Møntvaskerier er sjældne nu om dage. Indtjeningen er givetvis ikke, hvad den var for længe siden, da de færreste hjem havde egen vaskemaskine. Indtjening eller profit eller andet ætsende præciserende ord gælder derimod om de seneste måneders forskellige sager, der alle har benyttet det specielle og effektive internationalt kendte vaskepulvermærke “grådighed”, tilsat skyllemidlet “profitmaksimering”.
Fru Britta og hestene
De seneste ugers skriverier om en tidligere ansat i Socialstyrelsen, der har svindlet for ca. 111 millioner danske kroner åbenbarer mange aspekter, lige fra en nærmest overnaturlig begejstring for heste til sine to voksne døtres eksorbitante imponerende uskyldighed i efterrationaliseringens skarpe reflekterende lys. Og så skal ej glemmes den skandaløse manglende revision i Socialstyrelsen.
Mediernes retskorrespondenter og diverse journalistiske såkaldte “gravergrupper” er i disse interessante tider ved at segne af overarbejde. Også SØIK (tidl. Bagmandspolitiet) må opleve et uhørt intensivt arbejdspres, der udover den spegede udredning også har omfattet et efterforsknings- og udleveringssamarbejde med det sydafrikanske politi.
Ingen er endnu dømt, hverken fru Britta Nielsen, hendes søn eller to døtre; sidstnævnte to hælerisigtede døtre fik højst nyskabende taletid på Kanal 5, hvor de repræsentative unge kvinder med alvor i ansigterne og stemmerne blandt mere udtalte, at man ikke betvivlede sin moders udsagn om kilden til finansiering af de mange anskaffelser.
Her kunne den ene datter, 31-årige Nadia Samina Hayat, også berette, at hun siden 2007 har købt og solgt op mod 60 konkurrenceheste til priser i omegnen af 750.000 kroner stykket. Finansieringen til de mange heste – altså cirka 45 mio. d.kr. – kom ifølge Nadia Samina Hayat fra moderen Britta Nielsen. Man kommer uvilkårligt til at erindre det gamle udsagn om, at hesteskoen ifølge folketroen bringer lykke.
Ridesporten har i sandhed fået tilført et sikkert uvelkommen kapitel. Aktuelt har Bagmandspolitiet droppet at beslaglægge hestene i sagen. Det sker, efter at uvildige eksperter har vurderet dyrenes værdi. Hestene har ikke længere den værdi, de havde engang, lyder vurderingen. Desuden vil omkostningerne ved at beslaglægge hestene være så store, at det ikke kan betale sig. Set med “dyrevenlige” øjne er det en god beslutning….altså at holde de arme dyr udenfor det ellers temmelig komplicerede udredningsarbejde. Om udvalgte stutterier i Tyskland og Nederlandene også glæder sig, foreligger der ikke nogen konkret information om…for nærværende. Denne besynderlige sag rummer både galop og trav i sin juridiske DNA. Man behøver ej heller clairvoyante evner for at forudse, at der skal forbruges ganske mange hestekræfter til de kommende retssager.
Det gamle gode forbrugerråd om at fylde vaskemaskinen helt op, gælder i såvel ovennævnte som nedennævnte vaskeeksempel.
Danske Bank
Danmarks største bank, den (engang) konservative og ikke mindst hæderkronede bank, oplever også en sand storvask i disse tider. Så vidt denne signatur har forstået det foreløbige afviklede vaskeprogram:
I 2017 kom det frem, at regimet i Aserbajdsjan og Vladimir Putins familie hvidvaskede flere milliarder kroner gennem Danske Banks afdeling i Estland. Derfor fik Danske Bank i december 2017 en bøde på 12,5 millioner kroner for ikke at leve op til de regler, der skal forhindre hvidvask.
Finanstilsynet gav i maj Danske Bank otte påbud og otte påtaler efter at samme instans havde undersøgt ledelsens rolle i sagen. Berlingske Business videreførte nye informationer om mistænkelige transaktioner for 28 milliarder kroner. Det betyder, at op mod 53 milliarder kroner i alt kan være blevet hvidvasket i Danske Bank.
