Den særlige pagt

Den Danske Ordbog skriver om definitionen på ordet pagt: ” fra middelalderlatin pactum ‘aftale, overenskomst’, afledt af paciscor ‘slutte aftale’, af pax ‘fred'”

Hvis man har set den netop premiere-ramte film “Pagten”, kunne indholdet godt associere til Middelalderen, i hvert fald når hovedpersonen Karen Blixen fører sig frem.  Navnet kender de fleste danskere, nok mest fra de filmatiserede bøger Mit Afrika og Babettes gæstebud.

Filmen “Pagten”

Handlingen i essens: Det er 17 år siden, Karen Blixen opgav eventyret i Afrika og vendte tilbage til Danmark til et liv i ruiner. Ødelagt af syfilis og knust over at have mistet sin farm og sit livs kærlighed begyndte hun her at genopfinde sig selv som en kunstnerisk superstjerne. Nu, i en alder af 62, er Karen Blixen verdensberømt, men lever også et liv i isolation. Så skifter scenen. Hun møder den 29-årige digter Thorkild Bjørnvig. Sammen indgår de en pagt: Hun lover at gøre ham til en stor kunstner mod, at han skal adlyde hende ubetinget – uanset prisen…

Filmen PAGTEN er således et psykologisk spændingsdrama, der er baseret på virkelige begivenheder. En hjerteskærende historie om en mester og hendes lærling og  i sandhed om prisen for at følge sit hjerte. Når såkaldte “virkelige begivenheder” udsættes for film- og/eller teateriscenesættelse, stimulerer det ofte både mere positivt og negativt; selvklart har beskueren noget at sammenligne med.

Vurderinger

Simon Bennebjerg, der spiller Bjørnvig, er castet perfekt, mener B.T. Og Birthe Neumann er “genial”. Det er flere andre anmeldere enige i.

“Er Birthe Neumann så god som Blixen? Nej. Hun er mageløs. Helt vildt fantastisk, faktisk”, skriver Berlingske. Information skriver ligeledes, at “Birthe Neumann lyser op i rollen som hårdtprøvet geni”, mens Ekstra Bladet konkluderer, at Neumann spiller “sit livs rolle”.

Hos DR, der giver filmen fem stjerner, skriver anmelder Maria Månson, at Birthe Neumann i rollen som Karen Blixen er “isnende, æggende, fascinerende og farlig. Det er lige, så jeg drukner i de gnistrende sorte øjne”.

Filmskaberen Bille August får også pæne ord med fra anmelderne. “For Bille August er denne film en triumf. Det er, som om hele karrieren her samler sig”, skriver filmmagasinet Ekko.

I Politikens anmeldelse bl.a.: “Billederne er smukke og præcist komponerede, lyddesignet lækkert, klipningen veltimet, kostumerne er som revet ud af de historiske arkiver, og rekvisitterne er som det naturligste monteret i de fotogene locations(…)”.

Og endelig anmelderen i Weekendavisen: “Thorkild Bjørnvig var altid en rummelig mand. Jeg synes, at filmen giver ham for lidt. Det er så også den eneste fejl. Bille August ved, hvad han vil med Pagten. Så han sigter og rammer skiven i plet. Det er ikke nødvendigvis hele Blixen. Men det er sikker og elegant bueskydning.”

Set fra en almindelig “rutineret” biografgænger og filmelsker på Vestfyn er udsagnet i korthed:

Den velpræserverede 74-årige overlærer-datter Birthe Neumann fra den københavnske bydel Vanløse har været en del igennem, såvel artistisk som privat. Hun har ikke lagt skjul på dette under selektive interviews gennem årene. Men artistisk er det blevet til flere rigtig gode filmroller, fortjent i den øverste del af rollelisterne de senere år. Hertil kommer mere end 40 års fremtræden på Det Kgl. Teater m.fl. –  Det er blevet til flere priser, hvor 5 Robert´er og 2 Bodil´er bør fremdrages. – Hendes præstation som Karen Blixen åbner det tunge fintvævede scenetæppe til endnu en Bodil, er min vurdering. 

