Det maritime over og under vandet i Gøteborg

Søfartsmuseum og Akvarium

 

Vinteren 1867 var særlig slem ved Sverige. Tusindevis af mennesker døde af sult. For mange var der kun en vej: Udvandring. Det var opstartet i 1840´erne, men tog nu ekstra fart. På den tid var Sverige et fattigt land, underudviklet, udemokratisk og uden religionsfrihed. Amerika (USA) fremstod på daværende tidspunkt som et drømmeland med frihed og ubegrænset jordarealer.

Den store udrejsehavn for svenske emigranter var Gøteborg.

I hundredetusinde tal strømmede svenskerne til havnebyen, hvor mange tilbragte deres sidste dage på svensk jord (Postgatan). Her lå hotellerne tæt og det var (for nogle) en storindustri for alle, der ville og kunne tjene penge på de mange udvandringshungrende svenskere.  Hele denne enorme trafik afsluttedes først i 1930-tallet. Da var > 1 million svenskere rejst af vandvejen over Atlanten til det forjættede USA.

Svenska-Amerika-terminalen står som bygning endnu. En kort stenkast derfra ligger et musealt minde i skikkelse af Søfartsmuseet, der senere også fik tilkoblet Akvariet. Det kan varmt anbefales. Eksempler i fotoformat nedenfor giver nogle indtryk fra det særdeles indholdsrige museum, der gennemgik en kraftig modernisering i årene 2019-2022. (https://www.sjofartsmuseetakvariet.se/en/the-renovation/)

Der er omtale af de 3 tidligere skibsværfter, personportrætter af tidligere skibsværftsarbejdere m/k, af Svenska Amerikalinjens skibe og historik samt blandt så meget andet “Sessan-færgerne” mellem Frederikshavn-Gøteborg, diverse spændende maritimt udstyr, fine skibsmodeller og så et nyt akvarium i museets kælderetage.

 

Minderne fra en fortid – skulpturelt

Den massive hovedindgang til museet, der gennemgik en større knap 2-årig renovering i starten af dette årti

Erindringsbillede fra et af skibsværfterne

En feminin svejser fra det tidligere Eriksberg værft

Modeller af en fortid

Closeup model fra en fortid

Eksempel på den pædagogiske opstilling

En model af den hæderkronede “Sessanfærge” i en fortid på Frederikshavn-Gøteborg færgefart

Model af Svensk-Amerikalinien

Talrige skibsmodeller til studie

Den massive opgang til museets 1 sal

########

 

Akvariets indgang

Pædagogisk moderne museal information

Indtryk fra akvariet

Indtryk fra akvariet

Den ene af de to hajer, der nådigst lod sig fotografere

###

 

Og så sejles videre til det sidste indlæg i en kommende søndagsblog: “Gøteborg anno 2024”

Links:

https://hulegaard.dk/goeteborg-primo-2024/

https://www.sjofartsmuseetakvariet.se/en/exhibitions/

https://www.sjofartsmuseetakvariet.se/en/

 

 

 

 

 

 

 

DEL SIDEN

8 kommentarer til “Det maritime over og under vandet i Gøteborg”

  1. Det siger noget om levevilkårene under den tidlige industrialisering, at så mange udvandrede fra ikke kun Sverige, men hele Europa. Jeg læser mig til 32 millioner europæere til USA i tiden 1820 til 1930. Fra DK 336.000 – det er store tal.
    Tiden efter WWII gav en ny bølge, men jeg har ikke fundet tal herpå.
    Det svenske museum ser imponerende ud, ja nærmest pompøst. Om 100 år vil man måske bygge et immigrationsmuseum.

    1. @Eric: Jeg læste til baggrund omkring de voldsomme “udvandringstal”; var ikke klar over, at det var så galt. Fandt det passende som indgangsreplik for det topmoderniserede skibsmuseum (og integreret akvarium), der bl.a. beskriver den maritime folkevandring. Siden 1950´erne har Sverige oplevet en sjælden social opgangsperiode, der først reelt stagnerede i 1990´erne, hvor daværende finansminister Kjell-Olof Feldt mislykkedes med “Den Tredje Vej”. Jeg har gennem årtier rejst en del i Sverige og oplevet de store forskelle, der nu ses tydeligt i de store byer, dog også mindre f.eks. skånske byer. Det fører mig til din sidste replik, der er halt i vater. 😉

  2. Flot og interressant søfartsmuseum – ser det ud til. Pudsigt at der akvarium i kælderen. Der har ikke været nok af skibsmodeller til at flyde hele huset. Utroligt at den svenske udvandring har været ca. 3 gange større end den danske. Ganske vist var der flere indbyggere i Sverige, men landet er jo er jo også betydeligt større, så der burde være nok jord til opdyrkning?

