copyright illustrator Jakob Hero og Erik Hulegaard
Intro
Der har været talt længe om den. Nu er den her omsider. Den nedsatte Sundhedsstrukturkommissions let rekonstruerede forslag til en absolut tiltrængt reform af det danske sundhedsvæsen blev præsenteret som i skikkelse af et bredt politisk forlig fredag d. 15. november 2024 af indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) , som var flankeret af repræsentanter fra de øvrige forligspartier foruden regeringens tre partier, nemlig SF, Radikale Venstre, Konservative og Danmarksdemokraterne.
En pensionist alias denne blogejer har med tidligere 36 års anciennitet i det danske sundhedsvæsen fulgt med (som mange andre) og har naturligvis tænkt nogle tanker i samme forbindelse, hvoraf de væsentlige bliver præsenteret under afsnittet “Refleksioner”.
#########
Indhold
Her følger først lettere summarisk substansen af aftalen for overblikkets skyld.
Økonomisk – Den årlige ramme til driftsudgifter løftes løbende til et løft i 2030 på 6,4 mia. kr. I forhold til regeringens udspil bliver økonomien omfordelt og fremrykket. Der afsættes flere penge i 2025 og 2026 og lidt færre i årene derefter. Der afsættes 175 mio. kr. til et kapacitetsløft i psykiatrien i 2025, heraf 150 til børne- og ungdomspsykiatrien.
Over de kommende 10 år investeres der samlet 27,5 mia. kr. i moderne sygehuse, bedre fysiske rammer for lokale sundhedsindsatser og digitale løsninger. De fordeles således:
– En sundhedsfond på i alt 22 mia. kr. (anlægsmidler) i perioden 2026 til 2035 til vedligeholdelse og modernisering af sygehuse.
– En investeringsramme på 2 mia. kr. i 2026 til 2035 til styrket udbredelse af digitale løsninger og etablering af national dataplatform til brug for deling af data til behandling af patienterne i hele landet. Midler kan udmøntes gennem Digital Sundhed Danmark og Nationalt Center for Sundhedsinnovation.
– 3,5 mia. kr.(anlægsmidler) i 2027 til 2031 til nybyggeri, ombygning og/eller renovering af de fysiske rammer for lokale sundhedsindsatser samt nødvendige investeringer i it, teknologi og udstyr.
##########
Organisatorisk – Fem regioner bliver til fire. Region Sjælland og Region Hovedstaden bliver lagt sammen til én stor region. Den nye region vil dække hele det østlige Danmark (dvs. øst for Storebælt). Med den nye Region Østdanmark bliver der meget stor forskel på regionernes størrelse. Den nye store region med 2.741.728 indbyggere vil huse omtrent halvdelen af danskerne. Antallet af regioner er blot en lille del af sundhedsreformen, som har til formål at sikre mere lighed og mere nærhed i sundheden.
Det har været drøftet, hvorvidt Region Nordjylland, der kun dækker eksempelvis blot 10 procent af befolkningen, skulle indarbejdes i nuværende Region Midt. Men – min subjektive – fornemmelse går på, at dels forekom den nuværende Region Nord med Aalborg som center ret veldrevet, dels var det politisk vigtigt, at regeringen fik Danmarksdemokraterne (læs: Inger Støjberg) med i forliget.
#########
17 nye sundhedsråd etableres som et nyt (og ekstra) politisk lag, der skal operere under regionerne. Fordelingen bliver:
Region Øst: 6 – Region Midt: 5 – Region Syd 4 – Region Nord 2
De får i alt 4,3 mia. kr. om året til finansiering af nære sundhedstilbud – hvert råd får sin egen pengekasse at råde over. Hensigten er, at de regionale og de kommunale sundhedstilbud i lokalområdet skal bindes bedre sammen med valget af op til 21 medlemmer med repræsentanter for både kommuner og regioner. De oprettes, i erkendelse af at der er behov for, at en større del af sundheds beslutningerne træffes af politikere med kendskab til lokale forhold. Sundhedsrådene skal både varetage opgaverne inden for de fysiske sygdomme og de psykiske sygdomme. Sundhedsrådene oprettes fra 2027 og fordeles som:
Østdanmark: Hovedstaden, Hovedstaden Syd og Vest, Hovedstaden Nord, Nordsjælland, Østsjælland og øerne, Midt- og Vestsjælland.
Syddanmark: Fyn, Trekantsområdet, Sydvestjylland, Sønderjylland.
Midtjylland: Kronjylland, Horsens, Aarhus, Vestjylland, Midtjylland.
