De første to billeder er taget en kold og klar januardag anno 2025, hvor jeg tilbragte nogle dage i kendte omgivelser, nærmere bestemt Hundested (Halsnæs Kommune). “Badeklubben Trekanten” står der på dørskiltet til omklædningsrummet og så er der yderligere tilføjet en minisauna i tøndeversion ved siden af, så vekselvirkningen mellem kulde og varme perfektioneres ved begrebet “vinterbadning”.
De næstfølgende to billeder er taget en januardag i 2024, i nordsjællandske Vedbæk havn (Rudersdal Kommune)
Og så følger et billede fra Mariendalstranden i Assens tæt ved mit eget byhus
To steder i Assens ved Lillebælts kant er der “vinterbadning”, stort set kun med deltagelse af det smukke køn, dog i modne udgaver.
Og endelig “Isfuglen” fra Oslos havneområde (Operaen og Deichmann biblioteket i baggrunden)
Det kolde gys
Jeg kunne også have tilføjet lignende fotos fra større udlagte arealer i Københavns havn, men læseren har sikkert for længst forstået, at det er visuelle eksempler på dagens tekst: “Det kolde gys” eller “vinterbadning”. Denne form for fysisk adspredelse med et formodet sundhedsmæssig kick har bredt sig de senere år.
Er det sundt? Lever man længere? Kan det kurere sygdomme? Kan man dø af et hjerteanfald? Giver det smertelindring? Giver det et smukt fællesskab?
Naturligvis er der i Danmark dannet mange vinterbadeklubber langs landets ca. 8.750 kilometer lange kystlinje. Og naturligvis er begrebet vinterbadning også blevet udsat for forskning. Ikke bare for at kunne besvare ovennævnte spørgsmål med et “ja” eller et “nej”, men i vore dage kræves problemanalyse (vælg selv metode) og meget gerne en længere afhandling, der kan forsvares – ikke kun på en badeanstalt – men i et opvarmet auditorium. Sidstnævnte kan dog også med sit traditionelle bygningsdesign opleves køligt en vinterdag; tro mig, jeg har både siddet på rækkerne og stået nedenfor og foredraget. Men tilbage til bassinet:
Videnskab.dk udtaler bl.a. i en nylig artikel:
“Det kolde gys kan måske give dig en bedre start på dagen. Det kan måske få dig til at føle dig friskere og mere veloplagt. Men hvis du leder efter solide, videnskabelige beviser på vinterbadningens helbredende effekter, bliver du nok skuffet. I hvert fald viser en ny australsk litteraturgennemgang – det vil sige et studie, der gennemgår flere forskningsresultater – at selvom der findes visse studier, der peger på mulige fordele ved at bade i det kolde vand, skal de læses med forbehold. (….)”
og fortsætter:
(….)”Folk sværger til fordelene (ved det kolde gys, red.), men da vi undersøgte beviserne for dem, så vi, at selvom der er visse lovende effekter, er der stadig meget, vi ikke ved,« forklarer Tara Cain, en af forskerne bag det nye studie, til Videnskab.dk. En dansk forsker er grundlæggende enig – men vurderer, at der er endnu færre beviser på nogen som helst sundhedseffekt.”
Vinterbadning i bogversion
I november 2024 udkom “Vinterbadning – Er det så sundt, som man siger?”. Bogens forord er med vanlig pædagogisk afbalanceret fornuft udført af læge og journalist Peter Qvortrup Geisling (kendt fra DR). Den er velskrevet, let læselig og egnet både til gennemlæsning eller opslag. Diverse begreber omtales og forklares, f.eks. om hormoner og “det brune fedt”, fysiske og psykiske påvirkninger og effekten af fællesskaber o.m.a.
####
Mariendalstranden – Assens
Når kilderne (inkl. ovenfor nævnte) gennemlæses og refleksionerne samles i en mental buket, kan følgende dog konkluderes:
Selv erfarne vinterbadere bør ikke være i vandet i mere end 2-3 minutter ad gangen, da risikoen for hypotermi stiger markant, jo længere tid man er i. Hypotermi opstår, når kroppens kernetemperatur falder for meget, hvilket kan føre til kuldechok og andre farlige reaktioner.
Er læseren mon vinterbader?…….Jeg er/bliver det ikke!