Stadig siddende reflekterende efter en rigtig god filmisk oplevelse tænkes også på den solide casting af øvrige roller, dog forekommer Anders Heinrichsen som ostegrossereren og donatoren mindre heldig. Han savner helt den brede favnende karisma (uanset om det var facade), som Knud W. Jensen besad.

Er læseren til klassisk dansk filmkunst? Har læseren mod på at opleve en filmisk genfortælling af en af de største danske kvindelige forfattere, hvor sekvenser fra hendes senere livsafsnit beskrives? Giver det kulturelt betingede historiske vingesus nogle stimulationer hos læseren?  –  “Film skal ses i biografen”  og det inkluderer uafviseligt også “Pagten”.

God fornøjelse i biografen, uanset postnummer!

####

“”Ikke på dit ansigt, men på din maske skal jeg kende dig”

(Syv fantastiske Fortællinger af Isak Dinesen alias Karen Blixen, udgivet 1934 i USA)

####

 

Mindestuer – Rungstedlund

Det hører til sjældenhederne, at en kunstner bliver født, lever væsentlige dele af sit liv og endelig dør i samme hus. Det skete for Karen Blixen,  forfatteren, billedkunstneren etc. Opholdene blev dog afbrudt af 17 år i Afrika. Ved hendes moders død i 1939 overtog hun Rungstedlund, der i det efterfølgende – kan man roligt konkludere – blev hendes personlige scene. Blandingen af periodevis fundraising (som DRs 1 krones indsamling), tallige selskabelige øjeblikke og ensomme stunder – med baronesse Blixen som centrum, forstås!

Hendes evner strakte sig ikke kun som forfatter. Også billedkunst og portrættegninger mestrede hun, hvilket ses med al tydelighed – udstillet – i Rungstedlunds indre rum. Også hendes åbenbare glæde ved blomster samt gastronomi er mere end tydelig. Museet åbnede i 1991. Det er forsøgt gjort så levende som muligt, simpelthen fordi det var noget af det Karen Blixen ønskede – hun kunne nemlig ikke lide museer!

Det er et museum – et forfatterhjem – der er indrettet præcist, som da Karen Blixen boede og levede her – her står den skrivemaskine som hun har skrevet alle sine verdensberømte historier på – her er stolen som Denys Finch Hatton har siddet i, når han besøgte Karen Blixen på farmen i Afrika, her er rejsegrammofonen som de havde med på safariture, og så er her friske blomster overalt – Karen Blixen elskede blomster. Forfatterhjemmet rummer også den grønne stue, Ewalds stue samt det meget (blandt andet) særegne, at gardinerne skulle draperes ud på gulvet. –  Lidt visuelle indtryk følger hermed:
De lange draperede gardiner (købt billigt fra herregårde)
Hendes “arbejdsplads”
Portræt af en afrikansk dreng (moderfølelse?)
Filmen “Babettes gæstebud” med fremragende danske og franske skuespillere erindres med glæde

Personlige minder

Illustrationerne nedenfor viser scener fra et DR-program (jf. link til slut), hvor inviterede nulevende personer mindes deres møde(r) med Baronesse Karen von Blixen-Finecke . Personkredsen i tv-udsendelsen er herlig varieret. Det samme er de beskrevne minder, der omsluttet konkluderer, at Karen Blixen oplevedes som noget nærmest anakronistisk, der for så vidt passede ind i Rungstedlunds møblerbare omgivelser. Hendes sprog, livsopfattelse og ikke mindst eksorbitante behov for selviscenesættelse er gennemgående indrammede minder.

