Sprogense

Hvad er SPROGENSE?

SPROGENSE er en folkelig og faglig sprogfestival i Bogense, hvor alle er velkomne. Det er en involverende og interaktiv event med en bred målgruppe, og hvor sproget er omdrejningspunktet. 

Dansk Sprognævn og Nordfyns Erhverv og Turisme har indgået partnerskab om sprogfestivalen SPROGENSE i Bogense. Navnet SPROGENSE er en sammentrækning af ordene ”Sprog” og ”Bogense” og spiller på den måde både på den lokale forankring og selve den sprogfaglighed som festivalen har som omdrejningspunkt.

Vi ønsker at skabe en festival netop dér hvor sprogets ”hjerte” er placeret, og således sammen at udvikle Danmarks nye samlingssted for det danske sprog. Målet er at sætte SPROGENSE og Nordfyn på Danmarkskortet med en årligt tilbagevendende folkelig begivenhed.

Således præsenteret og citeret af og om den netop afsluttede sprogfestival,  der blev afholdt i dagene 15. og 16. september 2023.

Baggrunden

I 2019 flyttede Dansk Sprognævn (DS) til Bogense. Nogle læsere kan sikkert erindre, at der i offentligheden var en del udsagn om, hvorfor Dansk Sprognævn absolut skulle flytte ud fra København ligesom en del andre statslige institutioner og organisationer. DS daværende direktør Sabine Kirchmeier valgte at forlade direktørposten i Dansk Sprognævn, især fordi hun efterlyste faglige argumenter for at flytte nævnet fra København til Bogense. Dem fik hun så vidt vides aldrig.

Tab af årtiers faglig specialisering af et fagområde. Dansk Sprognævn vil komme til at ligge død i flere år. Det er tydeligt, at der er tale om symbolpolitik og en skalten og valten med skattekroner, uden at der er noget som helst fagligt argument for, at institutionen skal flytte. Reaktionerne på, at Dansk Sprognævn skal flytte til Fyn har været mange. (Citat fra daværende Berlingske artikel 05/11/18).

Begreber som “decentralisering” og “politik” var i en periode for nogle år siden smeltet sammen. Flyttebilerne kørte fra København til diverse byer på Fyn og Jylland med udvalgte statslige institutioners inventar. Personalet efterfølgende blev en blanding af medflyttere og nyansatte med lokale adresser. Indimellem var det svært at finde logikken, måske fordi den i virkeligheden ikke var i funktion og der var tale om en ren politisk øvelse i et (mislykket?) forsøg på at punktere den almindelige mening om, at Hovedstaden København indeholder enhver statslig organisation på bekostning af en udsultet provins.

Dansk Sprognævn

Generelt er Dansk Sprognævn en statslig forskningsinstitution under Kulturministeriet. Dansk Sprognævn udgiver den officielle danske retskrivningsordbog samt Nyt fra Sprognævnet, der behandler emner og temaer, især om sprogets udvikling. Desuden indsamler Dansk Sprognævn nye danske ord og har en oplysningstjeneste, der gratis besvarer spørgsmål fra offentligheden om dansk sprog og sprogbrug.

Specifikt om “Det Centrale Ordregister”: Hvert dansk ord har fået sit eget nummer. DS har taget inspirationen fra CPR (Det Centrale Personregister).  Registret kaldes COR (=Det Centrale Ordregister). Med COR-numrene bliver det langt lettere at indføre det danske ordforråd i computerprogrammer. For eksempel har udråbsordet “Velkommen” fået COR-nummer 3615.

Siden 1955 har Sprognævnets ansatte registreret nye ord og betydninger i ordsamlingen, som nu rummer over 1,1 millioner ordsedler. Ordsamlingen er en uvurderlig del af Sprognævnets daglige arbejde med sproget, men det er ambitionen at gøre denne guldgruppe offentlig tilgængelig  for alle. Derfor arbejdes nu på at digitalisere hele ordsamlingen, og derefter gøre den tilgængelig på hjemmesiden ordsamlingen.dk.

Endelig kan adderes, at Retskrivningsordbogen 2024 (5 udgave) udkommer med > 60.000 ord. (delcitat fra Festivalprogram, pag.3)

Lidt indtryk fra festivalen

Programmet for de to dage var særdeles indholdsrigt.  Det var søjleopdelt i tre sektioner: “Leg og læring”; “Foredrag og debat”; “Underholdning”.  Min egen agenda tillad en kortere visit fredag d. 15. september 2023.  Linkets indhold giver fredagens hele program:

https://www.sprogense.dk/wp-content/uploads/2023/08/Fredag-SPROGENSE-PROGRAM-NEETS-udgave.pdf

Blandt udpluk fra festivalen kan eksempelvis omtales:

  • Mød retorikerne Hanne Smith Pedersen og Thea Sejr fra podcasten “Vi hører stemmer” og blive klogere på, hvordan stemmen giver ordene mening (…)
  • Hvorfor er danskerne (ikke) så sjove (som de selv tror)? – Sproglige faldgruber, fadæser og fortræffeligheder i danskernes møde med andre kulturer (….)
  • Grammatik som hobby? Seriøst? Hvorfor? – Et manglende komma kan være livstruende. Vi skal spise farmor vs. Vi skal spise, farmor (…)
  • Kønsneutrale pronominer er (unægtelig!) en diskussion, der fylder mere og mere i den offentlige debat (…..)

