De særlige bassiner

Sukkerfabrikkens bygninger udlagt til Assens Rådhus

Denne søndagsblog fokuserer på det lokale stof fra min nuværende vestfynske hjemegn: Assens.  Indlæggets substans er et mix af faktuelle historiske forhold og “planeret natur”.

I nutiden fungerer den tidligere sukkerfabriks hovedbygning som rådhus for Assens Kommune, der fra seneste kommunalreform (2007) er en fusion af de tidligere Assens, Glamsbjerg, Haarby, Vissenbjerg, Tommerup og Aarup kommuner.

Den nuværende Assens kommune ejer området, som dette indlæg handler om. Efter sukkerfabrikken lukkede har de omkringliggende områder udviklet sig til et spændende bynært naturområde, der samtidigt fortæller om en vigtig industrihistorie i Assens. Det mest naturrige er “Jordbassinerne”, som dette indlæg beskriver.

Historie

Assens Sukkerfabrik, der eksisterede fra 1884 til 2006, producerede sukker af sukkerroer. På roerne sad store mængder jord – fra Fyn, Langeland og dele af Jylland – og denne jord blev vasket af med vand fra Lillebælt.

Saftstationen

Jordbassinerne var i sin tid en strandeng, der blev inddæmmet med udvendige volde. Efterhånden blev området fyldt med det afvaskede slam, således at det nu ligger ca. 10 m over havets overflade.  Det samlede areal udgør ca. 40 ha. I det sidste produktionsår blev der årligt tilført op mod 100.000 ton/45.000 m3 jord. I 1995 blev der etableret et biologisk vandrensningsanlæg og biogasproduktion.

Der var tidligere adskillige sukkerfabrikker i Danmark. I dag er der kun produktion på Lolland-Falster (Nykøbing F. og Nakskov).  I sidstnævnte by findes også et sukkermuseum. Stege Sukkerfabrik, der lukkede i 1989, har fredet sine jordbassiner som rekreativt område og er sammen med Assens jordbassiner de eneste tilbageværende i Danmark.

Nutiden

Fra jordbassinerne kan man se den tidligere sukkerfabriks hovedbygning (nu rådhus). Den markante og smukke skorsten er ligeledes bevaret som en del af byens industrihistorie sammen med den nærliggende saftstation. Sidstnævnte er nu indrettet til træningslokaler, sportsbaner (håndbold, badminton) og restaurant.

Siden lukningen af Assens Sukkerfabrik (2006) har Jordbassinerne ligget urørte hen og har med tiden udviklet en interessant flora og fauna.  Der findes over 100 plantearter. Ligeledes er observeret over 130 fuglearter; f.eks. yngler tornsanger, lille gråsisken, præstekrave og bynkefugl i jordbassinerne. Apropos fugle findes her det største antal rørsangere, rørspurve og tornsangere på Vestfyn. Endelig rummer jordbassinerne også firben, tudser og snoge ligesom rådyr og ræve ofte observeres.

Illustrativt nogle indtryk fra jordbassinerne:

Jordbassinerne, dette herlige rekreative område, har kortere stiområder i længder af 2, 2,5 og 3 km. Området ligger i selve Assens by og er derfor et naturligt motionsområde –  året rundt!

Blogejeren anvender ofte sin energi på disse stier i et helt særegent naturområde, hvor Lillebælt ses fra flere vinkler.

Links:

https://www.assens.dk/vaer-aktiv/ud-i-naturen/paa-tur/jordbassinerne-i-assens/

 

 

DEL SIDEN

10 kommentarer til “De særlige bassiner”

  1. Tidligere industribygninger og -grunde kan være interessante rammer om nye projekter. Det har vi flere eksempler på i Aalborg, fx det gamle kraftværk, Nordkraft, som nu er kulturhus, og flere kridt- og mergelgrave er i dag rekreative områder. For mange år siden, “boede” en del af universitetet i C.W. Obels gamle bygninger nær havnen, og trods flere nye lag maling hang den sødlige lugt af skråtobak i mange år, efter produktionen var stoppet. Spillestedet i samme bygningskompleks fik passende navnet “Skråen”. Gamle cementsiloer i Nørresundby (Lindholm) er ombygget til boliger, og sådan kan man blive ved.
    Jeg tænkte, at de tidligere jordbassiner i Assens måske var for salte til at give de fleste planter ordentlige vækstbetingelser, men saltet er nok vasket ud/ned gennem årene jævnfør din beskrivelse.

    1. @Eric: Da jeg sidst besøgte Aalborg, var malingen på det nye Nordkraft knap nok tørt. Jeg ser frem til et gensyn med dette og andre interessante matrikler i din hjemby på udvalgt tidspunkt i den lyse tid af 2022.

