For nogle – ja, måske for de fleste – er venskab i virkeligheden blot et bekendtskab, noget flygtigt og reelt uden den store menneskelige interaktive værdi. “Vi har mange venner” eller “Alle vores venner” er vendinger, som jeg har mødt i talrige sociale/selskabelige sammenhænge. Min påstand vil være, at det i hovedparten af tilfældene er en stringent overvurdering af det ægte begreb “venskab”. Og så er der også det digitale (syntetiske) venskab, hvor Facebook-konceptet er et fremstående eksempel.
I en social sammenhæng blev jeg på et tidspunkt konfronteret med, hvad jeg lagde i begrebet “venskab”, herunder min egen definition. Til overraskelse for spørgeren viste jeg min højre hånd og gav følgende intuitive “non-akademiske og selvkomponerede version”, der nedenfor omtales en anelse mere uddybet.
Den selvkomponerede skabelon for fingrene nedenfor gælder i alle livets relationer – skolekammerater, studiekammerater, soldaterkammerater, professionelle (job, forretningsforbindelser), familiære, diverse samlivsformer og andre interaktive situationer.
Lillefingeren
Her vil jeg rubricere de forholdsvis få mennesker m/k, der har vakt negative følelser hos mig gennem mit hidtidige liv. Altså ikke bare lettere ubehag, men en selektiv blanding af had, foragt, aggressive følelser og noget værre. I enkelte tilfælde kunne straffeloven være blevet aktiveret, men en mangeårig selvdisciplin hjalp til i afgørende situationer.
Ringfingeren
Denne kategori indeholder en mildere version af “Lillefingeren”. Her er tale om personer, der også vækker negative bølger. Men i modsætning til forrige “finger” kan jeg leve med det, helst ikke hver dag. Denne kategori kan opleves typisk på en arbejdsplads; dog også i sociale eller private familiære omgivelser. Sidstnævnte dog kun i lejlighedsvise sociale dosseringer. Er man ærlig overfor sig selv (og andre), vil der altid være nogle mennesker på ens vej, hvor den gensidige personkemi ikke just bobler lystigt.
Langfingeren
Denne finger er den længste og fremstår med udstrakte fingre som den største. Den indeholder for mig den absolutte mængde af menneskelige omgivelser/relationer, der hverken påvirker mig positivt eller negativt. Samværet kan afvikles “som godkendt”, tit mere end det. Det er en “hej-hej situation”. Altså okay, men inderlig overfladisk. Ses man igen, da okay. Ses man aldrig mere, da også okay.
Pegefingeren
Her findes så den kategori af personer, der som minimum med deres væremåde, fremtoning etc. giver rigtig gode vibrationer. Det ofte nævnte begreb “personlig (god) kemi” er her eksisterende i større eller mindre omfang. En relation, der i væsentlighed altid giver gode oplevelser, minder etc. Samværet – regelmæssigt eller periodevis – kan nydes. Humorens mange facetter kan motioneres efter behov og evner, ligesom fælles oplevelser kan være mere end frugtbare og erindres længe. – Forsvinder relationen – enten af praktiske årsager eller f.eks. ved død – er dette mere end beklageligt og minderne (og i visse tilfælde savnet) vil være brændemærket på den indre harddisk.
Tommelfingeren
Denne finger – alene den fysiske placering – adskiller sig væsentligt fra håndens andre fire fingre. Her er tale om “venskab” (altså den ægte vare), familiære nære bånd samt ikke mindst samlivsforhold i meget tætte og fortrolige relationer i kortere eller længerevarende tidsforløb. I sjældnere situationer grundlægges dette forhold i forbindelse med akutte situationer, men oftest er der tale om et langvarigt og ikke sjældent smukt kultiveret forhold. Når det afsluttes, typisk ved død, opleves et ægte tab.
Refleksioner
Mit 70+ årige liv har indeholdt samvær, møder og bekendtskaber med en del mennesker af ret forskellige sociale og uddannelsesmæssige lag i ind- og udland. Der har været/er velstående (>10 mio. kr.) og decideret utrolig fattige. Og der har været mere eller mindre tætte sociale sammenhænge med alle tre grundracer, samt også raciale blandinger af disse; alt sammen indeholdt i begge “klassiske” køn.
