Sprogø Fyr er et historisk anduvningsfyr alias navigationsfyr, der guider skibe ind mod kysten eller et farvand beliggende på øen Sprogø midt i Storebælt. Tårnet er 19 meter højt og står på en 25 meter høj bakke med en flammehøjde på 44 meter over havet. Status: Fyret blev slukket den 9. august 1980, da ændringer i sejlrenden gjorde det overflødigt, men det blev fredet i 1987 og tændt igen i 1997 dog uden praktisk betydning for den moderne skibstrafik.
Intro
Det lidt længere indlæg er funderet i en nylig sightseeing på den kendte Sprogø midt i Storebælt. Afsnittene fordeler sig med en grundig intro baseret på en socialpolitisk vinkel fra fortiden samt nutidige erkendelser. Det efterfølges af en kortere beskrivelse af øen Sprogø og “linket” Storebæltsbroen. Endelig adderes med udvalgte 15 illustrative “smagsprøver” med korte undertekster og afsluttes med “links” og “noter”.
Sprogø i fortid
I forbindelse med Statens Åndssvageforsorgs nedlæggelse den 1. januar 1980 skete der en gennemgribende decentralisering af handicapområdet i Danmark, også kendt som “udlægningen af særforsorgen”.
Formålet var at gøre op med fortidens centraliserede og isolerede institutionssystem. Selvom det er 46 år siden, erindres det af blogejeren, der var sin daværende forvaltnings repræsentant i det lokale operative kommunale (Frederiksberg Kommune) udvalg, der udgjorde en administrative operative del af projektet, der strakte sig over knap et år.
##########
Kvindeanstalten på Sprogø var en anstalt, hvor man anbragte kvinder, der dengang blev betegnet som ”antisociale” eller ”moralsk åndssvage”. De blev anbragt på øen bl.a. for at undgå, at de fik børn. I Sprogøs eksistensperiode for dette “koncept” fra 1923 til 1961 har der været anbragt omkring 500 kvinder. Anstalten på Sprogø var én af to ø-anstalter i Danmark. Den anden var anstalten for mænd på Livø (*noter) beliggende lidt nord for Fur og Bjørnsholm Bugt i Limfjorden.
Begge anstalter blev oprettet som en del af De Kellerske Aandssvageanstalter i henholdsvis 1911 (Livø) og 1923 (Sprogø), og begge blev nedlagt i 1961. Det var lægen Christian Keller, der var ophavsmand til ideen om at oprette ø-anstalter i Danmark. I 2023 fik de tidligere anbragte kvinder og mænd en officiel undskyldning af den danske stat. Denne kontekst er det korte indhold handicaphistorisk, hvorfor bruges betegnelsen åndssvaghed.
Baggrunden for idéen om ø-anstalter
Christian Keller blev leder af de private Kellerske Aandssvageanstalter i 1884. Han efterfulgte sin far, teologen Johan Keller. På det tidspunkt lå de Kellerske Anstalter i København, men i 1900 blev institutionen flyttet til Brejning i Jylland. Her fik Christian Keller titel af overlæge. Samme læge blev klinisk optaget af åndssvagediagnosen i slutningen af 1800-tallet. Han blev fra ca. 1915 en varm fortaler for indgreb i forhold til såkaldte ”moralsk åndssvage”, bl.a. så de ikke fik børn. Et af de anbefalede indgreb var isolation. Christian Keller mente det mere samfundsmæssigt sikret, hvis de moralsk åndssvage blev anbragt på en ø. Det ville betyde, at der var kontrol med dem, både hvad angik opførsel og reproduktion. Indsættelsen skulle være uden tidsbegrænsning.
Oprettelsen af kvindeanstalten på Sprogø
I 1918 indledte Christian Keller sit arbejde for at få oprettet en ø-anstalt for kvinder som den, han fik oprettet for mænd i 1911. Livø-anstalten blev anset for at være en nødvendig og rosværdig nyskabelse både nationalt og i forhold til andre lande. Nu skulle det samme indføres for kvinder.
Moralsk åndssvage kvinder blev opfattet som langt farligere end moralsk åndssvage mænd, fordi det var dem, der bar og fødte børn. Børnenes arvelige forudsætninger blev anset for at blive endnu værre end hos kvinden selv. Børnene blev typisk født udenfor ægteskab, hvorfor mor og barn krævede hjælp af fattigvæsenet. Dermed blev de en større økonomisk byrde for sognet end de moralsk åndssvage mænd.
