Intro
Blandt forårets 2026 blogindlæg med forsøgte variationer indtager dette indlæg helt klart en særstilling i sin emnemæssige dybde og alvor. Omtalen (ikke anmeldelse!) af en let lille bog med et tungtvejende indhold. Sådan kan man vist godt beskrive “Døden på recept”, der udkom i efteråret 2025. Eller som Tænketanken Prospekt udtrykker det:
“Døden på recept” (2025) er en stærk, velmodtaget antologi og et debatindlæg mod aktiv dødshjælp, der nuancerer debatten med 19 dybdegående kapitler fra læger, filosoffer og andre fagfolk. Bogen roses for at flytte fokus fra følelser til alvorlige etiske og samfundsmæssige konsekvenser og anbefales som vigtig læsning.”
-
- Modstandskrift: Bogen fungerer som et kraftfuldt partsindlæg fra modstandere af aktiv dødshjælp, der rejser tvivl om, hvorvidt lægens rolle skal ændres til også at omfatte drab.
- Nødvendig nuancering: Den kritiserer den forsimplede debat og insisterer på at belyse de svære spørgsmål om “ret til død” kontra “ret til kærlig pleje”
- Høj kvalitet: Anmeldere fremhæver bogens kloge overvejelser, og den har modtaget flotte anmeldelser (bl.a. 5 stjerner i).
- Målgruppe: Den anbefales til politiske beslutningstagere, sundhedspersonale og alle, der ønsker en dybere forståelse af emnet.
Yderligere delcitat bag bogens bagside:
“Døden på recept undersøger, hvilke konsekvenser en legalisering af aktiv dødshjælp kan have for vores forhold til døden, til sygdom og kroppens forfald. Hvordan vil det påvirke vores samfund og menneskesyn? Hvad vil det betyde for mange mennesker, som i dag lever med en lidelse eller en tilstand, der vil blive anset som en legitim grund til at komme herfra?
Begreberne lidelse, værdighed og retten til selv at bestemme er vigtige, når der tales om døden og lovliggørelse af dødshjælp. Hvordan lindrer vi lidelse? Hvad er værdighed? Kan man overhovedet tale om et frit valg?”
Valget kan afhænge af bopælsland. Nedenfor EU-lande med stillingtagen:
- Belgien: Tillader aktiv dødshjælp (eutanasi) under strenge betingelser.
- Holland: Var det første land i verden til at legalisere aktiv dødshjælp i 2001.
- Luxembourg: Tillader assisteret selvmord og aktiv dødshjælp.
- Spanien: Lovliggjorde aktiv dødshjælp og assisteret selvmord i 2021.
- Østrig: Har legaliseret assisteret selvmord for uhelbredeligt syge.
Statsminister Mette Frederiksen brugte åbningen af Folkemødet i 2023 på at erklære sig selv som fortaler af aktiv dødshjælp.“Jeg ved godt, at det her er en svær debat, og jeg er også opmærksom på, at for eksempel Etisk Råd flere gange har udtalt sig imod. Selv har jeg det helt anderledes,, (…)”
Aktuelt eksempel
Til eftertanke er den pensionerede overlæge Svend Lings på Fyn, som tidligere er dømt for at have assisteret til to selvmord, nu blevet sigtet for forsøg på manddrab. I et interview med TV2 Fyn har Svend Lings for en uge siden fortalt, at han har en aftale med sin hustru, som er uhelbredeligt syn med demens, om at tage livet af hende, hvis hun bliver så dårlig, at hun skal på plejehjem.
Ifølge Svend Lings var 12-14 betjente samt to hunde nyligt involveret i ransagningen af hans ejendom. Betjentene ransagede både stuehus og gamle staldbygninger og beslaglagde i den forbindelse al hans medicin.
Hvordan har du det med at være blevet sigtet igen? (TV2 Fyn, red.):
“Det er jeg ikke overrasket over bortset fra, at jeg ikke havde ventet betegnelsen ‘forsøg på manddrab.”
