afgjorde det for mig.
Nemlig begrebet “personkemi” i henseende til personlige interaktioner er essentielt i bedemandsbranchen, hvor opførsel og troværdighed spiller en afgørende rolle.
Link:
https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-23745
Det var ikke et emne, jeg havde skænket mange tanker, før jeg læste dette indlæg, men det giver god mening at “kridte banen op” – også for bedemænd. Det skulle jo nødig udvikle sig til noget à la: https://nyheder.tv2.dk/live/kort-nyt/engelsk-bedemand-gav-familier-forkert-aske-og-opbevarede-35-lig-ulovligt?entry=8300bbff-e655-46a8-9bdb-83e64285995d
@Eric: Ægæerhavets friske vinde stimulerer til afledte tanker. The Undertaker-example henhører vist (forhåbentlig) i den mest ekstreme afdeling af eksempler på mismanagement i emnets branche. Nej, emnet og branchen indgår normalt ikke i den daglige kommunikation og husholdning; dog oplever de fleste branchen på et tidspunkt.
Jeg kender godt ordningen med Borgerforslag og har – på din næsten opfordring – støttet forslaget om en autorisationsordning for bedemænd. Det er en meget lav procentdel, der opnår 50.000 støtter og det kommer vel også til at knibe for nærværende forslag, hvis ikke der gennem Facebook eller andre kanaler – og blogomtaler gøres opmærksom på forslaget. Jeg har tidligere støttet forslag, bl.a om brug af DNA i kriminalefterforskning. Mange forslag er useriøse efter min mening, fx “Reklame-finansierede TV-kanaler skal være GRATIS for brugere”, men jeg har brugt anledningen til nu at støtte fem andre forslag; det ene om “Nej tak til fritgående ulve i Danmark” blev dog afvist, da jeg åbenbart havde stemt på det tidligere. Jeg ved godt at det er EU-lovgivning, men det skader jo ikke at give sin mening tilkende. Borgerforslagsordningen er en god idé, men det er nok ret tilfældigt om folk hører om forslagene.
@Per Jan: Du har helt ret i, at konceptet giver anledninger til “misbrug”. Men der gives heldigvis eksempler – som dit (DNA i kriminalforskning – og bloggens emne, hvor folkestemningen kan aflæses, ifald samme er både engageret og aktiv. Og som du skriver “det skader jo ikke at give sin mening tilkende” i vores demokratiske verden.
Eftersom hovedpersonen i bedemandsanliggender (forhåbentlig) er afskåret fra et klage over servicen, giver tanken om klare faglige og etiske krav til branchen god mening. I sidste ende handler det ikke kun om løfteteknik, hygiejne og korrekt håndtering af urner, men om noget langt mere uhåndgribeligt: Når man står midt i sorgen, skal man gerne kunne overlade det praktiske til nogen, man har tillid til.
Jeg var ganske underholdt af den 40 år gamle jobhistorie. Det må være lidt af en prøvelse at blive konfronteret med et helt panel af bedemandsigter, og din beslutning om at vælge en anden karriere vil de fleste nok have fuld forståelse for.
Hvis borgerforslaget opnår tilstrækkelig tilslutning, må man håbe, at det ikke ender med at blive begravet under en papirbunke i Folketinget.
@Uffe Jerner: Det var et af tre oplevede eksempler på en jobsamtale, der kunne have udmyntet sig i et nyt job, men hvor begrebet ”mavefornemmelse”, der som bekendt rummer to betydninger, aktiverede det interessante begreb ”personkemi”. D´herrer bedemænd udgjorde tre forbløffende forskellige personligheder, hvis interne magtkampe blev tydeligt under den ret lange ansættelsessamtale i kælderen.
Som Du ganske rigtigt nævner ”(…), skal man gerne kunne overlade det praktiske til nogen, man har tillid til.” Og modsat i så meget andre anledninger (dåb, bryllup, runde mærkedage etc.) kan denne begivenhed ikke bare byttes med en ny.
Blogejerens bureaukratiske fortid aktiverer tanker ved refleksionen over en af de ofte skjulte ”begravelser”, nemlig politisk-betinget – om ikke egentlig ligbrænding – så dog aflivning af diverse forslag.