Fadervor i bevægelse

Historik

Navnet “Paternoster” stammer fra elevatorens mekaniske design, der udgøres af fire kabiner. De er monteret på kæder, der uden afbrydelse sørger for transport mellem en bygnings forskellige etager. Dette har fra opfindelsens start (1877) mindet om den katolske rosenkrans, der benyttes under fremsigelse af Fader Vor (lat. Pater Noster). Opfinderen hedder Frederick Hart. Den første af slagsen blev sat i værk i Kent (Sydengland) og blev hurtigt populær, da den kunne transportere flere personer hurtigere end datidens andre elevatorer. Sikkerhedskrav (og ikke mindst) modernisering af elevator-begrebet har fjernet denne type “transportmiddel” med få undtagelser.

Paternoster

For nylig havde jeg et ærinde i Frederiksberg Kommune, nærmere bestemt på rådhuset. Stedet er mig overordentlig velkendt, eftersom mine forældre > 40 år havde deres arbejdsplads her. Hertil kommer, at jeg selv har deltaget i oceaner af møder i rådhusets ældre, relativ velholdte mødelokaler på førstesalen eller hos stadsarkivaren i kælderetagen samt 14 gange været udstillingsleder for en hospitalsstand i rådhushallen. Det kan tilføjes, at rådhuset blev indviet i 1953.

Trapper og elevatorer er benenes arbejdsredskab på vejen op eller ned. Men som supplement er også inkluderet det herlige transportable alternativ – “paternosteren” (bill.).

Det er en sjældenhed i vore dage og opleves kun få steder som f.eks. Folketinget og vistnok stadig i Danske Banks hovedsæde v. Holmens Kanal samt Axelborg bygningen (hovedsædet for Landbrug, Fødevarer og DLG) lige over for Tivoli i København og endelig Københavns Belysningsvæsens bygning i Vognmagergade (DK-1120 K.).

#########

Kender læseren andre steder, modtages oplysningen med glæde.

 

 

 

 

DEL SIDEN

6 kommentarer til “Fadervor i bevægelse”

  1. Et pudsigt og opfindsomt navn. Jeg stødte på det første gang i en kryds og tværs – det voldte noget besvær!

  2. Ja, jeg har oplevet “paternosteren” i Axelborg, hvor min far lånte et halvt kontor engang for mange år siden, det har været ca. 1955. jeg kan godt huske overvejelser om sikkerheden og tænkte, hvordan mon den gør, når man kommer op over øverste etage? Bliver man mon vendt på hovedet?

    Det gode, energimæssigt, med sådan en anordning, er at de nedadgåendes vægt hjælper med at hive de opadgående elevatorstole op. Men da der ikke er lige mange passagerer i begge sider hele tiden, så skal anordningen kunne klare vægten af fuld last på den ene side og tomhed på den anden, lad os sige en forskel på mellem 1 og 2 tons. Hov, hvis det er tykke gårdejere, så er det måske 3 tons …

    1. @DAX: Kan levende forestille mig nogle fede proprietærer, der skulle ind på “Borgen”. Men de har nok ikke vovet denne “nymodens pjank”. Et fortidslevn – lidt som eskalatoren, der dog fortsat anvendes i stormagasiner og på stationer (hvor de forbløffende tit er stoppet grundet reparationer).

  3. Tak for forklaringen på navnet på denne særlig elevator. Jeg kendte til dem du nævner, med undtagelse af den på Frederiksberg Rådhus. Den kan man se, men ikke bruge, med mindre man er ansat. Jeg kender den i Danske Bank. Med mindre den er kommet i gang igen, så blev den standset – ikke på grund af et par uheld – men da driften var ret støjende og generede medarbejderne på nærliggende kontorer.

    1. @Per Jan: Regnede med, at du ville supplere med DB-paternosteren. Restriktionen “kun for ansatte” fungerer vist kun som “en henstilling”, efter hvad jeg har oplevet gennem tiderne. 😉

Kommentar til indlæg:

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

− 3 = 5