1. Intro
Leksikalt oplyses, at vores Jord rummer ca. 1386 millioner kubikkilometer vand. Tallet omfatter vandet i have, søer og floder samt grundvand, vanddamp i atmosfæren og det frosne vand i gletsjere og iskapper; altså cirka 2/3 af Jorden.
Der findes “oceaner” af informationer omkring vandet, f.eks. at verdens bedste, lettest tilgængelige og reneste vand findes i Finland. Jeg skal ikke bestride det, men da jeg gik på isen i Helsinki/Helsingfors havn for en del år siden, var det ikke i mine tanker. Det var bidende koldt og således er der også nogle kolde fakta i nærværende indlæg.
Vandet giver også adgang til diverse sproglige udsagn som f.eks.:
“Personer kan dele vandene” – dem findes der overraskende mange af. 😉
“Vandet er gået” – obstetrisk version
Læseren kan garanteret hurtigt finde mange andre eksempler.
Nuvel, indlægget rummer 1) Intro – 2) DAC – Vandet kommer – 3) Refleksioner
2. DAC – Vandet kommer
Det var naturligvis langt mindre dramatisk, da jeg en vinterdag 2024 besøgte den glimrende udstilling “Vandet kommer” på DAC (Dansk Arkitektur Center) i Københavns centrum. Udstillingens terminer er 07. oktober 2024 – 16. marts 2025, så læsere med interesse for emnet kan stadig nå at besøge den. Faktisk var jeg forundret over, så meget tid der blev anvendt på at bese udstillingen, både tekster og billeder er i absolut topklasse.
Som museet så inderlig rigtigt gengiver:
Polerne smelter, grundvandet stiger, og skybrud oversvømmer veje og huse. Det er ikke længere et spørgsmål om hvis, men hvornår vandet kommer – og hvordan vi tilpasser os.
Man kan roligt påstå, at DAC’s udstilling, VANDET KOMMER, giver et kompromisløst indblik i vores fælles fremtid, som allerede er – og ikke mindst vil blive – kraftigt præget af klimaforandringer. Mere nedbør, kraftigere storme etc. Som en anmelder så rigtigt skrev:
“Udstillingen er ikke lavet som et dommedagsscenarie, tværtimod, den er fuld af løsningsmodeller. Selve scenografien, hvis man kan kalde den det, er et kunstværk af transparente gardiner, som giver det hele et let udtryk. Du kan kigge igennem dem og man har etableret små zoner, fristeder, med lyd og lys. Alligevel er du ikke på noget tidspunkt i tvivl om, at gardinernes mission er, at dele rummet op i forskellige temaer. Det er en elegant løsning i dette kæmpemæssige rum, så du får en fornemmelse af nærhed og kan fordybe dig i de mange plancher og montrer der er i udstillingen.” (delcitat Kulturinformation.org.)
Det illustrative og informative niveau var særdeles tilfredsstillende for en museumsgæst
Vi skal se kendsgerningerne i øjnene. De klimatiske udfordringer står i kø. Udstillingen bringer mange vinkler, bl.a. “Det flydende hus”. Det kan være udformet på mange måder, men det er i tråd med tidens tendenser med at downsize, helt enkelt, lære at bo mindre. Boligen er naturligvis essentiel for os. Vores base og nødvendig for at kunne fungere i en dagligdag, derfor er vi allerede nu nødt til at revidere vores krav og ønsker om beliggenhed og størrelse. Klimaet vil tvinge os til at være mere fornuftbetonede.
Følgende tre illustrationer fra udstillingen indrammer problematikken i Hovedstaden, også fokuserende på det fremtidige inddæmmede byområde Lynetteholmen:
Der har været mange situationer i de senere år, hvor folk har måttet flytte, fordi deres boliger ligger i et vandtruet område. Fremover vil det vil ikke blive bedre. Med 7000 km kystlinje i Danmark må vi se skriften i øjnene. Vi må indrette os og begrebet “klimasikring” er allerede nu et af tidens store mantraer. Det er – og ikke mindst bliver – enormt udgiftstungt og vil i de kommende år i DK være en skarp konkurrent til vores forsvar, når Finansministeriet skal forsøge at gøre bredden af regnearkets celler så ekstrem bred som mulig.