Forbløffende få gange har jeg “flyttet” en relation fra en finger til en anden. Det er sket – og sker – at en relation/person befinder sig i snitfladen mellem to fingre, hvorfor jeg “placerer” relationen i hulningen mellem de to respektive fingre. 😉 Begivenheder gennem enten den korte eller lange relation har med meget få undtagelser givet anledning til en revision af min oprindelige intuition vedrørende “finger-placeringen”.
Det er min erfaring, at mænd (for?) ofte betragter deres kvindelige partner/ægtefælle som nærmeste ven; modsat opleves, at kvinder ikke sjældent rubricerer deres mandlige (i heteroseksuelle forhold) partner/ægtefælle i en anden kategori end en nær veninde.
For den (over-)modne læser spiller det også en naturlig rolle, at en fremskreden alder ofte af naturlige grunde vil decimere antallet af personer i de forskellige “fingre”. En anden erfaring kan også være, at personer har en anden oplevelse (= “finger-placering”) af mig end omvendt, hvilket er oplevet flere gange.
Læseren opfordres til i en tidslomme at teste “indholdet af sine egne fingre”!
#########
Det er en luksus at have virkelige tætte relationer. Jeg har i en sen alder lært, at man(d) også kan være ven med det modsatte køn. Venskab er ikke en selvfølge. Det skal både plejes og værdsættes, altså “vekselstrøm – ikke jævnstrøm”. Jeg har stadig nogle få af slagsen tilbage og værdsætter dem (de ved det forhåbentlig!) og ikke mindst….forsøger oprigtig selv at være en ordentlig ven.
Det værste ved at blive ældre er at antallet af bekendte og venner decimeres. Der er nogle mennesker, som er gode til at danne nye forbindelser, men som alligevel bliver så syge og trætte tilsidst at der ikke rigtig er energi til at finde nye venner.
Måske man skal gøre sig meget mere bevidst om det, du nævner om “lillefinger” og “ringfinger” forbindelser. Det er lidt synd for fingrene, at de bliver associeret med sådanne sjufter. Og omvendt er der en kunst i at kunne se de hæderlige elementer i sjufterne og anspore til forbedring, ærlighed.
Om mand/kone er venner eller ej, det er forskelligt, der er meget få, som kan holde et venskab henover sex-livet; resultatet af den aktivitet, børnene, kan hjælpe lidt, men ofte ser man jo familier gå i opløsning. Hvad skal der til for at det går godt i den lille familie? – det er emnet en anden gang 🙂
@DAX: Jeg er meget enige i dine betragtninger omkring de to første afsnit. Omkring det sidste lærte jeg, at man faktisk godt kan blive “nær ven” med sin eks-hustru. Jeg fandt en ny mand til hende (på nettet) og de kunne i fredsommelighed bl.a. være gæster i mit hus. Ligeledes bevarede vi nogle “søskende-lignende” relationer til deres respektive død (2014 og 2022).
Det var smukt at læse.
Du skriver 2022 dvs den ene døde i år. Jeg har svært ved at skrive d-ordet, det har man lært at man skal bruge med forsigtighed, men her må det jo være på sin plads.
Den ægteskabelige relation opfattes meget forskelligt af kyndige mennesker; der er nogle der mener at kvindens “tænding” forudsætter den traditionelle manderolle – macho, skaffer, forsørger, beskytter, og det der er værre (nogle tænder jo på … nej jeg vil ikke skrive mere om det her.)
Tak for dine venlige kommentarer! 🙂
@DAX: Jovist, d-ordet er magtfuld, tungtvejende og med ultimativ betydning. Du har i nyere tid selv set døden i øjnene og lykkeligvis klaret frisag. Selv har jeg prøvet det 3 gange og klaret frisag. Det giver en særlig vinkel på livet; resten af det leves lidt anderledes. Very best _ehu
Spændende måde at segmentere ”venskaber” på og samtidig velargumenteret.
