Kirkestræde med Sct. Maria Kirke i front
DK-3000 Helsingør
I 2026 fejrer Helsingør sit 600-års købstadsjubilæum. Den officielle dag er tirsdag d. 02. juni 2026. Det markeres med en folkefest og et helt år fyldt med begivenheder og tiltag inden for kultur, kunst, foreningsliv, idræt, handel, restauration og meget mere.
Mandag den 25. maj 2026 er Helsingør værtsby for Royal Run. 17.500 mennesker har købt startnummer til den kongelige løbefest. Og så kulminerer fejringen af købstadsjubilæet den 2. juni 2026, hvor det er præcis 600 år siden, Helsingør fik sine købstadsprivilegier. Mere på https://royalrun.dk/vaertsbyer/helsingoer/
Foto: Per Jan Andersen
Og – naturligvis for søfartsbyen – kommer Træskibssammenslutningens i et pinsetræf til Kulturhavnen og skaber en unik maritim stemning. Stævnet samler mange historiske fartøjer og byder på autentisk sejlende dansk kulturarv. 500-600 besætningsmedlemmer fra hele landet deltager i pinsestævnet. Det er dedikerede og dygtige ildsjæle, der bruger mange kræfter og penge på at holde deres skib sejlende – og som levende og engageret elsker at formidle de glæder og udfordringer, de oplever, når de sejler i de flotte skibe. De historiske træskibe kan opleves i Kulturhavnen fra den 21. til den 25. maj 2026.
Lidt historik
Fra bogen “De danske kongers guldbjerg” kan passende citeres:
“Helsingør er af de her udi Sjælland liggende den fornemste, folkerigeste og bedst byggede købstad, næst efter København.” – Et andet citat: “Mit håb står til havet” sagt af Erik af Pommeren (1382-1459), da han indførte øresundstolden. Nu skulle ethvert skib, der passerede det nyopførte Kronborg, betale afgifter til den danske konge. Gevinsten blev med tiden enorm for såvel det kongelige husholdsningsbudget som for lokalsamfundet i Helsingør. I mere end 400 år holdt tolden skruen i vandet, indtil globaliseringen sejlede den agterud. Efter talrige og tunge protester gjorde øresundskontrakten i 1857 farvandet toldfrit (igen). Bogen er skrevet af fhv. seniorforsker Erik Gøbel fra Rigsarkivet, hvis tid og lyst haves.
Helsingør i nutiden
Den nu 600 år gamle købstad i Nordsjællands nordøstlige hjørne – ca. 45 km. nord for København – kendes af enhver dansker og rigtig mange svenskere især bosiddende i de gamle danske besiddelser Skåne, Halland og Blekinge. Byen ligger ved Øresund, lige overfor den svenske by Helsingborg. Der er kun omkring 4 km mellem de to byer, og der sejler færger frem og tilbage hele døgnet. Man kunne tilføje – “trods Øresundsbron mellem København og Malmø”.
Selve byen rummer 48.000 indb. og med de tilsluttede mindre tidl. selvstændige kommuner (ved seneste kommunalreform 2007) ialt 64.000 indb. Byens ultimativt største og berømteste seværdighed er
Kronborg Slot
M/S Museet for Søfart – et moderne søfartsmuseum
På afstand er det næsten usynligt, men under jorden – midt i den nyrenoverede Kulturhavn Kronborg og som nabo til Kronborg Slot – ligger Danmarks søfartsmuseum, M/S Museet for Søfart. Følger man de let skrånende broer ned i den gamle tørdok, vil man opleve et af de seneste års mest spektakulære nybyggerier i Danmark.
M/S Museet for Søfart (MfS) fortæller historien om Danmark som en af verdens førende søfartsnationer på stemningsfuld og dramatisk vis i nyskabende rammer skabt af den prisvindende tegnestue BIG – Bjarke Ingels Group. Men museet er slet ikke så nyt.
