Muldyr i varianter

æsel, natur, Skov, dyreliv, vild, pattedyr, dyr, hvirveldyr, billede, gratis, yndefuld, imponerende, grøn, gul, sæson, kunst, farve, skønhed, held, solnedgang, fauna, hest som pattedyr, hest, manke, snude, mustang hest, tæt på, pels, pack dyr, træ

Lad os starte med at indramme, hvad et muldyr er: “Muldyr og mulæsel er hybrider mellem hest og æsel. Et muldyr har en hest som mor og et æsel som far. Et mulæsel har et æsel som mor og en hest som far. Muldyr og mulæsler er oftest sterile, men kan i enkelte tilfælde få afkom.” (Wiki)

Således afklaret følger her nogle varianter af det zoologiske begreb, der i menneskelige relationer  er forskellige, men dog med visse af muldyrets egenskaber.

Muldyr med to ben, to arme og et dankort
Når kriminelle udnytter andre til at vaske penge hvide, kaldes hjælperne ”muldyr”. Der er tale om personer, der vidende eller uvidende overfører illegalt erhvervede penge eller pakker mellem forskellige pengekonti eller personer – for eksempel ved at modtage en kontooverførsel fra en fremmed og hæve beløbet i kontanter. Målet for de kriminelle er altid det samme: at sløre sporet efter udbyttet fra kriminelle handlinger.

Hvem udnyttes som muldyr
De kriminelle går ofte efter at rekruttere ”muldyr” blandt børn og unge. Ifølge Finans Danmark er de fleste, der bliver udnyttet, drenge og unge mænd mellem 14-24 år, men det går også ud over børn helt ned til 12 år. (Kilder:  jf. links nedenfor)

M/S Absalon – Foto: Ukendt fotograf (postkort)

Muldyrene på Øresund

I perioder af mit liv har jeg af forskellige årsager sejlet en del med de mange Øresundsbåde, både færgerne mellem Helsingør-Helsingborg og København-Malmø. Også her foregik ofte en fantasirig trafik, især med transport af hovedsagelig toldfri cigaretter. Nævnte røgelse har aldrig interesseret mig, men derimod udgjorde “muldyrene” alias pensionisterne ofte en pudsig og ganske seværdig oplevelse, såvel at betragte som at kommunikere med.

sort og hvid, mennesker, vej, gammel, rejse, par, romantisk, venskab, monokrom, ægteskab, mormor, liv, spadseretur, ældre, familie, ceremoni, lykkelig, lykke, Bedstefar, fotografi, tillid, 2, træthed, support, generation, alderdom, levevis, samhørighed, imidlertid, fællesskab, pensionsalderen, pensionister, levetid, monokrom fotografering, personer med handicap

Mange af dem – både de ældre folkepensionister og de yngre førtidspensionister –  havde en elastisk opfattelse af den rationering, der fandtes i datidens toldfrie forretninger, herunder på færgeoverfarterne.

Den 1. juli 1999 var det slut med tax-free salg i lufthavne, i fly og på færger mellem EU-lande, og mange frygtede tab i tusindvis af arbejdspladser. – Det viste sig også, at omlægningen af det afgiftsfri salg kostede arbejdspladser og omsætning i tax-free branchen.

Forudsigelser om, at stoppet for det toldfrie salg af cigaretter, vin og spiritus mellem EU-landene skulle blive en økonomisk katastrofe og ødelæggende for sociale netværk, der brugte spritbådene som basis, viste sig trods alt ikke helt at holde stik.

En mekanisme, der ofte ses ved lovændringer, især de mere radikale (som f.eks. politiker-udnævnelser til ambassadørposter etc.), hvor de faglige organisationer og dommedagsprofeter (i nutiden “eksperter”) forekommer at få mere end rigelig taletid i medierne. 😉

Alternative pensionstillæg

Men op gennem årene var der også andre former for gods, der blev “fragtet” over med færgerne.  De korte rejseruter på  Øresund gav ofte anledning – for mig – til en kortere passiar med mangen en “uskyldig” pensionist. Jeg oplevede flere forbløffende betroelser, som det ikke sjældent kan ske, når fremmede mødes i et kortere interval. Begge parter erkender denne timing og er samtidig også intuitiv bevidst om, at chancen for at gense hinanden er marginal. Jeg har oplevet denne “psykologiske menneskelige mekanisme” en del gange, især under mine talrige togture i Europa, hvor betroelserne indimellem var forbløffende og “sporene ikke skræmte”.

