Blogejerens møde med Kattegat og Skagerrak
Intro
En sensommertur 2023 til Nordjylland med privatindkvartering i Frederikshavn bragte ikke bare fantastisk vejr, men også fine indtryk fra såvel Frederikshavn, Sæby og Skagen.
Førstnævnte Frederikshavn er på top-5 listen over mine danske yndlingsbyer og besøgt nogle gange over tid. Den er ikke kun en by, men udgør tilmed også kommunenavnet (efter seneste kommunalreform i 2007) for de tidligere købstæder og næststørste byer Skagen og Sæby i Region Nord. Andre mindre byer som Fjerritslev og Sindal m.fl. kan nævnes, men i denne forbindelse fokuseres på de største byer, der blev besøgt i denne omgang.
Et blogindlæg eller essay formår ikke alene at indramme indtrykkene fra denne prægtige del af Danmark, når der også skal adderes diverse fotos. Emnerne er naturligvis hverken tekstmæssigt eller visuelt udtømmende, men læseren bedes opleve opdelte indlæg udelukkende som “appetizers”.
Derfor er i dette tilfælde undtagelsesvis valgt en tetralogisk blog variant, således at emnerne separeres i 4 selvstændige blogindlæg. Strukturen er ens: 1) Ledetekst 2) Visuelle indtryk 3) Links 4) Noter. Læseren kan efter smag skifte via indlæggenes nederste “Navigation”.
Det ville glæde mig hvis du også nævnte Sindal, og Fjerritslev — men de er nok ikke “Frederikshavn” kan jeg forstå.
@DAX: Tilføjet, men i denne kontekst er det kun de tre store byer (Fr.hvn. – Skagen – Sæby), der blev besøgt og dermed er fokus rettet mod dem.
Tusind tak for tilføjelsen.
Min oplevelse af Skagen eller rettere Grenen – to gange her i livet, kun! – var som på billedet, man kunne se at havstrøm fra øst mødte noget “andet vand” fra vest.
Det må jo være vandet, der former spidsen, “Grenen”, og ikke omvendt, så jeg forestiller mig at strøm fra øst medbringer sand mens det slides af når der er vestenvind-strøm.
@DAX. Bølgerne kulminerer med hinanden på en næsten unik måde. Man fornemmer “sammenstødet”. Og din teori lyder troværdig.