Det svenske valg 13. sept. 2026

Stockholms stadsbibliotek – Stedet var (og er) et mesterværk af den kendte arkitekt Gunnar Asplund. Den snart 100 år gamle bygning er p.t. lukket, da den trængte til en fuldstændig opdatering af tekniske systemer, tag, facader og indre, samt en udvikling af de offentlige områder med særligt fokus på børn og unge. Stadsbiblioteket forventes genåbnet primo 2028. – Er besøgt ved tidligere ophold i Stockholm og jeg ser frem til genbesøg efter åbningen. (foto: Erik Hulegaard)

Intro

Jeg har fulgt skandinaviske valg siden mine teenageår. Det nordiske har altid ligget mig tæt i tankerne og grundlæggende politiske indstilling. I vores nærmeste nabo Sverige var “landsfaderen” Tage Erlander (1901-1985) statsminister i perioden 1946-1969. En kompetent og stabil politisk skikkelse i efterkrigsårene, der forvaltede landets neutralitet på bedste vis ved en underspillet fremtoning og humor, en intellektuel tilgang og tilstrækkelig (skjult) kynisme i sin forvaltning af de socialdemokratisk-ledede regeringer.

Hans “lærling” Olof Palme (1927-1986) havde en ganske anderledes tilgang til statsministerjobbet, som han forvaltede i perioderne 1969-1976 og 1982-1986. Et vel aldrig opklaret mord skulle ende hans på mange måder imponerende rolle som statsmand med en – modsat forgængeren – stor politisk appetit på udenrigsområdet. Bloggen har tidligere omtalt Olof Palme https://hulegaard.dk/olof-palme-hbg-50-aar/

Inderligt meget er forandret i nutidens Sverige siden de to nævnte – yderst kompetente – statsministres tid. Efterfølgerne har med større eller især mindre kompetence forsøgt at styre Sverige. For hukommelsens skyld oplistes de her (blogejeren erindrer alle nævnte), således at læseren selv kan forholde sig til nævnte statsministre:

1976-1978	Thorbjörn Fälldin (C, Fp, M)
1978-1979	Ola Ullsten (Fp)
1979-1981	Thorbjörn Fälldin (C, Fp, M)
1981-1982	Thorbjörn Fälldin (C, Fp)
1982-1986	Olof Palme (S)
1986-1991	Ingvar Carlsson (S)
1991-1994	Carl Bildt (M, C, Fp, Kr)
1994-1996	Ingvar Carlsson (S)
1996-2006	Göran Persson (S)
2006-2014	Fredrik Reinfeldt (M, C, Fp, Kr)
2014-2021	Stefan Löfven (S, MP)
2021-2022	Magdalena Andersson (S)
2022-	Ulf Kristersson (M, Kr, L)

Klik på statsministernavnet og læs videre på lex.dk

Sverige anno 2026

Der er otte partier, der stiller op. På den ene side står den nuværende borgerlige regering – Moderaterne, Kristdemokraterne og Liberalerne – samt støttepartiet, Sverigedemokraterne. De har givet hinanden håndslag på, at de sammen vil danne regering, hvis de genvinder magten. Det befæstes i hovedsagelig grad på “Tidöavtalet”.

Tidø Slot (svensk: Tidö slott) er et historisk svensk herresæde og slot beliggende ved Mälaren syd for Västerås. Med basis i deltagelse af de borgerlige partier på nævnte lokation,  blev “Tidöavtalet” iværksat efter valget i 2022.  Indholdet er primært migration, kriminalitet, energi, undervisning, pleje- og omsorg samt naturligvis økonomi. 

Skematisk kan indholdet beskrives som:

Parti	Kort sagt	Essens

Over for dem står den rødgrønne opposition, der består af Socialdemokraterne, Miljøpartiet, Venstrepartiet og Centerpartiet. Sidstnævnte er i udgangspunktet et socialliberalt parti, men har placeret sig hos oppositionen – blandt andet i protest over de borgerliges samarbejde med Sverigedemokraterne (sml. med danske forhold Dansk Folkeparti/Danmarksdemokraterne).

Socialdemokraterne har sagt, at de går til valg som et selvstændigt parti, og de vil endnu ikke lægge sig fast på en eventuel regeringskonstellation.

