Intro
Dette noget længere indlæg omkring et næsten uudtømmeligt emne er som vanligt opdelt i 1) Emnets substans med relevante omtaler – 2) Refleksioner baseret på forskellige tilgange til emnet samt personlige vinkler – 3) Links
#########
1. Argumenter for mænd
Overskriften på dette afsnit rummer oceaner af muligheder og tanker. Indholdet henvender sig primært til mænd, men det smukke køn kan sagtens læse med og sætte flueben ved noget, nikke ved andet og måske få ny viden tilmed. Indholdet fokuserer på en del informationskilder, herunder en nylig udgivet bog (24/03- 2025) af mandeforskeren og chefpsykologen på Rigshospitalet Svend Aage Madsen (f. 1950).
En, der ikke er i tvivl, når det drejer sig om forandringer i manderollen, er samme psykolog Svend Aage Madsen. Når han studerer populationen af danske mænd, falder ydergrupperne tydeligt i øjnene. Den ene gruppe har det skidt. Den anden gruppe af mænd er ved at revolutionere billedet af fremtidens mand.
Tallene er triste og tydelige i forhold til den første gruppe, “de udsatte mænd”. De topper statistikkerne for alkoholisme, ensomhed, hjemløshed, tidlig død, overdødelighed af alle sygdomme og selvmord. Singlemænd lever syv år kortere end mænd, der lever i parforhold. Hvis man er ensom og isoleret, har man 50 procent større dødelighed af de fleste sygdomme osv….
Bogens disposition:
Forord – Manden til debat
Far på dagsordenen
- Fædre, fødsel og forskning
- Den fjerne far
- Tilknytning og teori
- Fremtidens far
Mænds sundhed
- Mandekøn, medicin og modstand
- Mænd lever kortere
- Mistrivsel og psykisk sygdom
- Sygdom og selvbestemmelse
- Manden som patient
De unge mænd
- Ulige og ufaglært
- Køn og kommunikation
- Overgange
Mænd og fællesskaber
- Mænd uden venner
- Usunde fællesskaber
- Sunde fællesskaber
Efterord
- Hvad så, mand?
#########
Enhver interesseret læser kan researche i de generelt gode anmeldelser, så lad mig i stedet citere nogle “nedfaldspunkter” fra bogen:
pagina 43 (afsnit: Forfatterens fjerne far) – “(…) Da vi nåede til ungdomsoprøret sidst i 1960´erne, havde min far bevæget sig politisk i én retning, der gjorde, at han stemte på den kontroversielle politiker Mogens Glistrup, som var stifter af Fremskridtspartiet og blandt andet gik ind for at afskaffe skat, forsvaret og den offentlige sektor, men jeg gik en anden vej og blev hippie og venstreorienteret ligesom mine venner. Efter studentereksamen i 1970 kørte jeg i et folkevognsrugbrød direkte til Thylejren sammen med min kæreste, min storebror og en ven. Vi kørte videre fra Thy til Indien og derfra til Nepal. – Mange fædre var som min. Sådan var tiden!”
pagina 103 (afsnit: Mistrivsel og psykisk sygdom – forfatterens betragtninger: “(….) På den svenske ø Gotland havde man i 1980´er en lidt forhøjet rate af selvmord både for mænd og kvinder. Svenskerne er gode til at være systematiske, og da depression og selvmord hører sammen, besluttede man at uddanne de almene læger på øen til tidligt at opdage tegn på depression hos deres patienter og sætte en behandling i gang, når de fandt dem. Det blev en fantastisk succes: Da man målte på det ti år senere, var antallet af selvmord faldet med 60 procent. Men kun for kvinderne. Mændenes selvmord havde ikke rokket sig ud af stedet!”
pagina 112: (statistik): “Mænd begår selvmord tre til fem gange så hyppigt som kvinder. Dobbelt så mange mænd som kvinder har et alkoholmisbrug. 75 procent af alle hjemløse er mænd. 83 procent af dem, der har diagnosen ludomani, er mænd. Mænd med en psykisk lidelse har dobbelt så stor dødelighed som kvinder med en psykisk lidelse.”