Nordjylland: Vendsyssel, Limfjorden.
##########
Lægepraksis tæt på patienten – Alle skal have en læge i nabolaget En lægereform skal give alle adgang til en praktiserende læge tæt på, hvor de bor. Lægereformen lægger op til, at der skal være mindst 5.000 læger i det almenmedicinske tilbud i 2035. I dag er der cirka 3.500. Klinikker i områder med mange sy ge borgere skal have færre patienter, mens klinikker med mange raske og ressourcestærke borgere skal have flere. For de borgere, som har mest brug for ekstra støtte og hjælp, skal lægen have en styrket rolle som tovholder, så den enkelte får hjælp til at have over blik over behandlingsforløb, der eksempelvis både involverer kommune, sygehus og egen læge.
Læger skal have bedre betaling, hvis de »flytter derud, hvor de borgere, der har mest brug for det, bor«, som statsminister Mette Frederiksen (S) tidligere har formuleret det. Man vil indføre et stop for nye læge klinikker i områder, der i forvejen har en god lægedækning. En lægereform skal give alle adgang til en praktiserende læge tæt på, hvor de bor.
Der skal uddannes flere læger i Esbjerg, Aalborg og Køge, og der skal op rettes en ny bacheloruddannelse i medicin på SDU i Esbjerg. Der bliver ikke reduceret i studiepladserne på medicinstudiet i henholdsvis København, Aarhus og Odense.
#########
Bedre adgang til speciallæge – Lægereformen skal samtidig sikre, at der er speciallæger nok – også på de mindre sygehuse rundtomkring i landet. På linje med de rettigheder, der gælder for sygehusbehandling, indføres der ret til hurtig udredning og behandling ved praktiserende speciallæge – for eksempel psykiater, gynækolog, hudlæge eller øjenlæge.
Samtidig skal der sikres en mere lige fordeling af og adgang til praktiserende speciallæger på tværs af landet. Nogle steder i landet er det i dag svært at finde en speciallæge og endnu sværere at få tid hos en. Der vil blive indført mere faste rammer for regionernes praksisplanlægning, så der kommer en bedre geografisk og mere ensartet og effektiv brug af praktiserende speciallæger på tværs af landet.
##########
Nye kronikerpakker – borgere med kroniske sygdomme får nye rettigheder til en individuelt tilpasset indsats, netop som kendes fra kræftpakkerne i dag. Det indebærer blandt andet ret til hurtig udredning og behandling hos praktiserende speciallæger.
Kronikerpakkerne vil omfatte borgere med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL), type 2-diabetes, hjertesygdomme (ikke nærmere defineret), kroniske lændesmerter og kompleks multisygdom. Dette sundhedskoncept vil blive implementeret gradvis fra 2027 efter (foreløbig) 1) KOL, 2) Diabetes 2028, 3)Hjertesygdomme i 2029, 4)Kompleks multisygdom 2031. Estimeret er der tale om ca. 20 procent af den danske befolkning.
#########
Flere nære sundhedstilbud
Den klare hensigt er naturligvis, at behandling skal rykkes tættere på borgerne, så alle har adgang til lokale og attraktive sundhedstilbud. I langt flere tilfælde end i dag skal behandlingen ligefrem foregå i borgerens eget hjem – enten fysisk eller via et digitalt behandlingstilbud. Centrale initiativer er:
Hjemmebehandlingsteams. Der skal etableres regionale hjemmebehandlingsteams med sundhedsmedarbejdere, der kan køre ud til borgere medsærlige behov og for eksempel hjælpe, hvis et apparat, der monitorerer patienten hjemme, fortæller, at borgerens
sundhedstilstand er forværret. På den måde kan den enkelte få den fornødne behandling, inden tilstanden bliver så dårlig, at der er behov for indlæggelse.
Regionale sundheds- og omsorgspladser uden egenbetaling. Regionerne overtager ansvaret fra kommunerne. Der er fortsat et stigende behov for mulighed for, at borger som stadig patient bliver ’indlagt’ på en sundheds- og omsorgsplads – det vil sige en mellemting mellem hospital og behandling i hjemmet. I visse tilfælde “dog kun som aflastningsplads”, i flest mulige tilfælde som rehabiliteringsplads. Opholdet skal være uden egenbetaling.
Sundhedsfond med 24 mia. kr. afsættes til bedre fysiske rammer og digital infrastruktur. Som borger skal man kunne få specialiseret behandling af høj kvalitet i moderne omgivelser og med det nyeste hospitalsudstyr, uanset hvor ilandet man bor. Det kræver investeringer i bygninger og udstyr til de sygehuse, hvor der er behov for modernisering.