Live
“Døden er ikke en afbrydelse af livet, men en afrunding af dette!”  var et af hendes mange statements gennem livet. Det sluttede efter kort tids sygdom med en fredelig udgang d. 7. september 1962. – Jeg oplevede Karen Blixen “live” kort før hendes død. Det var på Østergade i Københavns cityområde, tæt ved Kgs. Nytorv. Alle stirrede. Det gjorde jeg store knægt også. Synet af en mager, udmarvet og syg ældre kvinde var iblandet en aura af aristokrati og elegance….i næsten usynlige glimt.
“En kunstners skæbne er ensomhed”
Livets erfaringer sætter sig sine mere eller mindre tydelige spor hos alle mennesker. En cocktail af livets menukort med fristelser, individuel med- og modgang iblandes altid med det genetiske; hos nogle knap synligt, hos andre mere end tydeligt……som f.eks. “Baronessen”.
                           #########
Links:

https://blixen.dk/rungstedlund

https://www.dr.dk/drtv/program/i-selskab-med-blixen_78281

Adderende viden:

https://www.udogse.dk/birthes-bekendelser/

http://www.highteawithelephants.com/people/12-things-didnt-know-karen-blixen/

Rungstedlund have (min blogkollega Gitte Jerner):

https://huskebloggen.blogspot.com/2021/06/rungstedlund-have-og-fuglereservat.html

DEL SIDEN

14 kommentarer til “Den særlige pagt”

  1. Karen Blixen er en af de helt store danskere.. Meget interessant menneske, forfatter og ikke mindst kvinde i tiden…

  2. En så positiv anmeldelse må snarest følges op med et biografbesøg!
    Birthe Neumann ser ud til at ligne Karen Blixen vældig godt. Det vil nok være for meget forlangt, at hun også skulle lyde som Karen Blixen, hvis stemme er en af dem jeg husker bedst fra min barndoms radio.
    Med hjælp af kunstig intelligens bliver det nok muligt en gang om ikke så længe, at ændre Birthe Neumanns stemme, så den også lyder som Karen Blixens?
    Jeg ville have besøgt Rungstedlund i juli måned, men nåede det ikke. Nu bliver der jo nok run på ”museet” et stykke tid fremover.
    Tak for de gode links. Samtidig vil jeg anbefale Tom Buk-Swientys bøger om Dinesen familien, som er meget velskrevne og spændende historier.

    1. @Per Jan: Pudsigt nok sad jeg i biografens mørke og fik den samme tanke: Synkronisering via AI af Karen Blixens stemme. Og tak for Buk-Swienty-anbefalingen. Jeg har læst med fornøjelse hans “Sønderjyllands-bog”, men han har åbenbart også portrætteret Dinesen-familien. – Din/vores alder gør, at vi godt kan leve os ind i den anakronistiske stemning, især hvis vi i vores barndom omgikkes sådanne skikkelser (jeg gjorde!).

  3. Vi så filmen ‘Pagten’ for et par dage siden og er begejstrede. De to hovedpersoner spiller mageløst.
    Nu har jeg kastet mig over Thorkild Bjørnvigs ‘Pagten’ og kan se, at filmmanuskriptet læner sig meget op af denne velskrevne bog.
    Et besøg på Rungstedlund anbefales også til alle, der ikke har været der endnu.

    1. @Madame: Betragtningerne om Bjørnvigs “Pagten” noteres. Rekommandationen af Rungstedlund er vi helt enige om, ligesom Birthe Neumanns og Simon Bennebjergs præstationer er “Bodil-materiale”.

  4. Ja, ‘Pagten’ var en god biografoplevelse, selv om flere anmeldere har rynket lidt på næsen ad Bille August, fordi han har holdt sig for meget til forlægget og er for lidt nyskabende. Den slags er der nu efter min reaktionære mening rigeligt af, så det passede mig fint. Omvendt undrede det mig, at Bille August i filmen lader Karen Blixen sende Bjørnvig til Bonn, når det faktisk var Paris. Men det skal såmænd nok vise sig at have været praktiske corona-årsager eller andre jordnære omstændigheder, der har spillet ind.

    Bortset fra det, fik filmen mig til at gå i gang med Niels Barfoeds bog ‘Benedicte – en skæbne’ om Benedicte Hergel, Knud W. Jensens hustru, som døde af ulykkelig kærlighed til Thorkild Bjørnvig. Det er en gribende historie, fremragende fortalt af Barfoed på baggrund af hendes efterladte breve. Anbefales naturligvis.

