Livets museum

Intro

Det er ganske vist! – Den svenske universitetsby Lund med sine knap 100.000 indbyggere er Skånes 3´die største by. Lund, beliggende ca. 20 km nordøst for Malmø. Den er grundet det anerkendte universitet præget af de tusindvis af studerende ved byens fakulteter og et rigt kulturliv. Byen er med sin 1000-årige historie en af Sveriges ældste. Alle byens større seværdigheder ligger i gåafstand fra centrum, herunder den også ret kendte domkirke fra 1100-tallet.

I samme kvarter – få gader øst for domkirken – ligger Kulturen i Lund, et af Sveriges fineste frilandsmuseer med over 30 kulturhistoriske bygninger og store og interessante samlinger, hvor man kan se, hvordan folk levede i byen og på landet fra middelalderen og frem til 1930’erne.

Og så ligger der også godt skjult et lille museum – med den yderst interessante titel “Livets museum” –  i centrum af byen, der fortjener et besøg.

Lad os illustrativt tage et kig på det:

Det medicin-historiske museum ligger ved universitet – Lasarettsgatan 5 B, 222 41 Lund.

Udstillingsarealet er aflangt og atypisk for museer

Plancher og figurer forklarer på vejen

Denne og de efterfølgende eksempler på illustrativ information

 

Livets museum

Der er rigelig med illustrationer og understøttende data. Det gælder både somatisk og psykiatrisk. Sidstnævnte behandles grundigt med tilhørende bygningsplaner og historiske fakta. Den faste udstilling suppleres med 1-2 temaer (jf. links nedenfor)

Links

https://www.kulturen.com/vara-besoksmal/livets-museum/oppettider-och-entre/

https://www.kulturen.com/utstallningar/?&filters=interiorer-150,kommande-8,tillfallig-6,bas-7 (tematiske udstillinger)

https://www.kulturen.com/vara-besoksmal/

Foto: Erik Hulegaard

 

 

 

 

 

 

DEL SIDEN

8 kommentarer til “Livets museum”

  1. Endnu en mental kortnål er tilføjet samlingen af steder, som fortjener besøg – tak! Vi har ganske vist ingen planer om at besøge Lund i en nær fremtid, men man kan aldrig vide.
    Gemt her og der er der i Europa mange små specialmuseer, som er et besøg værd. Det være sig kattemuseet i Amsterdam, apotekermuseet i Riga, Arbejdermuseet i København, Glasmuseet på Murano (naboø til Venedig), Museo Mandralisca i Cefalu på Sicilien, Whiskymuseet i Edinburgh og hvad ved jeg. Med dit arbejdsliv inden for hospitalsvæsnet undrer det ikke, at du fascineres af Livets Museum i Lund 🙂

    1. @Eric: Det er imponerende, at du midt i flytteprocessen, herunder udpakning af 80 flyttekasser, har produceret en tidslomme til at filosofere over “mentale kortnåle”. Det kan irritere mig en anelse, at jeg ikke under mine mange AMS-besøg har fået set kattemuseet. Whiskymuseet i Edinburgh var for mange år siden “erstattet” af et destilleribesøg. Og i Riga var tiden besat med mange andre mere eller mindre synlige matrikler, herunder et interessant møde i Det Danske Kulturinstitut. – Tak for “kortnålene”!

  2. Utroligt at Lund med kun ca. 100.000 indbyggere er Sveriges 3. største by. Når du nævner byen og kirkens lange historie, må det vel også nævnes, at Skåne kun definitivt blev svensk for 367 år siden? Fint lille museum med et velvalgt navn. Du omtaler også et frilandsmuseum, som du måske vil skrive om en anden gang – eller har du måske tidligere beskrevet det i en blog?

    1. @Per Jan: Lund er Skånes 3. største by (efter Malmø og Hbg.). Byen blev rigtig nok svensk ved Freden i Roskilde (1658). Frilandsmuseet er sikkert et emne værd på sigt og må indordne sig i rækken af mulige emner for 2026.

  3. Et fint overblik over Lunds særlige kombination af historie, universitetsliv og kultur. Jeg har haft fornøjelsen at besøge frilandsmuseet i Lund men har Livets museum tilgode – det lyder som et sted, der giver et tankevækkende indblik i både somatisk og psykiatrisk medicinhistorie. Inspirerende formidlet med fokus både på Lunds klassiske seværdigheder og de mere skjulte perler,
    Tak for inspirationen.

  4. Hej! Som sædvanlig en dejlig interessant kulturhistorisk vinkel på Lund, denne gang. Jeg har kun rigtigt besøgt Lund en gang med enflrøsk gymnasieklasse. Man kunne da(i 90’erne) købe billige gruppetogbilletter Øresund rundt. Så vi startede formiddag på Louisiana, middagstid Kronborg og midt påeftermiddagen Lund, som var drømmen for min færøske kollega (fætøsknog historie), for der er nogle meget spændende runeinskriptioner fra vikingetiden,som færinger – naturligt nok – går noget mere op i end vi andre. Det var faktisk spændende at være der med en, som kendte Lunds vikingeeidhistorie ig tog os med ind i den del. Senere: luftpudebåd til Nyhavn og slut på dagen.

    1. @Kaj Alstrup: Fortræffeligt med gruppetogbilletter Øresund rundt. “Kul(turen) rundt som nævnt Humlebæk, Helsingør og Lund lyder ganske i min smag og er besøgt talrige gange.Dette togkoncept har været fremme i perioder. Lund er en af mine absolut svenske yndlingsbyer, der er besøgt en del gange. Således kan sagtens forstås den færøske fascination. “Luftpudebåd” forstås som hydrofoil (ikke hovercraft) 😉

Kommentar til indlæg:

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

15 + = 24