Meldahls Rådhus – Fredericia
Intro – DK-7000 Fredericia
Byen Fredericia har en historie, som er helt unik og adskiller sig fra alle andre byer i Danmark. Byen blev grundlagt som kongelig fæstningsby af Frederik 3. i 1650 og fungerede som et strategisk og velplaceret forsvarsværk både til lands og til vands. Ifølge byens optegnelser er Fredericia vold, der omkranser hele midtbyen, stadig blandt de største og bedst bevarede i Norden. Byen vidner desuden om kongelige særprivilegier og den bemærkelsesværdige sejr ved slaget 6. juli 1848.
Medens vi er ved det historiske, er Fredericia den første by i Danmark, der indførte religionsfrihed, hvilket kom bl.a. jøderne til gode.
Området omkring byen er absolut seværdigt. Fredericia ligger faktisk i Danmark største naturpark, Naturpark Lillebælt, der blandt meget indeholder en af verdens tætteste bestande af hvaler, nemlig de små marsvin, der kan opleves på en hvalsafari eksemplificeret ved https://hulegaard.dk/hvalsafari-med-m-s-fortuna/ – Kysten og strandene samt især Fuglsang skov og Trelde Næs indgår i Danmarks Naturkanon som en af landets 15 bedste naturperler.
Fredericia er også i nutiden et trafikalt knudepunkt. Lillebæltsbroerne med bil- og jernbanetransport er hårdt trafikbelastede. Der tales om en 3die broforbindelse. Enhver, der har passeret/passerer den nye Lillebæltsbro i myldretiderne, kender til behovet.
Havnen ligger centralt på den europæiske transportkorridor med nem adgang til motorveje (E20/E45) og jernbanenettet, hvilket giver optimale betingelser for nem og effektiv håndtering og omladning af gods. Fredericia Havn er Region Syddanmarks største containerhavn, og havnen har et stort opland for containergods. Import og eksport i containere har stor betydning for mange af regionens virksomheder, samtidig gør flere ugentlige færgeafgange til Klaipeda i Litauen Fredericia Havn til et knudepunkt for Ro/Ro-trafikken til Baltikum.
Anledningen til dette blogindlæg er ikke de ovenfor nævnte herligheder, ej heller Fredericias havneområde, der har skiftet kraftigt karakter (industri, værft o.a. er i udvalgte arealer i gang med en delvis konvertering til boliger), eller det store industriområde i byens udkant med bl.a. Carlsberg m.m. men derimod….
Fredericia under 2. Verdenskrig.
VisitFredericia har opstartet en sightseeing-tur om dette emne, hvilket bl.a. fik deltagelse af blogejeren en halvkold februardag anno 2023. Selv om det er mere end 75 år siden, at Besættelsen ophørte, er der stadig spor af den i nutidens Fredericia.
Fredericia havde en central rolle i tyskernes besættelse af Danmark under Anden Verdenskrig pga. byens dybe havn, jernbaneknudepunktet (længde- og tværgående baner) og Lillebæltsbroen. Dette medfødte også, at Modstandskampen i Fredericia var tilsvarende voldsom, til tider meget effektiv og samtidig fik katastrofale følger. Noget, der med den aktuelle krig i Ukraine nemt kan perspektiveres.
Udover information om schalburgtage, sabotage og stikkere, indeholdte turen også rigeligt med informationer omkring luftalarmer samt besøg i bunkermuseet, der gav indtryk af fortidens trange beskyttelsesrum. Reelt var der kun kapacitet til cirka 10 procent af byens daværende indbyggere i de forskelligt placerede beskyttelsesrum i byen.
Schalburgtage var gengældelsen for frihedskæmpernes sabotage. Landsoldaten blev forskånet på et hængende hår, men schalburgtagen gik hårdt ud over markante bygninger, der blev sprængt i luften.
I essens handlede arrangementet på 2-3 timers rundgang i bykernen om Besættelsestidens Fredericia, om Anden Verdenskrigs overgreb mod Danmark, og om fredericianske borgere, der satte livet på spil i kampen om friheden for deres by. Udvalgte delemner omtales i det følgende og link-samling nederst er et passende supplement.
Udvalgte gravsteder på Fredericias kirkegårde bærer supplerende denne sten.