Ret til digitale sundhedstilbud – det gælder såvel somatisk som psykiatrisk. Borgere, der kan og vil, skal have ret til at vælge et digitalt tilbud frem for et fysisk, når det giver mening i forhold til den konkrete behandling.
Somatik og psykiatri ligestilles og integreres. Regeringen vil indgå en aftale med regionerne om en højere grad af fælles organisering medio 2025. Regionerne skal stå for den konkrete organisering og indfasning under hensyntagen til implementeringen af en kommende samlet tiårsplan for psykiatrien. (jf. yderligere bem. under “Refleksioner”)
#########
Adderende futurisk betingede planer:
National sundhedsplan: Regeringen foreslår, at der laves en national sundhedsplan, som skal sætte en strategisk retning for udviklingen af sundhedsvæsenet og understøtte, at ressourcerne fordeles bedre på tværs af landet.
Nærsundhedsplaner: Sundhedsrådene får til opgave at omsætte den nationale sundhedsplan til konkrete forandringer for borgerne. Det skal ske gennem lokale nærsundhedsplaner, der skal implementere omstillingen af sygehusene og udbygningen af det nære sundhedsvæsen.
Nationalt prioriteringsråd: Tværgående nationalt prioriteringsråd, som arbejder ud fra politisk besluttede principper og med høj inddragelse af patienter.
Ny folkesundhedslov: Ny folkesundhedslov, der styrker kommunernes arbejde med forebyggelse på tværs af sektorer med fokus på sunde rammer for danskernes hverdag med henblik på mere effektiv og målrettet forebyggelse.
#########
Refleksioner
- Der er mange særdeles velvalgte forslag. Men – kære læser – der er ingen grund til at hyperventilere i samme anledning. Reformen er tænkt – meget klogt – udrullet over flere år med forventet fuld effekt fra 2027 og efterfølgende justeringer. Når det ses i sammenhæng med, at de – stærkt forsinkede – “supersygehuse” må forventes at være færdigbygget i 2027, giver det en fornuftig sammenhæng mellem ønsker og fysiske rammer for realistisk implementering.
- Den nuværende model for at koordinere patientens/borgerens behandling sker mellem praktiserende læge, kommune og region. I den fremtidige tænkes så de 17 sundhedsråd yderligere at skulle spille en udøvende og koordinerende rolle. Blandingen af politikere med flere “kasketter” såvel både i regionsråd og sundhedsråd giver sammenfald, hvis effekt selv med den bedste vilje kan betvivles. Bliver der tale om et bureaukratisk ekstra fedtlag (tænker den gamle bureaukrat ved tasterne). Hvor der er politikere, er der også embedsmænd (DJØFer!!), altså til forvaltning af politiske (eller embedsmands-) ideer.
- Der er næppe tvivl om, at “samlingsregeringens” to største partier Soc.dem. og Venstre i videst muligt omfang har skulle tilgodese deres lokale repræsentanter (borgmestre, byrødder etc.) og det koster, selv om det samtidig – i den bedste af alle verdener – kan tilgodese patienten med kortere afstand end i det nuværende system.
- F.eks. er der skønsmæssigt i dag 167.000 borgere i Danmark, der ikke har egen praksislæge. Det vil der være mulighed for at rette (delvis?) op på, når det forventede antal praksislæger er færdiguddannet i næste decennium og dermed når op på ca. 5.000 på landsplan. Når der samtidig bindes en økonomisk gulerod på lægepraksis i yderområderne, er der muligheder for en klar forbedring. Og medens vi er ved den lægelige mobilitet, kan det blive noget af en opgave at “motivere” speciallæger i Hovedstadsområdet til at foretage en bustur (selvbetalt med symbolsk betaling eller finansieret (som i Region Nord)) til eksempelvis Lolland-Falster området eller Odsherred.
- Det kan forundre, at der ikke er blevet plads til at fastlægge et krav om en ensartet elektronisk patientjournal; i nutiden har flere af regionerne deres egne udviklede. Det er – venligt udtrykt – ganske amatøragtigt i et så lille land som DK. Men man kan inderlig håbe, at den planlagte etablering af national dataplatform (jf. økonomiafsnit ovenfor) kan afhjælpe dette.