Fra de mange kortere færgeture i 1970erne og dele af 1980erne, lang tid før ovenfor nævnte ophør af tax-free salg, antydedes også, at nogle kære pensionister også fik et “skattefrit pensionstillæg” ved at fragte narko (typisk hash)  fra et land til et andet.

Siden mine unge år har livet kalibreret begrebet “pålidelighedsskala”; selv filtreret nogle pensionisters betroelser på det bølgende Øresund står dog tilbage, at der foregik noget “alternativ godstransport”, hvor ikke sjældent en ældre folkepensionist i en ekvipering, der ville have fået mangen en stylist til at få en nervesammenbrud, foretog diverse transportforretninger med hjælp af enten dybe inderlommer eller især i bunden af slidte håndtasker med diverse viskestykker, termokander og madpapir som øverste lag i det bærende element.

I to tilfælde “retfærdiggjorde” ældre mandlige pensionister over for mig i et tobakståget hjørne af en færgesalon deres “alternative pensionstilskud” med, at de jo have oplevet “krigen” (Anden Verdenskrig) og dermed “var vant til spændingen”. De savnede den givetvis….

Selvom i den grad de svenske toldere og politi tog stikprøver, var det næsten umuligt at indkredse, også fordi vi ligner hinanden i en grå masse som et par med livets furer i deres let smilende ansigter “betroede” mig under en anden færgeoverfart.

Skare Af Mennesker, Menneskemængde, Fodboldfans

Og det er forøvrigt netop den “mekanisme”, som f.eks. spionageerhvervet praktiserer under skygninger af objekter; altså mobile modne mennesker, der “ligner alle de andre”.  Den britiske kontraspionage MI5 siges at være verdensmestre i den disciplin, som en pensioneret “ansat” betroede mig en mørk vinteraften for en del år siden i forbindelse med vores (dengang) lejlighedsvise samvær.

Afklaring

Hvorvidt den rette betegnelse for ovennævnte eksempler er “muldyr” eller “mulæsel” vil jeg trygt overlade til et videnskabeligt studie, omend substansen næppe kan bære en ph.d.-afhandling, selv ikke hvis de studerende er stædige som et æsel. 

Links:

https://www.dr.dk/nyheder/indland/boern-og-unge-tilbydes-penge-og-maerketoej-hvidvaske-penge-kriminelle

https://danskebank.dk/privat/news/er-du-et-muldyr-for-kriminelle-uden-at-vide-det

 

DEL SIDEN

12 kommentarer til “Muldyr i varianter”

  1. Der foregår svindel overalt, og du fortæller så fint, hvordan det kan foregå.
    Mange mennesker ser lettere på moral, hvis det kan komme dem selv til gode. Jeg kunne også nævne svindel med forsikringer, med coronastøtte og sort indkomst.  Det er kun fantasien, der sætter grænser. Men dit blogindlæg fik mig også til at huske hyggelige indkøbsture i min barndom – uden svindel – til Helsingborg, hvor de ældre generationer slæbte varer hjem i store indkøbsposer 🙂

    1. @Madame: Den 129-årige hæderkronede H-H-overfart har især en lang historik med krydsende store fyldte indkøbsposer/-tasker, der afhængig af varevalg og tidspunkt og lovgivning er gået begge veje. Det har samtidig medført “afsmittende virkning” på handelslivet i de to H-byer, som vi begge ved. 😉

      Emnet “Muldyr” linket med dele af den finansielle sektors nylige fokus fik mig til at trække paralleller til “andre importører”, som jeg oplevede i en fortid . Og ja – svindel i forskellige skalaer har altid og vil altid eksistere. I nutidens globaliserede tidsalder med varer og pengeydelser flydende på tværs af mere eller mindre åbne grænser er fristelserne (for) store.

    1. @Smølfine: Glæder mig, at din begavelse bliver udfordret. 😉 – Du har jo også en særlig mulighed for at kalibrere de evner, når du lejlighedsvis opholder dig på “Fåreøerne” og derved oplever nogle fabelagtige natur-perspektiveringer i samklang med Atlanten.

