Intro
I dag og gennem tiderne har der været personer, der har sat store aftryk på den verden, vi lever i. Flere af disse personer har være ordblinde og det har helt givet skabt udfordringer for dem. Men alligevel har deres dysleksi (ordblindhed) ikke stoppet dem fra at opnå disse ting og fundet deres vej.
En research i flæng fortæller, at Albert Einstein, Leonardo da Vinci, Charles Darwin, Thomas Edison og Ingvar Kamprad (IKEA) var ordblinde. På vores hjemlige breddegrader arkitekten Jørn Utzon, forfatteren H.C. Andersen, skuespiller Ghita Nørby ligeså. Dette være nævnt for at “bevise”, at en person med dysleksi udmærket kan skabe sig en meningsfuld tilværelse, berømt eller ej.
Dysleksi?
En medfødt funktionsnedsættelse eller omskrevet en neurologisk betinget indlæringsvanskelighed, der primært giver store problemer med at koble lyde og bogstaver, hvilket gør det svært at læse og stave flydende.
“Dysleksi” er ofte fagudtrykket, mens “ordblind” er det mere almindelige ord, men de beskriver samme type vanskelighed med at omsætte skriftsprog til lyd og omvendt. Den optræder for 7-8 procent af den danske befolkning og findes typisk i tre grader.
En af de mest udbredte misforståelser om ordblindhed er, at det er en ensartet tilstand, hvor alle ordblinde oplever de samme vanskeligheder i samme grad. Virkeligheden er langt mere nuanceret. Ordblindhed manifesterer sig på et bredt spektrum, hvor sværhedsgraden og de specifikke udfordringer kan variere betydeligt fra person til person.
Eftersom det er medfødt, kan det ikke helbredes, men absolut afhjælpes, hvilket der i nyere tid himlen være lovet er forsket i og forskellige programmer til afhjælpning er iværksat på forskellige niveauer og matrikler.
Magleby Efterskole
Illustrationen viser netop en matrikel, Magleby Efterskole, der fortæller mere præcist:
“Vi er en lille, hyggelig ordblindeefterskole på det sydlige Langeland fem kilometer nordøst for Bagenkop. Hos os bliver unge og teenagere mødt og rummet som hele mennesker med styrker, udfordringer og forskellige måder at lære på.”
I vore tider er det næsten normalt, at unge mennesker kommer et år på efterskole, typisk efter 9. klasse. Det er bestemt ikke gratis, men i takt med det danske velfærdsniveau er det muligt for en del forældre at ofre et semesterophold for deres livsarving(er).
Disse efterskoler har ofte en tradition for at invitere forældre på besøg, ja i nogle tilfælde sågar lave en “bedsteforældredag”. I sidstnævnte tilfælde kunne en velfungerende bedstemor til en 15-årig dreng af familien med netop dysleksi deltage i dette arrangement, der var programsat til en decemberdag (2025). På “dispensation” deltog blogejeren som “ghost-grandfather” ved det absolut godkendte arrangement.
Det startede med en gudstjeneste i den tilstødende….
…Magleby Kirke
Herefter fulgte et intro program, der indeholdte såvel interiøre- som eksteriøre besigtigelser på efterskolens matrikel afsluttende med
….bedsteforældrene danser om juletræet på gårdspladsen
Økonomi
Alle elever, som er danske statsborgere, modtager et tilskud fra staten til deres efterskoleophold, kaldet statslig elevstøtte. Størrelsen på den statslige elevstøtte afhænger af, hvor meget elevens forældre tjener. Linket….
https://www.efterskolerne.dk/for-elever-og-foraeldre/hvad-koster-et-efterskoleophold/
indeholder faktuelle forhold omkring betalingen. Et ophold ligger typisk mellem 50.000 – 100.000, hvilket er en anseelig udskrivning for mange forældre, især hvis der er flere børn. Linket….
https://www.efterskolerne.dk/for-elever-og-foraeldre/saerlige-muligheder-for-oekonomisk-stoette/
anviser forskellige muligheder for tilskud. Herudover bør nævnes de aktuelle politiske beslutninger omkring støtte til efterskoleophold, som kan ses af Ministeriet for Børne og Undervisningsministeriets dokumentation baseret på den netop vedtagne politiske aftale om tilskud fra 2030. Linket…..