MfS havde til huse på Kronborg Slot fra 1915 til 2012 under navnet Handels- og Søfartsmuseet. Oprindeligt fortalte museet historien om dansk søfart i forhold til handel, fiskeri og militær, men med åbningen af bl.a. Fiskerimuseet i Esbjerg og Vikingeskibsmuseet i Roskilde ændredes fokus til formidlingen af den danske handelsflåde fra middelalderen og frem.
I 2013 kunne man slå dørene op til Danmarks nye søfartsmuseum, som ved samme lejlighed skiftede navn til: M/S Museet for Søfart. Beliggende på Helsingør Havn i en gammel tørdok fra 1955, hvor der i århundrede er bygget skibe, og som i perioden 1882 til 1985 husede én af Danmarks betydelige aktører i skabelsen af nutidens maritime Danmark.
Mere uddybende: https://mfs.dk/historien
Kulturværftet
Kulturværftet er et kulturhus, der rummer Nordsjællands største scene, et spisehus, udstillingsrum, møde- og konferencefaciliteter, museum og Biblioteket Kulturværftet. De ombyggede værftsbygninger, der blev indviet den 10. oktober 2010, ligger få meter fra havnefronten i Helsingør mellem Kronborg, det nye M/S Museet for Søfart og Helsingørs gamle bymidte. Kulturværftet rummer 13.000 m2, der er tilegnet koncerter, teater, performances, events, konferencer, udstillinger, festivaler og et treetagers bibliotek for børn og voksne. Kulturværftet er sammen med Kronborg, M/S Museet for Søfart, Helsingør havn og kulturhuset Toldkammeret en del af Helsingørs projekt Kulturhavn Kronborg.
Mere uddybende: https://kuto.dk/
Værftsmuseet
Luftfoto fra Værftsmuseet
Helsingør Jernskibs- og Maskinbyggeri blev opført i 1882 på det eksisterende Løves Træskibsværfts plads mellem Øresunds Toldkammer og Kronborgs fæstningsværker. I 1946 skiftede værftet navn til Helsingør Skibsværft og Maskinbyggeri, og i 1973 blev navnet ændret til Helsingør Værft. Det lukkede officielt i 1983. Værftet lukkede efter 101 års virke på grund af svigtende ordrer og international konkurrence. Lukningen i 1983 sendte chokbølger gennem byen og betød afslutningen på en æra som stolt industriel arbejderby.
Ikke flere møder i direktionslokaliteterne
Mere uddybende på https://helsingorleksikon.dk/index.php/Helsing%C3%B8r_V%C3%A6rft og
https://trap.lex.dk/Helsing%C3%B8r_V%C3%A6rft
Mere uddybende på https://helsingormuseer.dk/besoegssteder/vaerftsmuseet/
Biblioteket Kulturværftet er Helsingør Kommunes største bibliotek, som hver dag besøges af over 1000 mennesker. Biblioteket er vurderet til at være et af Europas bedste og er et kulturhus med flere arrangementer. På biblioteket er der udsigt over Kronborg og Øresund. – Kun Middelfart og Aarhus hovedbibliotek (Dokk1) har i lighed med “Kulturværftet” vandsigt, men her dog også med udsigt til “udlandet”. Jeg er der næsten hver gang, hvor byen besøges. Billedet er taget fra læsesalen.
Mere uddybende: https://helsbib.dk/biblioteket-kulturvaerftet
HAN
Den blankpolerede stålskulptur foran Kulturværftet forestiller en ung mand siddende i havfruepositur – med klare referencer til Den Lille Havfrue. Tankerne er, at HAN genspejler både havet, himlen og beskueren.
HAN sidder som sin storesøster på en sten og skuer ud over havet og Kronborg Slot, mens dens blanke overflade genspejler både havet, himlen og beskueren, og får dermed flere betydningslag. Det påstås, at den tålmodige beskuer belønnes med et sjældent blink med øjet – derefter er skulpturen igen statisk, hvilket den har været siden 2012.
