Kalmar slot

Kalmar slot en vinterdag anno 2025

“Opstarten”

Omkring 1180 blev der bygget et forsvarstårn på stedet, hvor Kalmar Slot nu ligger. Hensigten var at beskytte området, et travlt handelscentrum, mod angreb fra pirater og andre fjender. I begyndelsen af ​​1200-tallet blev Kalmar etableret som en by.

I sidste halvdel af 1200-tallet, under kong Magnus III’s regeringstid, blev der bygget yderligere tårne ​​og en ringmur. Det store firkantede Vagttårn indeholdt den oprindelige hovedindgang. Dengang var fæstningen den mest avancerede af sin art i Sverige.
I en lang periode var det et stærkt forsvarsanlæg, primært på grund af dets strategisk vigtige placering. Den svensk-danske grænse lå ikke langt mod syd. Regionerne Skåne, Blekinge og Halland var indtil 1658 danske områder.

Fra 1380 kom Norge til at høre under den danske konge, og fra 1397 til 1523 er Danmark, Norge og Sverige forenet i den såkaldte Kalmarunion.

Kalmar Unionen
Den mest betydningsfulde politiske begivenhed i Kalmar i middelalderen var formentlig dannelsen af ​​Kalmarunionen i 1397, hvor Sverige, Norge og Danmark var medlemmer. Dronning Margrete 1 (1353-1412) var hjernen bag den union, der forenede landene, gennem en fælles monark og fælles udenrigspolitik. Foreningen virkede også som modvægt til det tyske hanseforbund. Da Gustav I blev konge af Sverige i 1523, blev unionen formelt opløst.

Vasa-kongerne
Denne periode kan betragtes som Kalmar Slots guldalder. I Vasa-kongerne Gustav I’s og hans ældste sønner Erik XIV og Johannes III’s tid blev det redesignet til den struktur, der ses i dag. Den middelalderlige fæstning forvandlet til et renæssancepalads efter kontinentaleuropæisk mode. Både Erik XIV og Johannes III bestilte kunstnere og tømrere fra Europa til at modernisere og udsmykke bygningen, der passer til en monark fra det 16. århundrede. I Kongens Kammer findes en af ​​de ældste afbildninger af slottet, i intarsia (en betegnelse for en dekorativ håndværksteknik, der skaber smukke mønstre og billeder ved at indlægge små stykker træ og andre materialer i en overflade, red.) , fra 1560’erne. I Den Gyldne Sal bliver man mødt af et storslået kasseloft, et af de bedst bevarede eksempler fra 1500-tallet i Norden, der stort set har bevaret sine originale farver og maling.

Kalmarkrigen
Under Kalmarkrigen overgav statholder Krister Some slottet til danske styrker den 3. august 1611. Han blev stemplet som landsforræder. Legenden fortæller os, at det er hans ansigt indgraveret på en af ​​trapperne i den indre gårdhave. Danskerne holdt slottet indtil 1613, hvor det blev returneret til Sverige. Efter fredsslutningen i Roskilde i 1658 blev den danske grænse flyttet sydpå til sin nuværende placering. Slottet mistede sin strategiske placering og havde ikke længere en national grænse at bevogte. Som sådan var det ikke længere nødvendigt til militært forsvar. Kongelige besøg blev mere og mere sjældne, og de store sale blev brugt til andre formål, såsom til opbevaring af korn og destillering af alkohol i det 18. og 19. århundrede.

Et nationalklenodie
I midten af ​​det 19. århundrede begyndte store restaureringsarbejder på slottet. Efter mere end et århundredes tilbagegang blev dens historiske betydning indset. Nationalromantikkens vinde gav anledning til flere restaureringsprojekter vedrørende Vasa-slotte i Sverige. Kalmar var en af ​​dem. Dette fortsatte i intervaller indtil midten af ​​det 20. århundrede. I dag er store dele af det, der engang var beskadiget eller væk, blevet restaureret.