Refleksioner
Specifikt om indtrykket på Magleby Efterskole kan nævnes og fremhæves de varierede og understøttende muligheder, som skolen indeholder. Elever og lærerpersonale forekommer motiverede. De præsenterede pædagogiske redskaber forekommer varierede og troværdige. Eneste forhold, der trækker ned i en samlet bedømmelse, er standarden af indkvarteringsforholdene (ihvertfald for drenge), der trænger til et løft. Måske er det lidt uretfærdigt, når jeg sammenligner med et nyligt besøg på Faaborgegnens Efterskole og et tidligere besøg på Oure Efterskole i Svendborg Kommune (?).
Om den friske luft langt væk fra byområder også kan have en afsmittende positiv virkning, kan næppe måles, men anses for en klar mulighed; for øvrigt et koncept, der også med større eller mindre succes anvendes til placering af kursuscentre, hvor institutioner, firmaer o.l. sender medarbejdere på alskens (for dyre) kurser i tilpas afstand for hverdagens distraktioner. Tro mig! Jeg har prøvet det adskillige gange i min professionelle fortid.
Generelt kan adderes…der er næppe tvivl om, at konceptet https://www.efterskolerne.dk/ har en berettiget uddannelsesmæssig- og opdragelsesmæssig funktion. At prisen forekommer at ligge i den høje ende, kan forhåbentlig retfærdiggøres af den unges oplevelser og erhvervede faglige ballast og ikke mindst opskalerede modenhed.
Der findes ca. 240 efterskoler i Danmark. Mange er velfungerende, omend der også sker nogle lukninger. På grund af for få elever til skoleåret 2026/2027 er f.eks. Ærø Efterskole nødsaget til at indstille driften den 31. juli 2026.
I en fortid…da “ghost grandfather” havde den samme “efterskole-” alder, fandtes konceptet næppe videre udrullet i Danmark. Men – modsat mange andre uddannelsesinstitutioner i 1950´erne/1960´erne – fandtes der på min privatskole (Det Kgl. Vajsenhus i København) en lærerinde, der prisværdigt brugte tid og kræfter på at “fange” dyslektiske børn i et tålmodigt opstøttende og daværende baseret fagligt forløb.
Samme lærerinde frk. Dahl var en af flere på nævnte skole, der havde “viet deres liv” til undervisningen, fravalgt egen familie og ved sin påklædning i sorte og grå nuancer samt de grå hår samlet i en knude i nakken understregede begreber som strenghed, religiøsitet og disciplin. Versionen var bestemt ikke undervurderet på den strenge privatskole, der af en vikar i 3 real blev karakteriseret som et markant eksempel fra Hans Scherfigs “Det Forsømte Forår” (altså 1930´erne).
Jeg kan lukke øjnene og se frk. Dahl præsentere sin årlige traditionsrige julefortælling ved sidste time før juleferien, der var en tradition på visse klassers alderstrin. Hun fortalte om sin rejse til Rusland og nævnte særligt, at hun havde været betaget af at stå på Den Røde Plads (det var på Nikita Khrusjtjovs tid) og se “Kreml”. Sidstnævnte blev udtalt på en sådan knudret måde, at jeg tænkte, om mon selveste frk. Dahl selv led af ordblindhed.
Foto: Erik Hulegaard
Tak for et interessant indlæg om et emne, ordblindhed, jeg aldrig har ofret særlig opmærksomhed.
