Den danske antikvarboghandler Edgar Halk reflekterer over sin nyerhvervede pensionisttilværelse efter salget af sit fynske antikvariat. Hertil kommer på det mere personlige plan en reunion med sin halvsøster, hvis liv har været langt mere usædvanligt end først antaget. Men væsentligt er hans bekymring for sin unge søn Arrild Kue Gaunt, der tilsyneladende fortsat har vanskeligt ved at tilpasse sig et normalt liv i 20+ års alderen.
Den introverte unge Arrilds altdominerende ambitioner for mellemdistanceløb, især med fokus på 800-meter distancen, er store, men talentet bliver ikke anerkendt i hans danske klub. Han forsøger sig i nogle internationale turneringer uden de store resultater og hans modløshed synes langsomt at kvæle den unge atlets fortsatte interesse for atletik og ikke mindst livsmod og udvikler sig mere eller mindre skjult til suicidale tanker.
Men overraskende bliver hans far kontaktet af et belgisk plejehjem, hvor en tidligere kær veninde lever sin sidste tid under beskyttende forhold. Besøget viser sig overraskende at åbne nogle muligheder for kontakt til en europæisk loge med stærke bånd til ledelsen af en kapitalfond med hovedsæde i Zürich. Et efterfølgende møde i Schweiz åbner under visse betingelser mulighederne for at støtte hans søns atletikkarriere.
Den unge danske atlet bliver testet med et positivt resultat i Sydspanien, hvilket efterfølgende udvirker en opbyggende og ekstrem intensiv træning på internationalt niveau. Finansieringen sker via den internationale kapitalfond over et kortere forløb, hvor Arrild bliver trænet af et professionelt sammensat team, der ledes af en pensioneret professor med DDR-fortid fra Berlins store Charité Universitetshospital. Fokus er en kvalifikation til verdensmesterskabet i atletik.
Den forunderlige kombination af starten på et kæresteforhold til en nederlandsk kvindelig eliteløber ved samme stævne og den topprofessionelle intensive træning skaber i fællesskab et mentalt og fysisk momentum, der sensationelt fører ham til VM-finalen. Her bliver konkurrencen fra verdens bedste 800-meterløbere en sjælden set spændende finale, hvor atleternes fysik, topmoderne træningsmetoder og ikke mindst taktik fusioneres til et overraskende resultat.
Udgives i 2026