Parti	Forkortelse	Politisk placering	Typiske mærkesager
Socialdemokraterna	S	Centrum-venstre	Velfærd, arbejdsmarked, lighed, stærk offentlig sektor
Moderaterna	M	Centrum-højre	Lavere skat, arbejdsudbud, erhvervsliv, kriminalitetsbekæmpelse
Sverigedemokraterna	SD	Nationalkonservativt / højre	Strammere migration, kriminalitet, national identitet, velfærd
Centerpartiet	C	Centrum / socialliberalt	Landdistrikter, virksomheder, grøn omstilling, decentralisering
Vänsterpartiet	V	Venstre	Mindre økonomisk ulighed, stærk velfærd, arbejdstagerrettigheder
Kristdemokraterna	KD	Centrum-højre / konservativt	Familie, ældrepleje, sundhed, civilsamfund
Miljöpartiet	MP	Grøn / centrum-venstre	Klima, miljø, kollektiv transport, grøn omstilling
Liberalerna	L	Liberalt / centrum-højre	Skole, individuel frihed, integration, EU

Fokusområder

I denne blog er valgt at eksemplificere tre områder, nemlig sundhed, forsvar og nordisk sammenligning på grundlag af diverse kilder. Det medfølges ikke af en diskussion, eftersom hensigten kun in casu er at præsentere nogle cirka opgørelser til læserens egen jugement. Bloggen præsenterer således ej heller personligt sympati med de to blokke eller parti.

Enhver med bare lidt kendskab til svensk politik på landsplan kun undre sig over, at der ikke er blevet plads til “sundhed” under mærkesager, kun hos Kristdemokraterne. Det er trods alt et tungt og vigtigt parameter for samfundstyring.

Ved randomiseret research tyder det på, at svenskerne er nogenlunde tilfreds med sundhedssystemet.75 % af befolkningen i Sverige var i 2024 tilfredse med tilgængeligheden af sundhedsydelser af god kvalitet. Det var højere end OECD-gennemsnittet på 64 %.  – Til gengæld er ventetider en væsentlig svaghed. En nyere EU/OECD-profil viser, at udækkede behov i den svenske primærsektor steg fra 3,1 % i 2022 til 6,6 % i 2024, mens udækkede behov for mental sundhedsbehandling steg til omkring 11,2 %.

Det svenske sundhedssystem forekommer relativt dyrt, også sammenlignet med andre europæiske lande.

• I 2024 brugte Sverige omkring 719 mia. svenske kroner på sundheds- og medicinsk behandling. Det svarer til 11,2 % af landets BNP. Til sammenligning er de danske tal:
• Samlede sundhedsudgifter: 293,3 mia. kr. – Pr. indbygger: ca. 48.700 kr. – Det svarer til omkring 9,6 % af BNP ifølge OECD’s opgørelse.

Militær

Summarisk:

• 175 mia. svenske kroner er afsat til det militære forsvar i 2026.
• Det er en stigning på 26,6 mia. SEK, eller cirka 18 %, fra 2025.
• Målt efter NATOs definition svarer Sveriges samlede forsvarsudgifter til cirka 2,8 % af BNP i 2026.
• Sverige planlægger yderligere oprustning og sigter mod 3,5 % af BNP i 2030.

Sverige er efter bloggens subjektive non-militærfaglige vurdering den mest komplette militærmagt i Norden.

Sverige har:

• omkring 100 Gripen-kampfly
• omkring 110 Leopard 2-kampvogne
• 5 ubåde
• en betydelig flåde af korvetter og andre fartøjer
• eget forsvarsindustrielt grundlag med bl.a. Saab, samt div. metaller (skal ikke uddybes her) i Kiruna
• stor geografisk dybde

Sverige blev officielt det 32´te medlem af NATO den 7. marts 2024 efter en for lang ansøgningsproces (causa: Tyrkiet og i nogen grad det daværende ungarske styre).

Nordisk sammenligning

Land	Forsvarsudgift 2025	Andel af BNP	Ca. DKK
🇳🇴 Norge	$17,1 mia.	3,35 %	~110 mia. kr.
🇩🇰 Danmark	$14,3 mia.	3,22 %	~92 mia. kr.
🇸🇪 Sverige	$13,4 mia.	2,51 %	~86 mia. kr.
🇫🇮 Finland	$8,6 mia.	2,77 %	~55 mia. kr.
🇮🇸 Island	—	—	—

Ovennævnte tal kan sagtens – afhængig af opgørelsesmetode – forrykke sig en anelse og skal kun her tjene som retnings indikatorer.

Den svenske valgkamp

Enhver, der følger den svenske valgkamp, vil påstå, at ovennævnte emner er sekundære i forhold til økonomi og migration. 😉

Lad os derfor afslutte med nogle tal og bogstaver omkring disse to:

Økonomi

Sveriges økonomi (august 2026) er kort sagt på vei op igen (dog ikke så slemt som i start 1990´erne), men arbejdsmarkedet hænger bagefter. Opgangen synes startet i 2025. Stadig (i denne sammenhæng) ultra summarisk:

Tallene er nominelle og baseret på Verdensbankens seneste 2025-data

Migration

Til sammenligning var der ved udgangen af 2025 omkring 2,94 millioner personer med udenlandsk baggrund i Sverige, svarende til 27,7 % af hele befolkningen. Det tal er større end antallet af udenlandskfødte, fordi det også omfatter personer født i Sverige med to udenlandskfødte forældre:

Sveriges udenlandskfødte befolkning – største fødelande, 2025

Der var 35.500 registrerede ukrainske statsborgere i Sverige ved udgangen af 2024 (iflg. div. tilgængelige kilder).

