I min helt ultragrønne ungdom startede mit professionelle liv i shippingbranchen (DFDS). Året var 1966 og ganske meget var anderledes. Dengang var ØK den ubestridte konge, Mærsk og rederiet Norden var lidt længere nede på skalaen.
Tænk på ØK (Det Østasiatiske Kompagni) – og husk så, hvordan det gik….; aktuelt kæmper Mærsk via sin gigantiske turnaround til ren logistik forretning for at undgå noget tilsvarende. Det netop offentliggjorte årsregnskab imponerer ikke på indtjeningsposterne, hvortil kommer et potentielt tab af værdi ca. 18 mia. kr på kursfald.
Seneste generalforsamling i Bella Center (02.04.19) viste en yderst “behersket glæde” hos ledelsen; helt modsat tidligere tiders generalforsamlinger, hvor den ubestridte leder og reder Mærsk McKinney Møller (1913-2012) – og de fleste aktionærer – havde svært ved at holde begejstringen tilbage, måske med undtagelse af aktieejeren, den nordjyske Frank Aaen fra Enhedslisten.
I samme nu anderledes uregerlige kølvand fortalte CEO Søren Skou, at starten på 2019 har budt på et væsentligt bedre momentum end i 2018. Og det kan blive nødvendigt, da både Søren Skou og hans bestyrelsesformand, Jim Hagemann Snabe, kræver, at Mærsk i år tjener flere penge på sin milliardtunge forretning.
Emnet shipping eller skibsfart har naturligvis ikke samme gyngende interesse for alle læsere, som det har for mig. Derfor er vinklen ikke isoleret sig til “skibsfart”, men nutidens udviklingsperspektiver i bredere forstand. Den næsten daglige gennemlæsning af diverse shipping-news og andre nyhedsbreve koordinerer tankerne og giver nogle fremtidsskud. Men først..
Tilbageblik
I 1988 var Kodak kongen af fotografierne. De dengang 145.000 ansatte kunne næsten se ud over verden på toppen af en succes. Den store amerikanske virksomhed tjente det år enorme summer, og ingen havde fantasi til at forestille sig den dystre fremtid, der ventede ikke så langt væk. For blot 24 år senere – i 2012 – forsvandt smilene. Kodak går konkurs, og de ca. 13.000 ansatte mistede deres job.
Et andet sted i USA – i Silicon Valley – skete der noget andet i 2012. Facebook betaler én mia. dollar for fotodelingstjenesten Instagram, der på det tidspunkt havde 13 ansatte. Det nye sociale medie forstod tilsyneladende, hvordan digitalisering af fotografiet kunne skabe helt nye muligheder. Det var en ændring, som Kodak ikke forestillede sig, da virksomheden i begyndelsen af 1990erne solgte et vigtigt patent til digitaliseringen af billeder. Det var de traditionelle papirbilleder, der var virksomhedens forretningsområde, som argumentet lød dengang.
Siden er andre brancher blevet rystet af de digitale forandringer, som nogle kalder disruption og andre den fjerde industrielle revolution. Videoudlejeren Blockbuster har givet op over for streamingstjennesterne Netflix og HBO. AirBnB har sat hotelbranchen under pres. Uber er ved at rive de gamle taxaselskaber i stykker, dog ikke i Danmark.
Ændringer vil komme – og ramme
Det store danske rederierhverv ved, at ændringerne vil ramme Norden, A.P. Møller – Mærsk (eller kun Mærsk som nyligt annonceret), Torm, Lauritzen og de andre rederier, som ellers har domineret verdenshavene i mere end 100 år. Snart kommer de førerløse skibe, fragtdroner og 3D-printere. Eller måske noget helt fjerde. For præcis, hvad der sker, ved kun fremtidsforskere og clairvoyante og vel snarere er den gyngende sandhed, at ingen med sikkerhed kan estimere de store forandringer for det store danske shippingerhverv, andet end der venter nogle teknologiske bølgeskvulp og uventede kastevinde.
Fakta: Fem ting der kan ændre shippingverdenen
1. 3D-printere
Mulighederne for at printe produkter i 3D er en teknologi, der har været kendt længe, men den har i de senere år udviklet sig hastigt. Teknologien gør det muligt at fremstille produkter, som består af færre dele. Det er en udfordring for rederierne, fordi traditionelle produkter består af mange dele, som er fremstillet flere steder på kloden og derfor kræver søtransport.
2. Nye konkurrenter
I foråret kunne nyhedsbureauet Bloomberg afsløre et dokument, der viste, at den store amerikanske e-handelsportal Amazon undersøger, om shipping skal være et kerneområde i koncernen. Idéen er at skabe et »helt nyt internationalt transportsystem«. Dokumenterne sagde ikke noget om, hvorvidt Amazon selv vil eje skibe og lastbiler.