    1. @Per Jan: Der var rigelig med skibsmodeller og mere plads havde i visse lokaler været ønskelig. Men så vidt erfaret blev det topmoderne (mindre) akvarium inkluderet i kælderetagen efter seneste 2-årige renovering omkring 2020. – Den med agrarproblematikken har også undret mig, men lad os lidt “frisk” konkludere, at danske (og nederlandske) bønder var de svenske overlegne. 😉

  3. Sverige i 1830-40-50, hvor den enorme emigration begyndte, må have været et land vi slet ikke ser, når vi besøger de smukke birkelunde og velholdte ødegårde. Jeg har svært ved at forstå det, for samtidig var Sverige jo også dengang rigt på træ og vandkraft, – men jeg har set nogle af forklaringerne i forskellige romaner, Per Olof Enquist om at man uddelte jordlodder i Mellem- og Nordsverige, som var for små til at man kunne leve af dem, og i Småland, hvor mange døde af sult, var der uendelig mange sten i markerne, så plove blev ødelagt og hesten blev overanstrengt – og alene mad til trækdyr kræver god høst. Det var meget fjernt fra den verden, jeg kender.
    Det er så meget mere bemærkelsesværdigt at Sverige fra 1880 eller 1890 begyndte en opstigning, som overgik fx. naboDanmark.

    Jeg læser Eric’s kommentar:
    … men hele Europa. Jeg læser mig til 32 millioner europæere til USA i tiden 1820 til 1930. Fra DK 336.000 – det er store tal.

    1. @DAX: Når man betænker Sveriges nuværende erhvervskompetencer, er det mere end svært at forestille sig 1800-tallets utrolig inkompetence. Ironien er så, at netop det ludfattige Småland skabte Sveriges suverænt rigeste mand nogensinde – IKEA-grundlæggeren Ingvar Kamprad (1926-2018).

      Jovist – som Eric supplerer i sin kommentar – var indvandrertallene til “Guds eget land” utrolige. Samme land – United States of America – er fortsat en smeltedigel af racer, religioner og ikke mindst politiske holdninger. Du oplevede det selv ved dit seneste US-besøg i efteråret 2023. Nogle – de mere pessimistiske – vil nok påstå, at det kan ende med en sprængning af det mix af nationaliteter, hvor Donald Trump og hans tilhængere gør sig megen umage for at fraktionere sammenholdet.

  4. Det er længe siden du skrev indlægget og kommentar svar — men det er stadig aktuelt. Alt tyder heldigvis på at DJ Trump er ved at miste opbakning, men det foruroligende er jo at der stadig er mange både politikere og vælgere i meningsmålinger, “polls”, som trodsigt bliver ved med at støtte T.
    Det er derfor kommentarsvaret er aktuelt, stadigvæk, det bliver nødvendigt at lindre smerten og hele såret blandt den store del af befolkningen, som er ført bag lyset. Et af de sværeste spørgsmål at besvare er:

    Hvorfor blev T ikke slæbt i arresten noget før?

    Alternativt:
    Hvorfor støttede det republikanske parti ham fortsat?

    Svaret er indlysende for de, der har fulgt med, men det er meget svært at forklare en vælger; grundlæggende fordi det er en magtkamp med så meget misinformation, at en smule velvilje og ansgst for at blive ruineret af højere skatter er nok til at tro at oppositionen er “ude på at ødelægge Amerika!”

    1. @DAX: Dine nylige familiebesøg i CA/US gav dig måske anledning til at få nogle indtryk omkring, hvorfor Donald Trump stadig kan mønstre så skræmmende mange amerikanere. Jeg har ingen familierelationer i USA, men erindrer tydeligt mine anseelige mailudvekslinger med to akademisk uddannede amerikanere, hhv fra TX og Utah, gennem 00´erne. Det var i George Bush jr.´s tidsalder. Begge var demokrater og begge – så forskellige de end var – fortalte mig, hvor rystende ligeglade amerikanere kan være med andre folkeslag i Europa og Asien. Mange (de fleste – var påstanden) amerikanere kender lidt eller intet til forhold i Europa og Asien.

      Vi ser i disse seneste år en højrebølge i såvel USA som store dele af EU(ropa), der mere og mere udfordrer den demokratiske styreform. Politikere med provokatoriske standpunkter, enkle løsninger og tilstrækkelig med (skjult) kapital vinder frem. Hertil kommer såvel russiske som kinesiske infiltrerede angreb på vestlige teknologi-platforme og i forskellige niveauer i forskellige samfundsgrene, hvis formål udelukkende er at destabilisere den vestlige (=demokratiske) styreform.

      Hvis effekten af dette ikke bliver standset, vil de vestlige samfund erodere, herunder også USA over en kommende periode og totalitære styreformer vil tage over. Jeg ser fremtiden i et alvorligt lys…..blafrende lys!

Kommentar til indlæg:

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

+ 62 = 63