P.S. Det oprindeligt planlagte indlæg om det tyske valg er rescheduleret til næste søndag d. 02. marts 2025, hvor den færdigskrevne kladde kan suppleres med valgresultatet pr. 23. februar 2025 og ikke mindst de forventede konsekvenser. Indlægget vil fremstå med overskriften: “W+W=P”. – Læseren vil efter endt læsning forstå baggrunden for denne besynderlige ligning. 😉
Appendix:
Vinterbadning – af Jette Skrædderdal, Muusmann forlag, ISBN 978-87-94532-69-3
Foto: Erik Hulegaard
Et øjeblik troede jeg, at blogejeren var blevet medlem af den ekspandrende vinterbadermenighed, men jeg tog heldigvis fejl. Vinterbadning har fået status af en slags moderne askese – et ritual, hvor man hævder sin robusthed over for elementerne og samtidig demonstrerer, at man er lidt mere hårdfør end resten af os svæklinge, der sidder og skutter os inden døre med en kop varm kakao. Hvad den euforiske følelse, der siges at indfinde sig efter det kolde gys, dækker over står hen i det uvisse – måske er det kroppen, der i desperation udsender endorfiner for at dulme chokket over at være blevet forrådt af sin ejer? Jeg er overbevist om, jeg ville få et bommesislag, hvis jeg hoppede i på denne årstid, men det er og bliver en antagelse.
Motivet på det øverste billede er velkendt. Diogenes har ikke levet forgæves!
@Uffe Jerner: Jeg måtte en tur i “arkivet” for at genopfriske min viden om Diogenes. Godt ramt, hr.kommentator! Om det er Shaolin-munke-tortur i Himalayas bjergmassiver eller individuel H2O-baseret endorfinbad, det helt store individuelle spørgsmål er altid: Hvor meget kan man holde til? – Jeg har kendt flere fabelagtig sunde/stærke mandlige læger, der tilsyneladende gjorde alt det rigtige og alligevel faldt døde om langt tid før normal udløbsdato. #
Immunforsvarets to faktorer (det medfødte og det erhvervede) har selv ikke AI (kunstig intelligens) skabt en operationel facitliste for….endnu! # DK-3390 rummer meget, vi ved det begge!
Jeg havde ualmindeligt svært ved at forestille mig Hulegaard som isbryder og måske iført lændeklæde, mens han svinger isøksen. Heldigvis blev min fantasi hurtigt sparet for den anstrengelse.
Hvis man antager, at vinterbadning vitterlig er livsforlængende, skal der adskillige år på kontoen, før jeg konverterer.
@Eric: I al digital fortrolighed kan jeg supplere med at fortælle, at x antal (over-)modne feminaer alias isglade havfruer over tid har inviteret mig til et endorfinbad. Svaret har hver gang været en venlig, men bestemt afvisning og samtidig henvisning til veksel-brusebad. Således gav dette indlæg en anelse udfordring af den p.t. formidable maltesiske hvilepuls i henseende til et formodet latterudbrud på den solbeskinnede veranda. Glosen “isøkse” findes næppe i det maltesiske vokabularium.
Fine billeder der illustrerer emnet vinterbadning – og forskellene i placeringernes betydning for standarden af faciliteterne. Selvom huset ved Assens ser beskedent ud, så er stranden stor. Det glæder mig, at der ikke er dokumentation for at vinterbadning giver et sundere og længere liv; så behøver jeg ikke at have dårlig samvittighed over ikke at vinterbade. En af de positive effekter skyldes vel blot det, at man kommer ud af huset og bliver aktiv, i stedet for sidde stille hjemme. Jeg har aldrig brudt mig om ”koldt” vand og vinterrejsedestinationer; måske fordi jeg er opvokset i en fin gammel ejendom fra 1797 uden varmt vand og med kakkelovn. Jeg føler det er bedre at tage en tur til troperne om vinteren og være aktiv.
@Per Jan: Din nuværende bolig ligger jo ikke tæt ved vandkanten, hvilket nok for de fleste er et væsentligt parameter. Under min research til indlægget kunne jeg ej heller opdrive nogle statements, der “beviste” sundheden og livets forlængelse. Og – hvad angår ud af døren og være aktiv – kan du i den grad klare dig uden vinterbadning. 😉