pagina 177/178 (Mandevenner) : “(….) at rigtig mange mænd ingen nære relationer har – eller de har kun ganske få nære relationer. (….) ældre mænd begår selvmord op til fem gange hyppigere end kvinder i samme alder. Mange mænd har ikke kompetencerne til at gå ud og tage sociale initiativer. I rigtig mange parforhold er det ofte sådan, at det efter kort tid er kvinderne, der tager sig af relationerne. Det er kvinden, der står for kontakten til familie og venner. Også hans familie!”
Ovennævnte eksempler giver en lille indtryk af indholdet. Mange flere kunne være medtaget, men ifald læseren er interesseret, er der rigeligt at tænke over, når de 215 sider (inkl. Efterord og Referencer) er læst/skimmet.
Bogen kan varmt anbefales! Udgivet af Gyldendals forlag – ISBN 9788702427103
#########
2. Refleksioner
Ut homo age
I vores semi-matriarkalske tidsalder kan det nogle gange være svært at se, hvor pladsen er til at være mand. Ligeså kan det irritere mig inderligt, at mænd (for ofte) portrætteres i nutidens medieverden (film, tv etc.) som enten halvpsykopatiske individer eller svage mænd; sidstnævnte sammenfattende i ordet “skvat”. Der findes også andre betegnelser, men af hensyn bloggens forsøg på en tilpas etisk standard, bliver de udeladt. Mon det skyldes et hævnagtigt tiltag, der skal balancere tidligere tiders fremstilling af den stærke mand med seksløberen eller en Tarzan-variant eller den politiske folkeforfører?
Interaktionen mellem de to (normale) køn opleves at have skiftet meget betydeligt de seneste 50 år. Den såkaldte ligeberettigelse eller kønsbalance har beredt det smukke køn forskellige kommunikative platforme, der sammenfattende bliver udnyttet ret forskelligt. I f.eks. sundhedsverden, hvor denne blogejer har tilbragt en del professionelle år, har der klassisk set altid været et overtal af kvinder, modsat mange andre erhverv som præster, videnskabsfolk, militær, logistik samt shipping (hvor blogejeren havde en kortere fortidig karriere). Således er kønskvotering stadig et ord, der kan tages ned fra den verbale reol og anvendes variabelt, dog i nævnte, som andre brancher, er balancen klart mere synlig anno 2025.
Ligestilling er forankret i dansk lovgivning, herunder ligestillingsloven, ligebehandlingsloven og ligelønsloven. Disse love forbyder diskrimination på grund af køn og sikrer, at kvinder og mænd har lige rettigheder og muligheder på arbejdsmarkedet og i samfundet generelt. Det må indrømmes, at der stadig er nogle huller i det fintmaskede lovgrundlag (aflønninger, traditionsbestemte forhold etc.)
Case m/k
For nylig var jeg vært ved en frokost for en kær 19 år yngre kvindelig tidligere kollega. Stedet var restaurant Bavn. 44 etage i Danmarks højeste beboelse i Aarhus Ø. Som jeg sagde: “Der er stadig højt til loftet”. – Hun var/er meget bevidst om sit køn. Intelligent og veluddannet. Alene med sin halvvoksne datter og nærer af forskellige årsager ikke så høje tanker om den maskuline pendant. Men vi fik en konstruktiv dialog om mange emner, svingende fra totalt ligegyldige og til ret private. Under den videre samtale gennem Aarhus Ø-kvarteret med det arkitektoniske vanvid af futuristiske opførte bygninger som bagtæppe til Aarhus Banegård fik vi udredt forskelligt, ikke kun fra vores fælles fortid (i et EU-udvekslingsprojekt for hospitalsprofessionelle ledere), men også generelle og sensitive emner.
