
BROJUBILÆUM: 100 ÅR MED UDSIGT OG OPLEVELSER
Bridgewalking prøvede jeg en augustdag anno 2016. Oplevelsen blev næsten fuldendt med et vejrskifte fra sol og få skyer til en haglbyge, da man lå og kravlede øverst oppe. Hvordan var det? To ord dækker bedst:
Spændende og anderledes.
Forhistorien var i korthed, at min veninde havde fået et gavekort til Bridgewalking i anledning af en (rund) fødselsdag fra sin familie. Jeg havde været så letsindig at love, at såfremt gaven var et faldskærmsudspring, var jeg med på den som “ledsager”. Nu blev det så “bridgewalking”, der var en betydelig lettere (og jordnær?) opfyldelse af begrebet “venskabelig backup”. (Det er blogejeren i en lidt yngre udgave yderst til venstre på det obligatoriske foto).
Oplevelsen er efterhånden prøvet af mange (vist nok x antal flere gange). Indholdet af linket er den bedste beskrivelse:

Den gamle Lillebæltsbro
For 100 år siden manglede man en bro mellem Jylland og Fyn. Danmark var genforenet med Sønderjylland, og der var kommet mange biler på vejene. Derfor tog man en beslutning om at bygge Lillebæltsbroen, så trafikken kunne flyde bedre. Det tog fem år at grave ud til broen og yderligere fem år at bygge den. Derfor stod broen færdig i 1935, og man kunne byde bilerne og togene velkomne på broen.
Den 14. maj 1935 var en stor dag – også for statsbanerne. De kunne nemlig indsætte helt nye, røde lyntog, som havde en topfart på 120 kilometer i timen. Broen og de nye tog betød, at skulle man en tur fra Aarhus til København, kunne rejsetiden forkortes med hele fire timer.

Lillebæltsbroerne er to broer, som over Lillebælt forbinder Jylland ved Fredericia og Fyn i nærheden af Middelfart.
Den gamle Lillebæltsbro har en total længde på 1178 meter og er 20,50 meter bred. Gennemsejlingshøjden er 33 meter. Den har to jernbanespor, en smal vejbane med bredde 5,6 meter og en kombineret gang- og cykelsti. Der passerer daglig ca. 12.000 biler og 200 tog på broen.
Bygningen af denne bro bød på store ingeniørmæssige udfordringer, ikke mindst hvad angik de fire bropiller, der skulle bygges på plastisk ler, Lillebæltsler, og placeres på vanddybder op til 35 meter. Selv efter bygningen af Storebæltsbroen udgør de de dybest funderede bropiller i Danmark. Også de store nittede brodragere med højder op til 24 meter og et hovedspænd på 220 meter var af usædvanlige dimensioner.
Den kraftigt stigende biltrafik over Lillebælt medførte, at det i 1963 blev besluttet at bygge en ny bro, som kunne indgå i det motorvejsnet, der få år tidligere var påbegyndt.

Den nye Lillebæltsbro
Den anden Lillebæltsbro, den ny Lillebæltsbro, åbnedes i 1970 som en ren motorvejsbro med seks vognbaner. Den er 1700 meter lang og 31,20 meter bred. Gennemsejlingshøjden er 42 meter. Den blev bygget som en hængebro. Herved blev det muligt at reducere antallet af bropiller i bæltet til to.
Hængebroen indeholder tre fag: et 600 meter langt hovedfag over sejlløbet og to sidefag på hver 240 meter. De to 120 meter høje brotårne (pyloner) er udført i beton, mens brodrageren er formet som en hul, strømlinjeformet kasse i stål. Anvendelsen af en kassedrager var på det tidspunkt et nyt princip inden for hængebroernes område, Det var kun benyttet på Severn i Storbritannien tidligere.
Da den 1.700 meter lange bro endelig stod færdig i 1970, kunne man notere, at der var sket tre dødsfald i forbindelse med byggeriet. Det var faktisk færre døde, end man havde budgetteret med fra start.
Den første Lillebæltsbro er afbildet på den nuværende 100 kroneseddel.
Lillebæltsbro nr. 3 ?
Trafikal trængsel over Lillebælt kan bremse fremdrift for virksomheder på begge sider af Lillebælt. Derfor er det vigtigt, at Folketingspolitikerne reagerer på, at Vejdirektoratet har slået fast, at der vil være kritisk trængsel på Lillebæltsbroen i 2040.
Jeg tror Vejdirektoratet. Det gør enhver, der har siddet bag rattet og oplevet trafiktrængslerne på broen på spidsbelastningstidspunkter morgen, middag og aften. Men – holder man det ene øje på kørslen og det andet på omgivelserne, fås vel Danmarks flotteste udsigt over Jylland og Fyns samlede punkter af vand og land. Det gælder både om dagen og (især) ved aftenlys.
Der pågår fortsat overvejelser om et supplement i form af en bro mellem Als og Fyn. Men beregninger skønner (fortsat), at en Als-bro kun vil får kun minimal betydning for trafikken over Lillebæltsbroen. Den kritiske trængsel over Lillebælt bliver kun udskudt med to år med en milliarddyr bro mellem Horneland og Als. Det fremgår af den forundersøgelse af Als Fyn-broen, der nu omsider foreligger.
Der kan nok ikke være nogen tvivl om, at det bliver nødvendigt at udbygge den trafikale hovedpulsåre mellem det østlige og det vestlige Danmark. Derfor er der i årevis i visse kredse blevet arbejdet for en fast forbindelse over Kattegat. En sådan forbindelse kombineret med en Femern-forbindelse risikerer at koble Fyn af.
Derfor gælder det om at få dokumenteret, at en ny Lillebæltsbro er at foretrække fremfor en langt dyrere Kattegatforbindelse mellem Sjælland og Jylland.
Jubilæumsfesten
Links m.m.
Kildetekst: Diverse relaterede netsider
https://www.vejdirektoratet.dk/lillebaeltsbroen
https://msmarianne.dk/9-17-maj-2025-100-aar/
https://hulegaard.dk/hvalsafari-med-m-s-fortuna/
Foto: Øverste bridgewalking.dk – øvrige Erik Hulegaard

