Efterårsferien står foran os som sædvanligt i uge 42. Landsdelene bliver fyldt med mennesker i tog og køretøjer, der krydser Danmarks uafviselig mest omtalte og største broforbindelse mellem Sjælland og Fyn. Rekorden af rejsende bliver måske igen slået; et er sikkert, der er trængsel…..også på Storebæltsbroen.
Overskriften dækker over de numeriske fakta, som jeg for nylig ved diverse læsning af mine mange optegnelser kunne sammenfatte for mit indre. Storebæltsbroen er i år – anno 2023 – 25 år gammel i drift og jeg har selv passeret broen > 100 gange, fordelt cirka som cirka 20 procent bag et bilrat og den restende anseelige del siddende i et IC-tog mellem Fyn og Sjælland. For en non-pendler er det alligevel blevet til en del gange, hvor Storebælt ofte har været et mere eller mindre præsentabelt spejlbillede af det danske vejr.
De fleste “overfarter” er glemt, dog erindres nogle enkelte. Stærk kuling, der lukkede broen, hvor jeg lige var kommet over til Korsør med lejebilen, samt en sensommerdag, hvor diverse IC-toges kollaps forårsagede kraftige forsinkelser. Vi holdt midt ude på broen i mindst 20 minutter. Så blev der omsider givet klarmelding fra trafikcentralen. Jeg – og andre passagerer – havde en del betænkeligheder med denne forsinkelse grundet andre aftaler, men togføreren beroligede os og fortalte, at der var “clearance” til fuld fart hele vejen til København H. Ingen standsninger. Erindrer det endnu. Vi kørte sågar ind på København H 2-3 minutter før planmæssig ankomst. Jeg har prøvet højhastighedstog i Frankrig (TGV), Tyskland (ICE Sprinter) samt Sverige (X2000) og det føltes (trods lavere hastighed) på samme måde.
Lidt fakta
- Højbro mellem Sprogø og Korsør 6.790 meter
- Lavbro mellem Sprogø og Nyborg 6.611 meter
- Tunnel mellem Sprogø og Korsør 8.024 meter (jernbane)
- To adskilte tunnelrør med et spor i hver 7,7 meter i diameter
- Tværtunneler med funktion som flugtveje 31 i hvert rør
- Hele jernbanestrækningen udgør18.570 meter
- Spændet mellem de to tårne (pyloner) er 1.624 meter (5´te længste hængebro i verden)
- Højeste punkt på broen måler 254 meter
- Forbindelsen kostede 21,4 mia. kr. (i nutidspenge ca. 41,5 mia. kr.)
- Antal køretøjer (personbiler, lastbiler, busser, motorcykler) i 2022: 13.264.884 (ca. 36.000/døgn)
- Hvornår gælden på Storebæltsbroen endeligt er afviklet, er flere gange blevet skubbet. Gælden er – som det er nu – først betalt i 2032. Det er, fordi broafgifterne bruges til at finansiere for mange nye infrastrukturprojekter, mener kritikere.
Hvad nytte?
En analyse fra Transportministeriet, som ifølge Jyllands-Posten var den første af sin slags (sept. 2014) fortæller, at broen i sine første 50 år vil give 379 milliarder kroner i samfundsmæssige gevinster. Hovedparten skyldes, at danskerne kommer hurtigere frem. I alt 289 milliarder kroner sparer erhvervslivet og de private rejsende, der krydser broen, frem for at bruge tid på at tage en langsommere færge.
I den lidt mere muntre udlægning kan danskere med historisk hukommelse erindrer følgende (citat fra JP, 19/12/1999):
I en boganmeldelse omtaler Gerhardt Eriksen således den udsendelse i DR TV fra 1989, hvori daværende trafikminister Knud Østergaard (K) i et interview med journalisten Stig Andersen udtaler, at med bygningen af Storebæltsbroen vil københavnerne kunne få frisk mælk fra Jylland.
