Intro
Denne refleksion omhandler hverken familie, venner, bekendte, nabo eller genbo etc., men derimod en person (kvinde 50+ alder), som jeg i øjeblikke i efteråret 2025 mødte under mine næsten daglige vandreture i nærheden af min nuværende vestfynske matrikel. Nogle gange blev det til positivladet øjenkontakt, andre gange til nik og et “tjenestesmil”, men en dag blev det til mere: En betroelse fra en fremmed til en fremmed. I skrivende stund er personen flyttet tilbage til sin hjemstavn i Jylland.
ECT
Akronymet ECT står for Electroconvulsive Therapy. I en fortid ville man kalde det for “elektrochok”. Behandlingen blev opdaget af nogle italienske læger i 1930´erne. Policlinico Universitario Agostino Gemelli i Rom regnes i nutiden for Italiens (og et af Europas) bedste hospital(er), men i datiden var det Sapienza universitetshospitalet i Rom via lægerne Ugo Cerletti og Lucio Bini, der funderede opstarten på denne (daværende) epokegørende somatiske behandling.
I en del år blev det udført uden bedøvelse, i nutiden dog i bedøvelse. Denne behandlingsform udføres i vor tid ofte med en god effekt for psykiatriske patienter, der lider af svær eller egentlig psykotisk depression. Selv har jeg i mine nære cirkler haft relationer, der oplevede behandlingen såvel uden som med bedøvelse. De pågældende led af skizofreni eller i flere tilfælde var bipolare (kendt tidligere som manio depressiv). Relationerne var i forskellige aldre, da de modtog behandlingen. Effekten – observeret fra mit nærvær – spændte fra “ingen” til “moderat positiv”.
Kvinden
En efterårsdag standsede hun op, da jeg var på vej ud af byhuset, og kommenterede salgsskiltet ved mit hus. Samtalen gled hurtigt videre til andre emner og endte op i hendes privatliv. Hun virkede umiddelbar sund og velfungerende, men ikke sjældent kan det positive ydre dække over et noget mindre positivt indre, somatisk eller psykiatrisk. Der er produceret kilometervis af tv- og radioudsendelser om dette, hvortil kommer bog- og magasinudgivelser.
Initialt fortalte hun om årsagen til sin midlertidige bopæl i Assens, om sin nære familie og sit professionelle liv. Hendes mangeårige karriere som glad socialpædagog på et af de (utallige) fynske bosteder havde udvirket en voldsepisode, der igen havde banket hendes normal velfungerende hverdag helt i bund. Hendes medio 50-årige fysik forekom robust fordelt med ca. 85-90 kg på 175 centimeter.
Efterfølgende psykologbehandling havde været virkningsløs. Indlæggelse på psykiatrisk afdeling ligeledes uden den store effekt. Og det hele var socialt endt op i en førtidspension, der bestemt ikke var det umiddelbare førstehånds indtryk af hendes ydre motorik og smilende væsen.
Da jeg kort havde fortalt om min tidligere professionelle karriere, gled der næsten et stort scenetæppe til side for hendes verbale præsentation, hvorved jeg blev bekendt med forskelligt omkring en psykiatrisk patients dagligdag anno 2023-5. Det var i det forløb, at hun fortalte om sin egen erfaring med “ECT”, som jeg kunne bekræfte at have stiftet bekendtskab med hos nogle af mine (nu afdøde) nære pårørende.
Det var tydeligvis en lettelse for hende at fortælle dette, stående på et fortov i en gade i en mindre købstad, hvor bil- og persontrafikken er ikke overvældende. En betroelse er en fortrolig meddelelse, en hemmelighed eller en privat sag, som man deler med en anden person. Kvinden er naturligvis anonymiseret.
Refleksioner
Men “why” så nævne dette emne?
Fordi i morgen d. 30. marts 2026 er det den årlige bipolardag. Datoen er valgt, da det er fødselsdagen for maleren Vincent van Gogh, der menes (som x antal andre kunstnere m.m.) at have haft en bipolar lidelse.Enhver, der besidder denne psykiatriske lidelse i variationer (mindst 2 procent af befolkningen (begge køn)), både nyder og frygter effekterne af lidelsens substans. Det gælder faktisk også pårørende, især de nære. Jeg har selv i tre tilfælde været meget tæt på denne type “patienter”, hvilket har affødt både uforglemmelige, meget spændende og berigende oplevelser og så det absolutte modsatte. I to af de tre meget nære tilfælde begik “patienten” suicidium (selvmord).
Psykiatri er meget oppe i det offentlige rum i vore tider. Årsagerne er hovedsagelig en mangeårig underfinansiering og – ikke at undervurdere – mange menneskers distance og reaktioner overfor “sindets variationer”, der – modsat f.eks. et hjerteanfald eller et brækket ben – kan være vanskelig at forstå og tackle for omverden.