3. Robotter
Maersk Line og de andre store containerrederier er vokset, samtidig med at mange vestlige virksomheder har rykket produktion til Kina eller andre asiatiske lande. Men nu vil strømmen måske begynde at gå den anden vej. Udviklingen i robotteknologien sker så hurtigt, at værdien i at have produktion langt fra forbrugerne bliver mindre.
4. Droner, førerløse biler og skibe
Den amerikansk IT-gigant Google har et patent på en selvkørende lastbil, som kan levere pakker til kunderne. Ideen er, at kunden selv kan åbne en skuffe i lastbilen med en pinkode og modtage den bestilte pakke. Alphabet – Googles moderselskab – har allerede meldt ud, at selskabet arbejder med et droneleveringssystem, som efter planen skal lanceres næste år. (Som om PostNord ikke har problemer nok…).
5. Ændret adgang til kunderne
Nye digitale plaforme kan ændre kontakten mellem rederierne og kunderne. Historisk har shippingbranchen været præget af mange mellemled, som har tjent på at håndtere slutkunden for rederierne. Men nye apps og platforme kan med tiden overflødiggøre mellemleddene og rumme nye indtjeningsmuligheder for rederierne.
Digital sikkerhed
Danmark har i nyeste tid erkendt både de digitale fordele og desværre også ulemperne. Tænk blot på den massive cyberangreb i juni og juli 2017, der kostede Mærsk mellem 1,3 og 1,9 mia. dkr. Det er vigtigt, at vidensdelingen til imødegåelse af disse digitale konfrontationer bliver iværksat. En dansk konsekvens er nu, at de samfundskritiske sektorer just har skabt en cyberalliance, hvor de deler viden og strategier for at øge den generelle cybersikkerhed i Danmark. Alliancen består af finans, energi, tele, sundhed og søfart.
Vi nærmer os…..
På længere sigt kommer der transportskibe, som selv kan sejle. Det amerikanske forsvar har lanceret det første krigsskib, som ikke har mandskab ombord og som er specialiseret i at angribe fjendtlige ubåde, hvis ikke programmeringen ændres til andre formål…..
Tænk engang – kære læser – hvis nu der er en programfejl – det ses jo nu og da. Måske er der en ny investeringsfremtid i fremstilling af redningsbælter i mange størrelser!.
Udviklingen er nogen gange skræmmende, og i dag kræves mere end ‘rettidig omhu’, og en fremsynethed, hvor man ikke kan nøjes med kaffegrums og krystalkugler.;-)
@Ingelise: Det enkle og dog alligevel komplekse begreb “rettidig omhu” var en af flere ledestjerner i Mærsk-koncernen. Spændende bliver det så i disse år, om den gigantiske turnaround til ren logistik (containere såvel på havet som containerhavnene i mange lande, som Mærsk står bag ved) kan klare den fremtidige søgang. ØK-eksemplet er medtaget for sammenligningens skyld.
Ja, og lige nu futter en orange fyr på 2 hjul og klipper græsplæne i parken, men der går stadig en på 2 ben ved siden af og ordner bede.
Men jeg har sagt mange gange til omgangskredsen, at den onkel hos DSB, der sad på Nordhavn station og klippede billetter, han ville jo rotere i sin grav, såfremt han kunne se, at hans indsats nu var erstattet med elektronikken.:-)
@Ingelise: Jeg oplever robot-plæneklippere i tiltagende grad under mine gåture i Assens og omegn. Jeg havde flere perspektiver omkring robotter med i kladden, men skar indlægget – langt nok alligevel – til med shipping og få andre eksempler. Odense er jo Danmarks robotby per excellence og det kan meget vel være, at der følger et “robotindlæg” senere. – Omkring Nordhavn station (passeret nyligt nogle gange) ville din DSB-onkel også blive påvirket af de aktuelle forberedelser med tilslutning af (selvkørende) metro til Nordhavns-kvarteret, af postbude og andre kendt som DK-2150. Første gren af M4-metrolinje forventes i 2020 og opfølgningen helt ud til cruise-kajen forventes færdig i 2024. Så din onkel vil rotere i mindst 5 år endnu. 😉
Ja, fagre nye verden! Du har viljen og evnen til at researche brikker i verdens puslespil og præsentere, det du finder, med perspektiv såvel fremad som bagud. Ak, mit første kamera var et Kodak Instamatic …
@Eric: Ligesom du ofte trækker trådene fra fortiden til nutiden, forsøges i dette indlæg at samstille nogle elementer, hovedsagelig i shippingverden, hvor begrebet “navigation” kan have en livsvigtig betydning. Og du er nok ikke den eneste læser, der tænkte “kamera-vinklen” tilmed. 😉
Fremtiden er spændende..Og man har alligevel lidt ondt af de fantastiske firmaer der er gået ned, eller har underskud..
@Pia L: Mærsk- og ØK-eksemplerne nævnes som aktuelle sammenligninger på “danske flagskibe”, hvor det er dødens nødvendigt at beherske begrebet “navigation”.
