Kunstens milliarder – Nasjonalmuseet

Intro

Overskriften er ikke en stavefejl. Det korrekte navn er Nasjonalmuseet for kunst, arkitektur og design, midt i Norges hovedstad Oslo ved Aker Brygge (havneområdet).

Museet har kostet 6,15 milliarder norske kroner ( ca. 4  mia. dkr.) og blev selvfølgelig forsinket og har undervejs måttet skifte direktør – og som det ofte ses ved store prestigebyggerier, opstod der også i slutspurten slagsmål mellem bygherren og arkitekten; noget der er oplevet mange gange før, f.eks. Operaen i København.

Nasjonalmuseet ligger ved den gamle jernbanestation Vestbanen (kan vist kun erindres af aldrende læsere (som f.eks. blogejeren )) midt i Oslo og har været 14 år undervejs. Det har dobbelt så meget udstillingsplads som det gamle og er

Nordens største kunstmuseum

Den permanente udstilling består af 6.500 værker fordelt på to etager og 86 rum, heriblandt en stor samling malerier af den norske nationalkunstner nr. 1, Edvard Munch. Museet viser også arkitektur, kunsthåndværk og design.

Nasjonalmuseet er kolossalt. Det rummer omkring 400.000 genstande og et areal på hele 54.000 m² (et sted mellem otte og ni fodboldbaner, sådan cirka).

Jeg har gæstet en del kunstmuseer i ind- og (det europæiske) udland, men i-n-t-e-t kan måle sig med denne “artistiske fusion”. Man får fornemmelsen af, at “budget” ved startskuddet var et fremmedord, samt at checken fra den norske stat fra begyndelsen var blank ved beløbsstørrelsen.

Norge er jo efterhånden vant til store tal på den stiplede linje. Eksempelvis udgør seneste opgørelse fra Norges oliefond en værdi på 15.765 mia. kr.  eller 10.394.000.000 mia. danske kr. Under besøget gik mine tanker tilbage til mit allerførste besøg i Oslo (1966), hvor efterkrigstidens fattigdom stadig hang ved i mange miljøer og sammenhænge.

Tilbage til museet: Det er voldsomt i sin kompleksitet. Man kan vælge “den korte tur”,  hvor indtryk indsamles, den noget længere dagstur, hvor fokus på talrige kunstarter finindstilles og tanker om smag og behag destilleres eller den helt store detaljering, hvor man køber et årskort og vælger x antal besøg til studier.  –  Af tidsmæssige årsager valgte jeg den første.

Såfremt den kunstinteresserede læser måtte besøge Oslo anno 2024 eller senere, er et besøg på Nasjonalmuseet en absolut oplevelse med sin kompleksitet, sin topprofessionelle formidling og kundevenlighed.

Nedenfor nogle visuelle smagsprøver, delvis kommenteret:

Malerkunsten er rigt repræsenteret.

Edvard Munch var en norsk maler og grafiker og en af de tidlige repræsentanter for ekspressionismen. De to næste billeder er hhv. et selvportræt og det berømte “Skriget”. To af versionerne hænger på det nye Munchmuseum i Oslos havneområde. En tredje hænger på Nasjonalgalleriet i Oslo. Nasjonalgalleriets version er signeret og dateret 1893, og mange mener, at det er det første.

Billedet ovenfor viser caféen. Der også en halvdyr restaurant i et tilstødende lokale.

Sandelig om ikke også der er et bibliotek:

Butikken med kunst i næsten alle varianter er naturligvis også indarbejdet i projektet

Og lad os så slutte dette korte summariske indhold fra Nasjonalmuseet med lidt afkøling:

Udsigten fra Nasjonalmuseet ud i gården, hvor Nobels Fredssenter med Oslos rådhus bagved

 

Ovenstående omtale er naturligvis kun smagsprøver. Ved at klikke på links nedenfor opnås en klart bedre dækning af det fantastiske museum.

 

Links:

https://www.nasjonalmuseet.no/

https://politiken.dk/kultur/arkitektur/art8798857/Arkitekten-blev-rasende-over-logoet-der-%C3%B8del%C3%A6gger-strengheden-i-Nordens-dyreste-museum

https://www.munchmuseet.no/en/

https://www.nobelpeacecenter.org/en

https://finanswatch.dk/Finansnyt/article16802110.ece

DEL SIDEN

4 kommentarer til “Kunstens milliarder – Nasjonalmuseet”

  1. Trods al kunsten mestrer nordmændene ikke kunsten at få udgifterne til at slå til. En manglende evne mange misunder dem.
    Spøg til side er museet sandelig en imponerende størrelse! Hvis man ikke vil afsætte en uge eller mere, gør man (med middelmådig fysisk kondition) nok klogt i at udvælge afsnit, som har særlig interesse. Dine billeder illustrerer mangfoldigheden på glimrende vis.

    1. @Eric: Som denne blog også lejlighedsvis viser, holder jeg meget af Norge/nordmændene, undtagen når det kommer til de norske priser. De er stærkt irriterende. Indlægget viser (erkendt!) kun i bidder, hvad dette artistisk fusionerede museum kan fremvise. Links giver et bedre indtryk. Tak for sidste sætning!

  2. Fine billeder og gode links. Jeg husker godt Vestbanen station, som jo nu er næsten klemt borte af den massive Nasjonalmuseum kolos. Det er jo ikke ligefrem kønt udefra. Imponerende at de udstillede værker kan være på to etager. Der er jo sikkert flere etager under jorden til alle værkerne på magasinet. Det er længe siden jeg har været i Oslo og det var på smutture med Oslo-båden. Sådan en tur duer ikke til et længere besøg på Nasjonalmuseet, men man kan jo forlænge opholdet i Oslo, hvor der også er meget andet at se, bl.a. Munch museet som du skrev om i oktober 2021.

    1. @Per Jan: Med en slægtsforskers kompetence fik du gravet dig frem til den tidligere omtale af Munch Museet, hvis største attraktion (påstår nogle) er den særegne hældende bygning. Sjovt, at du også husker Vestbanen og således har oplevet Norge med et mildt sagt andet bruttonationalprodukt. Ifald du smutter derop på et tidspunkt, vil du næppe kunne genkende havnefronten (Aker Brygge), der ligner et udsnit af Manhattan. Der bygges fortsat og den norske kroner ruller lystigt. Og endelig – tak for venlige ord fra en kompetent fotograf. 😉

Kommentar til indlæg:

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

28 + = 34