Brobygning er med tiden blevet et dansk “varemærke”, og med Femernforbindelsen kan vi vel tilføje tunnelbygnning.
Behovet for en tredje Lillebæltsforbindelse er sikkert reelt, men kattegatforbindelsen lyder som et luftkastel.
I Aalborgområdet er der stadig blæst omkring en tredje Limfjordsforbindelse. Der er et voldsomt trafikpres i myldretiderne, men det meste af døgnet er belastningen moderat/ubetydelig, så jeg kan ikke fri mig for den tanke, at en “lokalaftale” om mødetid på de største arbejdspladser ville hjælpe gevaldigt – og det næsten gratis
Bridgewalking skal jeg ikke nyde noget af; jeg ville klamre mig til det første og bedste solide holdepunkt, når den potentielle faldhøjde oversteg ca. 3 meter 🙂
@Eric: Femernbælt-forbindelsen (ca. 2029) ser jeg frem til. Derimod har jeg a-l-d-r-i-g troet på Kattegat-forbindelsen. Et af de store politiske luftkasteller. – Omkring Limfjordsforbindelsen begyndte min familie (i Hasseris, Aalborg)allerede i 1970´erne at tale om det store trafikpres. Jeg tror dig. Sad fast (bag rattet hjem fra Fr.hvn.) i myldretiden!!! Den oplevelse kan kopieres til den nye Lillebæltsbro i morgen – og eftermiddagstrafikken.
Mange (ikke alle indrømmer det!!) har det med højder som du; men godt, at det ikke gælder i henseende til dine talrige flyture. 😉
Gode og fyldige beskrivelser om de to meget forskellige broer. Jeg fik også en gang et gavekort til en Bridgewalking, men da jeg fandt ud af, at man ikke måtte have kamera med, sagde jeg nej tak til den ellers sikkert flotte oplevelse. Du har jo også måtte nøjes med et gruppebillede før afgang? For 90 år siden må det have været en meget stor lettelse at kunne komme hurtigt og nemt over Lillebælt. Hvis/når der kommer en tredje Lillebælts bro, vil den så blive bygget ved siden af motorvejsbroen monstro?
@Per Jan: Så vidt erindret blev foto taget før afgang, velvidende at nogle af deltagernes ansigtsudtryk havde skiftet efter oplevelsen. Den ene hånd er hele tiden beskæftiget med at holde i en line, hvortil kommer, at ganske mange ville blive så fascineret af udsigten, at de blev stående og tog billeder ustandselig. Under min tur var der et nogenlunde flow, men flere (yngre?) trak tempoet ned, især da vi klatrede fra den ene broside til den anden.
Min (dengang) jyske familie i Fredericia var vist nok glade for den faste forbindelse. 😉
En uafsluttet diskussion (tekniske vurderinger) har ikke fastlagt en eventuel 3´die forbindelseslinje.
Lad det være sagt med det samme: bridgewalking ville jeg aldrig kunne lokkes med på – og slet ikke med udsigt til hagl og højder! Jeg nøjes hellere end gerne med at nyde broen fra fast grund under fødderne – eller endnu bedre, gennem billeder og beskrivelser som her. Til gengæld fascinerer det mig, hvor stor betydning Lillebæltsbroerne har haft og stadig har for forbindelsen mellem landsdelene – både i fysisk og symbolsk forstand. 90 års tjeneste og stadig i fuld funktion – det fortjener et jubilæum med fanfarer.
@Uffe Jerner: I mine sociale cirkler står “bridgewalking” bestemt heller ikke på top-10 listen. Derimod kan vi danskere godt være stolte over vores brobyggerier, hvad enten det er Lillebæltsbroerne, Storebælts- og/eller Øresundsbroerne samt de nyere byggerier ved Lolland-Falster, herunder Femernbælt-tunnelen. Jubilæumsfesten varer – som beskrevet – en hel uge, hvilket er helt okay. 😉