Jeg vil nok slå lillefingeren og ringfingeren sammen. Måske har jeg været heldig ikke at møde mennesker som ville være i lillefinger kategorien. Hvis jeg prøvede at inddele min opfattelse af politikere på samme skabelon, ville jeg have mange i lillefinger kategorien!
Overordnet set vil jeg ikke have mange i de dårligste kategorier, måske på grund af min grundlæggende positive livsindstilling – og fordi jeg nok ignorerer personer i den kategori.
På tommelfinger og pegefinger siden er der, som du også nævner, at beklageligt frafald som følge af alder og sygdom.
Du har ret i, at det er vigtigt at bevare sine venskaber ved ”vekselstrøm” og jeg har også ved en hurtig ”screening” af mine venskaber erfaret, at inddelingen i kategorierne er ret stabil og ændringerne først og fremmest skyldes flytning, så vekselstrømmen svækkes.
@Per Jan: “(…) min positive livsindstilling” – jovist den er dig en rigtig god følgesvend på din livsvandring, herunder omgang med diverse biologiske materiale. Glimrende at du gav dig øjeblikke til en screening. Sidstnævnte afsnit kan jeg også godt følge – især når geografien er faktoren. 😉
Jeg sidder og nikker genkendende. Også jeg har alle fingre i behold, men det er nok ikke så afgørende. Nogen fra tommelkategorien er døde gennem årene, og de er desværre ikke så nemme at erstatte, velsagtens fordi man bliver mere “sat” og kører mere på jævnstrøm.
@Eric B: Din beskrivelse dækker vist ret godt for en majoritet af mænd i de modne årgange. Jeg kender flere i mine cirkler. Har manden tilmed stadig en livspartner, er det ofte også en “beroligende faktor”, der ikke sædvanligvis nødvendiggør regelmæssig fingergymnastik. Endelig – hvad der (bevidst) ikke fremgår af dagens indlæg – spiller også det individuelle behov for social omgang en rolle.
Jeg læser dine gode betragtninger om venskab og er helt enig i, at begrebet ofte er overvurderet.
Jeg gik engang tæt på en ung bekendt, som erklærede, at han bestemt havde mange venner, som han “kunne stole på” — Vi drøftede derefter begrebet “at stole på” og her var han (ikke overraskende) af den opfattelse, at “en hemmelighed er til for at blive delt”(!)
Vi blev til sidst nogenlunde enige om, at den eneste, han reelt kunne stole på var “ham dér” som den unge sagde med et nik til sin far.
Jeg nyder meget at høre de unges betragtninger 🙂
“Ringfingeren” Helt enig i, at hvis man er ærlig overfor sig selv og andre, kan det føre til en uheldig kemi. Livets erfaring har her lært mig, at det også handler om den enkeltes kerne/grundværdier, som kan være enddog meget forskellige og genstand for misforståelser.
Vores venskab, Erik – ligger jo i den digitale afdeling (ikke Facebook) men trods det håber jeg da, at jeg befinder mig i nærheden af (om ikke snoet om) din pegefinger, idet vi gennem mere end 10 år har været hinandens ret fortrolige og du har siddet på den digitale sidelinje til mit liv, som det har formet sig (og jeg til dit)
@Lupo: “Finger-indlægget” gav afledte refleksioner hos flere læsere, hvilket er forståeligt. Helt rigtigt har vi haft en >10 år konstruktiv digital dialog om mangt og meget. Det startede i 00´erne med mit let humoristiske indlæg som “poserevisor”. Herefter udviklede det sig, alene af den årsag, at vi begge er meget reflekterende og opfølgende på livets forskelligartede strømninger. I 10´erne tilmed også dine enestående attentions i henseende til mine bøger. Dit IP-nummer er blevet bemærket med øget intensitet de seneste måneder, hvilket jeg kun kan værdsætte. – Kendetegnet for mine blogindlæg er pænt besøgstal og få kommentarer, sådan var det også i 00´erne, omend besøgstallene var betydelig højere, men det har SoMe (att. Facebook m.m.) decimeret.
Og endelig…..pegefingeren er det rette svar! – Fortsat gode ønsker for “alt” (du ved selv, hvad jeg mener).