Havnebus nr. 992 lægger til ved Operaparken. Den høje mørke bygning bagerst er Det Kgl. Teaters skuespilhus og den smukke hvide bygning, der anes til højre, er rederiet DFDS´gamle hovedsæde (min første arbejdsplads)
Den lette bane
I dag er en større trafikal festdag i Hovedstaden, når første del af letbanen åbner med ialt 12 stoppesteder. Starten sker med indvielse kl. 10.00 fra Ishøj Station og så fortsætter det grønne letbanetog model Siemens-Avenio mod nord ad ruten Ishøj Strand Arken, Strandhaven, Vallensbæk, Delta Park, Brøndbyvester, Kirkebjerg, Glostrup, Glostrup Hospital Rigshospitalet, Glostrup Nord Hersted, Glostrup Ejby til Rødovre Nord.
Resten af strækningen Herlev Syd, Herlev, Herlev Bymidte, Herlev Hospital, Dynamovej, Gladsaxe Trafikplads, Gladsaxevej, Gladsaxe Rådhus, Buddinge, Gammelmosevej, Lyngby, Lyngby Centrum, Fortunbyen, Akademivej DTU, Anker Engelundsvej DTU, Rævehøjvej frem til Lundtofte forventes åbnet i sommeren 2026. Derfor venter bloggen med at markere dette til den tid. Afslutningsvis visende den nye københavnske letbanes logo,
inden vi skifter transporttype til………
“De våde busser”
Jeg husker dem stadig: De to oprindelige københavnske havnebusser Holmen og Bryggen var tegnet og bygget på Westers Mekaniska AB, Sverige, og den første af busserne kom i drift i 2000. Dengang boede jeg i København og fristelsen til at prøve dem drev mig hurtigt til hovedstadens havneareal. Netop 25-års jubilæet blev markeret den 12. august 2025 i Københavns Havn.
Når man i nutiden (senest efterår 2025) sejler med havnebussen i Københavns Havn og møder udsigterne fra en næsten helt forvandlet havn, kunne det sagtens være eksempler på flere andre større havnebyer i verden, inkluderet Europa. Der er talrige eksempler på transportører i større havne, men i Europas havne er det alligevel et fåtal, der kan indbyde med regulær regelmæssig integreret transport i havnearealerne.
I 1960’erne og 1970’erne medførte omstillingen af transport af gods til containere et stor omvæltning. Nogle store rederier tabte (ØK) og nogle vandt (Maersk). Udflytningen af det meste af skibstrafikken skete til Nordhavnen og de fleste traditionelle aktiviteter forsvandt fra den centrale Inderhavnen og Islands Brygge. Og i løbet af 1990’erne blev det sidste afviklet. I dag er Aarhus landets største og er flere gange blevet målt til at være en af Europas og verdens mest effektive containerhavn.
Eksempel
Der er dog i vor (tilstræbte) miljøvenlige tidsalder forskel på drivmidlerne. Medens de københavnske Movia-havnebusser sejler med mange gange højere udslip af partikler og NOx end bybusserne, kan pendlerne eksempelvis i den vandrige svenske hovedstad Stockholm, hvis centrale del baserer sig på 14 øer, krydse havnen lydløst og lugtfrit.
I september 2014, blot fire måneder efter Movias køb af den fjerde diesel-havnebus, solgte leverandøren Faaborg Værft A/S nemlig en moderne, eldrevet havnebus til Stockholm. Det var værftets første 100 procent elfærge til regelmæssig søtransport. Båden M/S Sjövägen betjener i dag Stockholms centrum og sejler som i København på samme integrerede billetvilkår som den øvrige kollektive transport.
Faaborg Skibsværfts hjemmeside fortæller bl.a. følgende:
Elmotorerne driver hver sin propel, der sammenlagt yder en effekt på 320 kW, mens en mindre motor driver bovpropellen. Begge motorer forsynes af et fem ton tungt litiumbatteri, som leverer 500 V i spænding. Det giver fartøjet en tophastighed på 11 knob, hvilket er identisk med Movias seneste dieselbåd.