3. Refleksioner
Havudsigt er skønt. Jeg ved det. Har selv boet en snes år i et byhus med udsigt til Lillebælt, dog i fornuftig afstand fra vandkanten. Nye byggerier opføres fortsat tæt ved vandet. Men flere af dem ligger i områder, hvor en stormflod eller oversvømmelse fra vandløb kan ramme. F.eks. har DR kortlagt, hvor der de seneste 25 år er bygget nyt. Her viser det sig, at knap 7.000 bygninger er opført præcis de steder, som Kystdirektoratet vurderer, at en stormflod eller oversvømmelse fra vandløb rammer hvert hundrede år. En 100-årshændelse. Selvom der i flere år har været fokus på klimaforandringer, og havet, der stiger, så har det ikke ændret noget i forhold til byggelysten ved vandkanten, hvor der de seneste fem år er bygget mere nyt end tidligere. ( jf. link nedenfor)
Vand er således uundværlig. Vand kan være pragtfuldt, men som hovedregel kun, når det kontrolleres. I Danmark har vi oplevet et tiltagende antal storme i dette århundrede. Det har betydet ødelæggelser, meget ofte i forbindelse med oversvømmelser. Det danske civilberedskab har ikke været godt nok forberedt og man kan inderlig håbe, at etableringen af Ministeriet for samfundssikkerhed og beredskab kan afhjælpe dette.
Stormen den 20.-21. oktober 2023 hærgede den sydøstlige del af Danmark. De høje vandstande tilsat kraftig vind fra øst pressede vandet ind i de sydlige bælter og skabte en stormflod, der knuste sommerhuse og både, brød gennem diger og gav store oversvømmelser.
Det er Naturskaderådet, der efter udtalelse fra Kystdirektoratet og DMI afgør om det voldsomme vejr er stormflod eller ej. Når Naturskaderådet afgør, at et område er ramt af stormflod kan der søges om erstatning for skader, som stormfloden her forvoldt.
Men også den østlige del af Sønderjylland samt det sydlige og vestlige af Fyn blev ramt af kraftige oversvømmelser, der ikke er set i (flere) mænds minder. I min nuværende hjemby Assens har jeg indtil flere gange været med til at fylde og etablere sandsække som værn mod vandstigninger ved den efterhånden årlige storm, men netop det døgn var det ikke nok. Der skete s-t-o-r-e oversvømmelser i kystnære områder.
En nær veninde til mig fik sit byhus total oversvømmet, da vandet sneg sig op fra næsten alle verdenshjørner. Vi (hendes familie og ego) stod i vand (næsten) til knæene og tømte, hvad tømtes kunne. Vi forsøgte ligeså med en tilkommen pumpe at afhjælpe situationen bare nogenlunde. Det medførte efterfølgende total renovering af hendes hus, der sammen med et utal af andre skadeslidte huse efterfølgende måtte “kæmpe” med såvel myndigheder om papirgang (erstatninger, refusion etc.) samt ikke mindst adgang til håndværkerhjælp. Der gik 1 år på nær 12 dage, før hun igen kunne bo i sit hus. I den tid boede hun i mit byhus med sine personlige ejendele og sin Westie-hund. – Ganske mange andre måtte “nøjes” med indlogering på hotelværelser eller lejede værelser og låne penge til at klare de uventede udgifter etc.
Myndighederne klausulerede efterfølgende “begivenheden” på landsplan som “en 100-års hændelse”. Min påstand er, at det med statsgaranti bliver konverteret til – måske – en 20-års hændelse i heldigste fald ad futura. Klimatologer forudser denne katastrofetype mindst senest hver 3die år i sidste del af det 21. århundrede.
I de oversvømmede øjeblikke, hvor kampen pågik i dele af Assens centrum, gik tankerne i sekvenser til mine for længst afdøde nederlandske svigerforældres beretninger om den voldsomme storm med store oversvømmelser i 1951 (Hamborg samt dele af Nederlandene). Min svigerfar (tidl. officer i den nederlandske hær) og hans unge sønner havde hjulpet til og oplevet, hvordan ligene af mennesker og kreaturer svømmede i vandløbene, medens de selv med vandkanten som “livrem” forsøgte at redde de levende, hvor det var muligt. Så slemt gik det ikke på Vestfyn og Sønderjylland, men …
…der venter – uden nogen form for overdrivelse – gentagelser af det beskrevne i dette århundrede.