De refererede tal skal tages med det berømte gran salt (hvis der snart er mere tilbage efter seneste valgkamp), da man kan opgøre på flere måder, men f.eks. er det påviseligt, at der er et stigende antal patienter i psykiatrien, med over 113.000 voksne og 40.000 børn/unge i behandling i 2022. Antallet af behandlede personer steg med næsten 18 % fra 2013-2022, primært inden for ambulant behandling, selvom der er pres og stigende genindlæggelser.
Psykiatriens diagnoser rammer i alle samfundslag, herunder også lægestanden. Nogle fra dette fagområde kan tilsyneladende sagtens forvalte en professionel hverdag. Andre tror de kan og nogle opgiver. Jeg har i min professionelle fortid i sundhedsbranchen kendt alle tre nævne kategorier.
Når kendte (f.eks. eks-statsminister Poul Nyrup Rasmussen) er aktive med oplysende kommunikation på baggrund af egne oplevelser som pårørende, bidrager det til væsentlig adderende information. Nyrup arbejder for at normalisere psykisk sårbarhed og få politikerne til at prioritere unges mentale sundhed, baseret på sine egne erfaringer med en tragisk afdød datter. Nyrups afledte engagement er også synligt i hans arbejde som stifter og protektor for https://headspace.dk/ , et gratis rådgivningstilbud for unge (12-25 år), der kæmper med psykisk mistrivsel.
In addition
Læseren ønskes en god påske. Bloggen holder åbent påskesøndag 05/04/26 med et noget anderledes indlæg, måske det mest kontroversielle i denne forårssæson. 😉
Beskrivelsen af mødet med kvinden gør det tydeligt, hvor lidt vi egentlig ved om hinandens liv, selv når vi tror, vi kan aflæse folk udefra.
Dine refleksioner om bipolar lidelse og psykiatri er meget præcise. Det er stadig et område, hvor mange enten misforstår eller holder afstand, netop fordi det ikke er synligt på samme måde som fysiske sygdomme. Indlægget er med til at nuancere billedet og skabe lidt mere forståelse, og det giver en ekstra tyngde, at du deler dine egne erfaringer så ærligt. Det gør indlægget både vedkommende og troværdigt.
P.S. Jeg håber, at jeg kan sove nogenlunde den næste uge på trods af den afsluttende cliffhanger 🙂
@Uffe Jerner: Påsken er en stemningsfuld tid for mange. For religiøse kan den opleves meget tung, for agnostikere o.l. kan den opleves løssluppen og afslappende stemningsfuld med x antal fridage og x antal spirituøse genstande.
Årsagen til indlægget (=Palmesøndag) er naturligvis ”det tunge”, også med anledning i ”international bipolardag”. Jeg tør vædde hele min pensionsportefølje på, at kommentatoren via sin mangeårige professionelle erfaring har mødt ”bipolariteten” i forskellige varianter.
Som en fornuftig balance til dette noget ”tunge” indlæg følger Påskesøndag, hvor blogindholdet er helt anderledes, vel nok det mest kontroversielle i forårssæsonen på bloggen. – God påske til Hannibal m.fl.
Som sædvanligt får du med udgangspunkt i et tilfældigt møde fortalt en interressant historie og koblet det til et stort emne, som psykiatrien, som heldigvis har fået politikernes bevågenhed og som forhåbentligt får et stort løft fremover. Jeg ser frem til påskens blog, da det er store ord; “det mest kontroversielle i denne forårssæson”
@Per Jan: Du har inderlig ret: “Psykiatrien er et stort emne!” – I sin enkelthed er det næsten uoverskueligt, fordi det – modsat hjerteinfakt, ekstremitetsfraktur o.l, ikke lade sig måle præcist. Mange (for mange) føler sig usikre og skjuler holdninger, ja mange undgår og/eller skammer sig over pårørende. Tro mig – jeg har mødt adskillige varianter.
Og omkring påskebloggen 05/04/26 er jeg stensikker på, at du vil have en (kvalificeret) holdning og måske samtidig blive en anelse overrasket over noget af substansen. Lad se!
Du og dine kære i flere generationer ønskes en vellykket påske.
Vel skrevet.
Sindets lidelser er stadig noget tabubelagt, og der er en berøringsangst, som vel bunder i afmagt og manglende viden. Man kunne ønske sig mere og bedre oplysning.
@Eric: Mere information vil løse meget. “Rollemodeller” kunne også bidrage. Der er lykkeligvis skruet op for de statslige tilskud, men “efterslæbet” kan mærkes. F.eks. ser jeg med alvorlig på svingningerne i ungdomspsykiatrien (ventetider for udredninger, etc.) og kender desværre flere eksempler på dette.
God påske til kommentatoren.