Dette nævnt som et aktuelt eksempel på, at en voksen dialog mellem kønnene godt kan lykkes, hvis begge parter viser respekt trods forskelligheder. Der er stadig plads til at være mand. Om det er mandens fortsat større muskelmasse i funktioner på motionscentret, på cindersbanen eller byggemarkedet, der gør forskellen, kan vurderes. Mænd er stadig hurtigere og højere. De har samtidig en dybere stemme, har vel gennemsnitligt set en mere rationel logisk og mindre følelsesladet tilgang til livets udfordringer.
Case – mandehulen
Mænd gemmer sig, ikke alle naturligvis! Men – når behovet måtte være der af forskellige årsager – kan en (frimurer-)loge, interessegruppe, sportsforening, kortklub, bodega, jagtrejser eller nutidens spæde forsøg på lidt alternative fora agere “mandehule”. Eksempelvis havde jeg i en fortid en (fortrinlig og dynamisk) samarbejdspartner fra min egen årgang. Samme mand (nu pensioneret overlæge) blev enkemand for nogle år siden, da den mangeårige hustrus liv sluttede efter et traumatisk kræftforløb. Trods familie (børn etc.) ramte det ham inderligt hårdt. Men et nyt liv blev forsøgt formet og her hjalp en afbalanceret og interesseorienteret klub for mænd ham. Konceptet hedder “Hemingway” og er i disse år ved at blive langsomt udrullet i diverse af landets kommuner, dog stadig med hovedvægten i Region H og Sjælland (fra 1/1-2027 Region Østdanmark).
Case – venskaber
Hvis man(d) spørger mange mænd: “Hvem er din bedste ven?” eller “Hvem er din mest fortrolige?” er min (og Svend Aage Madsens m.fl.) påstand, at svaret i langt overvejende grad bliver: Min hustru, kæreste, veninde, søster etc. – altså ikke en mands person! Mænd synes stadig (dog bedre end tidligere generationer) at have svært ved at dele fortrolighed med deres eget køn. Er det angsten for at blotte sig? At vise svaghed? – Eller findes der nogle biologiske årsager? Læseren kan selv komponere “det rigtige svar”.
Case – den fraværende faderrolle
Jeg vover den påstand, at mænd er blevet “bedre fædre” med tiden. Det tiltagende antal af brudte parforhold gennem de senere årtier har medvirket til begreber som “enlige fædre” og “weekendfædre”, hvor afmålte terminer udfyldes med non-pligtbetonet nærvær og (hvis muligt) mere eller mindre rigelige donationer til tvangsarvingen. Den “fraværende” fader eksisterer fortsat, dog er det samlede samlivsbillede blevet mere “ansvarsfuldt” end i fortiden.
Blogejeren har – ligesom i hvert fald 2-3 af denne blogs faste læsere, herunder en fast kommentator – udstået sin skoletid på Det Kongelige Vajsenhus med afgang fra eksamensklasse. Denne privatskole er hovedsagelig en dagskole, men i perioder har den også været en delvis kostskole. Samme (diplomatisk udtrykt) særdeles disciplinære privatskole gav og giver fortsat adgang til børn af enlige forældre (eller forældreløse), hovedsagelig faderløse. En tilsvarende kostskole (nu nedlagt) var Det Kongelige Opfostringshus beliggende i Hellebæk (Helsingør Kommune), af nogle var kendt som “Skorpeskolen”, af andre som “Arbejderklassens Herlufsholm”.
Således kan fraværet af faderen alt andet lige ikke undgå at have en effekt på det/n enkelte elev/barn/unge. Det vil påvirke ens (kvalificerede?) synspunkt på begrebet “enlig forsøger” vs. den fjerne mandsrolle. – I en grov generaliserende version kunne bruges den i fortiden anvendte talemåde om min skole (som f.eks. på nogle kostskoler), at enten går man op eller også går man ned!
Den “enlige forsørgerrolle” fordeler sig skævt, hvis tal – tilgængelige på internettet – er retvisende. Der er cirka 15.840 enlige fædre i Danmark i dag. Dette tal er steget med 18% siden begyndelsen af 1980’erne. Til sammenligning er der 86.267 enlige mødre.
