Fuglsang Kunstmuseum
25. januar 2008
Fuglsang Kunstmuseum blev indviet den 25. januar 2008. Et stort udhængningsareal på 1.200 m2 danner rammerne om såvel permanent ophængning og store særudstillinger. Publikumsfaciliteter, bl.a. café og foredragshal, er der også inkluderet. Og beliggenheden på Fuglsang Gods med fri adgang til bl.a. Fuglsang Parkhave samt det nærliggende Skejten*) og Guldborgsund.
Yderligere information under links **)
Jens Juel – under huden
Så springer indlæggets substans mange år frem til nutiden, nærmere bestemt til efterårsudstillingen anno 2025, hvor blogejeren med ledsager havde planlagt et besøg, der geografisk matchede den midlertidige opholdslokation på Lolland.
Der er kostbare dragter, højt hår og fejlfri hud i metermål, når 1700-tallets mest feterede portrætmaler indtager Fuglsang Kunstmuseum. Den stort anlagte efterårsudstilling Jens Juel – Under huden stiller i 75 fremragende malerier skarpt på magt, status og identitet i et kontrastfyldt kapitel af Danmarks historie.
Under huden viser, hvordan mange af vores konflikter i dag om ytringsfrihed, ligestilling, kolonifortid og selvfremstilling trækker tråde tilbage til demokrati- og individforståelsen i Jens Juels samtid. Derfor er det oplagt nu at kaste et nyt og nysgerrigt blik på hans virke. (delcitat Fuglsang Kunstmuseum)
Jens Juel er især kendt for sine smukke portrætter af adelige og kongelige. Med tiden blev han mere og mere optaget af landskabsmaleriet. Hans første egentlige landskabsmalerier skildrer naturen og gårdene omkring Gentofte og Ordrup, altså Øregaard Museums opland.
En del af Jens Juels landskabsmalerier illustrerer den store ændring, der skete i bøndernes livsvilkår i slutningen af 1700-tallet. Med landboreformerne og stavnsbåndets ophævelse blev bønderne frie, og gårdene rykkede fra centrerede klynger i landsbyerne ud i landskabet.
Landskabsmalerierne var præget af Juels egen personlige oplevelse af naturen og de romantiske tanker, der begyndte at banke på i slutningen af 1700-tallet. Bøndernes frie liv uden for storbyen og deres harmoniske sameksistens med naturen var typiske emner.
Jens Juels landskabsmalerier var på mange måder formende for generationen af guldaldermalere, der fulgte efter ham.
Kort om Jens Juel
Jens Juel (1745-1802) var sin tids mest eftertragtede portrætmaler. Han blev uddannet på Kunstakademiet i København og rejste derefter på dannelsestur rundt i Europa. Her hentede han blandt andet inspiration til de banebrydende landskabsmalerier, han skabte, efter han kom hjem. Portrætmaleriet vedblev dog at være hans hovedindtægtskilde, og som tidligere nævnt var han var adelens og de kongeliges foretrukne maler. Mod slutningen af sin karriere blev han ansat som professor og senere direktør ved Kunstakademiet, og han kom til at præge en stor del af den næste generations store kunstmalere.
Den nuværende Jens Juel-særudstilling er scheduleret til 12. sept. 2025 – 18. jan. 2026.
####
Crowdfunding
Man kender begrebet fra f.eks. SoMe-koncepterne. Større og ofte mindre beløb fra frivillige donatorer til et givent projekt eller person.
Under overskriften “Publikum sikrede hovedværk til Fuglsang Kunstmuseum” adderes et delreferat fra Magasinet Museum (nr.2. 2025), der beskriver et eksempel på den økonomiske hverdag for et kunstmuseum, herunder ikke mindst den folkelige opbakning til det efterhånden veletablerede Fuglsang Kunstmuseum på den sydøstlige del af Lolland.“
“Med stor spænding kastede det lollandske museum sig ud i at rejse midler ved hjælp af crowdfunding. For kan man egentlig tillade sig at bede museumsgæster om penge, når de allerede betaler entré? Men initiativet gik over al forventning og førte flere positive sidegevinster med sig, fortæller museets direktør.
