Lighthouse i Aarhus Havn er med sine 142 meter Danmarks højeste bygning. Københavnere og andet godtfolk må trøste sig med Bohrs Tårn i Carlsbergbyen og Nordbro på Nørrebro er blandt de nyeste danske højhuse og har en højde på 100 og 99 meter. Også på et andet felt har Aarhus overhalet København, nemlig som værende et lykkeligt sted.
På baggrund af en række parametre har det britiske institut ‘Quality of Life’ kåret Aarhus som verdens lykkeligste by – intet mindre. Forskerne har givet Aarhus guldmedaljen ved at kigge på ting som uddannelsesniveau, økonomi, hvor godt den politiske styring fungerer lokalt, hvor nemt det er at være pendler i området, og hvor god adgang der er til grønne områder.
Men inden vi bestiger Lighthouse, lad os få jordforbindelse. Aarhus Ø er en bydel i rivende udvikling. Byggerier, restauranter, mødesteder og hyggekroge vokser hastigt frem og skaber en bydel med masser af muligheder lige i nærheden for beboerne. Der er et hav af restauranter og spisesteder på Aarhus Ø og mulighederne er mange. Det fortælles, at man kan opleve alt fra udsøgt Michelin-mad og gourmetmiddage til en god kop kaffe og take away; sagt i korthed findes spisesteder for enhver smag.
Ø-Linjen er hele Aarhus Øs grønne samlingspunkt. Visionen er at skabe et grønt bælte med små oaser, der kan få det grønne liv til at spire og samle bydelens beboere og besøgende. Projektet strækker sig fra Lighthouse til Bassin 7 og fordeler sig i fire grønne områder. Drivhuse, bærbuske, bænke, bistader, hængekøjer og legeområder skaber blandt andet det grønne lærred på Aarhus Ø. Her kan både beboere og besøgende forme indholdet, nyde faciliteterne og være en del af fællesskabet.
Det er nærliggende (for en tidl. københavner som blogejeren) at sammenligne med Nordhavn, 2150 København Ø, som dog langtfra er færdigudviklet/-bygget. Når samme Nordhavn (og senere Lynetteholmen) er færdigudviklet, tales der om 40.000 nye beboere og tilsvarende antal arbejdspladser.
Tilbage til Aarhus Ø. Udsigten fra 44 etage fremgår af følgende visuelle indtryk:
Fakta
Lighthouse er et større bygningskompleks med et ikonisk højhus beliggende yderst på Aarhus Ø. Lighthouse-højhuset er med sine 142 meter Danmarks højeste bygning, og de første beboere flyttede ind i højhuset i november 2022. På toppen af højhuset indrettedes restauranten Restaurant Bavn *) – Restaurant og Bavn Brasserie citeres for at være en sand lækkerbisken såvel på tallerken som udsigten, der vil glæde gourmeter, hvoraf der findes mindst en af mine faste læsere.
Et udendørs udsigtsområde med adgang for alle (mod betaling), herunder blogejeren, der tog nogle billeder. Aarhus Øje er den offentlige oplevelsesdestination i højhuset, som giver adgang til ankomstområdet i stueplan, udstillingen ‘Byen & Bugten’ og elevatorturen op til udsigten.
Lighthouse-komplekset blev opført i 3 etaper. Den første og anden etape med bebyggelsens nordvestligste dele blev færdiggjort i 2012-14, mens etape 2 med højhuset endeligt stod færdigt for beboere og besøgende i 2023. Bag Lighthouse-projektet står ejerne i konsortiet Lighthouse United ved Claus og Nicolai Hommelhoff og Kilden/Hindby ved Rune Kilden og Stine Hindby.
Etape 2 af Lighthouse-projektet omfattede selve højhuset “Fyrtårnet” samt de to sidebygninger “Promenadehuset” og “Kanalhuset”.
Næsten halvdelen af bygningen består af glas (46%) og indeholder imponerende 2.512 døre. Strukturen står på omkring 1.700 pæle, herunder 28 betonpæle på 70 meter dybde og en massiv 2 meter tyk betonplade. Eller endelig, højhuset huser 395 lejligheder, ikke til discountpriser.
I kælderen – cirka 4-5 meter nede – er indrettet et fremragende museum, der illustrativt fortæller om Aarhus (tilblivelse, historik, undergrund etc.). Kan varmt anbefales!! – Visuelle eksempler:
*) Bavn: bål som tændtes som signal, fx ved varsling om krig, på et sted der kunne ses viden om, typisk på toppen af en høj SPROGBRUG sjældent. (Citat: Ordnet)
#########
Nordens højeste (til sammenligning)
For nylig genbesøgte jeg igen Göteborg. Her findes – til sammenligning – Nordens højeste beboelse, der næsten er færdigt. “Karlatornet” er en del af området Karlastaden på Hisingen som bygges i løbet af 2020´erne. Til sammenligning er den svenske skyskraber 245 meter højt fordelt på 73 etager. En pudsighed er det, at Danmarks og Sveriges højeste beboelser findes i de to næststørste byer; et forhold, der for øvrigt også gælder for de to landes største havne.