#####
Refleksioner
Udgangspunktet for præsenterede tankebaner i såvel bogen som på denne blog er vores vestligt-sindede socialliberale levevis; altså ikke hverken diktatoriske, mellemøstlige, afrikanske eller asiatiske livsformer. Det er værd at understrege!
Hensigten med indlægget er naturligvis ikke, at læseren skal “bekende kulør” omkring den individuelle – eventuelle – beslutning om egen eller nære pårørendes situation. Derimod er dette indlæg blot et forsigtigt prik til den enkelte læsers tankefelt, når og/eller hvis situationen måtte opstå i forbindelse med egen eller nære pårørendes aktuelle livstruende situation.
Lad det være understreget: Det er IKKE noget nemt emne og slet ikke noget nemt valg. Har man prøvet at stå i en lignende valgsituation med nære pårørende, ringer erindringens klokke….livsvarigt.
Et aktuelt eksempel til eftertanke er den pensionerede overlæge Svend Lings på Fyn, som tidligere er dømt for at have assisteret til to selvmord, blevet sigtet for forsøg på manddrab. I et interview med TV2 Fyn har Svend Lings for en uge siden fortalt, at han har en aftale med sin hustru, som er uhelbredeligt syn med demens, om at tage livet af hende, hvis hun bliver så dårlig, at hun skal på plejehjem.
Ifølge Svend Lings var 12-14 betjente samt to hunde nyligt involveret i ransagningen af hans ejendom. Betjentene ransagede både stuehus og gamle staldbygninger og beslaglagde i den forbindelse al hans medicin.
Hvordan har du det med at være blevet sigtet igen? (Fyns lokalpresse, red.):
“Det er jeg ikke overrasket over bortset fra, at jeg ikke havde ventet betegnelsen ‘forsøg på manddrab.”
Forsigtige screeninger på medierne i diverse opgørelser tyder på, at Danmark er et hus i splid med sig selv. De udviser, at mellem 60 til 80 procent af befolkningen siger Ja til at indføre aktiv dødshjælp. Men blandt læger, sygeplejersker og kirkens folk er svaret til gengæld massivt Nej.
Døden er et vilkår for os alle. Det er (som altovervejende hovedregel) ikke en lægelig fejl. Ofte bliver livsforlængende behandling sat i gang uden andet formål end at forhindre livets afslutning. Det kan i samme tankebane give mening, hvis det er muligt at “aftale” ens holdning med nære pårørende.
Bogen forekommer både oplysende og redelig i sin fremstilling. Koordinerende forfatterne er
Ole Hartling (f. 1946), Pensioneret overlæge, dr. med. m.m., fhv. fmd. for Etisk Råd, forfatter til talrige sundhedsemner, filosofi m.m.
Morten Bangsgaard (f. 1971), Cand.theol., fhv. gen.sekr. i Det Konservative Folkeparti, adm.dir. i IT-branchen m.m.
Freja Marie Polonius (f.1978), forfatter, terapeutuddannet, forfatter til bogen “Min ven vil dø, en personlig fortælling om aktiv dødshjælp” (2023)
Herudover indeholder bogens 19 kapitler indlæg fra kendte og ukendte skribenter med klare holdninger til sundhedspolitiske, teologiske og filosofiske emner.
Blandt flere gode indlæg foretrækker blogejeren kapitel 3 – “Autonomi – tidens mantra”, forfattet af hhv. fhv. overlæge Ole Hartling (f. 1946) og den netop fratrådte formand for Den Danske Lægeforening, overlæge Camilla Noelle Rathcke (f. 1974) , hvor sagligheden og menneskeligheden fusioneres på et absolut højt niveau.
LINKS
https://www.etiskraad.dk/etiske-temaer/aktiv-doedshjaelp-og-doeende
Styrelsen for Patientsikkerhed uddyber emnet grundigt i:
På Sundhed.dk gives mulighed for stillingtagen til http://Livs-/Behandlingstestamente
Tlf. Livslinien på 70 201 201.
