Tænketanke
Det præcise antal tænketanke i Danmark varierer afhængigt af definitionen. Antallet er vokset de senere år, og de spiller en stigende rolle i den offentlige debat, ofte finansieret af fonde eller interesseorganisationer.
- Omfang: Selvom nogle opgørelser har nævnt 34, er antallet af aktive aktører højere, når man medregner specialiserede og mindre enheder.
- Eksempler: Fremtrædende tænketanke tæller bl.a. CONCITO (grøn omstilling), CEPOS (liberal), Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (fagbevægelsen), Tænketanken Europa (EU) og DEA (uddannelse).
- Formål: De bruger forskning og analyser til at præge politiske beslutninger og skabe offentlig opmærksomhed. De fungerer ofte som brobyggere mellem forskningsverdenen, politik og erhvervsliv. På grundlag af ekspertise, påstået uafhængighed og synlighed konkurrerer de med politiske beslutninger og (ikke mindst)…..
- Finansiering: Mange tænketanke er finansieret af private fonde, virksomheder eller medlemskaber.
###########
Historik
USA er på mange sæt initiatoren for entreprenører tiltag (i hvert fald i den vestlige verden) og således er eksemplet med tænketanke. Begreber som pluralisme, filantropi og accept af privatfinansierede aktørers rolle i den politiske proces er kendetegn. The RAND Corporation blev hurtigt mønstereksemplet på en tænketank, der efter manges mening bidrog til at løse store samfundsudfordringer på et evidensbaseret grundlag. I starten i et tæt samarbejde med Pentagon (i nutiden “Krigsministeriet”), senere udbredt til andre sektorer. Personer med kendskab til amerikanske samfundsforhold kan nikke genkendende til eksperter som James Tobin, Robert Lempert og den mest berømte Henry Kissinger (27.maj 1923- 29. november 2023).
Med tiden spredte konceptet “tænketank” sig til andre verdensdele. I Danmark er Tænketanken Europa et kendt eksempel på en tænketank med fokus på EU. Den blev grundlagt i 2014 af CO-industri og Dansk Industri.
RIKO – et eksempel
RIKO (Rådet for International Konfliktløsning) arbejder som en NGO med fokus på ikke-militær konfliktløsning, folkeret og FN’s principper. Den er stiftet i 2009. Det er en uafhængig, non-profit tænketank, der finansieres gennem projektstøtte fra offentlige puljer, fonde og tilskud.
>Projektbaserede midler: RIKO søger midler til konkrete aktiviteter, herunder debatter og publikationer om dansk udenrigspolitik.
Denne uafhængige tænketank har oplistet 10 principper for international konfliktløsning:
- Fred skabes med fredelige midler. Militært forsvar er legitimt, men åben i sig selv løser ikke konflikter. Det gør kun mennesker og grupper (f.eks. regeringer), der er i kontakt og forhandler med hinanden.
- Tal med alle konfliktens parter. Det er helt afgørende at tale med alle konfliktens parter. Både dem man godt kan lide, og dem man ikke kan lide.
- Forstå den andens perspektiv. Der er altid mindst to historier eller narrativer i enhver konflikt.
- Undgå konfliktoptrapning. Vores handlinger påvirker altid andre.
- Voldelige strukturer ud af konflikterne. Hvor der foregår voldelige handlinger og krig, må man arbejde på at få en våbenhvile, der kan gøre forhandlinger mulige.
- Mægling i internationale konflikter. Brug FN som fredsmægler.
- Forebyg konflikter. Det er bedre at forebygge end at helbrede.
- Krige har store omkostninger. Krig er ikke alene en humanitær katastrofe, det er også en enorm økonomisk byrde.
- Man kan ikke bombe sig til demokrati. Demokrati kan ikke skabes ved, at en udenforstående magt fjerner en autoritær leder.
- Vær forberedt på konflikthåndtering. Det uventede vil altid ske – og vi skal være parate til at tilpasse os nye situationer.
Refleksioner
I ledige stunder, der jo findes for pensionister, har jeg funderet over, hvad den reelle nytteværdi er for nævnte “tænketanke”. Hvis man f.eks. antager definitionen: “Tænketanke er organisationer, der bruger forskning, analyser og/eller ekspertviden til at opnå offentlig opmærksomhed og politisk indflydelse”, afledes følgende tankerække: “Den, der betaler for musikken, bestemmer også melodien” eller omskrevet “En faglig baseret research variant af lobbyisme?”. Er det måske også “Et økonomisk vandingshul for akademikere?” eller “Velegnet som politisk manipulation?” eller “En (u)nødvendig knopskydning for begrebet demokrati?”. Således nogle skud med tanken; i disse oprustningstider findes et utal af kalibre.
