Motiv fra Klimafolkemødet med Jylland i baggrunden – en frihedsgudinde med røg og tekst i venstre hånd “freedom to pollute”
Intro
Den opmærksomme læser har for længst set og reflekteret vedrørende overskriftens dobbelthed med (r). Nuvel, på det seneste har der nemlig været både Det Nationale Klimatopmøde 2025 (20-21. august 2025) og Klimafolkemødet (28. – 30. august 2025), sidstnævnte som tidligere år i Middelfart.
Det Nationale Klimatopmøde
En ultrakort omtale, da “Klimafolkemødet” har indlæggets primære fokus. Det Nationale Klimatopmøde 2025 samlede for sjette år i streg eksperter, beslutningstagere og fagfolk fra hele landet for at udveksle viden, styrke samarbejder og finde løsninger på de klimaudfordringer, vi som samfund står overfor. Ligesom sidste år var ungdommen inviteret med, så man forsøger at sikre, at løsninger på topmødet afspejler den virkelighed, den næste generation ønsker at opbygge!
Dette års møde rummede temaet “Klimahandling – hvordan?” – Mødet blev som altid afholdt i Klimatorium i Lemvig; deltagelse var gratis, hvorved en bredere samling af interesserede kunne være med i dialog mod handling. Afviklingen var i hovedtræk delt i 2 spor,
1) En fremtid i trivsel – 2) Vandhåndtering og merværdi
Delciteret fra indbydelsen bringes en appetizer omkring baggrunden:
Verden har brug for handling, der virker – Året 2025 markerer et vendepunkt. Nu skal klimamål omsættes til løsninger inden for vedvarende energi og klimatilpasning, så vi kan skabe en klode i balance. Udfordringerne kan ikke løses med ambitioner alene. Der er brug for handling, som kan gennemføres lokalt, skaleres nationalt og inspirere internationalt. Den grønne trepart er et skridt på vejen – men hvordan sikrer vi, at politiske ambitioner bliver til reel forandring i virksomheder, kommuner og lokalsamfund? Og hvilke andre nationale initiativer kan accelerere udviklingen?
Europæiske muligheder – Danmarks indsats understøttes af EU’s klimadagsorden. EU spiller en afgørende rolle i at styrke nationale og lokale løsninger, og med initiativer som Green Deal og CSRD (, et EU-direktiv, red.) skabes stærkere rammer for grøn omstilling. Hvordan kan vi i Danmark blive bedre til at navigere i EU’s støtteordninger? Hvordan bygger vi stærke samarbejdskoalitioner for at sikre finansiering? Og hvordan prioriterer vi de rette initiativer, så vi skaber reel effekt?
Interesserede læsere kan sikkert med fordel fordybe sig i linkets indhold: https://klimatorium.dk/ktm25/
#########
For ikke at læseren skal blive kvalt i klimatisk redundans, vil blogejeren anbefale, at man undtagelsesvis starter med at klikke på linket:
https://klimafolkemoedet.dk/program2025/
Det giver et perfekt overblik vedrørende de for øvrigt ganske ambitiøse og omfattende folkemøde med det strengt nødvendige emne “Klima”.
Herefter følger nogle visuelle indtryk afsluttende med nogle specifikke kommenteringer:
Refleksioner
Hvis sådanne (folke-)møder, ovennævnte Nationale Klimatopmøde, Internationale COP-møder = COP står for “conference of the parties” (partskonference) til FN’s klimakonvention (UNFCCC) m.fl. skal have nogen værdi, skal der handling bag ordene. Ikke bare skåltaler med gulerodssaft, mødedeltagere iklædt bæredygtige tekstiler, miljørigtige omfavnelser, luftige akademisk formulerede hensigtserklæringer eller såkaldt “forpligtigende klimatiske tiltag”.
Anno 2025 forholder det sig med betydelig vægt sådan, at cellerne i Excel-regnearkene i større og større grad udfyldes af våbenindustriens mange mortale spidsfindigheder, hvorved mange lande, herunder især de lande, der har potentiale til at blive oversvømmet og forsvinde, har mere end vanskeligt ved at finde de “fornødne midler” til klimatilpasning. Konkurrencen fra aktuelle krige er lammende. Men – til generel eftertanke – blev cellerne med tal og ambitioner i voldsom grad også presset før de nuværende større og mindre krige på Globen!
Mange klimaforskere har gennem de seneste decennier været mere eller mindre grønne i ansigterne af anstrengelser for at advare deres omgivelser om manglende ressourcer af kapital og vilje til at dreje en dødens farlig klimaændring aktuelt og i den nære fremtid. Med al respekt for affaldssortering, elektriske biler og videnskabelige opmålinger er menneskeheden – som det hedder sportens verden – faretruende bagud på point, når det gælder om at inddæmme og meget gerne stoppe klimaets negative signaler.
Efterskrift
Regeringens finanslovsforslag for 2026 indeholder også – retfærdigvis – nogle tiltag omkring klima og grøn omstilling, som her skal summeres:
Kystbeskyttelse:
De danske kyster skal sikres og derfor afsættes 245 millioner kroner i 2026, som henover de løbende år vil blive hævet gradvist. Regeringen vil bruge de penge til blandt andet at igangsætte udvalgte kystbeskyttelsesprojekter.