Case – mandens seksuelle orientering
I befolkningsundersøgelsen Projekt SEXUS fra 2019 identificerer 1% af kvinderne sig som homoseksuelle, mens 9% har homoseksuel erfaring, og 27% har prøvet at være seksuelt tiltrukket af en person af samme køn som dem selv. For mænd er de tilsvarende tal hhv. 2%, 6% og 13%. Der findes sikkert også andre valide (?) tal.
Når det danske “biologiske landskab” betragtes med en tilpas stor lup, er der næppe tvivl om, at hovedparten af homoseksuelle mænd kan opleves i kunstneriske og/eller serviceorienterede fagområder. Helt uden nogen form for videnskabelig tilgang vil blogejeren med sin egen livserfaring opdele denne maskuline seksuelle orientering op i tre grupper: De ofte meget manierede synlige, de meget reserverede og de skjulte (af nogle benævnt “skabs-homoer”); sidstnævnte har ikke sjældent en biseksualitet eller transseksualitet som tilgang.
Alle tre grupper (inkluderet de to afledte nævnte) har jeg såvel professionelt som privat stiftet platonisk bekendtskab med i forskellige sammenhænge. Det gælder både ind- som udland. I mine yngre år havde jeg (erkendt!) en homofobisk holdning, der sidenhen med den ergonomisk-venlige rygsæk fyldt af erfaring har ændret sig til en selektiv respekt, dog med maximal fokus på den pågældendes moral (i bredeste forstand).
Case – Den maskuline fremtid
Er det blevet sværere at være mand og far anno 2025? = Ja, ubetinget! – Findes der hjælp til dette? = Ja, vælg selv mellem et beskyttende Mandecenter, afmålte psykolog- og/eller samlivsterapeuttimer, en netbaseret AI-partner med udvalgte komplekse logaritmer eller stå fast – uanset modstand – omkring de bedste af de maskuline værdier. Blogejeren har selv valgt det sidste gennem sit voksne liv og det fortsætter livet ud trods uafviselige selektive omkostninger.
Adderende er der et tiltagende større areal i vores nutidige kultur, som rummer massevis af mellemregninger mellem de to køns egenskaber, der eksempelvis kan udvirke, at et barns opvækst sker sammen med to fædre. Og endelig: Vi er endnu ikke nået til at kønsbestemme robotter og/eller avatarer, så vidt vides (?), men det imødeses med slet skjult spænding.
########
Min afdøde mor sagde ofte (senest da hun stadig med hjernen skarp rundede de 90 år), at hun i sit næste liv ville være mand. “Det vil jeg også!” var mine gentagne svar! 😉
PS. Det skal i sandhedens værdifulde validerende interesse tilføjes, at det såkaldt smukke køns klassiske kvaliteter meget nødigt undværes!
#########
3. Links
https://www.instagram.com/p/DJ4BjSZh37F/ (Interview med Svend Aage Madsen) eller lyt til podcasten:
http://www.aeldresagen.dk/podcast-mandefaellesskaber
https://politiken.dk/kultur/boger/art10363591/Den-glemte-k%C3%B8nskamp-handler-om-m%C3%A6nd
https://hemingwayclub.dk/
https://www.svendaagemadsen.com/
https://hulegaard.dk/lighthouse-i-aarhus-oe/
En god sæsonafslutning: En god bog som oplæg til et interessant emne og mange gode oplysninger og refleksioner. Din omtale af forfatterens tur til Thylejren og senere rejse til det forjættede Østen, minder mig Peter Øvig Knudsen bøger om Thylejren, som for mange deltagere endte meget dårligt.