Refleksioner
Kalmar Slot er et fornemt og meget kendt symbol for Kalmar. Dets historie byder på international politik, hofintriger, brændende belejringer og voldsomme kampe. Det minder en dansk blogejer en del om Kronborg slot. Informationen forekommer gennemført og indgår på naturlig måde i slottets mange rum. Har man interesse for især nordisk historie, er slottets indhold en fortrinlig og meget inspirerende kilde. Blogejeren besøgte byen og slottet en bidende kold vinterdag med snefygning, hvilket begrænsede det tilsluttende besøg i selve Kalmar.

Men under mere venlige klimatiske forhold har byen noget at byde på. Mere faktuelt er Kalmar en by i Småland i det sydøstlige Sverige med 42.622 (2023) indbyggere. Hovedby i Kalmar Kommune og residentby i Kalmar Län. Byen ved Kalmarsund er Smålands tredje største (efter Jönköping og Växjö). Fra Kalmar går Ölandsbron til Öland. Den er Sveriges næst længste efter Øresundsbron – 6.072 meter lang og har en gennemsejlingshøjde på 36 meter og en fri bredde på 13 meter.

Slottet ligger centralt i byens centrum (tæt ved stationen). Sæt god tid af til besøget, nyd øjeblikke efterfølgende i byen og hvis muligt, en tur til Øland.

Ovennævnte faktuelle information er i sekvenser en oversat og bearbejdet tekst af informationen på slottets og byens hjemmesider. (red.)

##########

Mine tanker gled ubesværet frem og tilbage, da jeg stod i snefygning på bastionen og kiggede mod Øland og Østersøen. Den mildest talt fragile sikkerhedspolitiske situation – opgraderet i 1. kvartal 2025 – kan sagtens give anledning til at tænke historisk.

I nutiden har de nordiske politikere glædeligvis fundet sammen i tætte kommunikative fora. Såfremt NATO-alliancen eroderer, er det bestemt ikke umuligt at tænke sig – om ikke en ny Kalmar union – så dog en nordisk forsvarspagt suppleret med landene Baltikum, Polen og Tyskland i Østersøregionen, der indenfor en kort årrække kan forventes at blive langt mere alvorligt udfordret sikkerhedspolitisk.

##########

Illustrative indtryk:

 

De gamle kanoner peger mod Øland i det fjerne

Indgangen til slottet

Oversigtstavle – god information (når man står der)

Indtryk fra slotsgården

Billetsalg og souvenirudvalg (meget righoldigt)

Præsentationen af Kalmar slots historie er varieret

Talrige informationstavler (eksempel)

Informationsmedier i (fint) samspil

Kongekåben

Lidt historisk koncentrat af Kalmarunionen i svensk udgave

Indtryk af Riddersalen

Spisesalen

Sovekammeret (kongens m.fl.)

Særudstilling på slottet

Krakows szopka – Krybbescenerne fra Krakow er fantastiske, farverige og glitrende kreationer. De er lavet efter en unik håndværkstradition, der går tilbage til middelalderen. Traditionen holdes i live af en årlig konkurrence i december, hvor Krakows hovedmarkedsplads er fyldt med glitrende krybber.

Ingen andre steder i verden findes julekrybber som i byen Krakow i det sydlige Polen. De udmærker sig ved deres pragt og skaberglæde. Designet af krybberne er baseret på Krakows arkitektur. St. Mary’s Basilica, St. Florians gate og Wavel Castle er almindeligt anvendte inspirationskilder. I krybberne blander Krakows byggearv sig sammen, fra gotikken, renæssancen og barokken. Byens kupler, søjler og tårne ​​blandes i uendelige kombinationer.