      Ved dit besøg i Assens stod du (vi) på et tidspunkt nøjagtig på stedet ved trægærdet (illustrationer fra Jordbassinerne) i samme gode vejr. 😉 – Nævnte “Jordbassiner” har gennem de seneste år fået tilført en særlig salt: Lokale ildsjæles! En borgergruppe har med et beskedent kommunalt tilskud rosværdigt i den grad optimeret og kultiveret dette store restområde fra “den gyldne sukkertid”.

  2. Hvor er det dejligt, at jordbassinerne har fået en interessant flora og fauna – 130 fuglearter er utrolig flot! Glædeligt er det også, at området har tiltrukket lokale ildsjæle, som har kultiveret området 🙂

    1. @Madame: Med din betydelige både begejstring og viden om flora og fauna må indlægget naturligt have en særlig klang. Mange steder i DK tager mindre borgergrupper/ildsjæle initiativer som det eksemplificerede. Og disse fortjener både respekt og fokus. Der opleves (næsten) noget nyt, hver gang jeg går i området. 😉

  3. Godt at området har fået lov at udvikle sig og nu er blevet et spændende område med mange fuglearter og fauna, og ikke mindst motionsområde! Du gjorde det vanskeligt for mig, at kontrollere fredningsforholdene på kort.plandata.dk, da du har vendt dit kort 90 grader. Der er fredning af hede, sø og overdrev og langs kysten strandengene, men store områder hvor der kan bygges boliger. Forhåbentligt har Assens kommune ikke sådanne planer, men man ser jo andre kommuner forgribe sig på fredede områder.

    1. @Per Jan: Så var din kommentar (igen?) havnet i spam. Helt ufortjent. Kortet er affotograferet fra gruppens infofolder. Set i front er nord vendt, så det fremstår som vest (cirka). Og omkring eventuel bebyggelse er der rigelig med plads andetsteds i kommunen og Assens by til fremtidig boligbebyggelse(r). Foreløbig er der igangsat et større projekt ved havnen (2021-20x ?). Og så alligevel: I Fyens Stiftstidende morgendagsudgave (18.ookt. 2021) bringes en artikel af en SF-politiker, hvis indhold kan læses via link:
      https://fyens.dk/artikel/jordbassinerne-b%C3%B8r-fredes

  4. Det er en kæmpestor bygning, den sukkerfabrik nu rådhus! Jeg har set på Google Maps og taget nogle screenshots – og fandt også dræsiner eller “skinnecykler”, som kunne bruges på strækningen langs Jordbassinerne, men sporet har tydeligvis gået hele vejen til Sukkerfabrikken, formentlig har vejnettet været sådan at vogne med roer stod lige klar til at blive skyllet og senere hakket og kogt.

    1. @DAX: Det er helt korrekt med “dræsiner”, der i “turisttiden” kan anvendes forbi Jordbassinerne. Persontransporten på den gamle ensporede DSB-sidebane Assens-Tommerup blev nedlagt i 1966. Godstrafikken fortsatte lidt endnu. I dag fremstår banen officielt som spærret godsbane som udelukkende har overlevet på grund af manglende midler til at gennemføre en total nedlæggelse. Hovedtrafikåren mellem Assens og Odense (vej 168) krydses også af sporene og “debutanter” køre langsomt frem ved overskæringen. Vi andre smiler og passerer videre over skinnerne med normal hastighed.

      1. Hvis der virkelig er spor, så mangler der jo kun jernbane-entusiaster! – De må kunne findes 🙂

        Men jeg ved godt at det også vil kræve vedligehold og det er dyrt. Der går nok ikke mange år før man vil se tracéet omlagt til motionssti.

        På Google Maps kunne jeg ikke se hvor langt skinnerne fysisk strakte sig – på kortet i indlægget så jeg det som et “tegneserie ar”, en streg med tværstreger (syninger/sveller) og det var det, der satte undersøgelsen med “street-view” billeder igang.

        Min far drømte om at bo ved en jernbaneoverskæring og se alle de store exprestog passere, ud i verden. Siden barndommens tur med faderen til Berlin var hans drøm at komme ud i verden. (Det kom han også).

        1. @DAX: Der er to potente årsager til, at strækningen Assens-Tommerup sandsynligvis aldrig bliver “kultiveret” til motionssti e.l. – Den ene er manglende kommunal kapital. Assens kommunes økonomi har været ringe i de seneste år og først i 2020 og mere i 2021 er budgettet i en fornuftig operativ balance.

          Den anden årsag hedder “konkurrence”. Enhver jernbaneentusiast på Fyn (og sandelig også udenfor) har fokus på https://veteranbanen-faaborg.dk/ (Faaborg-Korinth) samt allermest på Danmarks Jernbanemuseum i Odense – https://www.jernbanemuseet.dk/ – hvor jeg og tusindevis af andre store og små drenge har tilbragt mange berigende timer.

Kommentar til indlæg:

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

− 6 = 2