
Intro
Øksnehallen er en meget brugt udstillingsbygning på 5.500 m² i den Brune Kødby i København, der ofte huser store messer, kongresser, middage og udstillinger.7 scener (DR, Rød, Blå, Grøn, Onkel Danny, Lilla og Orange), 150 events og 75 udstillere.
“Hvordan formidler vi fortiden, og hvad formidles der for tiden?” – Det sammensatte spørgsmål satte Folkeuniversitetet sig for at besvare i 2013 med den tanke, at der burde være basis for en festival for historieinteresserede i Danmark. Tanken om, at forfattere til historiske bøger kunne tage springet og fortælle om bøgerne på slags bogmesse, havde rumsteret i forlagsbranchen i nogen tid. Det var derfor også forlagsfolk, som i 2014 etablerede “Historiske Dage”, der senere fik et løft , da Folkeuniversitetet overtog ansvaret for festivalen i 2020.
Som det blev udtrykt: Gennembruddet kom, da man tænkte længere ud end bogbranchen – til museer, arkiver og foreninger, der arbejder med historisk formidling. Blandt de nuværende udstillere er der fortsat mange forlag, men flertallet udgøres af museer, arkiver og historiske foreninger, nu også nordiske, der nu tæller ialt > 20 selvstændige arrangementer. F.eks. var Sydsverige pænt repræsenteret ved denne udstilling. Det hjalp i samme forbindelse meget, at A.P. Møller-fonden har tilført 500.000 kr. i støtte.
##########
Højdepunkter fra besøget
>Høj popularitet: Arrangementet tiltrækker mange mennesker, hvilket kan medføre massive køer såvel ved stande som scener.
Linkets indhold giver mere overblik: https://fuau.dk/emdrup/historiske-dage-2026/?area=Emdrup
##########

Interviews på de forskellige scener med timeintervaller var særdeles velbesøgte.

Et af tidens hotte emner – slægtsforskning – er blevet særdeles fremtrædende for mange mennesker. “Hvem kommer jeg fra?”
Rigsarkivet formidler via linket: https://www.rigsarkivet.dk/vejledning/ny-i-slaegtsforskning-kom-godt-i-gang/
Danske Slægtsforskere via linket: https://slaegt.dk/
Værtsskabet

Billedet viser til højre en model på en avislæsende prøjsisk officer fra WW1. Men det viser endnu mere vigtigt min kære gamle skolekammerat og slægtsforsker Per Jan Andersen (flittig kommentator på nærværende blog m.m.), der denne gang havde værtsskabet på vores recidiverende møder IRL (In Real Life). Udstillingen – med substantielt indhold af stor interesse for os begge – var valgt. Det var et rigtig godt valg!
Det eneste negative var oplevelsen af, at Øksnehallen (ligesom Forum tidligere ved den årlige Bogmesse) er blevet for lille til den slags fagmesser, der med stor fordel (og selvklart fordyrelse for arrangørerne) burde henlægges til Bella Center.
Appendix
*) Reenactors er personer, der engagerer sig i historisk genopførelse (reenactment), hvor de så realistisk som muligt efterligner specifikke historiske perioder, begivenheder eller personer. Ved hjælp af detaljeret udstyr som tøj, våben og redskaber levendegør de historien for publikum, ofte på museer eller markeder.
Der foreligger endnu ikke datoer for 2027, men konceptet kan varmt anbefales alene grundet det udvidede faglige og geografiske repertoire.
Foto: Erik Hulegaard, undtagen nederste foto (Per Jan Andersen+chatgpt).

Det lyder spændende! Noget af det “hotteste” for tiden er vel analyser af historisk DNA, som både be- og afkræfter mange historiske teorier med hårde beviser. Jeg bemærkede ikke noget herom, da jeg skimmede programmet, men det er jo også en kunst at begrænse sig.
@Eric: Enig, jeg skar indlægget lidt stramt til trods – for mig især – den store historiske interesse. Men (slægtsforsker) Per Jan har sikkert en kvalificeret mening omkring historisk DNA, som han er velkommen til at dele på denne platform…
“Historiske Dage” er et fantastisk arrangement, som du fint beskriver under “Højdepunkter fra besøget”. Der er virkelig noget for en hver smag og interesse. Det store udvalg af foredrag og de mange stande af forskellig art, gør at man sagtens kan bruge to dage på arrangementet. Også skal det tilføjes, at der også er rigtig gode tilbud på bøger! Slægtsforskning er blevet populært og både “Danske Slægtsforskere” og slægtsforskernes bibliotek “Danskernes Historie Online” havde velbesøgte stande. Det er muligt via DNA-test og match med andre, at finde fælles aner, som er født så langt tilbage som i første halvdel af 1700-tallet. Ser man på DNA man har arvet i direkte linjer fra ens mor og far, kan man meget langt tilbage i tiden se sin etniske oprindelse. Næste år arrangement bliver 13.-14. marts 2027.
@Per Jan: “Historiske Dage” rammer en af dine åbenbare kompetancer: “Slægtsforskning”. Du har anvendt mange timer og megen datakraft på dette emne, der i nutiden har fået et fortjent fokus. Og tak for DNA-supplement samt arrangementets schedulering i 2027.
Det giver god mening, at slægtsforskning fylder så meget; koblingen mellem det personlige og det historiske gør emnet ekstra vedkommende, ikke mindst med aktører som Rigsarkivet og Danske Slægtsforskere.
Den kritiske bemærkning om pladsforholdene er på sin plads (undskyld!) En skæv balance mellem atmosfære og kapacitet er jo desværre ikke noget ukendt fænomen, og sammenligningen med Bella Center er oplagt.
Tak for en spændende rapport.
@Uffe Jerner: Jeg plejer at sige, at en god udstilling/messe skal indeholde tilstrækkelig ilt og albueplads til de besøgende, ifald cocktailen af indhold, inspiration og refleksion(er) skal toppe. Som du rigtigt anfører, duer en skæv balance mellem atmosfære og kapacitet IKKE.