Socialdemokratiets “kronprinsesse” Laven Redar (af kurdisk afstamning, dansk gift, jurist, valgt i Rigsdagen i 2015)) udtaler bl.a. pr. 05.09.26 i Kristeligt Dagblad i et ekstrakt:

“I Sverige findes omkring 65 såkaldte “parallelsamfund”. Der bor ca. 550.000 mennesker i områder, som svensk politi klassificerer som udsatte. Aktuelt er der ca. 500.000 arbejdsløse i Sverige, hvoraf 1/3 er født i udlandet.”  Såfremt socialdemokraten Laven Redar er bare i nærheden af sandheden, forekommer det åbenbart, at denne betydelige etniske befolkningssammensætning er udfordrende. Ikke overraskende har Sverige det højeste niveau af personkriminalitet og skuddrab i Skandinavien, i væsentlig grad centreret om de større svenske byer Stockholm, Göteborg, Malmø og Uppsala. Blogejeren har besøgt alle nævnte, herunder respektive udfordrede byområder i de tre førstnævnte.

Sverige – generelt

Sverige er administrativt opdelt i 3 niveauer, men systemet er lidt anderledes end det danske:

Sverige har 21 regioner. De svarer nogenlunde til det, vi i Danmark kalder regioner, men de har historisk forbindelse til de svenske län, hvis mindre forskellighed ikke skal uddybes i denne sammenhæng. Under regionerne ligger 290 kommuner. Opgavefordelingen er i store træk som den danske administrative opdeling af opgaver.

Niveau	Primære opgaver

Valghandling

Riksdagen – det nationale/parlamentariske valg – Regionfullmäktige – regionerne, bl.a. sundhedsvæsen og kollektiv trafik – Kommunfullmäktige – kommunen, fx skoler, ældrepleje og lokale tilbud. Det er altså tre separate valg, selv om de foregår samme dag. Man får normalt tre stemmesedler – én til hvert valg.  Stemmeberettigede:

Riksdagen: Svenske statsborgere, som er eller har været folkeregistertilmeldt i Sverige.

Region: Svenske statsborgere samt EU-borgere, norske og islandske statsborgere og andre udenlandske statsborgere, der er folkeregistertilmeldt i regionen.

Kommune: Samme hovedregel som region: Svenske statsborgere samt EU-, norske og islandske statsborgere og andre udenlandske statsborgere, der er folkeregistertilmeldt i kommunen.

Kilde: Valcentralen til afsnit “Valghandling”

Det svenske folkehjem

Et særligt politisk begreb skal kort omtales. Det er et eksempel på noget fortidigt meget svensk, der i nutiden har gennemgået en forvandling.

Det svenske begreb ”folkhemmet” betyder bogstaveligt ”folkets hjem” og bruges om den svenske politiske og samfundsmæssige vision om et trygt og solidarisk velfærdssamfund. Begrebet blev især forbundet med Socialdemokraterne og deres statsminister Per Albin Hansson, som i 1928 brugte ”folkhemmet” som billede på det samfund, hvor alle borgere skulle behandles som ligeværdige medlemmer af et fælles hjem.

Især fra 1930’erne og frem til 1970’erne blev folkhemmet omsat til konkrete reformer. Sverige opbyggede en omfattende velfærdsstat med blandt andet:

sociale ydelser → uddannelse → sundhed → pension → børnepasning → boligpolitik

Det interessante er, at folkhemmet ikke kun handlede om økonomisk omfordeling. Det var også en politisk idé om, hvordan samfundet burde være organiseret: Staten, kommunerne, arbejdsmarkedets parter og borgerne skulle sammen skabe et samfund præget af tryghed og lighed.

Folkhemmet eksisterer stadig som grundidé i Sverige, men den klassiske model er under forandring. Den svenske velfærdsstat er fortsat præget af lighed, universelle ydelser og et stort offentligt ansvar, men aldring, demografiske forskelle, migration og økonomisk pres udfordrer modellen.

Fremtidens folkhem vil derfor formentlig ikke være en tilbagevenden til det gamle folkhem, men en moderniseret velfærdsmodel, hvor staten, regionerne, kommunerne og borgerne må dele ansvaret på nye måder.

Det hænger meget direkte sammen med opgavefordelingen mellem stat, regioner og kommuner, fordi især kommunerne og regionerne kommer til at mærke presset fra den aldrende befolkning.

