Den 3die søndag i august – i år 15. august 2021 – er udnævnt til Herregårdenes dag. Det er Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum, der står bag Herregårdenes Dag, hvor slotte og herregårde over hele landet åbner for publikum.
Historik
I Danmark ligger over 700 herregårde spredt som et fintmasket net udover landskabet. På Fyn (inkl. Langeland, Taasinge m.fl.) ligger ialt 70 godser og historiske herresæder. Det danske landskab er et herregårdslandskab formet af og med godserne, der gennem århundreder har været den væsentligste drivkraft på landet.
De store gamle hovedbygninger i landskabet er stadig et vidnesbyrd om godsernes (tidligere) enorme betydning – blandt andet som de største arbejdspladser i landområderne. Men herregårdenes rolle og kulturarv er på mange måder glemt i dag. Herregårdene udgør en vigtig del af vores fælles historie, som har været afgørende for både natur og kultur i ethvert lokalsamfund.
Målsætningen med Herregårdenes Dag er én dag om året at åbne herregårde og herregårdslandskaber over hele landet for et bredt publikum og dermed skabe en fornyet bevidsthed om herregårdenes glemte kulturarv.
I år var der arrangementer på: https://www.herregaardenesdag.dk/program
Erholm slot – Fyn
To fynske herregårde nævnes i linket, nemlig Harridslevgård og Erholm slot. Førstnævnte har blogejeren oplevet som et spændende besøg. Det skete for nogle år siden ifm. bogresearch. – Sidstnævnte – Erholm slot – er også besøgt eksteriørt flere gange. Men denne gang var særlig interessant grundet det udvidede arrangement.
https://aarup.dk/da/erholm-og-herregaardenes-dag-18-august/
(I artiklen (fra linket) er fejlagtigt skrevet søndag d. 18. august. Det er/var søndag d. 15. august 2021)
Godsejer Jan Cederholm er seneste ejer i slægten, der har beboet Erholm siden starten af 17. hundredetallet. Siden 1997 i ejerskab som A/S Erholm Gods. I dagens anledning var han personlig guide på 2 x en times tur i den pragtfulde park. Selve godset (inkl. Søndergårde) udgør ialt 1.056 ha.
Nedenfor ses nogle billedindtryk fra Erholm park (selve hovedbygningen er lukket for publikum), afsluttende med indlæggets refleksion.
Refleksion
Når slotte og herregårde besøges, er det som at bladre i fortiden. De fynske herregårde er (stort set) alle i god stand og veldrevne i et mix af landbrug, gårdsalg, julemarked samt versioner af åbning for publikum i form af sightseeing, hotelvirksomhed og/eller selskabslokaler; endelig bør også kursusvirksomhed nævnes.
Sidstnævnte oplevede jeg i mit tidligere professionelle liv nogle gange, hvor direktionen og staben (hvortil jeg hørte) var samlet til et årligt “udviklingsmøde” på et slot (Lolland) langt væk fra alle fristelser. Dengang var det knap så sjovt. Faktisk var det hårdt arbejde, der også inkluderede omfattende personlige tests, så vi blandt andet “kunne lære noget om os selv” (som vi vidste i forvejen).
Kilder:
Danmarks Herregårde, Fyn og Langeland (Niels Peter Stilling)
Jeg er helt enig med dig om herregårdenes historiske betydning og er glad for at herregårdene forekommer at være i god stand. Sidste år boede jeg på hotellet på Nørre Vosborg den 3. lørdag i august og oplevede således Herregårdenes Dag. Jeg havde glemt det i år, men har noteret det i kalenderen for 2022.
@Per Jan: Som ses af linket: https://www.herregaardenesdag.dk/program/noerre-vosborg var “dit hotel” også med i år. Enhver, der er historie-/slægts-interesseret, bør besøge og glæde sig over denne danske kulturarv. Fint at du har noteret 21. august 2022 i din el-kalender. 😉
Det var spændende at læse, at der er en Herregårdenes dag.
Jeg tror ikke, jeg har set en eneste herregård, og det er da en stor fejl.
Hvor er det smukke billeder fra Erholm slotspark!
Jeg holder meget af at ‘bladre i fortiden’.
@Madame: Med din og gemalens sans for kultur og historie forbavser det mig, at der ikke har været mulighed for et herregårdsbesøg. Erholm slotspark har en begrænset flora, men de sjældne træer (platan, eg, bøg etc.) er ældgamle og sammen med helheden af den store park seværdige. Jeg tror, at et herregårdsbesøg og/eller ophold kunne inspirere DR-parret. 😉
Tænk, jeg kendte slet ikke til Herregårdenes dag, men det er da en glimrende idé, for de har bestemt deres plads i historien, om end hoveriet ikke er noget at være stolt af i dag. Bare at spadsere i så smuk en park, som du bringer billeder fra, er da en fornøjelse.
Og så er vi nok mange, der deler din erfaring med hundedyre herregårdskurser, hvor man lærte noget om sig selv, man vidste i forvejen. Heldigvis kunne man som regel glæde sig over maden 🙂
@Eric: Af linkets indhold ses bl.a., at der i Region Nord var fem muligheder. Mon ikke chancen er den samme den 21. august 2022? – Jeg har faktisk gået 4-5 gange i nævnte park, som også ved andre årstider frembringer rekreative stemninger. Senere på efteråret er berammet et indlæg fra min yndlingspark/herregård. Under dit 2019-besøg kørte vi næsten forbi, derom senere sept./okt. 2021.
https://www.herregaardenesdag.dk/program
Herregårdene i England var i 1700-tallet ledende mht. til at forbedre landbrugenes effektivitet. En lærer fortalte at Steen Steensen-Blicher’s far var præst (som også Blicher) og i sine prædikener talte om landbrug i stedet for religion (han har sikkert blandet lidt religion i til sidst) og på den måde håbede at forbedre de fattige bønders levevilkår. Det var ikke rart at være bonde i gamle dage. Men de nye metoder, dræning og gødskning, som man lærte i løbet af 1700-tallet (nogle steder mere end andre) betød at der også var overskud (blandt herregårdene) til andre ting, og det skulle være grunden til at industrialismen fik større og større betydning (først i England). Skyd mig ikke hvis denne fremstilling er mere eller mindre forkert.
Jeg tror at vi skal forstå vores kulturs udvikling for at forstå hvorfor vores nuværende demokrati ikke bare lige fungerer (også selv om vi har det godt og at det i store træk går forrygende godt.)
@DAX: Tak for nogle grundige og reflekterende kommentarer til begrebet “herregårde”, der indgår i blogopslaget. Der er skrevet metervis af litteratur om herregårdenes betydning for datidens samfund, som kan berige os med diverse informationer. – Selv anvender jeg (indimellem) stof fra den fyldige og smukt udførte bog “Den Danske Adel efter 1849” som udredning for en svunden tid, der dog via slægtsgrene stadig har en forbløffende indvirkning på lokalt samfundsliv, bl.a. på Fyn.
Jeg husker også “Herregårds-ophold” og kurser – ikke altid med glæde. Hoveri og undertrykkelse husker jeg også, men er det ikke Lolland og Reventlow, man skal læse om for at forstå at der var andre strømninger?