I samme forbindelse bør nævnes, at der rent faktisk i skrivende stund findes elfærger i Danmark, men de sejler på ruter, der drives af selskaber som Ærøfærgerne (med elfærgen Ellen) og andre, såsom ALSLINJENs nye elfærge Nerthus (navnet hentyder til oldgermansk jord- og frugtbarhedsgudinde).
De nuværende havnebusser er batteridrevne med opladning om natten og med supplering ved endestationerne i løbet af dagen. Der er syv havnebusser, der alle tilhører trafikselskabet GoCollective (tidl. Arriva). De blev leveret fra Damen Shipyards Kozle*) i Polen (2020). De seks af dem benyttes i daglig drift, men den syvende er reserve. Stoppestederne er særligt anlagte landgangsbroer. Linjefarven er mørkeblå, men på de brede stoppestedsskilte placeret ved kajen, er linjenummeret skrevet på gul baggrund. Foroven er der et skibssymbol i stedet for den sædvanlige bus.
Den let skæve vinkel undskyldes naturligvis vejrforhold 😉
Havnebussen på vej til Amagersiden med den næsten færdigudbyggede Papirøen bagved
Fakta
- Der sejler to faste havnebusser – 991 og 992 – på ruten mellem Teglholmen og Orientkaj. Dertil kommer linje 993, som sejler mellem Nyhavn og Operaen ifm. arrangementer på Operaens store scene.
- I dag drives havnebusserne af GoCollective, der tidligere hed Arriva. (Trods udfordringen af det til tider vindige element holdes fartplanerne stort set – helt modsat de nærmest skandaløse volatile kørselsmønstre på “Svendborg-banen”, hvor transportministeren omsider for nylig fyrede selskabet (til glæde for især de mange pendlere på strækningen Odense-Svendborg red.).
- Benyttelsen af havnebusserne er størst om sommeren og i weekender – særligt når vejret er godt (en helt særlig oplevelse, når vejret ikke er så godt, red.).
- Havnebussernes passagerer er typisk københavnere, der tager havnebussen i deres fritid, men også danske og udenlandske turister bruger havnebusserne flittigt.
- De mest benyttede stoppesteder er Nyhavn og Refshaleøen. Herefter kommer Orientkaj (god forbindelse med den nyere metrolinje M4, samt som formodet trafikalt brohoved til den kommende (kunstig anlagte) bydel Lynetten – red.), Nordre Toldbod og Teglholmen.
- Den samlede flåde udgøres af syv havnebusser, hvoraf seks er i drift og én er reserve.
- Rutelængde: 9,3 km.
- Antal stop: 11
- Antal passagerer pr havnebus: 80
- Havnebussen blev indviet 3. august 2000.
- (Kilde: Movia)
- Antal passagerer pr. år 739.000 (2023) iflg. GoCollective
Afslutningsvis sidder læseren nok og tænker:
Hvad med sejlads i stormvejr og i en isvinter? – Ja, havnebusserne i København sejler som udgangspunkt også såvel i stormvejr som i en (efterhånden historisk) isvinter, men driften kan dog blive aflyst ved meget kraftige vejrforhold for at sikre passagerernes og besætningens sikkerhed. Jeg kan betro læseren, at en havnebus sagtens kan slingre kraftigt i Københavns Havn. 😉 – Det er altid en god idé at tjekke den aktuelle status på hjemmesiden for Din Offentlige Transport (DOT) for at se, om der er ændringer i køreplanen.
