En ny cocktail fra “erindringsbarens righoldighed”. Denne gang skyldes blog-serveringen ingredienserne af juletid, julekurv (godgørenhed) og ikke mindst en aktuel TV-udsendelse om det danske frimureri.
DR-journalisten Anders Aggers nylige udsendelse om Den danske Frimurerorden gav tanker omkring denne signaturs barndom, hvor frimureriet var et (af mange) elementer.
Den danske Frimurerorden
Lidt fakta til start. Frimurer-begrebet blev opfundet i England i 1717 omkring nogle byggelav af stenhuggere, bygmestre og arkitekter, der i Middelalderen byggede katedraler i England. Deraf frimurernes mest kendte symbol, som er en vinkelmåler og en passer lagt oven på hinanden.
I 1743 kom det til Danmark og Den Danske Frimurerorden blev stiftet i 1758. Der findes i omegnen af 8.500 frimurere her i landet. Medlemstallet har været faldende de senere år. Den Danske Frimurerorden er en paraplyorganisation for en række frimurerloger og har afdelinger i ca. 50 større danske byer.
TV-udsendelsen løftede en flig af hemmelighedskræmmeriet; kun en flig. Journalisten var i smilende og imødekommende selskab med såvel formanden alias Stormesteren Walther Schwartz som næstformanden (Stormesterens prokurator) Peter Duetoft.
Førstnævnte er kendt i sundhedsverden som tidligere administrerende overlæge på OUH (Odense Universitets Hospital) med radiologi som speciale. Da han blev Stormester (2013), nedgraderede den nu 70-årige sin overlægestilling til et 20 timers konsulentjob. Det er en fuldtidsbeskæftigelse at være Stormester, forstås!
Næstnævnte Peter Duetoft, f. 1950, vil især erindres af de modne årgange, der husker Centrumdemokraterne. Hans store interesse for udenrigspolitiske spørgsmål bragte Peter Duetoft en periode i Europaparlamentet. I nyere tid har et medlemskab af Socialdemokratiet eleveret ham op og ind i Hjørring kommunalbestyrelse.
“Der er ingen bestyrelse eller generalforsamling til at “forvirre” beslutningerne”, som den langhårede journalist Agger blandt andet konkluderede med sit langlemmede kropsprog og let søgende stil og øjeblikke senere adderede “Stormesteren bestemmer!”
Medens vi er ved præsentationen, blev seerne vist rundt i få af de ialt 335 rum i den gigantiske bygning på Blegdamsvej 23, DK-2100 Ø, der består af 3 etager og 2 etager henholdsvis forskudt og i kælderplan. Varmeregningen beløber sig til 700.000 kr/år, fik vi at vide blandt andet, medens rundturen såvel på Stormesterens kontor som i diverse imponerende marmorbeklædte rum blev gennemgået.
I et af disse store rum var der en ophøjet plads, hvor Stormesteren rituelt befinder sig under møder. Her bemærkedes således også inskriptionen “Ultorem Ulciscitur Ultor”, der blev oversat med “Hævneren hævner hævneren”. Dette latinske valgsprog tolkes med henvisning til en formulering i Det Nye Testamente “Hævnen tilhører mig, jeg vil gengælde, siger Herren.” i Romerbrevet 12, vers 19.
En anden “anakronistisk” variant er den tradition, der opnås af logebrødre, som er steget til 8tende grad (11te er øverste grad). Der bliver fremstillet et våbenskjold som ophænges i en mindehal, når logebroderen dør. Duetoft kunne her – igen smilende – fortælle, at hans skjold ligger klart, når den sidste dag (for ham) måtte komme.
For at blive medlem af Den Danske Frimurerorden skal man – ud over at være af hankøn – være døbt i den kristne tro og have et godt omdømme. De to første kvalifikationer er konstante, den sidste må siges at være variabel. Ventelisten blev oplyst til at være omkring 18 måneder. Og bliver den såkaldte “recipiend” godtaget, får han en “fadder”, der bistår ham omkring selv optagelsesprocessen. Sidstnævnte blev eksemplificeret og TV-seerne oplevede nogle kjole-og-hvidt klædte mænd køre til optagelsen på Blegdamsvej.
Som de to ledende frimurere oplyste undervejs i TV-udsendelsen, er det at blive frimurer en slags dannelsesrejse. Meningen er at lære mere om sig selv. Målet er at blive et bedre menneske. Sidstnævnte kan bestemt ikke afvises, men det bør i den skærende sandheds interesse nok modereres, når der reflekteres over personer alias logebrødre, som man(d) har mødt i forskellige sammenhænge. Men indrømmet: De “rettænkende” var klart i overtal!
Et synligt bevis – apropos julen – er godgørenhed. Afgjort sympatisk. Jeg erindrer selv den naturlige kortere “rejse” som skete i min barndom, når frimureren drog af sted med en julekurv.
Refleksion
I al digital fortrolighed kan adderes, at denne signatur to gange i sin tidligere professionelle hverdag fik tilbud om at blive indstillet til optagelse i frimurerordenen. Disse diskrete henvendelser kom fra to meget forskellige mænd af udseende, erhverv og politisk indstilling.
Begge mænd var helt sikre på, at det “netop var noget for mig”. Nøgleord som “moral, troværdighed, eksekveringsevner, vant til secretesse etc.” blev inkluderet i den præmature approach som oliering (og indrømmet: Har hørt det før, så der var (og er) måske noget om snakken?). Den ene henvendelse foregik på mit kontor, den anden på vedkommendes kontor i det firma, hvor han var direktør.