Omsætningen i den (flittige?) estiske afdeling udgjorde på et tidspunkt hele 10 procent af Danske Banks omsætning. I nyere tid (sensommer 2018) er banken kommet med en intern undersøgelse, hvis konklusioner måske fortjener en ekstra gang i vaskemaskinen; dog bør citeres den nu (omsider) afgående (umådelig selvbevidste) bestyrelsesformand Ole Andersen:
”Banken har åbenlyst ikke levet op til sit ansvar i denne sag. Det er skuffende og uacceptabelt, og vi beklager over for alle vores interessenter – ikke mindst vores kunder, investorer, medarbejdere og samfundet generelt. Vi anerkender, at vi har en opgave i at genvinde deres tillid. “
Danske banks (toneangivende) største aktionær (20 procent) – A.P. Møller Holding Group – har nu “motiveret” banken til ikke bare at udskifte CEOen, norskfødte Thomas Borgen, men også bestyrelsesformand Ole Andersen, hvilket forventes at ske på en ekstraordinær generalforsamling d. 07. december 2018.
Ny formand forventes at blive Karsten Dybvad Dalsjö med en fortid som uddannet økonom, tidligere departementschef i Statsministeriet (2005-2010) og nuværende administrerende direktør i Dansk Industri. Man kan næsten kun forestille sig, at “Esplanaden” har nikket ja til dette valg.
Andre “godbidder”
Andre aktuelle samvittigheds-hvidvask-eksempler som det hidtil velrenommerede advokatfirma Bech Bruuns dobbeltrolle i sagen om formodet svindel med udbytteskat, nepotisme-relaterede personsager i Forsvaret etc. er ikke glemt, men vi orker næsten ikke at høre og læse om mere….medens vaskemaskinerne kører i døgndrift på kogevask.
Mit smukke vaskeri
Indlæggets overskrift er med et glimt i øjet en let omskrivning af dette afsnits ditto. En anderledes “sæbeopera” alias en af mine yndlingsfilm (My Beautiful Laundrette – 1985) omhandler det multikulturelle London, hvor indbyggere fra de tidligere britiske kolonier forsøger at skabe sig en økonomisk platform. De kulturelle opfattelser bliver vasket, tilsat skyllemidler med forskellige opfattelser af moral, sex og samvær og – ikke at forglemme – ønsket om selvstændighed.
Sidstnævnte opleves i sandhed også i disse stunder. Et andet slags Brexit. 😉
Den indisk-fødte (nu afdøde) Saeed Jaffrey i tæt dans med britiske (vidunderlige) Shirley Ann Field i “Mit smukke vaskeri”
Hvis funktionæren, Britta, er skyldig, er det vel et (i princippet) banalt tilfælde af den for let tilgængelige og fristende kagedåse. Anderledes med ledelsen i Danske Bank, som overhovedet ikke agerer, da lunten stinker med 10 % af overskuddet fra en perifær, baltisk filial. Men også det blegner i sammenligning med storbankernes og gribbenes plyndring af statskasser. At appellere til finanshusenes moral synes en kende blåøjet.
Jeg er meget enig i Din niveau-opdelte betragtninger af begrebet skyld i de påkommende tilfælde.
Møntvaskerier gør det ikke længere, nu handler det om sedler…store sedler, og renserierne kommer vist på overarbejde.;-)
For ikke længe siden, gentog man igen og igen, at Danmark var det mindst korrupte land, mon vi stadig kan prale af det, eller er vi bare ikke gode eller villige nok til, at konstatere de faktiske forhold???
Pudsigt nok overvejedes et renseri som illustration. Men rigtig konstateret og adderende: Danske Bank-sagen har givet og ikke mindst vil give nogle alvorlige ridser i den uskyldige danske finansielle lak. Begrebet “nedgradering” er ikke rart uanset sammenhænge.
kråt overfor hvor jeg slog mine triller fra 1958 og ind i begyndelsen af 1970erne ligger der en Quick Vask. Jeg synes om konceptet og afskyr at alle idag skal have en kørende derhjemme. Miljøet tænkes der vist ikke meget på der.
Angående hvidvaskning og banditter i ridetøj, vor herre bevares, det er utroligt det har kunnet lade sig gøre – er det os andre der er dumme og ikke gør det samme, eller er vi det man kalder retskaffen ?
Nogen gange er jeg blevet forundret over den manglende kontrol fra diverse myndigheder men nu hvor jeg er kommet ind i pensionsrullerne må jeg nok sige, at disse ved mere om jeg end jeg selv gør, man kan jo glemme indimellem. Men på den svenske side af Sundet ser det anderledes ud.
Den sidste bemærkning “Men på den svenske side af Sundet ser det anderledes ud.” – håber jeg, at du har ret i. Fru Britta-sagen er højtprofileret i det danske mediebillede og juridisk har den lange udsigter. Den miljømæssige vinkling i nutidens DK omkring vaskeri strækker sig til at “maskinen skal være fyldt” og “tilsætningsmidler skal begrænses” ….