Appendix
*) Damen Shipyards Group er en global hollandsk skibsbyggerikoncern med hovedkvarter i Gorinchem, Zuid-Holland. De har virksomhed i 120 lande med over 50 skibsværfter og relaterede virksomheder. Siden 1969 har den familieejede virksomhed bygget over 5.000 fartøjer og årligt leverer de over 150 fartøjer. (Kilde: Damen Shipyards Group)
Links
https://dinoffentligetransport.dk/
Foto: Erik Hulegaard
Hvis vejret havde været bedre, så havde jeg nok deltaget i fejringen af åbningen af den første del af letbanestrækningen. Det bliver sikkert godt når letbanen åbner hele strækningen. Desværre bliver busbetjeningen ringere fremover, så det bliver ikke en ubetinget fordel for alle. Mærkeligt at Movia køber diesel havnebusser, når de ellers har så travlt med at købe kinesiske bybusser.
@Per Jan: Hver gang, der sker en “optimering” – skinnebåren – transportændring (metro eller letbane), sker der samtidig en nedgradering af busbetjeningen. Logisk set kan det for nogle i randområder betyde en forringelse, som også f.eks. oplevedes med protester i Odense, da den kostbare letbane omsider startede stærkt forsinket i maj 2022. Skal letbane-effekten slå rigtig igennem i Hovedstaden, er det nødvendig med mindst en tværgående addition f.eks. Herlev-Brønshøj-city-Amager som supplement til M1-4(5).
Du har før delt din store interesse for og viden om det maritime – og vel færger i særdeleshed.
Skønt Venedig er et turisthelvede, er det en fortryllende by, og jeg kunne godt unde dig to ture med vandbus (“vaporetto”) i Canal Grandes fulde længde. Den første til at studere vandbussens detaljer, den anden for at beundre de storslåede palazzi, der har front mod vandet.
@Eric: “Turisthelvedet” Venedig erindres fra mit eneste guidede dagsbesøg fra Rimini i aug. 1973 af to årsager. 1) Den massive turistinteresse 2) Den eneste gang, jeg har mistet orienteringen grundet manglende overblik vedr. kanalernes “systematik”. Det er f.eks. aldrig sket under talrige besøg i Amsterdam, men i det nævnte eksempel fandt jeg ikke den logistiske logik, hvis den overhovedet var der. – Jovist, færger har siden barndommen haft en stor interesse og jeg er fortsat medlem af D(ansk) F(ærge) H(istorisk) S(elskab). – Men når film med Venedig som bagtæppe ses i anden sammenhæng, nyder jeg absolut de storslåede palazzi.
Tak for en spændende gennemgang af både den nye letbane og havnebussernes udvikling. Det er interessant at se, hvordan den kollektive transport i hovedstadsområdet bevæger sig mod en grønnere og mere sammenhængende fremtid – fra skinner til bølger. Letbanen bliver forhåbentlig et velfungerende supplement til metro og S-tog, især for pendlere på Vestegnen, og det er dejligt at se, hvordan historien om havnebusserne sætter nutidens løsninger i perspektiv.
@Uffe Jerner: Salget af grunde i Ørestaden i 1990´erne som opstart på en langt mere dækkende skinnebåren kollektiv trafik var startskuddet. Samspillet mellem regeringen (Mogens Lykketoft) og daværende overborgmester i Kbhvn. (Jens Kramer Mikkelsen) var dem, der primært skabte forudsætningerne. I dag er den tidligere fattige hovedstad blevet en velstående kommune, der pudsigt nok vurderes til et venstreorienteret flertal ved det kommende kommunalvalg 18/11/25, hvilket bl.a. forventes beskrevet i søndagsbloggen (16/11/25).
Som kommentatoren rigtigt skriver, tilgodeser de kollektive trafikløsninger i højere grad pendlere på den københavnske vestegn end pendlere fra nordvest og nordlig Sjælland. I sidstnævnte tilfælde opleves – hvis kollektiv transport anvendes – en stort set glidende og tilfredsstillende S-togs befordring og en til tider kritisabel regularitet på den såkaldte Kystbane-strækning.