Robotbrag

Materialeprisen for en humanoid robot svarer til cirka en årsløn for en industriarbejder. Prisen kan forventes at falde yderligere i takt med, at teknologien udvikles. På nuværende tidspunkt kan de humanoide robotter kun udføre relativt simple opgaver, som oftest foregår i et langsommere tempo end for mennesker. Der mangler blandt andet forbedringer af robottens krop; det gælder bedre batterier, mere følsomme sensorer og finere motorik.

Udviklingen af humanoide robotter begyndte allerede i 1960´erne med tidlige eksperimenter. Investeringerne i teknologien er vokset betydelig siden da. Fremskridt indenfor A.I. (kunstig intelligens), sensorteknologi og batterier har rykket udviklingen af humanoide robotter væsentligt.

Foretages en nænsom research i futurologiske “ekspertudtalelser”, kan følgende adderes:

Særligt tre områder, hvor humanoide robotter vil kunne tilføre unik værdi:

• miljøer designet for mennesker, hvor traditionelle robotter ikke kan navigere effektivt
• opgaver, der kræver menneskelignende fleksibilitet og manipulation
• løsning på arbejdskraftmangel – især dette punkt er interessant i forbindelse med den forventede fremtidige fordeling af befolkningsgruppers aldersfordeling samt (ikke undervurderet) en voksende middelklasse (især i Asien), der vil være mindre villig til at påtage sig lavtlønnede industrijobs

Konkluderende kan siges, at humanoide robotter er på vej ind i det danske arbejdsmarked med store potentialer for industri, logistik og sundhedspleje. Sidstnævnte sektor er særlig interessant for blogejeren med sin tidligere professionelle baggrund.

Robotkirurgi har nu været i gang adskillige steder. F.eks. kunne Sjællands Universitetshospital (Køge og Roskilde sghs.) primo november 2024 markere 4.000 operationer baseret på robotkirurgi. Patienter, der har fået fjernet et brok, en svulst i tyktarmen eller en livmoder, har kunnet opleve det som langt mindre smertefuldt end for bare fem eller ti år siden.

Erfaringerne viser, at robotkirurgi betyder kortere indlæggelsestider, færre genindlæggelser og en generelt højere kvalitet af behandlingen. Derfor blev det også fejret/markeret ved nævnte eksempel fra Sjællands Universitetshospital, hvor robotassisterede operationer på tværs af fire kirurgiske specialer har vist sin berettigelse.

Som “scopi-operationer” var det helt nye og langt mere skånsomme for mange patienter i 1990´erne, er det nu robotkirurgien, der åbner op for ikke bare cancerkategorier, men mange benigne (godartede, modsat maligne) sygdomstilfælde.

Refleksioner

De attacherede links (nedenfor) rummer mere dybdeborende perspektiver på emnet. I Danmark har Odense lagt sig i førerfeltet, hvad angår robotter (og droner). På mange måder er man kun i startbloggen. Tænkes længere frem i dette decennium og endnu længere frem,  er der ingen tvivl om, at robotter (og droner) med den sikre og målrettede konstruktion kan hjælpe såvel i produktions-, sociale- og sundhedsmæssige sammenhænge.

Hertil kommer – desværre – det militære område. Havde Ukraine ikke haft droner (nu også med en betydelig egen produktion), var krigen mod Rusland sandsynligvis tabt allerede. Også her ligger en potentiel fare i fremtiden: Kan militæret (vælg selv land) styre denne teknik, altså målrettet, så ikke den tekniske kompleksitet overrasker og overvinde menneskeheden med nuklear-agtige konsekvenser.

P.S. Dette emne er komplekst. Ovennævnte skal kun betragtes som en “appetizer”, der åbner op for emnets nu- og ikke mindst fremtidige perspektiver. Det er som at køre på en motorvej og ustandselig møde frakørsler, hvor teksterne på vejskiltene fortsat er under udvikling og hastighedsbegrænsninger forekommer vanskelige at fastsætte.