Den “offentlige” transport til Vadehavsøen Mandø
Intro
I år var der særlig spænding om kåringen (30. april 2026) af “Årets ø”. Opløbet stod mellem Mandø, Læsø og så Baagø.
Sidstnævnte er en mindre ø i Lillebælt, der hører under Assens by. Færgeafgang fra Assens til øen 4-5 gange/dgl. Der bor ca. 20-24 beboere afhængig af årstid. Og bloggen havde set frem til en lokal lykønskning med et fyldigt ø-portræt.
Men nej, “Årets ø anno 2026” blev den absolut specielle og seværdige lille Vadehavsø Mandø, som blogejeren for øvrigt besøgte i sensommeren 1964 – jf. refleksionsafsnittet nedenfor.
Låningsvejen til Mandø fra Vester Vedsted på fastlandet
Årets ø
Mandø kåret som Årets Ø 2026 for det imponerende fællesskab og flotte resultater. Præmien er 50.000 kr. og en fest for hele øen, var blot en af flere overskrifter efter kåringen.
Mandø vandt titlen som Årets Ø 2026. Med prisen ønsker Landdistrikternes Fællesråd, Friluftsrådet, Danske Destinationer og Sammenslutningen af Danske Småøer at hylde danske ø-samfund for deres engagement, udvikling og stærke fællesskab. Absolut helt rigtigt at værdsætte!
Lidt research på forskellige digitale platforme kan adderende summes op til følgende:
”Mandø vinder prisen som Årets Ø 2026, fordi øen viser, hvad der er muligt, når fællesskab og vilje går hånd i hånd. Her er et levende lokalsamfund, hvor både fastboende og fritidsøboere engagerer sig i øens fremtid, og hvor man formår at omsætte idéer til virkelighed,” siger formand i Sammenslutningen af Danske Småøer Kirsten Sydendal.
”På Mandø løfter vi i flok. Her er plads til alle generationer, og vi hjælper hinanden med både hverdag og udvikling. Prisen som Årets Ø er et stort skulderklap til alle, der bidrager til livet på øen,” siger Claus Christensen der er formand for Mandø Fællesråd.
Et levende fællesskab året rundt
På Mandø bor 34 fastboende, men fællesskabet rækker langt ud over det. Mere end 400 medlemmer af Mandø Fællesråd og Mandøforeningen tager aktivt del i øens liv, og kalenderen er fyldt med aktiviteter året rundt.
Fastelavn, strandrensninger, arbejdsdage, traktortræf, Sct. Høns, Mandøfest, høstfest, julearrangementer og nytårsandagt er blot nogle af de traditioner, der samler øen. Hertil kommer fællesspisninger, sangaftener, gymnastikhold, walkie banko og et aktivt ungdomsfællesskab.
”I dommerkomitéen var vi meget imponerede over det store arbejde og de flotte resultater, som Mandøboerne har opnået med hjælp fra de mange deltids-øboere. Det var især glædeligt at se, hvordan selv helt unge teenagere ønskede at bidrage. Kærligheden til Mandø brændte tydeligt igennem,” husker bestyrelsesmedlem i Landdistrikternes Fællesråd Hanne-Lene Haugaard.
Udvikling med udsyn
Mandø har de senere år gennemført en række markante projekter i tæt samarbejde med Esbjerg Kommune. Naturlegeplads, byfornyelse i Mandø by, stort velkomsthus til øens gæster, fibernet og nyt beboerhus opført efter gammel Mandø byggeskik er blandt resultaterne.
I 2024 blev Mandø Dark Sky Park certificeret efter flere års hårdt arbejde, og i april 2026 indviede øen Mandø Natursamling – et nyt formidlingssted med fokus på øens fugleliv, natur og kulturarv.
Mandø Brugs er Danmarks mindste medlemsejede brugs og driver både butik, campingplads og prøvebolig, som bidrager til nye fastboende på øen.
”På Mandø er man helt bevidste om, hvilken ø, man er og ønsker at være. Turister er meget velkomne, men øen skal bevare sin kultur og sit særpræg og ikke mindst sin fantastiske natur og dyreliv. Det er en god strategi”, slår bestyrelsesmedlem i Danske Destinationer Lindy Kjøller fast.
Natur i verdensklasse
Mandø ligger midt i Nationalpark Vadehavet og er erklæret for UNESCO Verdensarv. Øen er et af verdens vigtigste områder for trækfugle og tidevandet bestemmer hele øens rytme. Man kan således kun komme til og fra øen via Låningsvejen ved lavvande.
”Mandø viser, hvordan naturbeskyttelse og turisme kan gå hånd i hånd. Øen passer på sin natur og skaber samtidig nye muligheder for at komme ud at opleve den. Det er et godt eksempel til efterfølgelse” siger forperson i Friluftsrådet Dorthe Mølvig.
Præmien skal bruges til nyt beboerhus
Pengepræmien på 50.000 kroner oplyses af Mandø at skulle bruges til indkøb og indretning af det nye beboerhus på Midtvej 7 – et samlingspunkt for både øboere og gæster, hvilket må siges at være et godt valg, hvor flest mulig får glæde af pengepræmien.
Fakta
- Bag Årets Ø står Landdistrikternes Fællesråd, Danske Destinationer, Friluftsrådet og Sammenslutningen af Danske Småøer.
- De tre finalister i 2026 var Baagø, Læsø og Mandø.
- Med prisen for Årets Ø ønsker partnerskabet bag Årets Ø at hylde og sætte fokus på lokalsamfundene på små og store danske øer uden broforbindelse.
- Vinderøen får 50.000 kr. samt 20.000 kr. til en fejringsfest for hele øen. De to øvrige finalistøer modtager hver 25.000 kroner.