Begrundelsen for indsættelsen var ofte af økonomisk art. Hos de moralsk åndssvage kvinder var det deres ”løsagtighed”, der var problemet i forhold til prostitution, spredning af kønssygdomme og almindelig moral. Den moralsk åndssvage kvinde blev beskrevet som den opfordrende og udfarende part, hvorfor kønssygdomme og også incest blev lagt hende til last.
Der var fra 44 til 50 kvinder anbragt ad gangen, og de var der gennemsnitligt fra seks til otte år, før de blev prøvet ude. En stor del af kvinderne blev steriliseret. En årsag til, at kvinderne sagde ja til indgrebet, var, at de blev fortalt, at de derved kunne komme ud fra Sprogø. Udskrivning skete dog ikke direkte, men altid over anbringelse i kontrolleret familiepleje.
I de fleste kvinders tilfælde ydede anstalten livslang kontrol, uanset om kvinderne blev udskrevet til selvstændig bolig, eller om de forblev i kontrolleret familiepleje. Anbragt på øen skulle kvinderne lære at lave mad, passe husdyr, gøre lettere landbrugsarbejde som fx at pløje samt lære vask, strygning og syning af egne klæder. Alt var beregnet på, at kvinden med tiden kunne komme i kontrolleret familiepleje eller arbejde som husbestyrerinde for en enlig mand. Der var løbende tilsyn og kontrol med anbringelsen. Især skulle anbringelsesstedet melde til anstalten, hvis kvinden viste tegn på umoral og kønslig interesse for andre.
Nedlæggelsen af ø-anstalterne
Både Livø og Sprogø blev nedlagt i 1961. For nogle anbragte var det svært at forlade øen efter en livslang anbringelse. Nu skulle de via moderanstalten finde et nyt sted at være. Selv om det var svært at være på Livø eller Sprogø, var det alligevel mere frit at være anbragt der, end det var at være på den store anstalt. Det sværeste ved anbringelsen var den tidsubestemte straf. For overlægerne var det uforståeligt, at Livø og Sprogø skulle nedlægges. De anså fortsat ø-anstalterne for at være et nødvendigt led i hele åndssvageforsorgens anstaltsortiment.
Åndssvageforsorgen blev overtaget af staten i 1959. Det skete efter gennemførelsen af socialreformen i 1933 og indførelsen af forsorgsloven i 1934. I 1959 blev der skabt en helt ny organisation. Forsorgschef for det, der nu hed Statens Åndssvageforsorg, blev juristen Niels Erik Bank-Mikkelsen (1919-1990). Den i den daværende offentlighed højt profilerede forsorgschef arbejdede sammen med sin bestyrelse på at modernisere åndssvageforsorgen ud fra ideen om, at der skulle skabes en tilværelse for åndssvage så nær det normale som muligt. Indsættelse på en ø-anstalt blev ikke længere anset for at være ”normalt”. Der ligger i arkivet efter Livø en opgørelse over, hvor mange sterilisationer og kastrationer, der generelt blev udført for både kvinder og mænd på De Kellerske Anstalter i perioden 10. april 1930 til 11. oktober 1972. I den periode blev 89 mænd kastreret og 285 steriliseret, mens 1084 kvinder blev steriliseret. Der blev steriliseret langt flere kvinder end mænd.
Sprogø i nutid
Den 11. september 2023 fik kvinderne, der havde været anbragt på Sprogø, og mændene, der havde været anbragt på Livø, en officiel undskyldning af den danske stat. Undskyldningen blev givet på Sprogø af social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil.
I år (2026) formedes endnu et “link” personificeret af Regine Løndorf. Hun var den sidste overlevende kvinde blandt 500 kvinder, der fra 1923-1961 var anbragt på Sprogø. Regine Løndorf var anbragt i åndssvageforsorgen mellem 1940 og 1961.
