Intro
Cypern har indtil videre oplevet, at nogle få ubemandede droner med retning mod den britiske luftbase Akrotiri er blevet uskadeliggjort. Foreløbig de eneste markeringer fra den eskalerende krig i Mellemøsten.
Mere efter planen overtog den lille østat det roterende EU-formandskab fra Danmark den 1. januar 2026 og varetager posten frem til 30. juni 2026. Danmark og den smukke Middelhavsø Cypern har ikke så voldsomt meget tilfælles, dog findes der “links” af historisk, politisk og personlig art, der fremgår af teksten.
EU
- Fokusområder: Cypern vil fokusere på en “selvstændig Union”, der er åben mod verden, med fokus på sikkerhed, forsvar, migration og øget konkurrenceevne.
- Trio-samarbejde: Cypern fortsætter arbejdet fra den trio, der består af Polen (formand 1. halvår 2025), Danmark (formand 2. halvår 2025) og Cypern (1. halvår 2026).
- Budgetforhandlinger: En af de største opgaver er forhandlingerne om EU’s kommende flerårige finansielle ramme (MFF) for 2028-2034.
- Grøn og digital omstilling: Der vil være fokus på at styrke europæiske industrier og forbedre digitale regler.
Diverse fakta
Historisk kendes i nutiden konflikten mellem Grækenland, Tyrkiet og Cypern. Den bunder i historiske spændinger, der kulminerede med den tyrkiske invasion af Cypern i 1974 efter et græsk-støttet kup, hvilket delte øen. Uenighed om maritime grænser, gasressourcer i Middelhavet og beskyttelse af cypriotiske befolkningsgrupper har skabt vedvarende spændinger og næsten-krigs-situationer, senest i 2020.
Summarisk:
- Invasionen i 1974: Et kup forsøgte at forene Cypern med Grækenland, hvilket fik Tyrkiet til at intervenere militært, besætte den nordlige tredjedel af øen og skabe en de facto deling.
- Opdelt ø: Cypern er stadig delt i en græsk-cypriotisk sydlig del og en tyrkisk-cypriotisk nordlig del (Den Tyrkiske Republik Nordcypern, som kun anerkendes af Tyrkiet).
- FN-indsats: FN har opretholdt en fredsbevarende styrke (UNFICYP) på øen siden 1964 for at adskille parterne.
- Maritime spændinger: I 2020 opstod der tætte konfrontationer mellem tyrkiske og græske krigsskibe i det østlige Middelhav på grund af stridigheder om havgrænser og energiressourcer.
- Historisk fjendskab: Relationerne er præget af langvarige historiske spændinger, herunder krigene mellem 1897 og 1919-22.
Andre fakta
Areal for hele øen: 9.240 km² (ca. 25% større end Sjælland); Republikken Cypern: 5.885 km².
Den selvudråbte tyrkiske republik i det besatte nordcypern: 3.355 km².
Befolkning (2021, FN): 1,2 mio fordelt som Republikken Cypern: ca. 860.000 og den selvudråbte tyrkiske republik i det besatte nordcypern: ca. 340.000.
De største byers indbyggertal for Republikken Cypern:
Nicosia (syd) 332.200 – Limassol 239.400 – Larnaca 144.900 – Paphos 91.300
Den selvudråbte tyrkiske republik i det besatte Nordcypern:
Nicosia (nord) 61.000 – Famagusta 47.000 – Kyrenia 26.000 –
FN bufferzone og UK militærbaser
Sproglige og religiøse grupper (hele øen):
Græsktalende ortodoks kristne: ca. 70 %
Tyrkisktalende muslimer: ca. 25 %
Armensk kristent mindretal: ca. 1%
Maronitisk katolsk mindretal: ca. 3%
Geografi: 71 km syd for Tyrkiet, 105 km vest for Syrien, 800 km øst for Grækenland
Nationaldag: Uafhængighedsdagen 1. oktober
Den lille ø har EU´s højeste antal asylansøgere målt per indbygger. Cypern modtog 12.000 ansøgninger i 2023. Landet har ligget som nr.1 de seneste fem år i træk, for med sin beliggenhed nær Mellemøsten og Afrika er øen reelt hotspot for illegale immigranter. Også Israels krig i Gaza-regionen har gjort øen til en art bufferzone i det politisk urolige Levanten.
Cypern er også platform for tilflyttere af folk med russisk pas. Det vurderes, at antallet er over 50.000. Russerne påstås at være veletablerede på øen, især i den sydlige by, Limassol, hvor de har forretninger, skoler, gymnasier og egen kirke. Det siges også, at de hvidvasker store summer penge og driver uden at blinke handel med narko, våben og ulykkelige mennesker såsom flygtninge og prostituerede, fortrinsvis via deres kontakter i de tidligere Sovjetstater. Og så har de godt fat i de såkaldte “offshore companies”.