Ja, det er en rivende udvikling der har været i vor tid, folk tror jo næsten det er løgn, når man siger, vi sad som børn og lyttede på radio med vore forældrer eller selv og så kom lige pludselig et stort skrammel ind i stuen, et fjernsyn. Vi havde ikke noget fjernsyn førend vi flyttede ind på H.C. Ørstedsvej i foråret 1958. Der var låger på så man ikke kunne se, hvad det var for noget. Idag virker det som om man skal have størst mulig ” på skærmen. Men det slår mig nu, at udviklingen også har gået baglæns ihvertfald på følgende. Som barn var pladerne med 78 omdrejninger og i midten af 50erne begyndte LP, EP og 45 pladerne at komme. De fortrængte 78 pladerne som jo vældig følsomme. Røg de ned på Ryatæppet overlevede de måske, men på stuegulvet var det dødsstødet.
Vinylen vandt frem ind i den grad. og det gik jo godt i næsten 50 år. Der kom dog nogle teknisk næsten umulige udfordringer i midten af 1970erne, quadrofoni hed det og var total fiasko. Vi havde på det tidspunkt to grammofonpladeforretninger en på Vesterbrogade i Palladium bygningen og skråt overfor Amagerbanken på Amagerbrogade 22. Vi solgte rigtig mange af dem, men vi fik næsten ligeså mange i hovedet igen, problemet var at spilleren var qf så høj kvalitet at pladerne ikke kunne følge med med deres lovede quadrofoni. En total flop. Det store chok kom vel i slutningen af 1980erne da CD skiverne vandt terræn, nemme at håndtere fyldte ingenting osv.
På sidstnævnte er der sket en revolution, idag bliver der produceret væsentlig flere LP plader i vinyl end cd, Streaming tjenesterne har ikke så kronede dage mere heller.
Så grammofonpladerne har overvundet krisen og er tilbage. Det synes jeg er fantastisk.
Jeg tror dog ikke vi skal forvente dampskibe i Københavns Havn mere batteri skibene er på vej også i danske farvande.
Jeg så netop på morgennyhederne fra Tyskland at der er en udstilling om store gigantiske byggemaskiner til veje, byggerier osv. Idag er det ikke ualmindeligt at disse mega maskiner er batteridrevne og dermed ikke laver meget støj og dårlig luft. Spændende.
@Fru Pia Charlotte: Der er sandelig reflekteret “en masse” over søndagens “blog-prædiken”. 😉 – Glimrende! – Din mangeårige interesse og dermed optankede viden om shipping er blevet mentalt screenet. Det samme gælder naturligvis et af dine tidligere fag – musikbranchen. Jeg mærker tydelig venerationen og glæden ved, at LP synes at have en “renaissance”; omvendt tror jeg, at streamning er kommet for at blive og følgende bliver teknisk udviklet yderligere i fremtiden med 5G-net (og efterfølgere). – Jeg har med vilje fravalgt den grønne miljø-vinkel – indlægget er langt nok i forvejen. – Generelt udgør blogindlæg en tekstmæssig balance, f.eks. har jeg (indtil videre) skåret mit blog-manus omkring VLAK-regeringens sundhedsreform-forslag væk, eftersom det selv i en bearbejdet udgave fyldte for meget til et blogindlæg. Nogle gange kan det være en fordel, ikke at have insider-viden. 😉
Streaming er der, jeg kunne ikke drømme om en account. Problemet med streaming er KODA/GRAMEX, kunstnerne får jo et latterligt lille beløb for deres værker, hvorimod en LP har en pris og der går sig og så meget til kunstneren. Det samme gælder Youtube.
Det er jo en kæphest EU har lige i øjeblikket med en paragraf 13 og 17
@fru Pia Charlotte: Jeg er ganske enig i “afregnings-argumentet”. Mit svar omkring steaming relaterede sig udelukkende til de tekniske perspektiver.
Jeg har skimmet – vender tilbage senere med mere dybde. Historien om Kodak er jo rystende; for allerede i slutningen af 1970’erne havde man foto-chip som gav nye muligheder til astronomernes måleudstyr. Jeg vidste det ikke, men altså, den gang vidste computer-konstruktører og elektroingeniører (eller hvad sådan nogle hedder!) at film som lys-registrering ville gå ud af brug. Hubble Space Telescope er fra 1990! Men man sagde at Kodak havde en forstokket tro på at små engangskameraer med film stadig ville være “noget godt”, hvor al fornuft pegede i retning af langsom (og givtig) indførelse af digitale metoder ville være bedre og hurtigere end Kodak og Film. Hvordan gik det egentlig med Polaroid?
@DAX: Den teknologiske vinkel på fotohistorikken er ikke mit område (som dit og mange andre). Jeg medtog vinklen, fordi jeg fandt den illustrativt og i rette sammenhæng med shipping-emnet. 😉