Der er i skrivende stund en særudstilling på Danmarks Forsorgsmuseum i Svendborg, der beskriver de daværende forhold under temaet “Hvorfor blev kvinderne sendt til Sprogø?” i perioden 03. febr. – 13. dec. 2026 (jf. links i indlæggets slutning)
Øen i Storebælt
Sprogø er en lille dansk ø midt i Storebælt, mellem Fyn og Sjælland. Øen er især kendt for sin dramatiske historie, fyrtårnet og sin rolle i forbindelse med Storebæltsforbindelsen.
Lidt summariske fakta som baggrund for en Sprogøtur en oktoberdag anno 2026.
- Beliggende: Afstanden fra Sprogø til Nyborg er ca. 12,5 km, og afstanden fra Sprogø til Korsør er ca. 12,5 km til 14,8 km (målt som direkte linje) – jf. illustration nedenfor
- Størrelse: Omkring 1,5 km² efter øen blev udvidet i forbindelse med Storebæltsforbindelsen.
- Natur: Øen består af åbne græsarealer, kystskrænter og fuglerige områder. Den er fredet og har et rigt fugleliv.
- Fyrtårn: Det gamle fyr på Sprogø stammer fra 1868 og er et af øens mest karakteristiske vartegn.
- Historie: I middelalderen blev der opført en borg på øen under Valdemar den Store. Senere blev Sprogø blandt andet brugt som telegrafstation.
- Kvindehjemmet: Sprogø er berygtet for den institution, der fra 1923 til 1961 fungerede som hjem for kvinder, som datidens samfund anså for “seksuelt løsagtige” eller “moralsk afvigende”. Mange kvinder blev tvangssteriliseret. Historien er siden blevet genstand for stor debat og er blandt andet blevet skildret i Urtidsdyret og litteratur.
- Storebæltsbroen: I dag går jernbanen og motorvejen over øen som en del af Storebæltsforbindelsen. Den gamle ø (Gl. Sprogø) og kunstigt anlagte del (Ny Sprogø) kan tydeligt ses fra luften samt fra togbanen og delvis vognbaner.
Gammel og Ny Sprogø
Sprogø blev dannet under den seneste istid, da isens bevægelser skubbede moræneaflejringer op. Typisk er moræneaflejringer meget uensartede, hvilket Sprogø også bærer tydeligt præg af med de mange forskellige jordtyper, som findes på øen. Da loven om Storebæltsforbindelsen skulle vedtages i Folketinget, gik det ikke stille for sig. Det blev accepteret, at den natur, som blev ødelagt på gammel Sprogø under byggeriet, skulle kompenseres ved opførelsen af Ny Sprogø.
Ny Sprogø er derfor rekonstrueret med de 10.000 år gamle istidsaflejringer, der blev bragt op ved tunnelgraveriet og afgravninger i havbunden. Jordlag fra Gammel Sprogø blev desuden spredt ud over Ny Sprogø for at skabe samme dyre- og planteliv. Dette blev gjort for at beskytte flest mulige arter af dyr og planter, som er så specielle for Sprogø. Samme “Ny Sprogø” er pr. 01. september 2026 helt lukket for 0ffentligheden.
Groft sagt ligger Gl. Sprogø syd for motorvej/jernbane og Ny Sprogø nord for samme linje.
Sprogø – relationer
- Veteransamarbejde: I september 2019 underskrev Forsvaret (ved Forsvarets Veterancenter) og Nyborg Kommune en samarbejdsaftale på Sprogø om støtte til soldater og pårørende. Derudover har veteraner fra bl.a. Forsvaret tilknyttet Veteran Haven udført vedligeholdelsesarbejde på øen i samarbejde med Sund & Bælt.
- Maritime og operative hændelser: Forsvarets enheder (herunder Søværnet og flyvevåbnet/helikopterberedskabet) indsættes løbende til redningsaktioner, overvågning eller håndtering af hændelser i farvandet omkring Sprogø.
Generelt kan det – selv uden militærfaglig kundskab – konstateres, at Sprogø ligger uhyre strategisk i henseende til forsvar af Danmark som landets medlemskab af NATO. Det må forudsættes at indgå i en naturlig tæt og operativ kommunikation mellem Sund og Bælt og det danske forsvar.
Byger og kraftig vind var dagens meteorologisk kondition
Enhver, der har kørt turen, kender synet. Og en særlig oplevelse for “chaufføren” er, når vinden tager fart. En gang oplevede blogejeren det særdeles kraftigt, men broen blev også lukket kort efter ankomsten til Korsør.
