Under mit seneste besøg i Hovedstaden primo november 2024 ifm. Bogforum 2024 oplevedes ved tilfældets magt to associationer til min fortid, nemlig et – synes jeg – meget smukt eksempel på bydesign. Det skete samme dag og gav mig anledning til at erindre fortiden, hvor jeg i uregelmæssige perioder har passeret den store version (øverste illustr).
Der er tale om de hedengangne københavnske telefonkiosker, der ses i to varianter: Øverst Trianglen på Østerbro og nederst Christianshavns Torv på Amager.
Historik
Kiosken blev tegnet i 1896 af arkitekten Fritz Koch (1857-1905) på bestilling af aktieselskabet KTK(Københavns Telefonkiosker). Det var hensigten, at det designede lille hus skulle gøre Graham Bells opfindelse (fra 1870´erne) tilgængelig for et større publikum. Oprindelig var kiosken bemandet og udover telefonopkald blev der også solgt kioskvarer, herunder aviser og frimærker. Efter fransk forbillede var det lille hus også forsynet med reklameplakater, udført af en udpeget kunstmaler.
Lidt research fortæller yderligere: Et kritisk københavnsk publikum tog godt imod bygningen. Kioskerne oplevedes meget høje sammenlignet med andre “verdensstæder”. Og så var der en betydelig opfordring til københavnerne om at lægge mærke til de arkitektoniske enkeltheder, som de i den travle hverdag nemt kunne forbise, når de hastede forbi. Sådan blev det delciteret i 1905.
Et lille (indvendig) smil blev skabt hos mig, medens jeg stod og nød først det i Trianglen. Dernæst senere – efter et aftalt cafémøde ved den nærliggende Sortedams dossering og ved metroens moderne logistiske assistance – kunne nydes endnu et eksemplar på Christianshavns Torv.
Så vidt jeg eks-københavner er vidende om, eksisterer denne type bebyggelse ikke andre steder i Danmark, men Fritz Kochs mesterværker kan stadig ses på udvalgte københavnske lokationer:
Triangel – Fiolstræde/Nørre Voldgade – Kultorvet – Absalonsgade – Sankt Hans Torv – Christianshavn
Christianshavns Torv
Link:
Foto: Erik Hulegaard
Tak for at fortælle om telefonkioskernes historie. Alle københavnere kender dem jo fra gadebilledet, men kender ikke historien. Jeg har nu læst lidt mere om Fritz Koch og ham burde man jo kende, med alle de fine bygninger han har tegnet. Det er også tydeligt at se en vis lighed mellem telefonkioskerne og Langeliniepavillonen, som blev opført 1902 og bombesprængt ved schalburgtage i 1944.
Det er godt at mange telefonkiosker er blevet reddet og restaureret og nu er blevet fx udskænkningssteder for kaffe/øl.
@Per Jan: Selvfølgelig kender du som “ægte københavner” omtalte bygninger. Jeg kendte til gengæld ikke den gamle Langepavillon, som Schalburgtage aflivede i WW2. Jeg passerer de viste to nogle gange årligt og finder meget arkitektonisk nydelse ved dem.
Små perler i storbyen 🙂
@Eric: Præcist…. 😉