Fuglsang – fortid og nutid

Fuglsang gods

En længe planlagt biltur til Sydsjælland og Lolland-Falster med en god gammel skolekammerat og hans hustru udmyntede sig for nylig i besøg på forskellige seværdige lokationer i Region Sjælland. Perlerne var det smukke Fuglsang gods og det nærliggende Fuglsang kunstmuseum samt endnu en relativ ny og kendt sydsjællandsk lokation, hvis indhold er planlagt beskrevet på en senere søndagsblog.

I sandhed – som overskriften antyder – fortid og nutid. Besøgene var en blanding af nostalgi (har boet på Fuglsang gods for 30 år siden (sept. 1991)) samt interesse for at se det nyere kunstmuseums indhold af klassisk og moderne dansk kunst. 

Fuglsang er placeret på den sydøstlige del af Lolland.

Fuglsang Herregaard

Den oprindelige bygning går helt tilbage til 1100-tallet som befæstet borg. Den nuværende hovedbygning i empirestil dateres til 1868-69. I 1947 blev godset overtaget af Det Classensske Fideicommis. Det skete ved en overdragelse fra familien Neergaard, der havde ejet stedet siden 1819.

Den smukke hovedbygning har indeholdt forskellige funktioner. Refugium (inkl. rekonvalescenthjem) fungerede i perioden 1961-1995. I 1996 stiftedes Fuglsang musikforening, der i et samarbejde med Storstrøms Kammerensemble arrangerer halvårlige koncerter i den dertil indrettede musikhal i bygningens vestfløj (middelaldermusik og kammerkoncerter etc.).  Dertil er i nyere tid kommet muligheden for at leje hovedbygningen til selskaber og fest.  Og endelig fungerer bygningen i nutiden også som egentlig hotelovernatnings mulighed.

Et dejligt naturreservat “Skejten” ligger et par kilometer fra Fuglsang Herregaard Hotel. Lokationen befinder sig 50 km fra Femern, 8 km fra Nykøbing Falster, 22 km fra Knuthenborg Safari og 8 km fra middelaldercentret.

Fuglsang – gæsteanneks

Forskellige funktioner

Fuglsang – indgang

Det var lidt fortid….så kommer nutid

Fuglsang Kunstmuseum

I nabolaget til den smukke Fuglsang Herregaard blev der i 2006-2007 opført Fuglsang Kunstmuseum.  Stedet indeholder en perlerække af guldaldermalerier og moderne kunst i forskellige varianter. Hertil kommer en arkitektonisk addition i skikkelse af et stort østvendt vindue, hvorfra udsigten af Fuglsangs herregårdslandskab breder sig ned mod Guldborgsund.

Nedenfor nogle illustrative eksempler:

En af de store kunsthaller

Assens-maleren Dankvart Dreyer..

Landskabsmaler P.C. Skovgaard

 

Eksempler på billedhuggerkunst

Mere billedhuggerkunst – med stort vinduesparti i baggrunden

I 2013 indgik kunstneren Allan Otte et samarbejde med Royal Copenhagen om at fremstille keramiske fade i kæmpestørrelse

Det imponerende kunstmuseum har kun været en mulighed ved fondes tilskud

En arkitektonisk addition – en perle i sin enkelthed.

 

Noter:

https://fuglsangherregaard.dk/

https://fuglsangkunstmuseum.dk/

Danmarks Herregårde – Sjælland, Møn og Lolland-Falster (Niels Peter Stilling)

DEL SIDEN

12 kommentarer til “Fuglsang – fortid og nutid”

  1. Hvor er Fuglsang en smuk, gammel bygning.
    Og jeg kan glimrende forestille mig, at refugiet giver tiltrængt arbejdsro for forskere – ingen studerende, ingen tidsrøvende undervisning, ingen støj.
    Kunstmuseet ser lyst og luftigt ud. Der er sandelig ikke sparet på pladsen, men grundpriserne er vel også i et håndterligt leje 😉

    1. @Eric: For mig var det et glædeligt gensyn efter næsten nøjagtig 30 år, hvor jeg opholdt mig nogle septemberdage i de klassisk smukke omgivelser. Dengang var som at befinde sig i en anden og fortidig generation. – Omkring Fuglsang kunstmuseum – som ses af fonds-billedet – er det “de tunge drenge”, der har åbnet kassen. Det virker nærmest som om, at stedet har fået en blanco-check til omgivelser og kunst. Alt i alt to massive kontraster på – som du ganske rigtigt antyder – en fornuftig kvadratmeterpris.

  2. Jeg har længe ønsket mig at se Fuglsang kunstmuseum og fik det anbefalet så sent som i går af en veninde. Det er nogle dejlige billeder, som absolut giver lyst til et besøg.
    Spændende at der er mulighed for hotelovernatning på Fuglsang Herregaard. 

    1. @Madame: Jeg har brutalt censoreret illustrationerne og det giver kun en spinkel appetizer. Jeg finder den kolossale bredde i kunstsamlingen som den største attraktion. Der er (næsten) noget for enhver smag: De kendte “tunge danske penseldrenge” og nye flerstrengede talenter som nævnte Allan Otte.

      God fornøjelse, når muligheden byder sig.

  3. Gennem det meste af mit lange liv har jeg med jævnlige mellem lyttet til lovprisninger af Fuglsang, men uvist af hvilken grund er det aldrig blevet til noget med at besøge stedet. Det må jeg hellere se at få gjort noget ved.

    Tak for omvisningen og billederne af de smukke guldaldermalerier og de øvrige smagsprøver fra kunstmuseet. Keramikfadet med den totalskadede bil kommer dog kommer næppe til at stå øverst på min ønskeseddel …

    1. @Uffe Jerner: Jeg forstår godt din “keramikfads-motiv-betragtning”. Men jeg medtog det som eksempel på den unge (ikke så kendte) kunstners flerstrengede evner. https://fuglsangkunstmuseum.dk/udstilling/naturligvis-landskabsmalerier-af-allan-otte-2/

      Jeg tror, at det ville tilføre DR-parret en ekstra kulturel skalp, ifald man adderede en overnatning på Fuglsang gods, nød lidt kammermusik i de smukke (fortidige) lokaler og så varierede det med såvel besøg på Fuglsang Kunstmuseum (lige ved siden af) samt nogle x kilometers gåture i det flade og beroligende landskab. Der findes sikkert pasningsmuligheder for Hannibal i de sociale cirkler. 😉

    1. @Uffe Jerner: I hvert fald en “kvalificeret” variant til de mange fremragende nordsjællandske lokationer, som Madame underholder med på bloggen.

  4. Jeg forestiller mig at det store vindue ud til et næsten uberørt landskab kunne være indrammet med en guldramme, så man provokerede beskueren til at tænke på begrebet ægthed.

    Men de tre stole foran vinduet er måske suggestion nok til at man får tanker i den retning.

Kommentar til indlæg:

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

9 + 1 =