    1. @Eric: Fint, hvis den sprogbegavede kommentator kan finde anledning til at addere sit vokabularium. 😉

  2. Egentligt synd at muldyrene skal lægge navn til snyd og kriminalitet. Mon det skyldes at muldyr/mulæsler skulle være dummere end æsler/heste?
    Det første eksempel du nævner, med pensionisternes indkøbsrejser, var vel også med til at holde pensionisterne i god fysisk form, medmindre de også selv tog for mange af de indkøbte varer.
    Den sidste og alvorligere forbrydelse bliver forhåbentligt holdt nede af bankernes omfattende hvidvaskkontroller og så kunne skolerne vel også blive bedre til at oplyse om det digitale samfunds faldgruber.

    1. @Per Jan: Også jeg – dyreelsker – kan reflektere over, at de kære æsler skal lægge navn til krimi-genren. 😉 – Omkring pensionisterne i en fortid, tror jeg faktisk at nutidens pensionister, især ikke-rygere og 2-3 dgl. genstands-nydere, er langt sundere, også fordi mange sveder i motionscentre og på alskens golfbaner, hvortil kommer de mange vinterbadere m.m.

      Jeg er lidt mere skeptisk omkring, hvorvidt bankernes (omsider) etablerede hvidvaskkontroller er tilstrækkelig fintmaskede, men i sandhed er vi enige om, at skolerne sagtens kunne inkludere nogle ekstra digitale fiduser i hjemkundskabslignende fag. 😉

  3. Det er så godt ramt, man mødes og mener at man aldrig vil mødes igen, og så opstår der en slags fortrolighed. Den fortrolighed må mennesker, som er meget berømte, undvære, – de er aldrig anonyme.

    Har vi et behov for at være anonyme?

    Knud Foldschack var barn af en spritbåds-reder og tjente nogle ungdomspenge ved at tage arbejde på bådene; det har han fortalt om. Men det var ikke en lykkelig periode, kan man forstå, farmand var en fjern figur, som havde flere koner og mange børn.

    Det ved jeg ikke, jeg tror vi har et behov for spænding, som du beskriver pensionisterne, helst én, som ikke er ødelæggende, en med sikkerhedsnet.

    1. @DAX: Fristaden Christianias advokat Knud Foldschack har det med at dukke op engang imellem. Han synes at trives i offentlighedens søgelys. Personligt har jeg det fint med at holde mig udenfor, måske har min embedsmands-karriere galvaniseret dette (?). Og i nutiden er der rigelig af profiler, der forsøger at bade sig i offentlighedens rampelys. “Linselus” er en glimrende etikette.

      Udsagnet: “Den, der lever skjult, lever godt” kan selvklart gradbøjes, men et rem af sandhed er til stede. 😉

      Om mennesker har behov for spænding? Nogle har, andre lige det modsatte. Men jeg vil påstå, at mennesket generelt har godt af afveksling i sit liv, både privat og professionelt.

  4. Vi har alle et behov for tryghed. Christiania med tillægsbetegnelsen “fristad” opstod som et ønske om at den rodløse ungdom fra midten af 60’erne kunne finde et sted, hvor de være i fred, anonyme på en måde. Og det forstod Foldschack og Kim Larsen, og ønskede at hjælpe de mennesker, som på den måde søgte “noget andet”.

    Der var på det tidspunkt en anden holdning til ungdom og uddannelse. Man må huske at der i vores forældre- og lærer-generation var frihedskæmpere, og også misledte hitler-tilbedere og xenofober, som undertrykte deres had fordi det nu var politisk ukorrekt.

    Jeg ved ikke hvad der medførte en forandring, men det er en roman værd!

    Du har faktisk noget af det i de to romaner, jeg har, (den ene har jeg kun skimmet, jeg skal nok vende tilbage med mere om den, godt arbejde.)

    1. @DAX: De to første afsnit er læst med eftertænksomhedens rekvisitter. Snitfladen for den enkeltes tolerance og forståelse er så variabel: Hvor alternativt? Hvor mange alternative stimulanser? Hvor meget i ejendomsskat etc versus en fuldtonet accept af konceptets fulde afstandtagen til den udenom levende borgerlighed.

      Mine læsere (de recidiverende) er både trofaste og ikke mindst reflektive….. 😉

Kommentar til indlæg:

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

63 − 60 =