Med alle de mange bogstaver – samlet og hver for sig – er der nok behov for lidt visuelle tilføjelser fra festivalen Sprogense:

Østergade i Bogense og op til rådhuset

Det sidste billede er lidt af en tilsnigelse. Den dekorative statue af H.C. Andersen er ikke integreret i Sprogense Festivalen. Han sidder i ensom majestæt ned ved inderhavnen i Bogense. Forklaringen følger af teksten i det efterfølgende foto:

 

Note:

P.S. Skulle der være nogle læsere, der undrer sig over betegnelsen “Nordfyn” og ikke bare “Bogense”, er forklaringen følgende:

Ved seneste kommunalreform (2007) blev landets kommuner nedgraderet til 98. På Fyn betød det, at mindre kommuner blev fusioneret og den nye kommune kom til at følge navnet på største købstad (=Odense, Assens, Middelfart, Nordfyn, Kerteminde, Nyborg, Svendborg, Faaborg-Midtfyn). Eneste undtagelse på øen var netop Nordfyn, der var forstret som en fusion af de hidtidige Bogense, Otterup og Søndersø kommuner.  (red.)

Links:

https://dsn.dk/

https://www.sprogense.dk/

https://www.visitnordfyn.dk/nordfyn/oplevelser/sevaerdigheder/sevaerdigheder-og-attraktioner

https://www.nordfynskommune.dk/

 

DEL SIDEN

6 kommentarer til “Sprogense”

  1. Tak for en god beskrivelse af Sprognævnets aktiviteter og flytningen til Bogense. Kan man konkludere fra din omtale, at trods skepsis, så er flytningen sket uden tab af viden og at nævnet fungerer fint fra Nordfyn?
    Jeg bruger ofte ordbogen, både vedrørende nye og gamle ord. Jeg ser frem til som sproginteresseret, at se de omtalte “sedler” på nettet engang i fremtiden.

    1. @Per Jan: Meningerne lokalt er vist delte om, hvorvidt det har været en vellykket decentralisering af DS. “Tab af viden” er jo et elastisk begreb. 😉 – Samme er begrebet “afstand” – i kilometer eller elektronisk i nutiden? Jeg ved, at du er både sproginteresseret og -kyndig og med stor interesse vil imødese “elektroniske sedler” ad futura.

  2. Sprogense lyder som et glimrende initiativ. Sproget er en af de vigtigste kulturbærere, så det er værd at værne om – især i et så “lille” sprog som det danske.
    Min holdning til udflytning af diverse institutioner er ambivalent. Det faglige tab på kort sigt er uomtvisteligt, men at “kræve” en faglig begrundelse er i mine øjne helt misforstået. Hvad var den faglige begrundelse for at placere institutionen i København fra begyndelsen?
    En god del af de ansatte er/var formentlig fra provinsen, men stiftede familie og slog sig ned i Kbh., fordi det var der, jobbet var. Det er synd og træls for dem, når der udflyttes, men jeg kan sagtens forstå og i nogen grad bifalde argumenterne for, at skævheden skal mindskes mellem hovedstad og provins. Københavns tab ved udflytningerne er nok mindre end gevinsten for provinsbyerne, hvis man kan sige det på den måde.

    1. @Eric: Din argumentation omkring pro et contra decentralisering er vi 100 procent enige om. Også sideeffekterne – den nødvendige tilpasning af personale og vedhængende bofæller/familie. At Bogense fik DS, kan sikkert diskuteres om rigtigheden. En tilfældighed? Eller måske snarere en kommunal studehandel. Jeg kender ikke facit for beslutningen, men “Sprogense”-konceptet var tydeligt et oprigtigt forsøg på at bevise funktionaliteten af den nuværende status for DS. – For en fortidig dansk-studerende på uni-niveau har du sikkert reflekteret over dette. 😉

  3. Kort og klart om Sprogense Begivenheden, festivalen (jeg kløjs somme tider over ord med “fest” i fordi min søde ex- altid harcellerede over at man brugte udtrykket “fest” om fx. en familiebegivenhed.

    Ord har en art magi, ikke i-sig-selv men i sprogbrugernes hoveder, vores evne til at danne symboler er interessant, og nærmest fantastisk, fordi vi dermed får et værktøj til at styre opmærksomheden i retning af det nyttige eller det smukke eller det, vi synes er vigtigt, og mao forstå os selv og andre.

    Tak for dette indlæg som jeg lige opdagede fordi jeg tænkte at “gå en runde inden dagens vigtigste arbejde”. Jeg er ved at pakke og bagud med alting, frygter jeg ikke får sovet i nat, men så kan man vel sove på rejsen.

    1. @DAX: Det er mig, der takker for din (og andre kommentatorers tid). Også jeg har en stor og mangeårig svaghed for “ord”, hvilket førte mig nordpå til Sprogense-festival. Bedste ønsker for en vellykket US-Tour på alle måder. 😉

Kommentar til indlæg:

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

3 + 2 =