Ratsløret på Fyn

Transportable definitioner

Vi starter helt utraditionelt med en sekvens fra en køretime. Ratslør er det stykke, rattet kan drejes, uden at forhjulene følger med. På moderne biler med tandstangstyring (= et tandhjul på ratstammen bevæger en tandstang (tværliggende rør) til side for at dreje hjulene) må der som udgangspunkt ikke være ratslør; hjulene skal reagere straks. Det kontrolleres med tændt motor ved at vippe rattet let og se, om hjulene bevæger sig samtidigt.

Se, denne definition (sådan cirka korrekt) kendes af de fleste bilejere, lejlighedsvise (lejebaserede) biltrafikanter (som blogejeren) og sikkert også nogle flere, dog findes der en gruppe, der næppe bekymrer sig om denne definition, hverken bogstavelig eller i overført betydning.

Og medens vi nu er ved definitionerne, lad os bringe en (væsentlig) mere for historiens sammenhæng:

Flextrafik administreres af Fynbus Administration og dækker hele Fyn og Langeland.

  • Det er bestilt kørsel (bil/minibus) – ikke faste ruter
  • Bruges især hvor der er få eller ingen busser
  • Turene samkøres ofte med andre passagerer
  • Kan være både for alle borgere og for personer med særlige behov
  • Kan bookes via app, web eller telefon
  • Det fungerer lidt som en blanding af taxa og bus – men billigere og med samkørsel, hvor der bliver kørt fra adresse til adresse

Den transportable hverdag på Fyn

Der bor ca. 490.000 mennesker på Fyn og aktuelt 6.029.000 i hele DK. Det estimeres, at seks ud af ti myndige fynboer ejer en bil, hvilket svarer til en markant stigning i bilismen. Faktisk har 66,2 procent af alle fynske familier nu adgang til en bil. Antallet af biler er steget med 23 procent over de seneste ti år, men –  nu bliver det spændende (!) – der er altså stadig i omegnen af 160.000 fynboer, der er afhængig af offentlig transport eller venligboeres plads i de ofte 1-mands betjente biler.

Og det er her, at FLEX-trafik har en udmærket funktion (udover Fynbus og DSB på Fyn). Dette indlæg skal af plads- og interessehensyn ikke nærmere definere konceptets forskelligheder, blot her nævnes: Siddende befordring, Handicapkørsel, Kommunal visiteret kørsel og Flextur.

Sidstnævnte defineres som for alle borgere med egenbetaling. Bilen “pakkes” som samtransport. Det udnyttes af mange på Fyn (og givetvis også i resten af landet). Kørslen udføres af vognmænd med tilladelse. Der indgås aftaler med via årlige EU-udbud. Tilladelser udstedes af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen og forudsætter bl.a. opfyldelse af krav til kvalifikationer, økonomi, restancer og god skik.

“God skik”

 Den seneste tid har der været massive afsløringer af omfattende svindel og kriminalitet i forbindelse med flextrafik på Fyn. Sagen centrerer sig primært om en familie af vognmænd, der har haft store kontrakter med det fynske trafikselskab Fynbus. Under mine temmelig mange gå- , bus- og bilture på hele Fyn har jeg indtil dato ikke set en eneste etnisk dansk chauffør bag rattet på en bil mrk. “Flextrafik”, blot for fuldstændighedens skyld.

En af de mest opsigtsvækkende udviklinger fandt sted i april 2026, hvor Hussein Salem Al-Badri, en central figur bag flere store flextrafik-firmaer på Fyn, blev idømt 13 års fængsel. Han blev kendt skyldig i forsøg på indsmugling af 20 kilo amfetamin. På trods af den kriminelle løbebane havde hans virksomheder kontrakter for omkring 40 millioner kroner med Fynbus.

Afsløringer fra TV 2 Fyn har vist et sindrigt mønster af økonomisk kriminalitet:
  • Forsvundne millioner: Store beløb fra konkursramte flextrafik-firmaer er forsvundet til udenlandske konti.
  • Gæld til staten: En af de involverede brødre skylder angiveligt staten et trecifret millionbeløb.
  • Konkursrytteri: Selskaberne har benyttet sig af et netværk af konkursfirmaer for at fortsætte driften under nye navne, mens gælden efterlades i de gamle selskaber.
  • En anden bror i familien, direktør Salah Salem Al-Badri, blev i 2024 dømt for bedrageri og svindel med blandt andet lønkompensation. Alligevel kunne familien fortsætte som den største leverandør af kørsel for Fynbus.!!!!
  • Politisk kritik: Borgmestre har nu udtrykt chok over afsløringerne (automatisk politikerreaktion), og nogle har udtalt, at de “ikke ville sende deres eget barn afsted”; mon ikke tvangsarvingen bliver transporteret i husstandens bil(er); man bliver overbevist om dette, når køerne ved de fynske skoler betragtes om morgenen. I de mere servicebelastede tilfælde bærer forældrene/den voksne ledsager også skoletaskerne hen til skolegårdens ind- og udgang. 
  • Krav om stramninger: Der er nu o-m-s-i-d-e-r ved at komme et øget fokus på, hvordan Fynbus screener deres leverandører, og om udbudsreglerne er stramme nok til at udelukke kriminelle aktører.