- Der indføres ikke yderligere kronikerpakker, men der skal bl.a. sikres hurtigere udredning af demens (“minefelt”) samt indsatser til at sikre patienter med slidgigt bedre “præhabilitering”. Det kan synes barsk, at man ikke medtager disse to områder, men reelt er det (økonomisk) forståeligt, da omfanget formodes at stige næsten eksponentielt de kommende decennier (årtier).
- Der nævnes intet – så vidt opfanget – omkring Sundhedsstyrelsens og Sundhedsministeriets fremtidige kompetenceområder. For blogejeren, der i en fortid har tilbragt x timer med mødevirksomhed hos nævnte institutioner, kunne man sagtens få den tanke, at det vil kræve yderligere koordination af kompetence hos de forskellige organer – regioner, kommuner, tilsynsråd – i bedste tilfælde til glæde for patientgrupper, i værste tilfælde små bureaukratiske borgerkrige omkring kompetence flader, udvalgsposter etc.
- Det kunne også – for den motiverende perspektiverings skyld – være en god idé at nævne forskellige kortere fremtids initiativer, når planen alligevel først effektueres fra 2027. Udover A.I. kan eksempelvis nævnes den snarlige igangsætning af MedTech. – MedTech Denmark skal være et knudepunkt for forskning, udvikling og implementering af nye sundhedsteknologier. Ved at samle forskere fra SDU, sundhedsprofessionelle fra Odense Universitetshospital (OUH) og virksomheder fra medtech-sektoren skabes der et helt unikt miljø, hvor idéer kan udveksles, og teknologier kan udvikles og testes i tæt samarbejde med blandt andet Odense Kommune. Formålet er at sikre, at nye, velafprøvede sundhedsteknologiske løsninger hurtigt kan implementeres og skaleres bredt i hele sundhedsvæsenet, hvilket både vil forbedre patientbehandlingen og frigøre arbejdskraft til de vigtigste opgaver.
- Et andet eksempel er Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut, der åbner 1. januar 2025. Her er det med en ambition om tydelig synergi mellem databaser, kliniske retningslinjer og anbefalinger til nye sundhedsteknologier. Også til gavn for det, der sker uden for sygehusenes mure. Det er Danske Regioner, der har oprettet Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut. Den fysiske base bliver Rigshospitalet.
- Den såkaldte “ligestilling” af somatik og psykiatri kan – hvis den bestemt ikke nemme opgave om koordination effektueres i 2025 – betyde såvel væsentlige ændringer administrativt/organisatorisk samt for den enkelte patient. Der hersker en mere eller mindre berettiget bekymring med at tilbageføre separationen til en egentlig organisatorisk fusion. I denne kontekst har det kun betydning for relevante personalegrupper. Modsat kan det betyde en forbedring for den enkelte patient, hvis behandlingsforløb både er aktivt i såvel somatikken som psykiatrien.
#########
Links
https://www.ism.dk/Media/638672610226459250/01-Aftale%20om%20sundhedsreform%202024.pdf
https://www.ism.dk/temaer/sundhedsstrukturkommissionen
https://www.regioner.dk/sundhedsstrukturkommission/det-mener-vi/
#########
Noter:
Forskelle mellem Region Sjælland og Region Hovedstaden
Antal læger pr. region, 2020
- Region H har 5,7 læger pr 1.000 indbyggere, hvilket svarer til én læge for hver 175 borgere.
- Region Sjælland har 3,8 læger pr. 1.000 indbyggere, hvilket svarer til én læge for hver 263 borgere.
Antal sygeplejersker pr. region, 2020
- Region H har 13,1 sygeplejersker pr 1.000 indbyggere.
- Region Sjælland har 10,8 sygeplejersker pr 1.000 indbyggere.
Antal speciallæger pr. region, 2019
- Region H har 3,2 speciallæger pr 1.000 indbyggere.
- Region Sjælland har 2,2 speciallæger pr 1.000 indbyggere.
##########
Faktaark:
https://www.ism.dk/Media/638672639370854294/6.%20Faktaark-sundhedsreform.pdf
#########
Kilder
Sundhedsstrukturommissionen
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Politiken.dk
B.dk
Ugeskriftet for læger
Internettet
Jeg har kun fulgt overfladisk med i pressen og på tv, da du havde lovet at komme med en blog om emnet. Du har formået at beskrive det komplekse område meget klart og forståeligt, i hvert fald synes jeg nu at forstå de omfattende planer ret godt.
Nye hospitalsbygninger og nye it-systemer er sikkert nødvendige, men med tanke på hvordan andre byggeprojekter, fx Niels Bohr bygningen i København (forsinket i 8 år og med milliard overskridelser) og it-systemer, fx Vurderingsstyrelsens, så må man jo frygte, at tidsplanen og budgettet ikke kan holdes?