Links – til nærmere fordybelse:
https://aarhuswiki.dk/wiki/Lighthouse
https://lighthouseaarhus.dk/experience/
https://www.bavnaarhus.dk/restaurant
https://www.serneke.se/en/project/karlatornet/
Foto: Erik Hulegaard
Aalborgtårnet er rigelig højt (55 m) til at gøre mig svimmel, så det er nok ikke på Bavn, jeg skal nyde højt smørrebrød. Jeg er helt enig med Grundtvig i, at “ved jorden at blive det tjener os bedst”.
Lykkeligste by? Ja, hvorfor ikke, om end pendlerne i den århusianske letbane måske vil rømme sig. Der synes at være et særligt “drive” i de store, danske universitetsbyer, velsagtens pga. den relativt store beboerandel af unge mennesker i alderen hvor man med rimelig købekraft mæsker sig i kulturlivet og på de lokale caféer.
@Eric: Jeg ville tro, at restaurant Bavns kulinariske repertoire ville kunne tilfredsstille din (og fru Helles) digestive system. – Jeg er enig i, at det forholdsvis høje antal unge med uddannelsestørst trækker “humørgennemsnittet” i vejret. Jeg kender i hvert fald 1 pax i Aarhus af slagsen. 😉
Spændende indlæg. Karlatornet i Göteborg er skræmmende, synes jeg. Men jeg er jo også af typen der synger “langt højere bjerge og skyskrabere så viden på jord”.
@DAX: Netop hjemkommet fra SF/US kan hverken Karlatornet eller Lighthouse virke skræmmende på sin højde. Ordene gav anledning til at “støve min senior-hjernemasse lidt af” og nåede frem til baggrunden for de kendte verselinjer: “Danmark har brug for trøst på grund af de store nederlag, som landet led i Napoleonskrigene. Digtet trøster danskerne ved at fremhæve ting, som danskerne trods alt stadig bør være stolte af, selv om landet netop har gennemgået en stor krise.”
Jeg skulle lige lave noget research før jeg kunne kommentere på din blog.
Der er uden tvivl god udsigt fra Lighthouse i Aarhus, men det ændrer ikke min holdning om, at det er en uskik at bygge højhuse i eller nær gamle bykerner. Præsident Macron roste også København for, under hans sidste besøg i byen, for ikke at have højhuse i centrum. Jeg har hørt samme synspunkt fra mennesker jeg har mødt rundt omkring i verden, som har været på besøg i København og bemærket forskellen til mange andre gamle hovedstæder.
Jeg er kun glad for at København ikke har – og forhåbentligt ikke får – højderekorden for bygninger. København har måske rekorden for grimmeste huse, fx Kaktus Towers ved Fisketorvet.
Og hvorfor skal byggerier have engelske navne? – jeg kan forstå at, det gamle fine hovedkontor for Postvæsenet, som nu er ombygget til det eksklusive hotel Villa Copenhagen, vil tiltrække udenlandske turister, men de andre byggerier tiltrækker nok ikke turister på grund af navnet.
Desværre bliver udsigten til Villa Copenhagens fra Bernstorffsgade nu skæmmet af fire høje tårne ved siden af Danske Banks nye firkantede hovedkontor. Heldigvis har jeg hørt, at Københavns nye stadsarkitekt ikke ønsker flere runde tårne i København, men nu er skaden jo desværre sket, fx Axel Towers hvis fire tårne har ødelagt udsigten fra Tivoli til Cirkusbygningen.
Det skandaleramte Njals Tårnet reklamerede med lejligheder med fantastisk udsigt fra cirka 250 lejligheder, men samtidig ødelægger tårnet udsigten for ti gange så mange beboere i nærheden af tårnet.
Hjem til Aarhus: for mange år tiden tog jeg tit bilfærgen fra Kalundborg til Aarhus og der var en flot udsigt ind over Aarhus med de gamle kirketårne, Universitetet og fx den flotte hvide store bygning fra 1938: Klintegården (kan ses på dit 6. fotos). Nu ser man vist kun nye – mere eller mindre ligegyldige og grimme højhuse – når man kommer fra søsiden.
Desværre ser mange kommunalbestyrelser ud til at prioriter nye lejligheds- og kontorbygninger så højt, at de slækker kravene til udseende og god arkitektur. Allerede i midten af 1700-tallet var idealerne ensartede og harmoniske facader til gaden, vinduesflugt, eller med datidens ord ”egalité” og ”regularité” og man talte om at bygge ”regulære og zirlige” forstæder. Nu er om dage drejer det sig kun om økonomi; så mange kvadratmeter som muligt bygget på færrest mulige kvadratmetere, og uden hensyn til omgivende bygninger.
@Per Jan: Herlig kommentarlyst. Mindst 1 digitalt blækhus er tømt, men engagerede kommentatorer er altid velkomne. Apropos “Klintegården” blev det også noteret af din “dåbskammerat” Jens, der oprindelig kom fra Aarhus (da hans mor blev enke, flyttede de til Hellerup i Kbhvn.) og havde kontakter i det byggeri. – Under mine jævnlige besøg i Region H opleves også i Ørestaden, Carlsberg-byen og Nordhavn tendenser til højhuse, hvortil kommer Fisketorvet og “holmene” i København Syd. Dit eksempel med Njals Tårn (Islands Brygge)gør naturligvis indtryk på en eks-amagerdreng. Dit sidste afsnit indrammer (desværre) ganske godt den aktuelle entreprenørånd i CPH.