Fuglsang Kunstmuseum er vant til stærk lokal opbakning. Museets venneforening er den største forening på Lolland-Falster, og den leverer en flok meget aktive frivillige, der hjælper museet med alle mulige opgaver. Men i 2022 fik museet brug for en ny slags hjælp fra museets støtter. Vi fik nemlig mulighed for at købe Agnes Slott-Møllers maleri Jomfru Blidelil fra 1899.
Jomfru Blidelil er et hovedværk i dansk kunsthistorie, som altid har været i privateje, og som nu skulle på auktion. Egentlig ville ejerne gerne have solgt maleriet i udlandet, men Kulturværdiudvalget tog den sjældne beslutning at nedlægge udførselsforbud. Udvalget vurderede, at maleriet havde enestående national betydning, og at det derfor skulle blive i Danmark.
Det blev Fuglsangs chance! Vi havde nemlig længe ønsket at erhverve et værk af Agnes Slott-Møller. Som mange andre historiske, kvindelige kunstnere glimrede hendes signatur ved sit fravær i samlingen, og savnet blev forstærket af, at museet til gengæld har et meget stort portræt, der forestiller hende. Så hun var visuelt til stede, men kun som model, ikke som kunstner. Og med Jomfru Blidelil ville museet ikke alene få et værk, men et egentligt hovedværk af Agnes Slott-Møller ind i samlingen.
Crowdfunding gjorde uudsletteligt indtryk. Vi lavede en aftale med ejerne om forkøbsret og fik lov at udstille maleriet, indtil vi havde rejst pengene. Og så begyndte vi at se os om efter støttemuligheder. For kunstmuseer er det helt normal praksis at få midler til erhvervelser gennem Slots- og Kulturstyrelsen og ikke mindst fra almennyttige fonde. Det ville der også blive brug for her, for maleriet kostede 2,7 millioner kr. Men vi fik også den idé at oprette en indsamling: En crowdfunding. (….)
A
Crowdfundingen endte med at indbringe godt 100.000 kr. Det var meget mere end forventet, men naturligvis langt fra de 2,7 millioner kr., vi skulle bruge. Men her viste crowdfundingen sig at have endnu en fordel, for de fonde vi ansøgte om de resterende midler, syntes nemlig det var interessant med borgernes opbakning til at sikre det vigtige maleri til Fuglsang Kunstmuseum. En af fondsdirektørerne anså det simpelthen for at være forbilledligt, hvordan museet havde inddraget gæsterne og været åben om erhvervelsesprocessen. Den slags foregår ellers typisk bag lukkede døre. (Jovist! – red.)
I sidste ende havde vi succes med projektet og kunne købe Agnes Slott-Møllers maleri med støtte fra crowdfundingen, Fuglsang Kunstmuseums Venner, Slots- og Kulturstyrelsen, Lizzie og Ejler Ruges Kunstfond, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Augustinusfonden og Ny Carlsbergfondet. På den måde fik vi sikret et centralt værk fra den danske kunsthistorie til offentligt eje og beriget samlingen med det første værk af kunstneren. Den gode historie tog endnu en tur i pressen. Og vi fik aldrig brug for at svare på negative kommentarer, for der kom kun positive!
Det er nok ikke sidste gang, vi benytter crowdfunding. Succesen kan gentages, hvis det rette formål melder sig. Kunstnerisk kvalitet og tungtvejende kunstfaglige argumenter skal gå hånd i hånd med den stærke fortælling om, at man kan gøre en forskel som museumsgæst og kunstelsker.”
Refleksioner
Kunstmuseet Fuglsang associerer til Louisiana Kunstmuseum i byggestil og med sine donatorer også i økonomisk tyngde. Mit besøg var hverken første eller sidste gang. Bloggen har tidligere beskrevet et relativt summarisk besøg fra 29. aug. 2021: https://hulegaard.dk/fuglsang-fortid-og-nutid/
Kunstmuseet ligger ikke lige på en hovedvej. Placeringen skyldes naturligvis den nærliggende
Fuglsang Herregaard
Museets øvrige meget varierende indhold er også et besøg værd. Nedenfor bragte få fotos giver nogle indtryk:
Blogejeren i en reflekterende stund, hvor man nyder……
…..udsigten fra det store panoramavindue udover landskabet og Guldborgsund i det fjerne
Links
https://fuglsangkunstmuseum.dk/
https://fuglsangkunstmuseum.dk/oplevelser/jens-juel-under-hudensaerudstilling/
https://www.magasinetmuseum.dk/publikum-sikrede-hovedvaerk-til-fuglsang-kunstmuseum/
https://da.wikipedia.org/wiki/Jens_Juel
*) Skejten ligger på det sydøstlige Lolland mellem landsbyerne Nagelsti og Kettinge i tilknytning til herregården Fuglsang. Det er et naturreservat af national betydning.