SCB (Statistiska centralbyrån) forventer, at Sveriges befolkning kun vokser beskedent frem mod 2035 – til omkring 10,8 millioner mod 10,6 millioner i 2025. Samtidig forventes der i de kommende år flere dødsfald end fødsler, så befolkningsvæksten i høj grad afhænger af indvandring. Man kan formulere det endnu mere præcist til nu- og fremtidens beslutningstagere:

Hvordan finansierer man et omfattende velfærdssamfund, hvis der bliver relativt flere ældre, færre børn og færre erhvervsaktive pr. ældre?

Næste regering?

Denne blog har med vilje undladt udvalgte meningsmålinger. Et arbitrært rids viser et meget tæt forløb mellem de to blokke, hvilket kan medføre (igen) vanskelige og langvarige regeringsforhandlinger (som senest i DK).

Den kommende regering i Sverige vil blive ledet af enten den siddende statsminister Ulf Kristersson f. 1963 (med støtte fra Tidø-partierne) eller socialdemokraten (tidl. statsminister) Magdalena Andersson f. 1967.  Forskellene vil med “statsgaranti” hovedsagelig vise sig indenrigspolitisk. Udenrigspolitisk forudsættes Sveriges aktuelle politik, i væsentlig grad støttet op af medlemskaberne af EU og NATO, at fortsætte uændret, hvor også en (nødvendig?) opstramning af flygtninge-indvandrerpolitikken vil blive administreret langt mere kontant end tidlige tiders meget humanitære indstilling, som begge fløje stod for i de første decennier af dette århundrede.

Den tredje vej?

Den tredje vej blev udviklet af svensk socialdemokrati omkring den socialdemokratiske finansminister Kjell Olof Feldt (1931-2025) i begyndelsen af 1980’erne. Målet var at finde en mellemvej mellem traditionel keynesiansk stimulanspolitik og borgerlig nedskæringspolitik. Politikken kombinerede bl.a. devaluering, løntilbageholdenhed, stærkere konkurrenceevne og liberalisering af dele af økonomien.

I sine erindringer fra 1991 vurderede Feldt (en “discipel” af Olof Palme) meget kritisk, at “den tredje vägen” havde ført Sverige i den forkerte retning. Det blev efterfølgende brugt som en central kritik af Socialdemokraternes økonomiske politik i debatten om 1990’ernes krise; dog fik en anden socialdemokratisk-ledet regering med Göran Persson stabiliseret den svenske økonomi i slut-1990´erne.

Begrebet “Den tredje vej” har i slutfasen af valgkampen været fremme med et mere politisk-rettet indhold. I korthed:

Uanset om det bliver den blå eller røde blok, der vinder valget, så står politikerne foran så mange snubletråde og røde linjer, at det kan blive så svært at få dannet en ny regering.

Blå regering?

Den blå regering består i dag af Moderaterne, Liberalerne og Kristdemokraterna. Læg dertil mandaterne fra Sverigedemokraterna, der altså er støtteparti (og sandsynligvis også baseret på et formodet valgresultat blandt de største af de borgerlige partier med i en regering), og man har den blå regering. Problemet for statsminister Ulf Kristersson er, at Sverigedemokraterna kun vil støtte en ny borgerlig regering, hvis de får ministerposter.

Selvom partiet får omkring 20 procent af stemmerne i Sverige, så er partiet dybt hadet i dele af befolkningen og ikke mindre blandt mange af de øvrige partier. Så udsigten til at Sverigedemokraterna skal have måske 8-12 ministerposter i en ny blå regering, har i flere år været drivende for, at rød blok har ligget langt foran i meningsmålingerne.

Rød regering

Har Ulf Kristersson en svær opgave med at samle en blå blok, så er det for intet at regne i forhold til Magdalena Anderssons udfordringer. En ting er, at hun har mere end svært ved at begejstre de svenske vælgere. Men værre er, at hun konsekvent nægter at sætte ord på, hvem hun vil arbejde sammen med efter valget.

Men skal hun have statsministerposten, så kræver det mandaterne fra Vänsterpartiet, Miljöpartiet og Centerpartiet. Udfordringen er bare, at to af dem er som ild og vand og har hver deres røde linjer. Vänsterpartiet, Sveriges svar på Enhedslisten, kræver ministerposter, ellers vil de vælte selv en rød regering. Centerpartiet, et liberalt og socialt parti, har omvendt som rød linje, at Vänsterpartiet ikke må komme i regering. Man kan sige, at alle på den måde spænder ben for hinanden i forhold til at få et rødt flertal. Det kan være forklaringen på, at svenskerne i den nye måling pludselig ikke længere ser så røde ud som før.

Mon der findes en tredje vej?

Kilder:

Der er hovedsagelig anvendt SCB (Statistiska centralbyrån), som er den svenske statslige myndighed med ansvar for officiel statistik, samt randomiserede relevante internetportaler, herunder de opstillede svenske partier.

DEL SIDEN