    1. @Uffe Jerner: Den stadig velfungerende 90-årige Niels Barfoed deltog naturligvis også i indlæggets beskrevne “reunion” – nulevende personer, der har oplevet K.B. Han havde (som altid) meget på hjerte til anledningen indrammet i hans ansigts levende mimik. 😉 – Din logiske addition omkring “Benedicte” er helt klart en aktiv tanke værd. Modsat ostegrossererens rolleindehaver fremstår Bille Augusts datter Asta fortrinlig castet som “fru Jensen”. Subjektivt set har hun gudskelov arvet mest af sin Pernille-moders udseende.

      Om årsagen til den valgte EU-destination kan kun gisnes fra tilskuerpladsen, men Bille August – der ikke just er nogen grinebidder – forekommer at have styr på “settet”.

      Jeg overvejede endnu en vinkling (nævnte bog i linket), men der var rigeligt….
      https://www.information.dk/kultur/anmeldelse/2018/06/thorkild-bjoernvig-uendeligt-daarligt-castet-machomand-forloese-kvinderne-omkring

  5. Kæmpe indlæg efter en lang sommerpause!
    Per Jan’s kommentar mindedes Buk-Swienty’s fortællinger om faderen Dinesen, militærmand, om 1864 og meget mere. Det er en uvurderlig baggrund for at forstå Karen.

    Måske hendes trang til titler kommer af både baggrund og behovet for den slags i Kenya, hvor det ellers var forretning, der burde være i højsædet.

    Biologi-lærer Hans Hvass var glad for at have kendt Johs. V.Jensen, som han mente var (den største og) bedste forfatter af den generation; han hånede Baronessen for at være snobbet og for at sige ting som at hun levede af Østers og Champagne (det kan man ikke leve af.)

    Senere har vi fået at vide at Karen formentlig var kureret for Syfilis, men at hun blev ved med at tage medicinen imod denne sygdom (kviksølvbaseret) og at det kan have været medvirkende til at hendes helbred vaklede, – men hun var sejg, og holdt ud i mange år. Hendes “Fantastiske Fortællinger” har bragt mange sind i kog.

    1. @DAX: Både du og Per Jan har sikkert en pointe. Indtil nu har Buk-Swienty for mig være “1864 m.m.”. Din salig biologilærer på Frederiksberg Gymnasium formodes at være jævnaldrende med “baronessen”. Men deres sociale verdener var helt sikkert dybt forskellige. I mit liv har jeg kendt tre baronesser (alle døde). De var inderlig forskellige, også fra Karen Blixen, men hans umiddelbare betragtninger rammer nok i kanten af den store skive.

      Man kan vel addere, at hendes spir.- og cigaretforbrug var anseeligt. I nutiden havde diverse sundhedsprofeter dømt hende til døden i løbet af uger, men man skal aldrig undervurdere genetikken, hvortil kom, at hendes tjenestefolk (dog kun to – chauffør og husholderske) sparede hende for en del fysiske anstrengelser (og udfordringer).

      Bloggen holder altid en sommer- og vinterpause (jul+jan.), medens der bliver fyldt op på bogstavlageret. 😉 – Tak for besøget!

      1. ☻ Selv tak! Her er lidt flere bogstaver til lageret:
        ¾ÚØÃÖÂÎͺß
        Undskyld denne vandede vittighed.
        Men man har jo kun det skæg, man selv gror (efter at kemo bivirkningerne er aftaget).

        1. @DAX: Bogstaverne er modtaget med tak. Folk, der har prøvet kemo, kender til hårsække, øjenvipper og -bryn, samt kønsrelateret hår, der genetableres (for det meste). Fuldskæg og overskæg er stadig kun forbeholdt det stærke/svage (vælg selv) køn. 😉

Kommentar til indlæg:

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

56 − = 49