Samme oberst Knud Østergaards udtalelse kan med nogen polemisk massage bekræfte et indtryk af Konservative, der med få undtagelser ikke just er verdenskendte for ekstremt innovative tankebaner. 😉
Kilder:
Ud & Se Magasin (okt. 2023)
Diverse randomiserede opslag på nettet.
Links:
https://www.visitnyborg.dk/nyborg/oplev-nyborg/sprogo
Storebæltsbroen er et prægtigt syn. Jeg har vist aldrig krydset den i bil, men det er blevet til nogle gange i tog.
Jeg har et særligt forhold til den bro (og til Øresundsbroen), for jeg var med til at producere cementen, en lavalkali og sulfatbestandig cement som levede op til de helt særlige kvalitetskrav, man stiller til beton i maritime miljøer. Det stillede store krav til kvalitetsstyring og produktionskapacitet, men det gik.
Mine (nu tidligere) kollegaer har/får nu fornøjelsen af at producere cement til Femern-forbindelsen – en stor opgave.
@Eric: Man kan roligt sige, at din relation til broer hermed er cementeret. Jeg kan levende forestille mig, at der stilles adderende opstrammede kravsspecifikationer til broprojekter i DK. Såvel Storebælts- som Øresundsbroen er blevet passeret et utal af gange (bag bilrat og med tog). Det skulle glæde mig, hvis min aldring tillader mig i 2029/2030 at passere Femern-forbindelsen.
Tænk at det kun er 25 år siden at broen blev taget i brug! Jeg og familien var den sidste dag færgerne sejlede en smuttur fra Korsør til Nyborg og retur. Jeg kan sikkert ikke slå din rekord i ture over broen, men med to-tre gange årlige Jyllandsture må det jo også for mig være over 100 ture. På de 25 år har jeg så ifølge Transportministeriet “tjent” et stort beløb på sparet transporttid, og det er jo rart at vide.
@Per Jan: Et indlæg med mange tal og færre bogstaver til en afveksling. Grundet mine Odense-relationer siden barndommen kan så adderes x antal færgeture. I nutiden er det svært at forstå for danskere, der er noget yngre end os, at Storebæltsoverfarten repræsenterede et mere eller mindre velkomment “break” på rejser mellem landsdelene. Som mangeårig færgeentusiast har jeg nydt de “velskabte” Storebæltsfærger fra en tid, hvor danske skibsværfter kunne præstere noget solidt og smukt. Med få undtagelser eksisterer de ikke mere og den nuværende tonnage mellem landsdelene er efterhånden hurtigfærger i katamaran-versioner. I det fjerne venter så Femern-forbindelsen, hvorimod en eventuel Kattegat-forbindelse vil kunne opleves af Hannah, næppe os to. 😉 – Det glæder mig, at du og familien gav jer en terminal-oplevelse af Korsør-Nyborg.
Den historie, om indhentning af 20 minutter på en forbindelse som trods alt normalt kun er ca. 1h, det var da noget af en præstation!
En togkyndig tidligere kollega har forklaret at sporene fra Roskilde til Ringsted faktisk tidligt blev højhastigheds-spor, d.v.s. minimum rystelser – de skal være helt plane – så toghjulene har godt fat. Den kollega includerede en historie om en togfører, som var kendt for at udnytte enhver lejlighed til at køre for hurtigt på den strækning!
@DAX: I perioden 2010-2019 anlagde Banedanmark en ny dobbeltsporet, elektrificeret højhastighedsjernbane mellem København og Ringsted over Køge. Jeg formoder, at den togkyndige mente den strækning, der fremstår som et (nødvendigt) alternativ til den hårdt belastede København-Roskilde-Ringsted. Som regelmæssig togpassager har jeg oplevet begge strækninger mange gange på vej til og fra København. Ligeså er der gang i planer om udstrækning af togspor mellem Odense og Middelfart; alt sammen for at tilrettelægge en elektrificeret højhastighedstrafik mellem landsdelene. Danmark er laaaaaaaaaangt bagud i forhold til vores naboer. Eneste undskyldning er Danmarks forholdsvise små afstande.