Som fremgår af ovennævnte har de to NATO-partnere Grækenland og Tyrkiet været i åben konflikt omkring deres forhold til øen. Det skete i 1974 og medførte etableringen af FN’s bufferzone på Cypern, også kendt som “den grønne linje”. Den er en ca. 180 km lang demilitariseret zone, der siden 1974 har adskilt det græsk-cypriotiske syd og det tyrkisk-besatte nord. Zonen kontrolleres af UNDICYP (FN-styrker) og strækker sig fra Famagusta i øst til Morfou-bugten i vest, gennem den delte hovedstad Nicosia. Den dækker ca. 3 % af øen og varierer i bredde fra få meter til over 7 km.
Refleksioner med skandinaviske vinkler
Kontingentet af FN-soldater rummede ved etableringen i 1974 et mindre antal af nordiske fredsbevarende soldater, såsom danskere og svenskere. Blandt danskerne var en soldat, hvis byhus i Assens nogle årtier senere blev købt af blogejeren. Blandt svenskerne var en ung soldat med efternavnet Jormander. Denne unge soldat fandt (som mange andre) – eller rettere faldt – for en smuk ung cypriotisk kvinde på 22 år. Det endte efterfølgende med ægteskab og en sød lille datter hjemme i Skåne.
Men den svenske hverdag og de cypriotiske sociale traditioner var ikke det heldigste match. Derfor blev ægteskabet kort og skilsmissen brutal. Noget, som også de forvirrede 1970´ere med frie samkvemsformer o.m.a. var eksponent for. Alene parrets forskelligartede tilgange til religiøsitet og moral var emotionelt kviksand for et stabilt ægteskab.
Den unge kvinde tog efter skilsmissen på besøg hos en (cypriotisk) veninde i Schweiz. Hjemturen fra Zürich til Sverige foregik i tog. Det var før, at flyrejser blev prismæssigt liberaliseret med mærkbar effekt i Europa. På vejen i toget mod Sverige mødte hun i den kolde europæiske nat en tilstødende ung dansk mand, der kom fra Belgien. Det var også i en tid, hvor internationale tog var kupé opdelte. Skæbnen ville, at de to blev alene i kupéen gennem nattens tur op igennem Tyskland og til København, hvorfra hun via den daværende hydrofoilforbindelse foretog den sidste rejse fra København til Malmø i Sverige.
Den nye moderne lejlighed i det senere berømte og berygtede (multietniske) Rosengården i det østlige Malmø blev nu hendes og den lille datters forholdsvis sikre platform efter skilsmissen fra den svenske FN-soldat. De kommende måneder indledte hun en tæt relation til sin medpassager fra togturen i fysisk skikkelse af den danske mand. Tilstødende omstændigheder gjorde, at forholdet døde ud, men den korte tid oplevedes intensiv for dem begge af flere årsager, hvori gensidig kulturberigelse og intensiv erotisk betagende synergi indgik med betydelig tyngde på de respektive personlige vægte mrk. “livserfaring”.
Der gik cirka 10 år. De noget anderledes økonomiske og moralske 1980´erne var i fuld gang. Den danske mand var nu under behagelig ledsagelse af sin hustru nr. 2 på en ugelang ferie i nogle smukke majdage, netop på Cyperns græske del. Her oplevede den danske mand noget særligt; at være dirigent for et orkester i et hotels restaurant.
De nærmere omstændigheder er stadig indhyllet i alkoholens berømte tågede glemsel, men det påstås af nære vidner, at dirigentstokken holdt takten forbløffende præcist, hvilket den efterfølgende applaus syntes at understrege. Det var den eneste gang i samme danske mands livskarriere, at hukommelsen og alkoholen i et tæt og lumsk organisk samarbejde fratog ham den fulde kontrol, for øvrigt stærkt sekunderet af den balsamiske lune havluft fra det levantinske hav (østlige del af Middelhavet).
##########
In addition jan. kvt. 2026
Cypern kan varmt anbefales (ligesom f.eks. Malta) som en fortrinlig og nogenlunde sikker klimatisk rejsedestination. Derimod er det svenske byområde Rosengården en noget anderledes oplevelse, som samme danske mand senest besøgte kort før Covid-19, dog uden skudsikker vest. Bydelen anses sammen med Biskopgården (Gøteborg) og Rinkeby (Stockholm) som de absolut farligste områder i nutidens Sverige. Rosengården udgør med sin multietniske beboersammenhæng (ca. 23.000 indb.) et væsentlig tilskud til, at Sveriges 3´die største by Malmøs befolkning indeholder 43 procent af udenlandsk baggrund ud af de 365.000 indbyggere.
For læsere, der følger svensk politik (som blogejeren), er begivenheder som Tidöpartiernas partilederes møde i Strängnäs (dec. 2025) en væsentlig erindring om Sverigedemokraterna´s tiltagende magt som parlamentarisk støtte til den borgerlige regering i den borgerlige lejr. Riksdagsvalget 11. september 2026 vil afsløre status på vælgernes dom ifm. den begyndende stramning af “nysvenskere”, stærkt inspireret af danske forhold.
Kilder:
DEO.dk
Eurostat.
