En dag i julemåneden december passeredes Superbrugsen. Her blev det heftigt annonceret, at julemanden ville komme i flere timer om søndagen. Fint nok! Men det blev virkelig et problem, da denne signatur samme dag kunne læse i en distriktsavis, at julemanden også kom i andre større varehuse s-a-m-t-i-d-i-g.
Som barn lærte man(d), at julemand-en var bestemt ental, altså kun 1 person? Som barn forsøgte de voksne forøvrigt også at bilde mig ind, at julemanden ville komme den 24. december med gaver. Det blev yderligere styrket, når jeg i en barnlig og mindre udgave blev hevet med i diverse af Københavns stormagasiner Magasin, Illum, Havemann, Daells Varehus osv. for bl.a. at hilse på julemand-en.
Forvirringen kunne have været invaliderende , ja i vore terapeut- og coachingtider ligefrem behandlingskrævende. Men med barnlig snusfornuft holdt jeg i mange år på en hemmelighed:
Jeg troede aldrig på julemanden!
Jeg følte, at det var noget slemt pjat, men nænnede ikke at sige det til de voksne, der var så glade og feststemte ved tanken om den hvidskæggede herre med den dybe røst og sækken, samt iklædt dannebrogsfarvede tekstiler og tov rundt om maven.
Den eneste virkelige “givende” oplevelse med julemand-en indtraf for mange år siden i det forlængst lukkede Daells Varehus på Nørregade i Københavns centrum. Caféen i hjørneejendommen med navnet “Dalle Valle” er det eneste minde om et – i tidernes morgen – hæderkronet koncept af stormagasin med inkluderet større postordreforretning. Hvert år kom et IKEA-tykt program med Dalle-Valle-fristelser. De kæmpestore laksefarvede korsetter på “damesiderne” i forskellige mega-sizes gjorde altid indtryk; unægtelig en skærende kontrast til nutidens mode og quindeidealer…gennemskærende!
Denne signaturs plettede hukommelse visualiserer med fuld blus på de CO2 neutrale (?) julelys en julemand i Daells Varehus i slut-60erne, der var noget ganske særligt. Han var ikke alene støjende og brummende og grinende, han var simpelthen skide fuld. Børnene synes det var herligt, nogle forældre det samme og mange andre veg tilbage i “næstekærlig forargelse”.
“Der må skrides ind på en eller anden måde,” nærmest vrinskede en velemballeret og let overvægtig quinde i en alder skræmmende få millimeter fra (eller efter ?) klimakteriet. Og andre omkringstående af forskellige køn, aldre, livmål, skostørrelser og ikke mindst livsindstillinger nikkede bekræftende, men stod alligevel nærmest stigmatiseret.
Julemanden råbte op og dinglede rundt mellem butiksafdelingerne. Med en ihærdig skovlen af brunkager fra en medbragt fletkurv grinede han semimanisk højt og det off-white farvede skæg rystede. Det kneb med præcisionen og indimellem balancen. Adskillige af disse små brunkager ramte forskellige udstillingsvarer og butiksgulvet med sære knasende lyde. Nogle børn bøjede sig hastigt ned og med deres små hænder omsluttede deres fingre lynhurtigt de halvbeskidte 1-2 brunkager fra butiksgulvet. Nogle nano-sekunder senere så de stolt op på deres voksne ledsager(e) og puttede de indfangne brunkager hastigt i munden, inden de voksne kunne nå at standse disse bakterie-bombers indtrængen i barnets sarte fordøjelsessystem.
Refleksioner
Den fede julemad kan ofte forårsage maveonde. Men den dag stod jeg ude på Nørregade i lang tid med kraftige mavesmerter…..af grin! Den dag troede “den lille dreng” på julemand-en, fordi eventyret var blevet til organisk virkelighed.
Glædelig jul til læseren og ikke at forglemme:
Hils endelig Julemand-en, hvis du møder “the one and only” i julen.
Åh Hule som du kan fortælle, ser juleMANDEN for mig dinglende rundt.og børn der kappes om brunkagestumperne…der hvor jeg kommer fra var der skisme ikke mange julemænd, men at se udstillingsvinduerne i Nørregade ( Holstebro) var en must.. jeg mener vinduerne var dækket til med brunt papir inden afsløringen.
@Pia L.: Vi har alle – med vores respektive årringe og akkumulerede livserfaringer – nogle barndomsminder om julen. Dagens eksempel er et af dem og jeg kan stadig trække på smilebåndet ved at tænke på den sk…fulde julemand og de begejstrede (vidunderlig ukritiske) børn.
Den fulde julemand gad jeg nok have oplevet!
Med hensyn til samtidig tilstedeværelse i flere forretninger kan det vel ikke udelukkes, at julemanden har adskillige personlighedsspaltninger og evner at multitaske.
@Eric: Det smukke køn beskylder ofte det maskuline for at savne evnen til “multitasking”. Her kunne således være et eksempel, der modbeviser det. Merry (retirement) Christmas til kommentatoren.
Kan ikke prale med fulde julemænd, men er tilfreds med at ha’ oplevet professor Tribini i rollen, det var heller ikke kedeligt.;-)
Kan ikke huske, at jeg ligefrem ha’ troet på julemanden, men som barn er man jo glad, når nogen kommer med gaver.
Gemalen har ageret julemand for børnebørnene, men blev hurtigt gennemskuet, da han ikke skiftede sko, da han ikke troede de opdagede det, men den mellemste sagde højlydt, at han havde morfars sko på…og så var dét afsløret.;-))
Juleudstillingen i Daells Varehus på Strøget var et af højdepunkterne i julemåneden, i dagens Danmark er udstillinger for børn i hvert et center med respekt for sig selv.
Vi var ikke så forvænte dengang…
Selvom jeg ikke skal klage over gaverne som barn.
Men glæden var måske større?!
Professor Tribini som julemand må have været en både larmende og stor oplevelse. Børns betragtninger og logiske opfattelser bekræftes af “den mellemste”. Og ja – vi modne københavnere erindrer af forskellige grunde Daells Varehus som noget ret specielt – en anden tid, et andet koncept. Glædelig jul til den trofaste kommentator.
Ja det var tider da vi var børn, julemanden jeg husker bedst var i Magasin du Nord. Men der var også på de andre steder som jeg så ikke rigtig husker. Havemanns og Illums juleudsmykning indenfor var bedst.
Jeg mindes ikke at julemanden nogensinde var hjemme hos os, eller hos mine onkler hvor vi fejrede jul på skift. Men klart jeg tror på julemanden.
Fra 1993 til 2003 blev jeg total overbevist om julemanden findes, jeg arbejdede jo for ham på julemandskongresserne ude på Bakken og på optoget gennem København.
Idag er man benhård i julemandslauget om berusede julemænd, jeg kan godt huske noget om Daells julemanden, men det kan være du har haft et lignende indlæg tidligere. Det er eksklusion af julemandslauget.
@Pia Charlotte: Klart at din “julemands-anciennitet” giver dig adskillige associationer. Dagens erhvervsliv er noget mere konsekvent. Ingen rygning (tobak, pot etc.) og kontant afregning ved fuldskab; tænker så, om en julemand kan gøre sig fortjent til et gyldent håndtryk (eller som de siger i de angelsaksiske lande “golden parachute”). Sidstnævnte er blevet en (ganske misforstået) livsstil på adskillige direktionsgange. Glædelig jul til Bonnie og hendes “moder”.