Sidstnævnte var en mangeårig kær samarbejdspartner. Personen havde oparbejdet et fint karriereforløb i en blanding af faglig kompetence og “nødvendig pragmatisk” tilgang og havde et betydeligt erhvervsrettet netværk. Et på mange måder fremragende kristent menneske.
Den anden tilhørte den kategori af mennesker (der er vist nogle stykker af dem), hvis opfattelse af egne evner og samfundsbetydning (eksorbitant humant udtrykt) var et lysår fra at være i overensstemmelse med fakta. – Ingen af de to personer lever mere.
Mit svar var i begge tilfælde: Tak for det venlige tilbud, men nej tak! – Jeg har med erfaringens ballast aldrig undervurderet betydningen af det højpotente begreb uafhængighed….DERFOR!
Links
Den Danske Frimurerorden: https://www.ddfo.dk/
Politiken, 12.06.22: https://politiken.dk/indland/art8809703/%C2%BBDu-sv%C3%A6rger-med-h%C3%A5nden-p%C3%A5-Bibelen-at-du-vil-v%C3%A6re-tavs-og-g%C3%B8re-alt-hvad-stormesteren-forlanger-af-dig%C2%AB
Ærgerligt, jeg ikke så udsendelsen.:-(
Det frimureri har altid fascineret mig, og velgørenhed og mystiske ritualer har været de nøgleord, jeg har forbundet med det.
Min far blev også opfordret som håndværksmester, men min mor var ret kontant og nedlagde veto, for det mente hun var et sted, hvor de samtidig med velgørenheden også ‘åd og drak’.;-)
Og det står vel til troende, da Poul Bundgaard også var medlem den gang i tidernes morgen:;-))))
Til gengæld futtede min venindes far, der var sekretær i FDB, afsted med jævne mellemrum i kjole og hvidt med jævnlige mellemrum, og så muntrede vi os i familien med at omtale ham som ‘den kære broder’.
Om det er fordi det koster at være med, at det er omgærdet med så megen mystik, står hen i det uvisse, men husker, at en direktøren i et af mine tidl. jobs, var rasende over, at en direktør for en anden virksomhed mente, at han kunne slette gælden, da hans firma kørte på pumperne, da de jo var ‘brødre’.
Men sådan spillede klaveret altså ikke i dén omgang i hvert fald…
Mon det frimureri kan sidestilles med “Bilderberg”, der består af højtstående danskere, deriblandt politikere, der mødes rundt omkring i Europa, hvor rygtet siger, at bl.a. tanken om EU er opstået???
https://da.wikipedia.org/wiki/Bilderberggruppen
Bilderberggruppen er et – noget anderledes – kendt begreb. Den er elitær, modsat hvad Frimurerordenen sikkert med rette vil påstå, de ikke er på samme vis.
Og ja, det koster x tusinde kroner at være “hemmelige broder”, dog overkommelige beløb, modsat Bilderberg-gruppens pengerigelighed. Anyway….fint at det har sat gang i læserens private “Memory Lane” 😉
LinkedIn i kjole og hvidt. I sin tid vel en slags sammenholdets forsvar mod magtens/regentens lunefuldhed (som mafiaen), i dag vel nepotismens rede og “den ene tjeneste er den anden værds forening”, når konkurrencelovene snærer.
Jeg har aldrig fået tilbuddet – er vel for fjernt fra magten og/eller for åbenmundet. Det glæder mig, at du afslog.
“LinkedIn i kjole og hvidt”..denne diagnostiske, slet skjult ironiske, præcision for en magtfuld niche af borgerskabets sønner ville givet få smilene hos Stormesteren og hans souschef til at stivne; til gengæld havde jeg svært ved at holde mig fast siddende på min (læder-)kontorstol af grin.
Min barndoms jul blev hvert år reddet af en pakke med rødkål flæskesteg, appelsiner, farver med farvebøger, pebernødder med mere. Vi var 6 børn og 2 voksne på 42 m2 i Nord Vest. Min far var syg og min mor var uden job og arbejde gratis for Kirkens Korshær som syerske. Lillejule aften blev der ringet på døren og udenfor stod en papkasse med alle de nævnte ting. Det har reddet vores jul adskillige gange at der var en i frimurerlogen som kendte vores situation. Men har aldrig selv ønsket at blive medlem selv om opfordringer har været tilstede via mit job og netop af samme årsag ønsket om uafhængighed. Men tak til alle dem som gav os en glædelig jul i starten af tredserne 😊👍
@BES: Jeg gik selv på en “fattigskole” alias Det kgl.Vajsenhus, hvor mange af mine skolekammerater fik julepakker som dine. Min egen sociale situation i barndommen var absolut priviligeret, eftersom min (enlige) mor blev støttet privat af familien, heriblandt en frimurer. Der er flere vinkler på frimureriet, som jeg via omtalen af TV-udsendelsen forsøger at dække i det korte indlæg.
Tænketanken “Cepos”, hvis substantielle platform er os begge bekendt, har nyligt fremført, at fattige kår er en glimrende løftestang til at klare sig i samfundet. Det kan unægtelig diskuteres – også anno 2018! – Man sagde om elever fra Det kgl. Vajsenhus (og det nu nedlagte Det kgl.Opforstringshus i Hellebæk), at enten gik det op eller også ned. – Selvklart er det på flere planer ikke i nærheden af sandheden og så…måske lidt alligevel. Når jeg stadig mødes med gamle klassekammerater, kan vi faktisk konkludere en flig af sandhed i dette.
Den sandhed gælder også for Dig, der har skabt en mangeårig fornem karriere i bankverden og sammen med din Birgit har kunnet give jeres to børn en helt anderledes tilværelse i fortid, nutid og platform for fremtid.