Turen går til Cypern
https://www.magasinetroest.dk/
Foto: Aboodi Vesakaran (øv.) og Erik Hulegaard (nederst)
#############
OBS: Næste planlagte søndagsblog er grundet rejsevirksomhed den 22. marts 2026
Meget interessant blogindlæg, der kombinerer storpolitik, historisk baggrund og personlige fortællinger på en måde, som gør stoffet levende. Især gennemgangen af Cyperns rolle i EU-formandskabet og de geopolitiske spændinger omkring øen giver et fint overblik over, hvorfor denne relativt lille stat spiller en langt større strategisk rolle, end mange måske umiddelbart forestiller sig. Samtidig er de historiske nedslag – særligt konflikten i 1974 og den fortsatte deling af øen – præsenteret, så man både får kontekst og forståelse for nutidens politiske realiteter.
Og så er der selvfølgelig den afsluttende anekdote – et herligt pusterum efter de tunge politiske emner. Historien om den danske mand – hvem mon det kan være? – og den cypriotiske kvinde viser meget fint, hvordan skæbnen somme tider spiller sine egne små internationale melodier: først et nattog gennem Europa, senere et uventet gensyn med livet på Cypern, og til sidst rollen som improviseret orkesterdirigent på et hotel efter en smule for meget middelhavsstemning. Man må næsten håbe, at dirigentstokken stadig ligger et sted i bagagen – man ved jo aldrig, hvornår næste koncert i livets internationale kupé pludselig begynder 🙂
@Uffe Jerner: Den smukke Middelhavsø Cypern forekommer relativt ukendt for mange og fortjener lidt omtale i disse storpolitiske tider, hvor strandgæster risikerer at få dronebesøg fra ”den særlige ekspedition” i Mellemøstens næsten uendelige krigshistorie. Kommentatoren indrammer med vanlig professionalisme nærværende blogindhold af forskelligartede sammenhængende omstændigheder. 😉
Jovist, de relativ mange rejser i EU og lidt udenfor har givet forskelligartede oplevelser, som minimum interessante dialoger og kontakter, i mere udvalgte øjeblikke stimulerende fysisk krævende highlights.
Gode fakta og oplysninger om Cypern, og en interressant personalhistorie. Jeg synes det er skammeligt at FN stadig skal have fredsbevarende styrker i Cypern. Både Grækenland og Tyrkiet er medlemmer af Nato, og Tyrkiet et ansøgerland (?) til EU; burde man ikke kunne finde en løsning?
@Per Jan: Jeg erindrer tydelig et besøg i den lokale socialdemokratiske vælgerforening (som gæst). Den indbudte var eks-statsminister Helle Thorning-Schmidt. ”Der var lige tid til få korte spørgsmål (du kender den procedure)”.
Og jeg var der fluks: ”Hvad er din holdning til Tyrkiets medlemskab af EU (når de nu er medlem af NATO)? ” – Hendes øjne flakkede og hun forsøgte sig med noget i retning af, at det jo var et meget stort land – ligesom Tyskland, hvilket bød på vanskeligheder…..bla..bla.” – Er sandheden i virkeligheden, at NATO havde brug for Tyrkiet (strategisk Bosporus strædet) og manglende lyst til at lukke ca. 88 mio. muslimer ind i det europæiske fællesskab (jeg kan naturligvis tage fejl 😉 ).
To mennesker mødes i en kupé, og sød musik opstår til togets rytmiske dunk-a-dunk 🙂
Cypern er en spændende destination. Jeg var der fire gange i 2002-2005, den ene gang til en konference om cementproduktion. Det var nok ved den lejlighed, at en lokal fortalte, at kriminaliteten på Cypern havde været ubetydelig, indtil russerne kom (ja, allerede dengang).
I april 2004 oplevede vi valgkampen op til folkeafstemningen om igen at gøre Cypern til én nation. Valgkampen var heftig med demonstrationer i gaderne. De gamle sår lod sig ikke hele.
Tyrkerne i nord stemte ja, men et overvældende flertal i syd stemte nej, og der går nok mange år, før man forsøger sig igen.
Bortset fra turister er der ikke så mange bånd mellem Cypern og Danmark. Den danske konge, Erik Ejegod, nåede aldrig Det hellige Land, men døde på Cypern og er begravet i Pafos. Og så er der, som du nævner, de danske FN-udsendinge. En af mine tidligere kollegaer havde været udstationeret, og at dømme efter alle de (mange!) historier han fortalte, må det have været et af hans livs højdepunkter. Han blev dog dansk gift og skiftede løbebane fra militæret til cementproduktion.
Aktuelt er Cypern (og flere med dem) hårdt ramt af tørke – endnu en følge af klimaforandringerne. Niveauet i vandreservoirerne har ikke været lavere siden 1901, og der skal med sikkerhed investeres i flere afsaltningsanlæg.
Jeg ønsker dig god rejse, hvor du end skal hen. Måske skal du have dirigentstokken med?
@Eric: Desværre har jeg ikke dirigentstokken 😉 , men tak for de gode ønsker. Dine supplerende – delvis erfaringsbårne – data er modtaget med tak. Jeg formoder, at cyprioternes valg-temperament var anderledes end på vores breddegrader. At Erik Ejegod kun nåede til Pafos, var nyt for mig. Og ja – russerne er et udfordrende folkefærd, også ved Rivieraen og andre steder i det sydlige EU.