Refleksioner

Blogejeren har selv i en fortid siddet til bords ved forhandlinger om patienttransporter, herunder de proceduretunge EU-licitationer. Man kan inderlig undre sig og fundere over begreberne “tilsynspligtens fravær” –  regelmæssige kontrolmøder? – regelmæssige justeringer? –  og nødvendige konsekvenser ved fejl (og det, der er meget værre). Nævnte “stopklodser” – skaleret op i en megastørrelse – synes også at mangle ved byggerierne af de såkaldte “supersygehuse”, hvor milliarderne ruller ind i en lind strøm til dækning af amatøragtige budgetter.

Afhængig af politisk observans og humanistisk indstilling til begrebet “nydanskere” kan den enkelte læser danne sig en mening. Det er åbenbart, at det beskrevne bidrager til mange danskeres negative holdning  gennem de seneste årtiers indvandring, hvor et hovedsageligt mindretal fra Menapt-landene*) via deres handlinger og væremåder i væsentlig grad skader det flertal af indvandrere, som Danmark har svært ved at undvære og som med større eller mindre besvær bidrager til det danske velfærdssamfund – uanset hudfarve og religion.

Det beskrevne “Flex-eksempel” må dog alt i alt konstateres som

“Et alternativt og alvorligt eksempel på ratslør!!”

 

Menapt-landene*) = Mellemøsten, Nordafrika, Pakistan, Tyrkiet og Afghanistan

Kilde: Fynske medier

 

DEL SIDEN

6 kommentarer til “Ratsløret på Fyn”

  1. Som bilejer takker jeg for en interessant redegørelse om offentlig trafikbefordring i form af “Flextrafik”. Jeg bruger dog offentlig transport, når jeg skal til arrangementer i København, selvom den lokale bustransport er forringet efter letbanens ankomst. Historien om svindel og skattesnyd er rystende; hvor har det offentlige tilsyn svigtet? Desværre ser man lignende forhold inden for bosteder. Skyldes svigtet at nogle politikere altid mener, at private kan løse opgaverne billigere end offentlige selskaber? Håber ikke at sagerne går ud over dem som er afhængig af flextrafik løsninger.

    1. @Per Jan: Præcist er der tale om (igen, igen) det offentlige tilsyn. Det forhold kalder (desværre) ofte på mere private leverandører i alskens sektorer, men eksempelvis har (manglende) kontrol med bosteder på Fyn avlet både presse, forundring og forargelse, når Pressen afslørede yderst kritisable forhold. I blogeksemplet vil de få brodne kar ødelægge det for mange, såvel transportørerne som kunderne.

  2. Sandelig en artig historie, men det kan næppe overraske, at lemfældig kontrol afføder svindel – det gælder for alle brancher. For ikke så længe siden blev det fx afsløret, at en lægehus-kæde var dygtig til at fakturere behandlinger/undersøgelser, som patienterne ikke havde fået. Kontrolmæssigt var det et praktiserende tag selv-bord.
    For fuldstændighedens skyld kører min kone og jeg vel i taxi en gang om måneden (gennemsnit), og der er ikke mange etnisk danske blandt Dantaxis chauffører i Aalborg. Det skyldes vel, helt banalt, løn- og arbejdsforhold.

    1. @Eric: Som non-bilejer opleves helt naturligt lejlighedsvis taxi-transport. Mine to vinkler på ”dagens tekst” er hhv. flygtninge-/indvandreremnet og patientbefordring (liggende trspt.:Falck og Brandvæsen – siddende trspt.: Taxiselskaber). Sidstnævnte henhørte (blandt meget forskelligt) under mit tidligere professionelle resort på et hovedstadshospital. Det medførte (for) mange (kontrol-)møder. Der var allerede dengang talrige klager over den siddende (taxi-)transport med en betydelig majoritet af udenlandsk-fødte chauffører.

      Der findes i nutiden en hård kerne af nydanskere især i den østlige del af Odense, der via persontransport, herrefrisører, udvalgte detailbutikker og byggebranchen m.m. udfordrer den etnisk-danske moral. Det bliver så ikke smukkere ved, at Hells Angels og nye grupperinger af Bandidos blander sig i ”driften”.

  3. Det mest iøjnefaldende er ikke kun, at svindel finder sted, men at det tilsyneladende kan foregå over længere tid, uden at der bliver grebet ind.
    Når den slags sager kommer frem, påvirker det ikke kun tilliden til én leverandør eller ét system, men til hele den offentlige forvaltning. Samtidig risikerer enkeltsager – som du er inde på – at farve den generelle opfattelse af hele grupper og er med til at skabe unødvendige og skæve generaliseringer til gavn for visse politiske partier.

    Det var rystende læsning.

    1. @Uffe Jerner: I min professionelle fortid har jeg haft en del at gøre med taxibranchen (Storkøbenhavn). Hertil kom, at jeg via mit tjenestehæfte kørte en del gennem årene såvel i Hovedstaden som i Jylland (mødevirksomhed). Der har siddet taxivognmænd på mit kontor, hvor jeg selv efter en ”venlig filtrering” var klar over, at de dansede ballet, når det kom til sandheden. Min tidligere bedste ven var selv taxivognmand og kunne supplere med diverse tricks. – Summa, summarum – intet undrer mig, dog forekommer svindelstørrelsen absolut anseelig og den offentlige manglende kontrol helt uacceptabel. Det beskrevne (dygtig research fra TV2 Fyn m.m.) giver igen et dårligt ry til nogle og ødelægger det for de efterhånden mange nydanskere, der forsøger at inkludere sig i nutidens DK. – Jeg er rimelig farveblind og religions-tolerant, men har nogle grænser, når det kommer til ”moral”.

Kommentar til indlæg:

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

9 + 1 =