En ukendt opvakt(?) person udtrykte en gang i en koncentreret og semidiskretionær sammenhæng:
Tanker vandrer, men indsigt opstår først, når vi lytter til dem.
Diverse kilder:
Tænketanke – nye aktører i dansk politik (v. Jesper Dahl Kelstrup)
https://www.information.dk/indland/2018/07/faar-flere-taenketanke-bidrager-ogsaa-nye-tanker
Links:
Det er et broget landskab, men flere af tænketankene kan vel lidt syrligt kaldes for lobbyvirksomheder i saglig forklædning, og deres indflydelse er proportional med, hvor ofte de citeres af den eksperthungrende presse.
@Eric: En vinklet og god “definition”. Som indlægget (også) antyder, forundrer det blogejeren – ligesom i høj grad influencer-begrebet – hvor tilsyneladende mange ressourcer, der allokeres (hjerne og penge) set i forhold til den målbare(?) effekt.
På den ene side er det svært at være imod mere viden, flere analyser og kvalificerede bidrag til samfundsdebatten. På den anden side melder det klassiske spørgsmål sig hurtigt: Hvor slutter oplysning, og hvor begynder påvirkning? Hvis en tænketank er finansieret af aktører med bestemte interesser, er det så en tænketank eller bare lobbyisme med fodnoter?
Måske ligger sandheden et sted midt imellem. Politikere, medier og borgere drukner i komplekse problemstillinger, og nogen skal jo grave sig ned i tallene. Men når der efterhånden findes tænketanke for næsten enhver sag, kunne man fristes til at foreslå oprettelsen af ‘Tænketanken for Tænketanke’, som uafhængigt kan analysere, hvem der analyserer hvem.
@Uffe Jerner: Jeg kan fuldt ud tilslutte mig de udmærkede pro et contra eksempler, der anføres i kommentaren. De anskueliggør de flere indfaldsvinkler til det – i nutiden – ret potente emne.
Adderende tænkes, at der i bedste fald kan etableres en bro mellem forskning og politik, der måske/måske ikke kan udforske med længere tidsperspektiver end de sædvanlige meget kortsigtede 3-4 års politiske horisonter; modsat forekommer der ofte at være en manglende transparens af finansieringskilder og muligvis også metoder.
”Tænketanken for tænketanke” udgør en vidunderlig humoristisk udfordring til det alvorsfyldte indhold og ikke mindst en konkurrerende faktor til de respektive tænketankes højt uddannede ”gravere”.
Hvem der har sneget sig til at forsyne min infinitiv i sidste linje af min kommentar med et malplaceret afsluttende ‘r’ unddrager sig mit vidende, men jeg skal undskylde eventuelle heraf foranledigede ildebefindender. Selv ser jeg mig nødsaget til at gå op og lægge mig …
@Uffe Jerner: Navnemåde kan drille. Det “r” velkendt….og korrigeret. God bedring til kommentatoren. 😉
Interessant emne du tager op i din blog. Modsat lobbyister er der vel meget mere åbenhed om hvem der står bag tænketankenes analyser og det er vigtigt når man bedømmer deres analyser/konklusioner. Selvom bagrunden for analyserne lægges frem, så er “økonomi” jo ikke en eksakt videnskab. Fx spørgsmålet om marginalskat, hvor CEPOS sikkert vil sige at det gør Danmark rigere ved at arbejdsudbuddet øges, så vil AE-Rådet formentligt pege på at det øger uligheden og arbejdsudbuddet kun forøges minimalt. De rigeste arbejder nok generelt mere end gennemsnitsborgeren, så lavere marginalskat for efter min mening dem ikke til at arbejde mere. Som supplement til Regeringens og ministeriernes egne analyser er tænketankene vigtige, men skal som så meget andet vurderes med en sund skepsis.
@Per Jan: Tænketanke og influencer-begrebet er begge forskelligartede og dog alligevel fødekæder til det interessante nutidige begreb “kommunikation”. God solid kommunikation er også sammenligningen mellem Cepos og AE-Rådet i henseende forskellige økonomisk-baserede opfattelser af begreber som balanceret ulighed. Vi har en del til fælles, herunder også vores respektive aldrig (forhåbentlig) svigtende sunde skepsis.