Jøderne i Fredericia
Danmarks eneste religiøse fristad var byen også historisk kendt for, faktisk længe før resten af Europa. I 1674 besluttede Kong Christian d. 5. besluttede at tildele Fredericia et helt særligt privilegie: Religionsfrihed. Religionsfriheden tiltrak borgere fra hele Europa, og med tiden kom fæstningsbyen bl.a. til både at rumme en jødisk menighed og blive hjemsted for fordrevne franske huguenotter. På mit spørgsmål til guiden kunne det oplyses, at der ikke var nogle jøder (tilbage..), da besættelsen af Fredericia skete d. 09. april 1940. De var “forsvundet”, modsat f.eks. de cirka 7.000 jøder, der blev evakueret fra Sjællands kyster til Sverige i oktober 1943.
Historisk har dette trosamfund haft sin store base i København, hvorimod provinsen har været sparsomt befolket. I Jylland var jøderne gennem tiden hovedsagelig centreret om Fredericia, Randers og Aalborg (jf. link nedenfor).
Befrielsen – Fredericia
Nogle af os deltagere i rundvisningen var interesseret i, hvordan Befrielsen – “retsopgøret” – blev oplevet i byen. I essens kan oplyses, at Fredericia by især fra et nærmere udefineret tidspunkt i 1944 nedsatte et hemmeligt råd bestående af udvalgte personer i byen med ledende poster. En slags kommunalbestyrelse uden mandat, bortset fra fædrelandskærlighed. Dette råd var i stand til via diverse kontakter at registrere “tysk-venlige” borgere. Da krigen sluttede, blev der meget konsekvent fra befrielsens start indfanget respektive “markerede” borgere med henblik på videre straf efter daværende gældende lov. Det skal i samme forbindelse bemærkes, at der ikke var nogen kvinder som blev kronraget og jaget halvnøgne gennem byen som i mange andre danske byer. I tillæg:
Retsopgøret er betegnelsen for det juridiske opgør med de danskere, der havde støttet eller hjulpet den tyske besættelsesmagt i perioden fra 1940 til 1945. Efter befrielsen i maj 1945 indførte Folketinget en række love om landsskadelig virksomhed med tilbagevirkende kraft, og der blev også indført dødsstraf. I alt blev over 30.000 interneret, 13.000 blev dømt og 46 blev henrettet. Hertil kom en række forretningsfolk, der blev tvunget til at tilbagebetale penge, der var tjent på såkaldt ”utilbørlige leverancer” til tyskerne. (danmarkshistorien.dk)
Praktisk information
I mange danske byer er der nogle få mindesmærker fra 2. Verdenskrig. Men i Fredericia er det massivt, når samtidig betænkes byens størrelse. Såkaldt “synlige spor af Besættelsen i Fredericia” i nutiden kan ses:
Frihedsmonumentet – Jernbanegade/Vesterbrogade; Mindestene i Taulov (v. stationen); DSB Mindemur, Mindelunden, Holsteins Bastion, Sjællandsgade; Mindetavle på Rådhuset ved Byrådssalen; Flygtninge- og soldatergrave på kirkegården ved Christianskirken; Engelske og russiske mindesmærker på kirkegården ved Christianskirken; Frihedskæmpernes grave på Assistens, Michaelis og Christianskirkens kirkegård; Mindetavle på Fredericia Gymnasium (Nørrebrogade); Mindestenen ved Lyngs Odde (under den nye Lillebæltsbro); Mindesten ved Trelde (Trelde Næsvej 124); Mindesten i Erritsø (hj. Erritsø Bygade/Tonne Kjærsvej) og Fundamentrester af kanonstilling (Trelde Næs).
Bunkermuseet har sommeråben samt udvalgte dage i efteråret. Militærhistorisk Forening Fredericia er ansvarlig for udstillingen.
Fredericia vold er et seværdigt område, der varmt kan anbefales – eventuelt i forbindelse med udvalgt(e) sightseeingtur(e) i Fredericia.
#########
Links og noter
https://www.visitfredericia.dk/
https://www.fredericiahistorie.dk/side/fredericia-vold-1
https://www.forsvaret.dk/da/organisation/tjenestesteder/ryes-kaserne/
https://www.adp-as.dk/havne/port-of-fredericia/
https://denstoredanske.lex.dk/Lilleb%C3%A6ltsbroerne
https://pov.international/den-ufortalte-historie-om-jodisk-liv-i-provinsen/
https://www.visitfredericia.dk/turist/planlaeg-din-tur/meldahls-raadhus-gdk1087018
https://www.oplev-jylland.dk/trelde-naes/
Bibliografi:
Fredericia 1940-1945, Besættelse og hverdag, Anders Engelbrecht, 2020, ISBN 978-87-999489-5-6 – et nærmest komplet bogværk, der i tekst og illustrationer omfavner Fredericia under 2. Verdenskrig.