Links:
https://dac.dk/udstillinger/vandet-kommer/
https://dalgas.com/da-dk/ydelser/landskab-hav/hav-og-kyst/kystsikring
https://www.dmi.dk/klima-atlas/om-klimaatlas/klimaetidanmarkfremtilnu/
https://www.dr.dk/nyheder/indland/vi-bygger-loes-ved-vandet-hvor-der-er-risiko-oversvoemmelse
https://hamborg-guide.com/nar-hamborg-oversvommes/
Jeg kommer jævnligt i DAC (til foredrag), og er enig i din anmeldelse af udstillingen om fremtidens udfordringer med vand. Der er også en fin udstilling om dansk arkitektur og design, som det også er værd at se. Jeg er også overbevist om at hundrede års hændelser vil ske oftere, og du har ret i, at det bliver meget dyrt at forebygge. Først og fremmest skal man fremover tænke på risikoen, når nye byggerier planlægges. Udstillingen på DAC på viser spændende og gode løsninger; det burde være obligatorisk for især kommunalpolitikere at se udstillingen, da det jo er dem der står for beslutning om lokalplaner og byggetilladelser.
@Per Jan: Et DAC-medlemskab ville være en selvfølge, ifald jeg boede tættere på Hovedstaden. Udover seværdige udstillinger findes også en foredragsvirksomhed, som du så ganske rigtigt anmelder. I lyset af ambitionerne hos mere eller mindre klartseende lokale – men ambitiøse – politikere, burde en tvungen udflugt til “DAC – Vandet kommer” være et must, langt vigtigere end eksotiske udflugter til ofte svinedyre kursusejendomme for at afholde såkaldte “budgetseminarer”.
Det er i høj grad tid til at vise rettidig omhu. Om disse X-årshændelser sker igen og med kortere intervaller er ikke en trossag, men simpel fysik. Hvis lufttemperaturen stiger 1 grad, kan den indeholde 7 % (så vidt jeg husker) mere vanddamp. Resten giver sig selv.
Konsekvenserne af klimaforandringerne er mange. Nogle kan vi måske håndtere, selvom det bliver dyrt, andre er vi magtesløse overfor. Tænk, hvis Golfstrømmen sygner hen, eller … Det er en spændende tid, vi lever i.
@Eric: Vi er (desværre 😉 ) meget enige. Jeg vil på denne forholdsvis fredelige søndag foretrække ikke også at tænke på Golfstrøm scenariet. Der er så sandelig “gys på agendaen”, hvad enten det er klima (eller Trump).
Jeg har til gode at se ‘Vandet kommer’. Til gengæld har jeg set ‘Havet’ på Louisiana, som har et andet perspektiv, som omfatter eventyr, kunst. og videnskab, men også beskæftiger sig med katastrofer og ødelæggelse. En udstilling, jeg kan anbefale.
Din personlige beretning fra Assens fik mig til at tænke på Thomas Vinterbergs dystopiske tv-serie ‘Familier som vores’, som TV2 viste i efteråret, hvor hele den danske befolkning måtte evakueres til udlandet på grund af destigende vandmasserne. Helt så slemt gik det heldigivis ikke for din veninde; alligevel er det skræmmende udsigter, som giver mig kuldegysninger.
Jeg vil prøve at se bort fra min vandskræk og gå ind og se udstillingen inden marts. Jeg håber ikke, det bliver nødvendigt at svømme derind.
@Uffe Jerner: Louisiana-udstillingen fik jeg ikke nået ved mit seneste besøg i Region H. Men meget rost. Associationen til “Familier som vores” = ganske enig. Billetprisen til “DAC Når vandet kommer” inkluderer ikke korkbælte, men det er derimod umuligt ikke at reflektere over den meget flotte udstilling, hvilket bl.a. eksemplificeres i mine to eksempler (Assens (2023) og Nederlandene (1951)).
Kommentatorens matrikel bliver næppe påvirket, men i Halsnæs kommune kan der sagtens forekomme alvorlige klimatiske udfordringer såvel i nord, vest som sydlig del af kommunen. Det var dog fredeligt under mit seneste ophold (Hundested) i januar 2025.
P.S. Indlægget var havnet i “bin”. Jeg sorterer rutinemæssigt “bin” og flytter de seriøse kommentarer til kommentar-mappen, hvilket sker mindst efter hvert søndagsindlæg.