Assens Miniby

Intro

Skal man tro indholdet af et Google-opslag, findes der i skrivende stund 25 minibyer i Danmark. De fordeler sig som:

MINIBYER
Fyn & Øer
Assens Faaborg
Munkebo Nyborg
Jylland
Aalborg Daugbjerg
Fredericia Frøstrup
Hobro Kolding
Sjælland & Øer

Nogle af disse er besøgt, men den tætteste ligger en stenkast fra mit byhus. Faktisk er det ikke utænkeligt, at mit gamle byhus (1885) en dag bliver transformeret og ender i det igangværende projekt omkring Assens Miniby.

Assens miniby

Minibyen består af tro kopier af de gamle huse i Assens by, der lå inden for byportene i årene omkring 1890-1900. Selve projektet “Assens Miniby” blev stiftet i 1990 med det formål at skabe den historiske miniby. Siden har ildsjæle i skikkelser af modne mænd med glæde og håndværkskompetencer arbejdet (og arbejder) på projektet. Aktuelt er der bygget ca. 130 huse i målestoksforholdet 1:10.

Nedenfor nogle illustrative eksempler:

Kirken blev desværre natten til lørdag d. 07. september 2024 udsat for hærværk, men er nu stort set færdigrestaureret. En tro kopi af Assens Vor Frue Kirke (Fyns næststørste kirke efter domkirken Skt. Knuds Kirke i Odense)

 

Assens miniby på https://assensminiby.dk/om-minibyen/ –  på dansk, engelsk, tysk, fransk, spansk, nederlandsk

Assens førende webfirma  https://fronto.dk/har præsteret en spændende og varieret hjemmeside, der bl.a. indeholder et interaktivt kort https://fronto.dk/assens-miniby/

Øvrige links

https://www.facebook.com/assensminibyen

Foto: Erik Hulegaard

DEL SIDEN

6 kommentarer til “Assens Miniby”

  1. Imponerende arbejde! Jeg har selv haft fornøjelsen at ‘besøge’ minibyen i Køge og blev også der betaget af den omhu og dedikation, der lyste ud af projektet.

    Men hvor er det trist, at end ikke den slags kan gå fri af hærværk.

    1. @Uffe Jerner: Frivilligheden er stor i mange mindre danske samfund. Glæden ved nostalgi kan også materialisere sig ved gennemført håndværk som supplement til leksikale erindringer. – Og ja – mange i den lille vestfynske by fandt det helt uforståeligt, at nogle skulle udøve hærværk i “uskyldens by”.

  2. Jeg har besøgt flere af de minibyer du nævner, men vist ikke Assens Miniby – desværre, men det kan jo nås endnu. Dejligt at nogle frivillige vil bruge deres fritid på at opbygge så fine kopier af deres by. Gode links; fin hjemmeside om minibyen, og om Fronto. Man burde vel have sin egen engen hjemmeside?

    1. @Per Jan: Du kender mit svar på den sidste sætning. Du har meget at inkludere på en privat hjemmeside som “holdningsbaserede emner (blog), rejser, håndbold, slægtsforskning, Hannah etc.” – Selv droppede jeg min hjemmegjorte hjemmeside, da den blev hacket i foråret 2018 og fik etableret en professionel i godt samarbejde med fronto.dk – de overmodne maskuline håndværkere i Assens miniby virker motiverede og glade for deres håndværk. Og byen værdsætter det med diverse sponsorater jf. hjemmesidens noter.

  3. Det er prisværdige initiativer, som åbenbart “smitter”.
    I 2017 havde vi fornøjelsen af en uopfordret rundvisning i Sæby Miniby, der – som du beskriver – er lavet af ældre mænd med håndværkersnilde. De små mursten blev sågar brændt på et lokalt teglværk.

Kommentar til indlæg:

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

+ 44 = 54