Storebæltsbroen åbnede for jernbanetrafik den 1. juni 1997 og for biltrafik den 14. juni 1998. – se note nedenfor
Et tilsyneladende velholdt fragtskib (ikke skyggeflåde) på vej under broen i nordlig retning
Pigehjemmet forneden og lavbroen i vestlig retning bagved
Fra samme højde ses højbroen i østlig retning. Læg mærke til det vandige naturområde i front af billedet. I nutiden tiltrækkes zoologiens mange repræsentanter af dette område, der kan sammenlignes næsten 1:1 med Vadehavet. Henved 50 forskellige fuglearter, sæler m.m. kan opleves på udvalgte tidspunkter af året.
Kvindehjemmet set fra sydlig retning på Sprogø
Afstanden fra Sprogø til Nyborg er ca. 12,5 km, og afstanden fra Sprogø til Korsør er ca. 12,5 km til 14,8 km (målt som direkte linje og er manifesteret i en varde på det nøjagtige sted på øen. (En varde er en menneskeskabt bunke eller stabel af sten, der bruges som vejviser i naturen, som et sømærke, til at markere en grænse eller som et historisk gravsted)
Denne bunke mursten markerer noget helt specielt. Det siges at markere et krydsfelt for den i fortiden oprettede telefonforbindelse mellem Washington og Moskva, der blev oprettet efter Cuba-krisen i oktober 1962.
I 2025 blev der opsat et minderelief på Sprogø skabt af billedhugger Nanna Drewes Brøndum.
Storebæltsbroens lavbro i østlig retning set nedenfra…
….og endnu mere set nedenfra
Et ukurant metal element fra tunnelbyggeriet, der er “udstillet” let skjult i Halsskov
Den gamle DSB-færge “Broen” ligger fredsommeligt i Halsskov havn og ruster – jf. noter nedenfor
Links
https://storebaelt.dk/om-storebaelt/fakta-historie/
https://storebaelt.dk/om-storebaelt/trafiktal/
https://sundogbaelt.dk/forbindelser/storebaelt/sprogo/
https://forsorgsmuseet.dk/fra-fattiggaarden-til-sprogoe-fra-sprogoe-til-fattiggaarden/
https://www.visitvejle.dk/vejle/planlaeg-ferien/de-kellerske-anstalter-gdk1144409
https://sundogbaelt.dk/om-os/om-os/
https://www.visitnyborg.dk/nyborg/oplev-nyborg/sprogo
https://naturstyrelsen.dk/find-et-naturomraade/naturguider/himmerland-og-limfjorden/livoe/historie
Noter:
*) Livø – Tidligere statsminister Poul Nyrups far, Oluf Nyrup Rasmussen (født 1909), var tvangsanbragt på øen Livø fra 1924 til 1931 (som 14-årig i 1923/1924)
De Kellerske Anstalter (senere De Kellerske Institutioner) var Danmarks og Nordeuropas største samling af institutioner for udviklingshæmmede og åndssvage.
Storebæltsbroen – se link afsnit
- Bygget: 1951–1952 på Frederikshavn Værft.
- Ruter: Sejlede bl.a. Korsør–Nyborg og Halsskov–Knudshoved for DSB, og senere i Aarhus.
- Skæbne i Halsskov: Købt for millioner af Slagelse Kommune og bugseret til Halsskov i 2020 som et tænkt vartegn/kulturskib, men har vakt stor politisk debat og skal fjernes/skrottes.
Baggrunden for Slagelse Kommunes beslutning om at opgive M/F Broen og lade den gå til skrot skyldes primært, at projektet udviklede sig til et økonomisk mareridt og en politisk skandale. Eksorbitante renoveringsudgifter: De oprindelige, forkromede visioner om at omdanne den gamle Storebæltsfærge til et levende maritimt museum og kulturhus mødte en brat virkelighed. Kommunens forvaltning regnede sig frem til, at en totalrenovering for at gøre færgen sikker og egnet til museumsdrift ville koste omkring 250 millioner kroner. (Kilder: DK-nyt og Maritime DK)
####
Ældresagen – miniprofil
Foto: Erik Hulegaard
.