foto: Mario Wallner
Baggrund for borgerforslag
Borgerforslag blev indført i Danmark i 2018 som en måde at give almindelige borgere større mulighed for at påvirke den politiske dagsorden. Initiativet udsprang af en folketingsbeslutning fra 2. juni 2016, hvor Folketinget ønskede at skabe mulighed for, at borgerdrevne forslag kunne blive behandlet i Folketinget.
Ordningen blev etableret som en forsøgsordning og trådte i kraft den 24. januar 2018. Formålet var blandt andet at øge den demokratiske deltagelse og give borgere bedre mulighed for at blive hørt og få politisk indflydelse.
Et borgerforslag kan oprettes af personer med stemmeret til folketingsvalg. Der skal være mindst tre medstillere, og hvis forslaget inden for 180 dage får 50.000 støttere, kan det komme videre til Folketinget.
Det er dog vigtigt, at 50.000 støtter ikke automatisk betyder, at forslaget bliver til lov. Grundloven giver kun ministre og medlemmer af Folketinget ret til formelt at fremsætte forslag i Folketinget. Derfor skal et parti eller et folketingsmedlem fremsætte borgerforslaget som et beslutningsforslag, hvorefter Folketinget behandler det.
Borgerforslag kan derfor ses som et supplement til det repræsentative demokrati: Borgerne kan sætte bestemte emner på den politiske dagsorden, mens det fortsat er Folketinget, der træffer den endelige beslutning.
Et interessant resultat: Ordningen har faktisk ført til konkrete politiske ændringer. Frem til marts 2026 var der stillet over 2.400 borgerforslag, hvoraf 60 havde opnået mindst 50.000 støtter og var blevet behandlet i Folketinget.
Debut
For første gang er blogejeren aktiv i dette “koncept”. Eksemplet på autorisation af bedemænd er angivet i koncentreret form som:
- Ingen krav i dag: Man skal have autorisation til at arbejde med el eller bygning, men alle kan arbejde med døde mennesker uden uddannelse.
- Baggrund: Provst Kirsten Jørgensen, Frederiksberg Provsti (hører under Københavns Stift red.) står bag forslaget efter sager med forsinkede bedemænd, forkerte biler og glemte urner.
- Formål: At sikre faglige krav, klare etiske standarder og mulighed for straf, hvis bedemænd ikke gør deres arbejde ordentligt.
Vi har registreret, at du ønsker at følge borgerforslaget “Indførelse af statslig autorisation af bedemænd i Danmark.”.
“Kære Erik Hulegaard
Tak for din støtte til borgerforslaget “Indførelse af statslig autorisation af bedemænd i Danmark.
Hvis borgerforslaget inden for 180 dage får 50.000 støttere, er det klar til nærmere gennemgang hos os i Folketingets Administration, inden det kommer til behandling i Folketinget.
Du kan læse borgerforslaget herunder.”
Forslaget kan læses i linket til slut, men i essens lyder, at man for at opnå den statslige autorisation som bedemand skal igennem et uddannelsesforløb, der både behandler fagets etiske og mere logistiske og lavpraktiske aspekter. Uddannelsen skal altså både klæde bedemændene mentalt på til at arbejde med døde mennesker og være i kontakt med pårørende i sorg såvel som at leve op til hygiejnestandarder og mestre løfteteknikker, så man undgår arbejdsskader.
Hvorfor?
I mit tidligere professionelle liv (hospitalsverden) fik jeg et ret nuanceret kendskab til bedemandsbranchen. Som i alle brancher er der mange fagfolk, der opfører sig efter reglerne, tjener penge og med større eller mindre held og evner forsøger at stabilisere og/eller forøge deres indtjening, nogle gange med midler helt ud til kanten.
Men der findes også i de fleste brancher nogle (en del?), der qua branchens mere eller mindre vedtagne legale forretningsgrundlag forsøger individuelt at gradbøje de vedtagne regler og normer. Eksempler på dette i bedemandsbranchen kan med mellemrum læses i medierne, i nyere tid blandt andet i Kristeligt Dagblad (26/08/26).
Avisen beretter om en del mildt sagt uheldige episoder, hvor pårørende er blevet udfordret grundet manglende kompetencer eller ligegyldig sløseri i bedemandsfaget. Faktisk er det et emne, der før eller siden berører de fleste borgere/deres pårørende, enten direkte eller indirekte.
Selv har jeg også oplevet mindre heldige øjeblikke i forbindelse med bobehandling, der af diskretionære årsager ikke skal specificeres i denne sammenhæng.
“Når det så er sagt” (et af nutidens modeudtryk), er der naturligvis (forhåbentlig) et flertal af tilfredsstillende oplevelser med fagets såvel kvindelige som mandlige repræsentanter. Det skal jo i sandhedens og fuldstændighedens interesse tilføjes, at processen med afdøde ikke kan laves om (modsat i mange andre sammenhænge).
Aktuelle fakta:
Den største aktør i branchen er lige nu Houkjær Begravelse, der siden 2015 er gået fra at eje fire bedemandsforretninger til i dag at eje over 100 fordelt over hele landet. Også Begravelse Danmark, der har over 30 fysiske butikker, og den digitale bedemandsforretning Bedre Begravelse er store aktører på markedet. De to forretninger blev i 2020 samlet, idet Begravelse Danmark købte Bedre Begravelse. Såfremt den tendens til fusionering fortsætter, må det formodes (?) – især hvis borgerforslaget vedtages – at standarter og tilstrækkelig professionel assistance bliver en korrekt ekspedition “på den sidste vej”.
Afledte refleksioner
For knap 40 år siden sad jeg i et mindre kælderrum under et bedemandsfirma et sted i Danmark. Årsagen var ret speciel. Den daværende Landsforening for Bedemænd søgte en sekretariatschef. Jeg havde – som x antal andre – søgt stillingen, eftersom jeg “efter moden overvejelse” mente at kunne honorere de kravsspecifikationer, der blev oplyst i stillingsannoncen.
Ansættelsesudvalget (panelet) bestod af tre bedemænd fra den daværende bestyrelse fordelt fra Københavnsområdet, Øerne og Jylland. D´herrer var temmelig forskellige, ikke bare i udseende, men også i væremåde. Der foregik ikke en egentlig formaliseret test, men derimod i min optik en langt mere understøttende og grundig vurdering i form af et nærmest krydsforhør om faglige og personlige holdninger.
Jeg kunne have fået stillingen, mente også i alt ubeskedenhed at være egnet, men trak min ansøgning dagen efter. Det var et spørgsmål om den måske vigtigste og alternative betydning af ordet kemi, nemlig “personkemi”, der afgjorde det for mig.
Nemlig begrebet “personkemi” i henseende til personlige interaktioner er essentielt i bedemandsbranchen, hvor opførsel og troværdighed spiller en afgørende rolle.
Link:
https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-23745