Isbryderen Thorbjørn i Svendborg Havn
(foto Erik Hulegaard)
Selvom der aktuelt er en mildning i den danske vinter, er der stadig et stykke vej til foråret ifølge meteorologerne. Derfor dette indlæg.
Den sidste bjørn….
Isbryderen Thorbjørn, der blev sat til salg (udbudspris 30 mio.kr.) af Stevns Broker i Svendborg i 2024, er nu den endelig solgt. I godt ti år har den 45 år gamle og tidligere statsejede isbryder ligget som et vartegn i Svendborg havn. Den har siden 2015 været ejet af Stevns Broker I/S, et selskab under Svendborg-firmaet Nordane Shipping A/S.
Ifølge Fyns Amts Avis var det en aftale med et islandsk-canadisk konsortium, der faldt på plads i december 2025. Isbryderen forlader formentlig Svendborg Havn i juni 2026.
(foto Erik Hulegaard)
Besøg på en isbryder
Mit eneste besøg på en isbryder – Elbjørn – skete en let overskyet julidag anno 2009 i Aalborg Havn. Noget mere udvidet følger:
Historik
Siden Anden Verdenskrig har der kun været 16 egentlige isvintre, og den seneste var 1995 til 1996. Herefter overførtes isbryderne til Søværnet og fik station i Frederikshavn. De seneste isbrydere var DANBJØRN og ISBJØRN, som blev bygget i 1965 og 1966 samt THORBJØRN, som blev bygget i 1980. – Hermed følger et mere summarisk overblik, lettere aktualiseret af den overraskende kolde vinter 2026.
Tidslinje – Danske isbrydere
1890’erne
-
De første statsstøttede isbrydnings tjenester etableres.
-
Mindre dampdrevne isbrydere indsættes i havne.
1920’erne–1930’erne
-
Storebjørn bygges (1931) – Danmarks første store moderne statsisbryder.
-
Lillebjørn indsættes som supplement.
1940’erne
-
Isbryderne spiller en vigtig rolle under 2. verdenskrig for at holde forsyningslinjer åbne.
1953
Elbjørn var den første i 1950´erne (jf. omtale ovenfor) – herefter fulgte….
1956
-
Isbjørn indsættes – meget kraftig dieselelektrisk isbryder.
1966
-
Danbjørn indsættes – endnu stærkere og større kapacitet.
1980
-
Thorbjørn indsættes – mindre og mere fleksibel isbryder.
1990’erne–i dag
-
Mildere vintre betyder færre aktiveringer.
De hårdeste isvintre i Danmark, hvor bælter og sunde frøs helt eller delvist til:
Vinteren 1657–1658
-
En af de mest berømte i danmarkshistorien.
-
Lillebælt og Storebælt frøs til.
-
Svenske tropper marcherede over isen til Sjælland.
-
Ændrede Danmarkshistorien (Freden i Roskilde 1658).
1783–1784
-
En af de koldeste vintre i Europa.
-
Store dele af danske farvande tilfrosne i månedsvis.
1928–1929
-
Meget hård og langvarig frost.
-
Storebælt og Øresund delvist lukket.
-
Skibsfart stærkt begrænset.
1941–1942
-
Under 2. verdenskrig.
-
Meget omfattende isdannelse.
-
Isbryderne arbejdede intensivt.
1962–1963
-
En af de hårdeste vintre i 1900-tallet.
-
Indre farvande næsten lukket i perioder.
-
Skibstrafik stærkt reduceret.
-
Store mængder drivis i Kattegat og Østersøen
1978-1979
Kraftig kulde og snestorme.
-
Mange havne lukkede.
-
Isbryderberedskabet massivt aktiveret.
1986–1987
-
Sen, men hård vinter.
-
Betydelig isdannelse i indre danske farvande.
Udvikling siden 1990’erne
-
Markant færre ekstreme isvintre.
-
Isbryderne har været aktiveret relativt sjældent.
-
Klimaændringer har reduceret behovet for tung isbrydning i danske farvande.
Verdens største isbrydere er russiske (nutid)
Project 22220-klassen – verdens største i drift
-
Længde: ~173,3 m # Bredde: ~34 m # Fuld last forskydning: op til ~32 700–33 500 t # Effekt: ca. 60 MW # Kapacitet: kan bryde is omkring 3 m tyk kontinuerligt
-
Omfatter skibe som Sibir, Ural, Yakutiya og Arktika (nyeste) – denne klasse er den største nukleare isbryderklasse i drift lige nu.