Svend Aage Madsens bog ser ud til at være godt struktureret og med mange gode historie, som dem du omtaler. Problemet for de mænd som går til bunds skyldes vel også de samme årsager som gør det svært for mange unge af begge køn, fx at arbejdsmarkedet kun er for de stærke og initiativrige/udadvendte? Selvom der er dukket mange virksomheder med sociale formål – ”socialøkonomiske virksomheder”, så mangler der generelt en politik – ligesom om ligestilling og ligeløn – hvor firmaer ansætter mennesker på kanten af arbejdsmarkedet.
Dine cases er også interessante, om end emnet ikke har optaget mig særligt meget; måske på grund af en god ballast fra vores gamle skole? Din statistik om antallet af homoseksuelle overrasker mig, da jeg troede at tallet var lidt højere. Det skyldes måske den meget omtale af LGTB (m.v.) rettigheder og Pride arrangementer?
@Per Jan: Tak for absolut reflekterende kommentar, der “toucher” forskellige områder af “vores køn”. Om vores gamle skole kan adderes (hvad du måske/måske ikke) vidste, at jeg blev præfektformand i 3 real og var initiativtageren til at opstarte elevrådet, hvis første formand jeg var. Den svære proces lærte også mig en del om mig selv, vores gamle skole og perspektiver omkring forstander Svend Skov Jensens personlighed. Du (og jeg) har klaret os, men ikke alle kunne klare den disciplin og havde måske samtidig ikke nogen hjemlig støtte.
Jeg valgte – efter overvejelse – at primær referere fra Sexus-undersøgelsen, der formodes at være repræsentativ, men blev også – som du – overrasket over de forholdsvis lave tal.
Det er sjældent at læse så balanceret en tekst om manderoller, der belyser både det strukturelle og det personlige – uden at falde i de sædvanlige grøfter af enten selvmedlidenhed eller defensiv polemik. Både bogen og dine refleksioner understreger, hvor komplekst og vigtigt det er, at der bliver talt åbent og nuanceret om mænds trivsel, fællesskaber, relationer og identitet.
Især beskrivelserne af den ensomme mand, fraværet af mandevenner og den skrøbelige faderrolle rammer noget centralt. Som du også så præcist skriver: Der er stadig plads til at være mand – men det kræver mod og bevidsthed at indtage den plads med værdighed og ansvar.
Hemingway-klubben er interessant og fortjener mere opmærksomhed – netop fordi der er brug for flere rum, hvor mænd kan mødes på deres egne præmisser uden at skulle forklare eller forsvare deres måde at være til på.
Tak for både indsigt, humor og perspektiv.
@Uffe Jerner: “Erfaren mand er værd at gæste” associerer til såvel (formodet) kommentatorens private sfære samt især til den absolut erfaringstunge karriere som tidligere tiders DR-redaktør, hvor begreber som “defensiv polemik” ofte har været i æteren.
De nøje udvalgte “cases” er præsenteret i et forsøg på at nuancere emnet. Det i offentlighedens mindre kendte Hemingway-koncept er med vilje fremhævet, dels fordi mit eksempel viser en særdeles funktionsdygtig mand blive knockoutet og så qua et nyere koncept blive understøttet i afbalanceret maskulint samvær, dels at dette koncept i forbindelse med mange overmodne fuldt funktionsdygtige maskuline mænd (qua demografien) reelt udgør et “bæredygtigt” socialt initiativ renset for “pædagogisk føleri”.
Emnet har ikke optaget mig, og undersøgelsernes omfang overrasker mig. Jeg tænker uvilkårligt, at manderollen var noget anderledes for min fars generation – til dels fordi kvinderollen var en anden. Det er nok en “øvelse”, der skal gentages hvert 30. år eller så. På en eller anden led, som jeg ikke kan formulere klart (uklar tale, uklar tanke), ser jeg dog en risiko for, at man “patientliggør” os og vores kønsfæller.
@Eric: Manderollen har ganske rigtigt ændret sig i en generations længde (og umuligt at forestille sig hvordan i anno 2055). ”Patientliggørelse” er en interessant vinkel, der med anskuelsen af visse maskuline miljøer udgør en trist sandhed med begrænset ”besøgstid”.