Det er ganske rigtigt dyrt at sende sit barn på efterskole, men det er stadig småpenge, hvis man sammenligner med udgiften til en uddannelse i fx USA eller UK. Dertil kommer, at efterskoleopholdet for mange unge er en rigtig god oplevelse, de aldrig glemmer.
Indlægget fik mig at tænke på tonedøvhed, amusi, som vel på en måde er beslægtet med dysleksi.
@Eric: Jovist, sammenlignet med internationale uddannelser i Oxbridge eller USA (CA og Mass. især) er det pebernødder. Indlægget forsøger helt bevidst også at omfavne de muligheder for økonomisk support, der kan opvises næsten pr. dato. Jeg har mødt flere, der med begejstring taler om deres efterskoletid, ligesom mine tre aktuelle besøg på hhv. Magleby (12/2025) og Faaborg Efterskole (jan. og febr.2026) også bekræftede mig i, at det er et værdifuldt supplement – især socialt og udviklingsmæssigt – til det unge menneske.
Dit fine supplement med “amusi” er googlet og noteret som et “beslægtet” led, der praktisk taget ikke omtales i det offentlige rum. Jeg omgås lejlighedsvis en gammel skolekammerat, der er konservatorieuddannet, som pudsigt nok aldrig har nævnt det i forskellige sammenhænge.
Tak for en fin beretning om ordblindhed og efterskoler. Det undrer mig at fx H. C. Andersen var ordblind, men som du nævner, er der forskellige grader af ordblindhed. Jeg havde selv en fætter som opgav tanken om en karriere indenfor bankvæsen pga. ordblindhed. Han blev udlært linoleumspålægger og overtog senere firmaet han blev udlært i og tjente nok 2 x en almindelig bankmandsløn om året, så det er vel også en succeshistorie.
@Per Jan: Din positive approach til mange af livets forhold illustreres her med historien om linoleumspålæggeren. Det associerer mig – som ofte før – til det klassiske eksempel på den mistrivende (og dårlige) skoleelev, der senere i livet viser at have livsduelige kompetencer, der giver betydelige plus på økonomien; ofte betydelig mere end den lærer, der i hans/hendes unge år stemplede eleven “uegnet til videreuddannelse” m.fl.
Også jeg blev overrasket ved min research over, at den verdenskendte odenseaner var inkluderet.
Myten om, at ordblindhed er en entydig ‘skæbne’ bliver elegant punkteret, samtidig med at både Einstein, efterskoleøkonomi, juletræsdans og ghost-bedstefarrollen bliver flettet ind i fortællingen. Besøget på Magleby Efterskole tegner et nuanceret billede af varme, engagement og pædagogisk troværdighed med en ærlig sidebemærkning om drengeværelsernes stand.
At den strenge, sortklædte frk. Dahl måske selv kæmpede med sproget er en fin cirkelslutning og minder om, at forståelse og rummelighed ofte kommer fra dem, der selv har mærket modstanden. Tak for et indlæg, der både informerer, reflekterer og underholder, og som helt uden stavekontrol-magi beviser, at ordblindhed og indsigt sagtens kan gå hånd i hånd.
@Uffe Jerner: Endnu en velformet verbal kommentar-fletning præsenteres. Såvel kommentatoren/dagens kommentatorer som blogejeren har lykkeligvis undgået ordblindhedens udfordringer og kan mere eller mindre sproglig korrekt binde sprogblomster sammen til en ofte farvestrålende buket støttet op af lange grene, hvis indhold udgør reproduktive/støtte organer for sprogblomsterne.
Når det personlige iblandes tidligere/nærværende/fremtidige diverse mere eller mindre faktuelle/tørre og ikke mindst alvorlige emner, skyldes det udelukkende ønsket fra blogejeren om at destillere indholdet; nutidens emner kan hurtigt kalde på depressive tanker. Derfor forsøges lidt informative fakta og humor at kunne formilde indholdets betydning. 😉