Varmepumper:
Der afsætte 185 millioner kroner årligt fra 2027-2029 til at reducere priserne på varmepumper. Initiativet skal gøre det mindre attraktivt at anvende gasfyr til opvarmning i de danske hjem. Regeringen har en ambition om at udfase gasfyr inden 2035.
Udvidelse af den grønne investeringsfond:
Regeringen vil udvide støtten til grønne virksomheder. Derfor afsættes i alt 1 milliard kroner i 2026 til en grøn investeringsordning
P.S. Billedet med “Den Grønne Trepart” er en klassisk informationslære på, hvad der kan ske, når blandingsforholdet med relevant motiv og tekst ikke er tilstrækkelig afvejet i sin informative klarhed.
Det er fint med folkemøder og lignende arrangementer. Når en sag får bred folkelig opbakning, bliver politikerne så lydhøre. Det så man under valgkampen til sidste folketingsvalg.
Men ingen tvivl om at planeten har en kæmpe opgave at løse, og optimismen har trange kår – tænk blot på de bremsede vindmølleprojekter i USA.
En YouTube-kanal, jeg følger, “Just have a think” https://www.youtube.com/@JustHaveaThink, har mange interessante og evidensbaserede videoer om klimaet og dets udvikling.
@Eric: Just præcis, hvad blogindlægget med slet skjult tekst forsøger at sige: Optimismen har trange kår. – Tak for interessant YouTube-supplement, der unægtelig rummer et voluminøst informationsmateriale. Man skal ikke være for depressiv, når der dykkes ned i de mange gys, men 658.000 abonnenter har mod på det.
Meget aktuelt og vigtigt emne, men desværre bliver debatten ofte lidt hysterisk – efter min mening. Sortering af affald og genanvendelse er fint, men bør også sigt være rentabelt. På en af plancherne i et af billederne, står ”Køb dansk økologisk grønt uden moms”. Det lyder jo rigtigt fornuftigt, og når det økonomiske råderum bliver stort nok, så bliver momsen nok reduceret på fødevarer. Men hvordan med virkeligheden?: Fornylig på dr.dk læste jeg, at ”en dansk blåbærproducent må opgive høsten på grund af stigende omkostninger og nye klimaafgifter – 20 ton bær går til spilde. ” Med CO₂-afgiften, der pålægges transporten, kan det ikke længere betale sig for producenten at aflevere sine blåbær til butikkerne. I stedet skal vi nu fx købe blåbær fra Serbien. Er det det bedre for klimaet? Vi skal fremme ny klimavenlig teknologi og være forsigtig med frelste løsninger, som kan blive dyrere på lang sigt – og huske på, at EU kun er skyld i en mindre del af den globale CO₂-udledning (7-8%) og samtidigt er EU nød til at være konkurrencedygtig internationalt.
@Per Jan: Blåbær-eksemplet er tankevækkende og det kan bestemt ikke afvises, at der er mange flere. Den danske moms er foreløbig kun nået til bogpriser. Men det kunne være ønskeligt med en differentieret moms. – Havde du været med på den righoldige udstilling, kunne vi have “bundtet” frelstheden hos flere, men der var også – ved nærmere “approach” på udvalgte stande – en fornuftsbetonet tro på eget værd og produkt. – Den efterhånden ret potente udstilling blev denne gang (sidste gang 2021) besøgt om fredagen, hvor alskens ungdom fra nær og fjern udgjorde majoriteten. For nogle var det en kærkommen frihed, for (mange) andre var der ilagt opgaver med efterfølgende tankevirksomhed. Absolut med perspektiver, thi netop ungdommen kan imødese eksorbitante udfordringer i deres levetid, som nogle af os gamle drenge bliver forskånet for. Som bedstefar har du sikkert også gjort der nogle tanker desangående.
Ja, alt for ofte drukner de gode hensigter i store ord, fine symboler og politiske kompromisser, mens den reelle handling udebliver eller udskydes. Når der bruges flere midler på våben end på klimatilpasning, bliver det tydeligt, hvor svært det er at prioritere fælles, langsigtede løsninger.
Samtidig er det værd at bemærke, at de fremlagte tiltag i finanslovsforslaget – såsom kystbeskyttelse, støtte til varmepumper og udvidelse af den grønne investeringsfond – peger i den rigtige retning. Spørgsmålet er bare, om tempoet og omfanget er tilstrækkeligt, når vi allerede er bagud på point.
Det kræver politisk mod at insistere på, at klimaindsatsen ikke kan vente, og at de nødvendige investeringer ikke må skubbes til side af kortsigtede kriser. Der er vel efterhånden bred enighed om, at klimakrisen er en af de største og mest omfattende udfordringer.
@Uffe Jerner: Nemlig! – Det føles nogle gange (tænkte jeg under gennemgangen på den omfattende udstilling) som om, at der skal en katastrofe til, før alvoren indfinder sig. Seneste scenarier omkring en mulig smeltning af større isbjerge i Arktis kan meget nemt blive en øjenåbner. På Fyn er der planlagt større digeprojekter, men den nødvendige beslutningskraft synes at mangle. – I Hovedstaden arbejdes der via HOFOR med store rør, der kan afhjælpe (næste) stormflod. Såkaldte 100-års hændelser kan nemt blive konverteret til 20-årshændelser eller værre.