##################
Isoleret set hilser jeg de mildere vintre velkommen.
Jeg har aldrig været ombord på en isbryder, heller ikke da én blev omdannet til restaurant i Aalborg Havn. Men jeg husker nogle af de ting, min mor fortalte om isvintrene under krigen. Limfjorden frøs til i en grad, så lastbiler kunne køre over fjorden uden at bruge broen, og vandrør frøs til, så man måtte hente vand hos bageren.
Hvad mon man ville gøre i dag, hvis vinteren for alvor strammede grebet? Leje isbrydere af naboerne?
@Eric: Svaret på det sidste spørgsmål kan meget vel blive en gentagelse af min 1963-oplevelse, altså svensk assistance. Når man anskuer meteorologiske tidslinjer, ses ikke sjældent, at de kolde vintre ikke fremstår enkeltvis. Det kan betyde, at de kommende vintre (2026/2027 etc.) igen bliver koldere end de efterhånden vanedannende “grønne vintre”, som DK har oplevet. Hertil understøttes også (iflg. eksperter), at Golfstrømmens effekt er aftagende. Vinterferien på Malta bliver således næppe den sidste (har sendt nogle afklarende spørgsmål til Dansk Folkeferie 😉 )
Danmark er jo heldigvis ikke Rusland, og vi har næppe ambitioner om at konkurrere med Project 22220, men jeg kan stadig huske navnene på vores egne ‘bjørne’ fra min barndom. Isbryderne var som brandbiler: Man håbede, der ikke blev brug for dem, men man var glad for, at de fandtes. Når man læser om vinteren 1962–63 eller 1978–79, mærker man næsten kulden mellem linjerne. Og anekdoten fra M/F Helsingør, der sad fast i Sundet, er netop en fortælling, der minder os om, hvordan naturen kan sætte dagsordenen.
Der er noget vemodigt over at mildere vintre har gjort isbryderne til en slags maritime pensionister. At Thorbjørn nu sejler mod nye eventyr under islandsk-canadisk flag giver dog mening. Men ‘den sidste bjørn’ er måske alligevel ikke den sidste. Hvis kulden vender tilbage vil vi sikkert igen tale om beredskab, forsyningssikkerhed og robuste løsninger. Indtil da må vi nøjes med minderne, og glæde os over, at Danmark engang tog vinteren så alvorligt, at vi byggede skibe med det ene formål at tage kampen op.
@Uffe Jerner: Blogindlæggets beretning om maritime pensionister kvitteres smukt med deltagende prosa, hvor jævnaldrende kommentatorer erindrer udvalgte vinter-årgange. Således erindrer jeg tydelig især vinteren 1978-79, hvor mit fritidshus i Ll. Kregme bidrog via brændeovns-/elektrisk varme som klimatisk dessert efter massiv sneskovling og noget mere fornøjeligt kælketure især ved nærliggende Grævlingehøj for gæster i forskellige aldre.
Du nævner muligheden for at Golfstrømmen svækkes, og hvis det sker bliver vintrene måske koldere igen – og vi kommer til at mangle isbrydere? Måske kan de nye skibe til Søværnet afhjælpe problemet. Jeg husker vintrene 1979 og 1987. I foråret 1979 mindede nogle småveje på Midtsjælland om bobslædebaner, da sneen lå højt i begge vejsider, med den fordel, at man ikke kunne køre i grøften. Isbryderen Thorbjørn ser flot ud på dit foto. Den massive overbygning skal vel give vægt til bryde isen.
@Per Jan: Jeg forudser fortsat, at denne markante vinter er starten på en række af IKKE “grønne vintre”. Selv i Ukraine har vinteren været langt hårdere end normalt. En ny type flådefartøjer er – måske? – konvertible med tjeneste i Arktis og dermed velegnede som isbrydere i de indre danske farvande, men i mellemtiden (ca. 2027-2030) kan vi sikkert leje hos Sverige, der sammen med Finland har noget “værktøj”, når den Botniske Bugt skal renses til sejlrender. Jeg erindrer stadig nogle “kraftkarle” i Helsinki havn, da jeg besøgte den finske hovedstad for mange år siden og faktisk gik på isen (sammen med min daværende(nu afdøde) veninde). – Også du har klare minder fra den hårde vinter 1979 m.m. – jovist, hvad mon Thorbjørns skæbne bliver…?