Uden tvivl en interessant og vigtig bog i debatten om aktiv dødshjælp. Jeg håber ikke jeg kommer til at skulle tage stilling til spørgsmålet; umiddelbart vil jeg sige ja til aktiv dødshjælp, men jeg kender til et tilfælde, hvor det for mig forekom forket med aktiv dødshjælp. Jeg synes også det vægter tungt, at sundhedspersonale er så massivt imod aktiv dødshjælp. Så skulle jeg tage stilling til spørgsmålet i dag, vil jeg sige nej.
@Per Jan: Din kommentar med personlige oplevelser illustrerer på glimrende vis pro-et-contra. Emnet er – som også fremgår af indlægget – “tungt”. I respekt for dit aktuelle valg kan der udmærket opstå situationer, der får dig til at tvivle. Det vigtigste er, at din k-/nære er orienteret og/eller testamentarisk dokumenteret.
Et tungt og vigtigt emne, du tager op i dag. Jeg har ikke ofret det mange tanker, men har da en holdning, som i høj grad er båret af følelser. Så når tænketanken i sin anmeldelse skriver, at:
“Bogen roses for at flytte fokus fra følelser til alvorlige etiske og samfundsmæssige konsekvenser”, undrer det mig umiddelbart. Hvorfor skal følelser sættes i “skammekrogen”? Skal vi altid være stoiske og rationelle? Bliver døden så ikke reduceret til statistik?
Ja, der melder sig mange spørgsmål.
@Eric: Nogle af indlæggene er – jf. dine udmærkede betragtninger omkring det følelsesmæssige – i retning af det klinisk rationelle, hvor andre – som mit “yndlings-indlæg” (Hartling og Rathcke) – balancerer disse vinkler på overbevisende måde. Spørgsmålet om “Aktiv dødshjælp” optræder periodevis i det offentlige rum og selektivt hos den enkelte familie/pårørende, både når der i de testamentariske noter er angivet en præcision, og hvor der måske/måske ikke mundtligt er tilkendegivet det overfor de pårørende. – Helt enig, emnet er tungt og vigtigt!
Tak for et indlæg, der tør bevæge sig ind i et af de emner, hvor de fleste af os håber aldrig at skulle være eksperter.
Det interessante er måske ikke kun spørgsmålet om aktiv dødshjælp, men også hvor hurtigt vores svar kan ændre sig alt efter, om vi er raske, pårørende eller midt i en sygdom. Det gør debatten svær.
Jeg hæfter mig især ved spørgsmålet om autonomi. Vi taler ofte om retten til at bestemme selv, men i livets sidste fase er ingen helt alene – der er familie, sundhedsvæsen, værdier og følelser inde i billedet.
Og så er det vel et sundhedstegn for et samfund, at vi stadig kan være dybt uenige om noget så alvorligt uden at holde op med at lytte til hinanden.
@Uffe Jerner: Som trofast kommentator kender du til bloggens “målsætning” om at bringe varierende emner, både “spøg og skæmt” og i sjældne tilfælde “tunge”; således dette, der for en tænkbar stund kan opholde enhver, der har været vidne i den proces. Juristen ser straks “skismaet” omkring autonomi og de implicerede forhold er logisk og korrekt nævnt. Lad mig tilføje endnu et element, som jeg erindrer fra min tid i “sundhedsbranchen”.
Mennesker, der ikke har nogen pårørende og….værre endnu, ikke legalt har nedfældet deres ønsker omkring den sidste rejse. Med nyligt google-besøg kan (måske) konkluderes via eksperter og data, at op mod hver tiende afdøde – svarende til 3.500 til over 5.000 danskere årligt – forlader livet alene. Og hvor mange af dem mon har et testamente indeholdende klare linjer om dette spørgsmål? Belært af livets erfaring (hvor jeg selv i x gange har været bobestyrer) er der nogle stykker med uafklarede “afsluttende ønsker”.