**) En fyldestgørende 24 siders billed- og tekstreportage – udgivet som annoncetillæg til Folketidende/Sjællandske Medier lørdag 2. februar 2008 – kan med fordel nærstuderes. In casu udlånt fra Statsbiblioteket.
Foto: Erik Hulegaard
Interessant historie om indsamlingen. Det er rart at høre, at visse kunstværker skal forblive inden for nationale rammer (så at sige) og ikke må sælges til det pengestærke udland.
Snart skifter jeg adresse til Juelsparken i Aalborg, og det fik mig til at tænke på, hvilken Juel der har lagt navn til. Det vides vist ikke, men mit gæt er, at det snarere er søhelten end maleren.
@Eric: Der foregår (stadig) fonds-relaterede ønsker om beskyttelse af den artistiske danskhed. – Omkring din fremtidige bopæl (bygget i 1971) tyder en nænsom research (Chatgpt. m.fl.) på “Aalborg Stadsarkiv har fotos/arkivmateriale mærket “Juelsparken” fra slut-1960’erne / begyndelsen af 1970’erne, hvilket bekræfter at navnet brugtes i forbindelse med boligbyggeri omkring den periode. Det tyder på, at navnet stammer fra boligudbygningen/planlægningen i området snarere end fra en kendt historisk person, men arkivet kan have dokumentation om navngivningen.”
Jeg har desværre kun været i nærheden af Fuglsang Kunstmuseum. Jeg kunne godt tænke mig at se udstilling om Jens Juel, men det kommer til at afhænge af vejret om det kan lade sig gøre inden udstillingen lukker. Positiv historie om museets venner og Fonde. Det var godt at Kulturværdiudvalget stoppede salget til udvalget. Der er desværre et hul i loven; loven gælder ikke statslig ejede kulturgenstande, hvorfor den enestående – både kunstnerisk og historiske – Istedløve blev flyttet til Tyskland. Du har taget et billede af en landsoldat; jeg kan ikke finde oplysning om den – er det også Bissens værk? ps. jeg var længe om at kommentere dit blogindlæg. Jeg skulle tjekke mit slægtstræ, da jeg havde nogle “Juel”. Der så ikke ud til at være forbindelse, men det gjorde ikke så meget, for jeg havde Jens Juels ægtefælle Rosine Dørschels søster i mit træ! To af Jens Juels døtre blev efter hinanden gift med maleren C.W. Eckersberg, som jeg så også fik med i træet.
@Per Jan: Som der står skrevet hos SMK (delcitat)”Christoffer Wilhelm Eckersberg (1783-1853) har fået æren af at være den store fornyer af dansk kunst. Omkring 1815 skabte han grundlaget for en hel epokes malerkunst, den såkaldte danske guldalder.” – En absolut “tung dreng” i dansk kunstmaling. Der også var inkluderet i Fuglsangs kunstsamling. Og ja – det var Bissens værk.
Det er interessant, hvordan Fuglsang Kunstmuseum er i stand til at forbinde historiske kunstnere som Jens Juel med aktuelle debatter om identitet, demokrati og vores fælles kulturarv. Beskrivelsen af udstillingen ‘Jens Juel – Under huden’ giver lyst til et besøg – ikke mindst fordi museets placering og atmosfære allerede i sig selv er en oplevelse.
Crowdfunding-historien om Jomfru Blidelil er også et fint eksempel på, hvordan kunstens betydning kan mobilisere både lokalt engagement og national opbakning.
Jeg har længe taget tilløb til at besøge Fuglsang, så jeg må se at få gjort alvor af det!
@Uffe Jerner: Med mit efterhånden flerårige digitale kendskab til Jerner-parret er Fuglsang kunstmuseum (og Fuglsang gods) afgjort en køretur og et besøg værd for Madame og Redaktøren. Det er en kulturel perle, der lyser op på den sydøstlige del af det – på mange måder udsatte – Lolland.