Vinteren 2024/2025 er krybberne fra Det Historiske Museum i Krakow flyttet ind i Kalmar Slot. Et slot, som engang var hjemsted for en polsk prinsesse, der blev dronning af Sverige – Catherine Jagiellon. Hun kom fra Krakow. Hendes søn Sigismund, som er begravet i Krakow, boede også på Kalmar Slot. Han var konge af både Sverige og Polen samt storhertug af Litauen.

Særudstillingen slutter 23. marts 2025. Den afløses af en særudstilling om ægyptiske mumier i tidsrummet 18/04 – 02/11 2025.

Eksempel på særudstilling (polske kryber)

Indtryk af de eksempler på polske kryber fra Krakow

 

Links:

https://kalmarslott.se/en/ –  Kalmar slot

https://kalmar.com/ – Kalmar by

https://da.wikipedia.org/wiki/%C3%98landsbroen – Ølandsbroen

Foto: Erik Hulegaard

P.S.  Dagens oprindelige planlagte indlæg om det netop afholdte tyske forbundsdagsvalg er udsat til en senere lejlighed

 

DEL SIDEN

8 kommentarer til “Kalmar slot”

  1. Tak for en god opdatering af Danmarks og Nordens historie. Afventer med tålmodighed din blog om valget i Tyskland. Resultatet af valget kan få stor betydning for både tyskerne og os.

    1. @Per Jan: Du er jo (modsat mig) en tålmodig sjæl. Men, menne, men årsagen til udskydelsen er en uafsluttet kommunikation med tyske forbindelser. Jeg har derfor valgt at samle det “hele” op, når den nye tyske regering – forventelig CDU/CSU og SPD er dannet primo april 2025 i et længere indlæg (kroniklængde). Og din sidste bemærkning er mindst 100 procent rigtig.

  2. Tak for et spændende indlæg. Det var interessant at læse om Kalmar Slots historie og dets betydning gennem tiden – især forbindelsen til Danmark og Kalmarunionen. Sidstnævnte har jeg ganske vist lært om i en fjern fortid, men det er altid godt at få støvet sin sparsomme dannelse af. Meget smukke billeder, og jeg kunne næsten mærke den bidende vinterkulde under besøget.

    1. @Uffe Jerner: Mange tak for venlige bemærkninger. Da jeg stod på bastionen og kiggede mod øst, ramte kulden fra øst ekstra ved tanken om, ifald (Ras-)Putin får sin vilje, kan det om nogle år blive meget varmt i Østersøområdet. Desværre kan de gamle kanoner på Kalmar Slot ikke hjælpe meget; kun militær afskrækkelse, hvis Østersø-landene står sammen.

  3. Vi skal være glade for de (relativt) mange velbevarede borge og slotte i vores region, deres mure taler. For år tilbage besøgte vi Skotland og så flere af de borge/slotte, som Cromwell lagde i ruiner. Det var ikke det samme som at besøge en “levende” borg.
    Tak for turen.

    1. @Eric: “(..)deres mure taler” – sådan følte jeg det også under mit – trods vejret – næsten dagsbesøg på Kalmar Slot m. omegn. Under et besøg i Skotland har jeg kun haft “fornøjelsen” af Holyrood i Edinburgh og omkring Loch Lochmond, hvor der sikkert også har været nogle seværdige borge, men det må henstå. – Fint, hvis du hyggede dig lidt under “rundvisningen”.

  4. Hvor er det skønne billeder!
    Jeg har undret mig over hvordan man med datidens viden og håndværk kunne frembringe så storartede, smukke bygninger. Ja ja jeg ved godt at man kan nå langt med heste- og vindkraft, med vandmøller og knofedt, men alligevel. De billeder viser et overskud af æstetik.
    Jeg må læse mere senere. Mange tak!

    1. @DAX: Tak – Kalmar slot er afgjort et besøg værd. Du har det langt nemmere med bil fra Nordsjælland via H-H til Kalmar. Med tog fra Kbhvn. H. er det ca. 3 timer/pr. vej.

Kommentar til indlæg:

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

61 − = 55