Den kendte svenske krimiforfatter Henning Mankell (1948-2015) er nok mest kendt i Danmark for de 12 kriminalromaner om kriminalkommissær Kurt Wallander fra Ystad, som på nær én primært foregår i det sydlige Sverige. Nogle af bøgerne blev også filmatiseret med flere i hovedrollen. Mest kendt er Krister Henriksson, men også en anden kendt svensker Rolf Lassgård og britiske Kenneth Branagh har udfyldt rollen.
Kurt Wallander er en fiktiv person i en serie. Han er en fraskilt midaldrende mand, som indimellem får besøg af sin datter. Han elsker og lytter ofte til opera. Han lever ikke særligt sundt, og hans helbred er begyndt at vakle. En begyndende demens varsler alvorlige ændringer i hans hverdag. Han er jævnaldrende med forfatteren Henning Mankell, hvis livsafslutning dog ikke skyldtes demens, men derimod en prostatae cancer.
Ystad – byen, hvor også Mankell boede i mange år – er hjemstedet for figuren. Turistforeningen arrangerer ture benævnt “Wallanders fodspor” med udgangspunkt i bopælen på Mariagatan. Inspektør Wallander traver fra sin bopæl til politigården (jf. foto ovenfor, der i virkeligheden er den gamle stationsbygning), spiser sin frokost på hotel Continental og tager en sildemad på Fridolfs Konditori. Brandmandskorpset i Ystad kører yderligere “Wallanderture” i sommersæsonen. Man kan sågar også besøge filmstudier, hvor en del af Wallander-filmene blev optaget inkluderet kulisser, rekvisitter etc. ; mere på https://www.ysvc.se/
Medio januar 2023 genbesøgte jeg Ystad i anden anledning. Interessegrundlaget for Ystad kan for de fleste udenbys afgrænses til “Wallander”, “idyllisk bycentrum med gamle huse” samt “færgeby til Swinoujscie (nær havneby til Szczecin i Polen)” og “Ystad Saltsjöbad (spa faciliteter)”. Det berømte “Gråbrødrekloster (et af Sveriges mest seværdige klostre)” var desværre lukket midlertidigt. Udenfor byen kendes “Marsvinsholms Slot” ; mere på https://marsvinsholm.com/
Nedenfor lidt billedindtryk:
Gamla Rådhus – Ystad
En postkasse (sjældenhed?) – Stora Östergatan (gågade)
Stortorget – Ystad
S:ta Maria kyrka – Ystad
https://www.svenskakyrkan.se/ystad/sta-maria-kyrka
Stationsareal (færger til Bornholm og Polen til venstre i billedet)
Færge til Polen – https://polferries.pl/rozklad-i-cennik/rozklad.html
Øvrige links:
Ja, de svenske kriminalforfattere kant/kunne altså noget særligt. Mankell (med flere) har plads i min reol og hører ikke til de bøger, der bliver luget ud med begrundelsen: “Den får jeg aldrig læst igen”.
@Eric: Svensk krimi har en særlig plads i mit hjerte. Åbenbart også i dit. Forståeligt. Også i TV-serierne forekommer stærke hovedpersoner, der er med til at fremhæve interessen. For mange år siden læste jeg Dan Turélls “Mord på Malta”. Forhåbentlig er der mere fredeligt aktuelt, hvor vejret krydres af byger, dog med pæn temperatur.
Jeg kender Wallander serien – af omtale. Har ikke læst bøgerne eller set filmene. Faktisk har jeg kun læst krimier – undskyld: ”spændingsromaner” af blogskriveren, samt et par bøger af Ole Frøslev, hvis roman ”Den grønne bar” foregår i min barndoms boligkvarter. Jeg har intet imod krimibøger, men nøjes med Barnaby på tv.
Som et sikkert billigere alternativ til en udflugt til Midsommer, kunne en rundvisning i Ystad måske være et godt valg. Byen ser da interessant ud, og så er man forberedt hvis du senere skulle skrive om byen.
@Per Jan: Jeg kender jo din præference for fagbøger, om end du i loyalitetens navn har turneret gennem min bogproduktion. Og ganske rigtigt, Ystad indgår i den kommende bog (efterår 2023), dog kun i yderst begrænset omfang. Men selv detaljer skal researches.
Barnaby er noteret. John Nettles har jeg (og især mange damer) en svaghed for. Derimod er begejstringen modsat for Neil Dudgeon, hvis skuespilkunst – modsat mange fremragende britiske skuespillere – forekommer på skolekomedie stadiet.
To af de andre Svenske krimi-forfattere, Maj Sjöwall og Per Wahlöö, blev jo kendte fordi de tilførste krimi genren et mere eller mindre politisk budskab, noget om at man så fattigdommen i øjnene og ikke dømte forbryderne udelukkende på misgerninger, men at alle mulige andre ting spillede ind, noget som forsvar for de menneskers gode egenskaber, noget som kritik af samfundet.
Men aldrig med undskyldning for vold.
Der var en af forfatterne som overlevede et angreb fra skydegale forbrydere i sit hjem i en eller anden landlig del af Sverige. Jeg husker ikke hvem, men tror at det var Mankell.
@DAX: Det er korrekt, at Maj Sjöwall og Per Wahlöö tilførte genren nogle udvidede perspektiver. Stieg Larsson var en anden fremragende krimiforfatter, der også inddrog andre af livets elementer. I nutiden hører (den tidligere forsvarsadvokat i Sthlm.) Jens Lapidus også til rækken af læseværdige krimiforfattere, især hvis man (som mig) holder af Stockholm. Og så er der et utal af kvindelige krimiforfattere tilmed.
Jeg erindrer ikke “skydegale forbrydere i landlig del”.
Det må være Stieg Larsson, som jeg har læst om et andet sted – men det er forhold, som man ikke fremhæver retmange steder, fandt kun antydning i Politiken:
Han levede med konstante dødstrusler fra højreorienterede grupper, hvilket beskrives som en årsag til, at han ikke giftede sig med sin livslange partner Eva Gabrielsson, fordi han ikke ville kompromittere hendes liv.
@DAX: Indholdet af det sidste afsnit er jeg bekendt med. Det første omkring mordtrusler etc. kan sagtens være rigtigt. Men den (alt for tidlig) afdøde redaktør og forfatter legede også med ilden. Eksempelvis: https://politiken.dk/kultur/art4978975/Svensk-superforfatter-tr%C3%A6nede-kvindelige-guerillasoldater