Fredericia – besættelse og modstand, Sven Lundberg, 1990, ISBN 87-89210-02-6 – et gennemarbejdet koncentrat af Fredericia under 2. Verdenskrig med primær fokus på modstandsarbejdet.
Det jødiske Fredericia 1675-1902, Merete Næsbye Christensen, ISBN 87-89347-16-1 – historisk indblik med jødisk ordforklaring.
Refleksion:
Skulle nogle læsere fornemme blogejerens sympati for Fredericia, kan det hurtigt fastslås, at byen afgjort hører til min top-10 liste over danske yndlingsbyer.
Interessant læsning for en, der kun har set perronerne på Fredericia banegård og intet vidste om byens særlige historie.
@Eric: Tak for noteringen. Din trafik er meget ofte via Aalborg lufthavn og dermed krydses Fredericia ikke. 😉
Fredericia er også en af mine favoritbyer, hvor jeg har været utallige gange; dog mest i transit. Jeg synes at erindre, at man i gamle dage skulle skifte tog i Fredericia, hvis man skulle til Esbjerg eller Holstebro fra København. Fæstningsanlægget og voldene er vel også de største i landet og når man er kommet indenfor voldene, er det nemt at finde rundt. ps. jeg læste for nyligt i en gammel bog fra 1923, at Posthuset fyldte 250 år. Hvis det findes endnu, så må det jo blive 350 år gammelt i år.
@Per Jan: Med mit kendskab til din person og interesser, kan jeg godt forestille mig, at Fredericia har interesse. I nutiden er togskift ofte en sjældenhed, men det er stadig en ret travl krydsstation. Gamle bøger er altid betagende, næsten lige meget hvad indholdet rummer. 😉
Gad vide hvordan de personlige erfaringer, som mange danskere MÅ have gjort under besættelsen, er gået fra mor og far til børnene – det er min teori at der er gået så meget tabt at vi må være glade for den opsamling ad mere “officielle” vidnesbyrd og fysiske efterladenskaber fra tiderne dengang, som man kan finde i Fredericia.
Fx. er det fremragende, hvad Øhvig har skrevet om frihedskæmpere, og om mennesker, som forvred deres hukommelse i frygt for at blive afsløret som vores “hjemme-nazister”, men Øhvig bygger jo på skrevet dokumentation inden han interviewer øjenvidner – det er derfor han kan give et oplyst indblik i den menneskelige hjernes forvridninger.
@DAX: Der er gudskelov dokumenteret mangt og meget om frihedskampen. Men vores respektive forældre/forfædre/formødre har også bidraget med såvel generelle som personlige oplysninger. Mine forældre deltog i Frihedskampen på forskellig vis. – Jeg har ofte spurgt mig selv, hvordan jeg ville have reageret i en tilsvarende situation?
Ja nu er der dokumenteret så meget, men det jeg mente var egentlig mere privat, nemlig at ikke alle vores forældre har fortalt ret meget. Det vil jeg ikke dvæle for meget ved her og nu, blot referere en lettere sarkastisk bemærkning fra vores musikhistorieprofessor engang 1970, da han var en gammel mand, der røg for meget i timerne, som han afholdt om lørdagen! selv om man da havde indført Lørdagsfri. — Nå videre, han sagde: “Før 1940 var de vel-apprecierede musikhistoriebøger på tysk, nu er de på engelsk.”
Man kunne høre han var lidt sur.
@DAX:
Du kan have meget ret i, at vores forfædre ofte var meget økonomiske med beretninger fra deres oplevelser under 2 Verdenskrig. Årsagerne kan være flere. Fortrængninger, skuffelser, beskedenhed eller skam (”tyskvenlige”). Næsten alle fra vores forældres generation er døde, men deres minder er mere eller mindre detaljeret velbeskrevet såvel i bøger, film som mund-til-mund. Jeg har læst en del. I mine teenageår spurgte jeg ind til meget hos min familie; nogle fortalte beredvilligt, andre ”skulle nærmest krydsforhøres” for at få nogle faktuelle (=subjektive) godbidder.
I forbindelse med indlægget var jeg også forbi en udvalgt WW2-erindring fra en (for længst afdød) kvindelig læge fra Vejle (Danske Lægememoirer 1946-47). Meget interessant. 19 danske læger døde i Frihedskampen.
Din musikprofessor havde en pointe. Omskrevet til nutiden er det livsvigtigt, at Putin bliver stoppet, ellers skal de elektroniske bøger ændres til russiske bogstaver og faget russisk være obligatorisk i skolen, helt som de “gode, gamle kommunistdage”. 😉