Den netop igangsatte valgkamp betyder en sand bogstavleg. En disciplin, der fascinerer nogle og frastøder andre. Denne valg-baserede bogstavleg genererer sjældent nogle betydende ord, men det gør til gengæld omtalen (ikke anmeldelsen) af denne bog.
Hvad har ordene…..brydefærdig, plim, børge, fagintegration, burgris, holocaust, glasnost, wallah, solomor, røvgevir og prekariat…til fælles? – Det omtales i kort form nedenfor:
Dansk Sprognævn (DS) kunne i 2025 markere sit 70-årsjubilæum. Og det blev markeret “på bogstavelig vis” med udgivelsen Halvfjerds. NYE ORD GENNEM 70 ÅR. I bogen er udvalgt 70 nye ord fra de år Sprognævnet har eksisteret: Ét ord fra hvert år i årene 1955 til 2024.
Som DS kommenterer:
“Nye ord opstår typisk fordi vi har fået nye ting eller fænomener som vi ikke har noget ord for i forvejen, fx babylance og papmælk, eller fordi vi begynder at tale om noget på en ny måde, fx venstredrejet og røvgevir. Eksisterende ord kan også få en ny betydning, fx børge og håndtag. Uanset hvad drivkraften bag et nyt ord er, giver arbejdet med nye ord et indblik i hvad vi talte om på et givet tidspunkt, og hvordan vi talte om det. På den måde er nye ord et spejl af den tid de opstod i. I bogen kan man læse om de nye ord der står i kursiv ovenfor, men man kan også læse om bilfri søndage, ondskabens akse, hjemmekarantæne, permakrise, fråderen og meget, meget mere.”
Sidstnævnte giver bogens indhold ekstra dybde. Altså ikke bare summarisk at nævne “årets ord”, men også for hvert år addere en uddybende baggrund/forklaring.
Fakta i konkluderet version:
- 70 nye ord: Bogen udvælger et nyt ord for hvert af de 70 år, Sprognævnet har eksisteret, fra 1955 til 2024.
- Spejl af tiden: De nye ord fungerer som et spejl for den tid, de opstod i, og viser nye opfindelser, kulturelle skift og måder at tale om verden på.
- Eksempler: Du finder ord som “grille” (1958), “kodyl” (1975), “bilfri søndage”, “ondskabens akse”, “hjemmekarantæne”, “permakrise” og “røvgevir”.
- Drivkraften bag ordene: Nye ord kommer fra behovet for at navngive nye fænomener (f.eks. “papmælk”), nye måder at tale om ting på (f.eks. “venstredrejet”) eller ændrede betydninger for eksisterende ord (f.eks. “børge”).
- Hvorfor bogen er interessant?
- Den giver et fascinerende indblik i dansk socialhistorie gennem sproget.
- Den forklarer, hvordan ord opstår og udvikler sig.
- Den giver et overblik over store og små begivenheder i Danmark i de sidste 70 år set fra et sprogligt perspektiv.
ISBN: 978-87-89410-93-7
Links:
Tak for oplysningen om bogen, som må være et must for folk, der interesserer sig for sprog og sprogets historie. Jeg genkender en del af de eksempler du nævner. Det er sjovt som sproget ændrer sig. I 1840 blev Peter Fabers far i Kraks Vejviser omtalt som “blikkenslager og plattenslager”. Der var tale om en blikkenslager, som også lavede kakkelovnsrør. Under corona-tiden og derefter blev ordet “fremadrettet” brugt i stedet for fremover. Nu om dage hedder det heller ikke “Velkommen!” – nu bruges vendingen “Velkommen til!”
@Per Jan: Slægtsforskergenet fornægter sig aldrig. Eksemplerne fra det 19 årh. samt andet viser dine “retrospektive verbale rødder”. Jeg skal forsøge at erindre den nutidige version af “velkommen til”, når jeg med tiden kan byde dig velkommen i Odense. 😉
At samle 70 ord fra 1955 til 2024 er egentlig som at bladre i Danmarks mentale fotoalbum, bare med flere røvgevirer og færre konfirmationsbilleder. Spændet fra ‘grille’ til ‘permakrise’ siger måske i virkeligheden alt om vores udvikling: Vi begyndte med bøffer på risten og endte i en konstant tilstand af eksistentielt alarmberedskab.
Det klæder bogen, at den ikke blot remser årets ord op, men folder tiden ud omkring dem. Ord opstår ikke i et vakuum. De opstår i samtaler, i kriser, i grin og i forargelse. De er små sproglige fossilfund, som afslører, hvad vi var optaget af, hvad vi frygtede, og hvad vi syntes var kodylt.
Måske er det netop i en valgkamp, at vi har allermest brug for at huske, hvor meget magt der faktisk ligger i et enkelt ord.
@Uffe Jerner: Som vanligt indpakning af fint verbalt snittede betragtninger om dagens emne. Præsten om søndagen ville sikkert med overbevisende stemmeføring kunne tale om “ordets magt”. Politikere tilmed. Og denne blogejer plejer ofte at minde sig selv og andre om, hvilken magt et eller flere ord kan have, næsten mere end våben. Personlig erindrer jeg i forskellige anledninger stadig nogle ord/sætninger, som forskellige mennesker har adresseret til mig gennem mine 70+ år.
Den dag der ikke kommer nye ord, er verden stagneret. Jeg synes, Sprognævnet gør det godt, og DDO er et værdifuldt opslagsværk, når man fx vil vide noget om et ords oprindelse og historiske betydning.
@Eric: Jeg er meget enig i din “diagnose” omkring Sprognævnet, hvis berettigelse absolut er selvlysende, trods temporære organisatoriske bryderier. DDO eksisterer også som app (med “dagens ord”), men det ved du sikkert. 😉