- Prisen blev uddelt første gang i 2020. Tidligere vindere er: Endelave, Strynø, Omø og Tunø.
- Forenet Kredit (forening for kunder i Nykredit og Totalkredit, red.) støtter Årets Ø økonomisk. Sammenslutningen af Danske Småøer fungerer som sekretariat for Årets Ø.
Fakta om Mandø
Mandø ligger i Vadehavet og er 7,6 kvadratkilometer stor. Øen har 34 fastboende. Man kommer til og fra Mandø med traktor-trukne busser (jf. illustr.). Turen tager 35-40 min. Det er muligt at køre i bil eller på cykel ad Låningsvejen ved lavvande, men det kræver absolut kendskab til højvandstiderne.
Refleksioner
- Isolationen: Eleverne og deres 4 voksne ledsagere (3 lærere og en ledsager) blev “fanget”, da vandstanden steg så meget, at hverken traktorbussen eller andre køretøjer kunne krydse havbunden.
- Gæstfriheden: Ligesom ved den berømte fortidige hændelse i 1881 (hvor også nogle Vajsenhusdrenge blev “fanget”), blev klassens elever (piger og drenge) indlogeret hos de lokale øboere og på øens skole; dog måtte de fleste af drengene overnatte med den ene lærer i en tilstødende lade. Jeg husker det tydeligt, eftersom jeg var en af “drengene”! Vi lå i halmen med et tæppe og hørte vindens suste udenfor hele natten. Øens beboere sørgede for mad (millionbøf), indtil vandet trak sig tilbage. En adderende oplevelse for nogle af os store drenge (15 år) var det at stå på diget, opleve den stærke vind i ryggen og se de mange døde får ligge spredt nedenfor diget, som naturen havde valgt at placere dem.
- Nogle påstod, at det var en del af skolens DNA: For Vajsenhuset blev disse hændelser en del af skolens historie og identitet. Turene til Mandø var i mange årtier en fast tradition, der lærte eleverne om naturens kræfter.
- Ved hjemkomsten på Hovedbanegården var der et større ventende opbud af (bekymrede) mødre, pårørende og ikke mindst flere af skolens lærerpersonale med forstanderen i front. Lettelsen over, at alle var uskadte, var stor.
- Tro mig – der var rigelig med stof til lejrskolerapporten efterfølgende!
Links
https://www.vadehavskysten.dk/mandoe-aarets-oe
https://www.vadehavskysten.dk/ribe-esbjerg-fano/oplev-mandoe
https://www.vadehavskysten.dk/kernefortaelling-mandoe
https://www.youtube.com/watch?v=5rjKZKPUR7k
Kilder
Sammenslutningen af Danske Småøer
Vadehavskysten.dk
tv2syd.dk
Foto: Erik Hulegaard
Et meget interessant blogindlæg – ikke mindst fordi jeg også var en af de drenge der måtte overnatte i laden. Jeg husker det som det var en efterårsstorm, der gjorde at vi måtte overnatte på øen, men det var faktisk i slutningen af august. Med de gode initiativer som øens beboere har igangsat, lyder det som den rigtige vinder af konkurrencen “Årets Ø”. Jeg var for nogle år siden på en tur til Mandø, som inkluderede transport, sightseeing og stjerneskud på et cafeteria – et rigtigt godt arrangement, som hermed anbefales.
@Per Jan: Selvom det er 62 år siden (ultimo august som du rigtig nævner), huskes begivenheder som var det i sidste uge. Det gælder os vist begge. Oplevelsen med de døde får står også lysende klart for mig og har altid optrådt som deja vu, når jeg befandt mig i det fantastiske område, kaldet ”Vadehavet”, hvad enten det var i DK, D eller NL.
Fotos er fra umiddelbart før Covid-19 start. Nogle kalenderkryds førte mig (og ledsager) til områderne omkring Vester Vedsted, med et ønskeligt smut til Mandø. Men tidevandet var ikke med os, så det måtte udskydes. – Fint arrangement, som du nævner ved dit gensyn med øen.
Det er imponerende, at man kan holde liv i og udvikle et så lille øsamfund, når man betænker, hvordan det går så mange andre steder.
@Eric: Enig – jeg har gennem dele af mit mere modne liv været ret fascineret af ø-konceptet. Har besøgt flertallet af danske øer, blandt andet (naturligvis) Baagø, der for øvrigt også rummer en russisk nonne med egen lille kirke. https://hulegaard.dk/nonnen-paa-oeen/
Dommerkomitéen har haft en let sag: Hvor finder man ellers et sted, hvor kalenderen spænder fra walkie-banko til stormflodssimulationer i virkeligheden?
Refleksionerne fra 1964 tilføjer lige det ekstra krydderi. I dag taler vi om autentiske oplevelser, men at strande på en ø, sove i en lade og få serveret millionbøf af lokale under en mindre naturkatastrofe er jo en hjemlig udgave af all inclusive!
Tillykke til Mandø – og respekt til Baagø og Læsø. Hvis konkurrencen også havde inkluderet ‘mest mindeværdige lejrskoleoplevelser siden 1800-tallet’, havde sejren været endnu mere overbevisende.
@Uffe Jerner: Med 62 års afstand for “tanke-måleren” synes “all inclusive” oplevelsen fornøjelig at mindes. Den gang var der mere alvorlige miner på og havde vandstanden steget bare lidt mere, var dele af øen blevet oversvømmet. Nu var det kun fårene foran digerne, der måtte lide, medens millionbøffen uden gastronomisk krydderi blev fortæret, iblandet en sær stemning blandt deltagerne.
Naturens kraft er forunderlig og de senere klima-relaterede – ofte pludselige – alvorlige begivenheder kalder på langt mere koncentration end, hvad der er nødvendig til walkie-banko. 😉