Forøgelsen af antallet af praktiserende læger og speciallæger er jo i sagens natur et langvarigt projekt. Modsat andre uddannelser er der dog ikke mangel på ansøgere til lægestudiet. Hvis man vil have flere læger i områder langt fra København, Århus og Odense(?), så ville den bedste løsning vil være at give de unge fra udkantsdanmark fortrinsret til studiepladser – i håbet om at de vil være mere tilbøjelige til at søge tilbage til hjemegnen efter færdiggjort uddannelse og praktik?
Jeg har heldigvis ikke selv så meget erfaring med hospitalsvæsenet, men jeg hører selvfølgelige om andres udfordringer, fx en der er bosiddende på Midtsjælland – og ikke har bil – må tage til undersøgelse på sygehus og klinikker i Roskilde, Køge og Næstved. Om de nye planer vil afhjælpe dette problem kan jeg ikke gennemskue.
Trods de gode hensigter bliver det vel ikke nemt med de mange nye administrationslag og sundhedsplaner. Personligt vil jeg tro at det er godt hvis kommunerne fik mindre indflydelse; dette på baggrund af min erfaring med min egen kommune, som jeg tit synes tager dårlige beslutninger.
Det ”bedste” ved hele planen er vel, at der tilføres markant flere penge til sundhedsområdet – men det måske også en sandhed med modifikationer?
Men tak for et meget klar beskrivelse af planerne. Antallet af fremtidige læger bliver vel den vigtigste del af planen. Det bliver interessant om 5/10 år at sammenligne planerne med virkeligheden!
@Per Jan: Tusind tak for en længere, yderst reflekterende og positiv kommentar. Jeg fandt, at det var nyttigt for læseren først at have et mini-overblik over reformen, så mine egne refleksioner kunne sættes lidt i perspektiv.
Din “frygt” for tekniske tidsoverskridelser deles af mig og x antal andre, der har været vidne fra de digitale tilskuerpladser til store projekters forsinkelser og ikke mindst fordyrelser. Det billigste tilbud er ofte ikke det bedste, forekommer at være en god læresætning, der i mega-projekter alt for ofte bliver brugt som lærestreg. Dit Bohr-eksempel og mange af supersygehusene er eksempler. Med fare for misforståelse vil jeg til næsten enhver tid foretrække entreprenører fra den nordlige del af Europa. 😉
Lægemanglen forsøges (rigtigt af reformen) at blive afhjulpet ved udvidelser af studiepladser (Esbjerg, Køge etc.) som nævnt i indlægget. Omkring dit “Midtsjælland-eksempel”, der sagtens kan overføres til fynske og især jyske eksempler, er tanken netop, at speciallæger fra Hovedstadsområdets universitetssygehuse skal udsendes (“tvangsudskrives”) til periodevis lægefaglig assistance på udvalgte destinationer.
Som også nævnt i mit indlæg sker det typisk ved en betalbar transport (dog undtaget Region Nord, hvor regionen betaler for transporten). Alternativt kunne man forestille sig, at der blev lempet (justeret) på “Reglerne for patienters befordringsgodtgørelse” og “fribefordingsreglerne”, som jeg med vilje har undladt i min kommentar, da området ikke direkte bliver nævnt og i forvejen er kompliceret stof.
Kommunernes indflydelse vil i en total udrullet reform blive decimeret i forhold til de nuværende ordninger, hvilket af mange (mig selv inkl.) ses som en fordel.
Det var en ordentlig mundfuld, og hvis ikke du havde gjort den spiselig, ville jeg ikke have vidst ret meget, når overskrifterne om føje år fortæller om, hvad der er gået galt.
Hele reformen lyder gevaldig ambitiøs, men som borger bør man ikke være utilfreds med, at baren sættes højt. Som både du og Per Jan er inde på, indgyder tidligere erfaringer med diverse megaprojekter dog ikke den store optimisme. Ét er fysiske rammer og organisation, noget andet er personale, men det skal da blive spændende at se en stigning i antallet af sundhedspersonale.
@Eric: Jeg erkender, at det var essay-længde. Til advarsel forventes et indlæg mere inden jul med et helt andet indhold og samme længde. 😉 – Nuvel, for en gammel “pen-og blækhusarbejder i hospitalsverden” er det relativt nemt stof. Mine refleksioner kunne ikke stå alene, uden at (forsøge at) definere emnet, hvor voluminøst det end forekommer. Tak for din loyale udholdenhed.