Eva Narcissus Boyd (June 29, 1943 – April 10, 2003), kendt under kunstnernavnet “Little Eva”, var en amerikansk sangerinde, der blev særdeles kendt i start-1960´erne for sit musiske hit The Loco-Motion. Faktisk blev det i virkeligheden hendes eneste hit. Et forhold, som det ikke sjældent sker for kunstnere (og sportsfolk etc.).
The Hit, der bringer kunstneren/sportsudøveren i offentlighedens magiske spotlight for en tid og nogle gange med en pæn fyldt bankkonto tilmed. Jeg erindrer tydeligt hendes nummer fra mine begyndende teenageår i 1962, hvis kontante rytme gav (mig) en vis energi at høre og høre igen.
Nu tænker læseren, hvad har en for længst afdød amerikansk sangerinde at gøre med illustrationen og en mini-omtale fra et jernbanemuseum et sted i Sydsverige? – Men det kommer vi til… 😉
Ängelholm
En meget varm septemberdag (ca. 28-30 Celcius) anno 2024 befandt jeg mig i den skånske by Ängelholm. Den er ikke særlig kendt i DK, men i Sverige vil nogle nikke genkendende, når man nævner Banstyrelsens skole (svarer til instruktionsskole hos DSB), UFO-monumentet i den store park ved Øresund og – in casu – Järnvägsmuseet, altså det kommunale. Det statslige svenske jernbanemuseum befinder sig i Gävle og så er der nogle mindre af slagsen som i Kristianstad og Ängelholm.
Loco Motion
Som anes af illustrationen (øverst), er der tale om en indgang gennem en smal gang til et lokale, hvor der hænger et skilt (tov) foran som fjernes, når der er “forestilling” inde i den lille biograf. Det sker nogle få gange om dagen på hele klokkeslet.
En ældre museumsmedarbejder kom præcis og med et (selv-)højtideligt ansigtsudtryk frakoblede den tykke snor, så der var adgang til herlighederne. Jeg var den eneste til klokken 13-forestillingen. Og det var sandelig en interessant oplevelse, som også Danmarks Jernbanemuseum (ellers fremragende) kunne lære noget af.
Forestillingen indeholdt en kortfilm på cirka 15 minutter, der illustrerede eksempler på svenske jernbanes materiel gennem tiderne. Altså de helt gamle fra forrige århundrede og frem til nutidens højhastighedstog, kendt under mærket X2000.
Og så kommer finessen: Der var indlagt teknik under biografgulvet, der producerede de respektive vibrationer; altså i datiden (medens det gamle lokomotiv og vognene kørte på lærredet, rystede gulvet) og i nutiden, hvor det svenske højhastighedstog X2000 vibrerede gulvet helt anderledes; det kunne mærkes, men næsten ikke.
Det var i sandhed på enkel og illustrativ vis et bevis på “Loco motion”, altså “bevægelse på stedet”.
Museet rummede naturligvis også mange andre effekter fra den svenske jernbaneæra, lokomotiver, person- og godsvogne, samt det ret specielle udstyr, der anvendes i de nordsvenske miner (jf. illustration nedenfor “Malmtågsloket IORE”).
Jernbaneviden
For de læsere, der i et øjeblik bliver fanget (iblandet minder fra deres fortid) omkring emnet, har bloggen valgt nogle få pædagogiske illustrative eksempler fra museet:
Og til slut lidt nostalgi:
Det ældgamle kontrolbord fra den hedengangne fjernstyringscentral er mest medtaget for min egen skyld. En svag rød-grøn farveblindhed (genetisk betinget) forhindrede mig i at få det job, som jeg ville have elsket (og egnet mig til). Overblik, intuitiv og anteciperet beslutningskraft.
Jeg vil dog gætte på, at der også blandt de mere modne læsere kan være nogle, der passende kan reflektere over deres (medfødte og tilegnede) kompetencer, som ved skæbnens gunst måske kunne have eleveret dem i alternative ønskelige erhvervspositioner.
Links
https://www.jarnvagsmuseet.se/en
https://sv.wikipedia.org/wiki/G%C3%A4vle
https://jarnvagsmuseum.engelholm.se/
https://regionmuseet.se/jarnvagsmuseet/
https://www.jernbanemuseet.dk/
Vibrerende gulv – genialt!
Du må trøste dig med, at den genetisk bestemte farveblindhed ikke gælder for politik. Jeg duede ikke til militærtjeneste pga. nærsynethed, men håndterede skuffelsen 😉
@Eric: Tænk, hvilken position i en strategisk militær stabskommando, din skakhjerne kunne havde suppleret med, men jeg forsøger fortsat at “håndtere skuffelsen”.
Fin beskrivelse af det spændende jernbanemuseum og sjov kobling til Litlle Eva’s hit fra 1962. Jeg fik en båndoptager samme år, så jeg har sikkert optaget nummeret på et spolebånd, som jeg nok ikke kan afspille længere.
Det lyder interessant at kunne mærke de forskellige togs rystelser. Jeg prøvede noget lignende på et museum i Dallas, hvor man kunne mærke forskellige grader af jordskælv. Jeg har set ældre kontrolborde, som fortsat var i brug, i Sri Lanka.
@Per Jan: Jovist sætter vores respektive cerebrale mindekarrusel igang, når fortidens historik ruller sig ud. Hertil kan in casu adderes, at Dallas-museets tekniske jordskælv fik en uafviselig konkurrence den 22. november 1963.