HAN er skabt af den dansk-norske kunstnerduo Elmgreen & Dragset, som har base i Berlin og er kendt for bl.a. ”The Rocking Horse Boy” på Trafalgar Square i London og Venedig Biennalen 2009. Det påstås, at HAN trods sit unge liv allerede er blevet en turistattraktion af internationalt format. En mere erfaren pseudo-helsingoraner som blogejeren vil nok bevare jordforbindelsen og kvittere med udsagnet: “En anderledes statue til beskuerens refleksion, når synet og lejligheden byder sig!”
Stationsbygningens indre
Helsingør Station er fra 1891. Det indre er smukt restaureret. Der er forbindelser til såvel København, Hillerød og Gilleleje. Stationen er en rebroussement –type ligesom f.eks. tidl. Aarhus Banegård, altså “sæk-banegård”, hvor tog ender og udgår fra. Stations-konceptet findes i flere større europæiske byer som Leipzig, München, Frankfurt am Main, Wien, Zürich, Paris, Madrid og London.
Domkirken Sankt Olai Kirke
Sankt Olai Kirke er Helsingørs domkirke. Den har fået sit navn efter den norske skytshelgen, kong Olav den Hellige Kirkens historie går tilbage til 1200-tallet, hvor den havde størrelse som en lille landsbykirke, og den var bygget i romansk stil. Skt. Olai kirke, som den står nu, blev færdigbygget i 1559.
Mere uddybende https://www.helsingoerdomkirke.dk/
Sct. Maria Kirke og Karmeliter klosteret
Klosteret blev grundlagt i 1430 da Erik af Pommern inviterede karmelitermunkene, de såkaldte hvidebrødre, til Helsingør. Man påbegyndte opførelsen af klosteret kort efter og efter en brand i byggeperioden o.1450 stod kirke og kloster færdigbygget i sin nuværende skikkelse o.1500. Efter reformationen blev klosteret i 1541 omdannet til hospital og alderdomshjem. Desuden har klosteret huset Helsingørs latinskole og har i 1800-tallet fungeret som alderdomshjem for værdigt trængende.
Mere uddybende: https://www.sctmariae.dk/
Det bør i denne kontekst adderes, at Sankt Vincent Kirke er den romersk-katolske kirke i Helsingør. Den er sognekirke for alle katolikker i Nordsjællands østlige del. Mere uddybende: https://sanktvincentkirke.dk/index.php/da/
Den gamle by
En af Europas bedst bevaret bykerne ligger i Helsingør. Det er den pga. Helsingør Kommune tilbage i 1960-70érne af nogen fremsynede bevaringsfolk. Husene er smukt restaurerede huse, med arkitektoniske stilarter der spænder fra 1500-tallet og frem til nu.
Mere uddybende: https://www.rundtidanmark.dk/helsingoers-gamle-bydel/
Rådhuset
Helsingør rådhus ligger i den gamle bydel (hovedgaden Stengade).
Mere information om bystyret: https://www.helsingor.dk/
Adderende om kommunen kan fortælles, at gennemsnitsalderen for førstegangsfødende er 29 år (stort set niveau som på landsplan). Antallet af 0-14 årige udgør ca. 16 procent (stort set samme niveau som på landsplan). Der er dog færre unge og flere ældre i Helsingør Kommune end i resten af landet. Gruppen af 15-64 årige udgør ca. 61 procent og den vil med aktuel fremskrivning falde ca. 52 procent i 2045. – Apropos det ungdommelige element bør også i denne kontekst nævnes den kendte Helsingør Pigegarde.
Mere uddybende: https://pigegarden.dk/
Den svenske forbindelse
De fleste i de to sundbyer Helsingør og (svenske) Helsingborg er bekendte med H-H-begrebet. Den næsten evige diskussion omkring en fast forbindelse mellem de to sundbyer og det korteste stykke mellem Danmark og Sverige (ca. 4 km.). Gennem årene har en tunnel været drøftet, lagt i mølposen og drøftet igen. En væsentlig faktor er også den påståede trafikale succes (tiltagende tæthed) ved Øresundsbron mellem København og Malmø.
En kombineret løsning med en tosporet jernbanetunnel (persontog) og en vejtunnel, der forbinder E47/E55 i Danmark med E4/E6 i Sverige er foreløbig det grundlæggende koncept. Sverige forekommer mest interesseret, men indtil videre mangler finansieringen. Et analysearbejde mellem Vejdirektoratet sammen med Trafikstyrelsen og det svenske Trafikverket undersøger muligheden for en brugerbetalt fast forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg.
Refleksioner
Siden påsken 1955 er jeg kommet i byen. Faktisk på alle årstider, alle måneder og døgnet rundt. En hamrende koldt og isfyldt februardag, smukke forårsdage, lange sommeraftner og -nætter, blæsende efterårsdage, stormvejr samt blinkende julestjerner omkring juletiden, fejret jul på det hæderkronede hotel Marienlyst, hvor den hedengangne nordsjællandske hotelkonge Oscar Petersen ledsaget af sin nære schweizisk-fødte veninde Rosa Mina Schärer med kunstnernavnet Lys Assia var et succesrigt værtspar.
Byen har altid tiltrukket mig primært på grund af min livslange færgeinteresse. Siden nævnte 1955 har jeg sejlet med alle færger (DSB, Øresundsselskab, LB-færger, Sundbusser etc.), nogle af dem (skræmmende) mange gange. Tonnagen er blevet forstørret og forbedret; i nyere tid er fremdriften elektrificeret (undt. sundbussen).
Medvirkende er også, at kommunen indeholder meget historie (den gamle bykerne) og variation i by og sommerland (Hornbæk, Hellebæk etc.).
For de politisk interesserede kan oplyses, at “værftsbyen” Helsingør gennem det meste af det 20´ende århundrede var socialdemokratisk ledet. Der skete et markant skift i midt-1990´erne, da den konservative “træsko-Per” alias Per Tærsbøl fik borgmesterkæden (1994-2010). En kort tid (2010-2013) var den Venstre-ledet, indtil den konservative (tidl. socialminister) Benedicte Kiær overtog borgmesterkæden fra 2014, senest genvalgt 18. nov. 2025.
To gange i mit liv var jeg tæt på at flytte til byen, men skæbnen ville det anderledes, men min absolutte danske favoritby besøges årligt x antal gange.
Hermed 600 hurra´er til den vidunderlige sundby!
P.S. De øjne, der har læst ovennævnte, ønskes en fortsat god pinse anno 2026.
Foto: Erik Hulegaard
Meget fin og omfattende omtale af den 600 år gamle by. Som du nævner, så var Øresundstolden baggrunden for byens udvikling og rigdom. Jeg er også kommet en del i Helsingør – i gamle dage – bl.a. for muligheden for en smuttur til Helsingborg. I 1979 så jeg Derek Jacobi spille Hamlet i gården på Kronborg og i 1981 så jeg og fik taget billeder af Saddam Husseins luksusyacht. Byggeriet af yachten blev dyrere end beregnet og var vist medvirkende til lukningen af værftet. Af de attraktioner du skriver om, kan jeg se at jeg mangler og snart må besøge Kulturværftet og Værftsmuseet.
@Per Jan: Tak for den venlige bedømmelse. – Flere forhold var medvirkende til værftslukningen, herunder ganske rigtigt den afdøde irakiske diktators maritime drøm. Værftsmuseet (og Kulturværftet) er afgjort besøg værd i kølvandet på næste besøg i den dejlige sundby. – Stadig nulevende Derek Jacobi tilhører den klassiske engelske skuespilkunst.
Dette indlæg er jo en sand guide for besøgende. Flere af de ting, du beskriver, fortæller mig, at der er sket en del, siden jeg besøgte byen for ca. 25 år siden.
Fruen og jeg tog en endagstur fra København, det var på tide at se slottet, som bærer hendes navn (ja, Kronborg). Et andet besøg (for at spille skak) faldt en søndag, og det, jeg husker bedst, var de mange svenskere og klirren af flasker.
Mht. lukningen af værftet deler Helsingør skæbne med flere byer. Aalborg Værft lukkede i 1988. Det var et hårdt slag for byen og ikke mindst for de værtshuse, der lå i nærheden og solgte fyraftensbajere 🙂
@Eric: Pinsekarnevalet har glædeligvis ikke forhindret dig i at nedfælde en reflekterende kommentar til dagens blog. Med familienavnet Kronborg var et besøg nærmest et “must”. Erindringen om de mange klirrende flasker kan stadig opleves, især er lørdagen velegnet. Ifald byen ikke har været besøgt i 25 år, kan en ca. 40 minutters togtur med Kystbanen sagtens retfærdiggøres. Og sejlturen (20-25 min.) mellem Helsingør og Helsingborg (hvor NATO-udenrigsministrene netop har afsluttet mødet) er altid en god oplevelse.
Sammenligningen ml. de hæderkronede værfter Helsingør og Aalborg er nærliggende og korrekt. De sidste af helt store – Lindø-værftet – lukkede så først i 2012, næsten synkront med den gamle reder Maersk-McKinney Møllers død (1913-2012).
Jeg iler med at tilslutte mig begejstringen for Helsingør, som jeg også har leget med tanken om at bosætte mig i uden at gøre alvor af det. Til gengæld frekventerer jeg den smukke by mindst en gang om måneden, bare for at vandre mellem de mange gamle velbevarede huse. Byens smalleste gade, Gl. Færgestræde, som du viser, kan jeg ikke lade være med at tage et billede af, hver gang jeg kommer forbi. Men kombinationen af Kronborg, værftshistorie, Kulturværftet og de smalle gamle stræder gør også byen helt unik. M/S Museet for Søfart er genialt tænkt – man føler næsten, man går rundt inde i et moderne skibsvrag under jorden.
Tak for en stemningsfuld og vidende rundtur i en af Danmarks mest charmerende byer!
@Uffe Jerner: Tak for ”tilslutningen” af begejstring. Måske sker det en dag, at to (over-)modne herrer står og stirrer ned af Gl. Færgestræde på samme tid(?) – Nuvel, også jeg har fra starten været en stor tilhænger af Museet for Søfarts arkitektoniske resultat.
Men erindrer også kritikken i 2013 ved starten. Under tilretningen af min begejstring for byen var jeg også forbi diverse holdninger omkring Museet. I essens kan tilføjes, at kritikken især rettede sig mod tre områder:
Dårlige adgangsforhold for handicappede: Den spektakulære bygning blev hurtigt kritiseret i fagblade som Handicap Nyt for at være utilgængelig. Der var bl.a. store udfordringer med manglende elevatorer, stejle ramper og svært fremkommelige gulve for kørestolsbrugere.
Bekymring for det maritime indhold: Før åbningen var der i ”fagkredse” en del bekymring for, om det nye, hypede design ville overskygge museets faglige og historiske kerne, og om den dramatiske underjordiske tørdok ville gøre udstillingsforholdene for klodsede og mørke.
Udfordringer med trafikken: Placeringen under jorden (ned i den gamle Helsingør Tørdok) betød, at museet ikke havde nogen udvendig facade på gadeplan, hvilket i den første tid gjorde det svært for turister og besøgende overhovedet at finde indgangen.
Adderende blev opsat en (fortjent) mindeplade for Lone Dybkjær for engagement og vilje for Kulturhavnens skabelse – https://www.sn.dk/art1117414/helsingoer-kommune/mindeplade-for-lone-dybkjaer-blev-vist-frem-efter-flotte-taler/